Fanget i limbo

Jeg sidder fast i en form for limbo lige nu. Og det er desværre ikke noget så sjovt som at danse under en sænket stang (det har jeg nu heller aldrig kunnet finde ud af..), men en tilstand af at være fanget i ingenmandsland. Det er et begreb fra middelalderen om den tilstand, sjæle blev fanget i, når de ikke kom i himlen eller i helvede. Sådan en slags svæven mellem de yderligheder.

Jeg synes egentlig, at det er rammende for den situation, jeg er i nu. Jeg fik jo at vide i sidste uge efter min forsamtale på Hvidovre Hospital i mandags, hvor de tog blodprøver, at mine levertal er forhøjede. Jeg fik tilsendt et brev om, hvilke efterfølgende blodprøver, der skulle tages, og jeg var oppe på vores lokale sygehus og få taget dem sidste onsdag. Siden da har jeg ikke hørt noget svar på dem.

Torsdag fik jeg så at vide, at jeg er mellem de 719 personer, der har været udsat for indgreb med en beskidt kikkert på Slagelse Sygehus, og er i risiko for at være blevet smittet med hiv eller leverbetændelse. Det måtte jeg jo som sagt læse om i medierne og selv ringe til Slagelse og spørge om, da de ikke havde fået informeret mig om det inden. Det, synes jeg, er noget svineri! Tænk, at man skal finde ud af gennem medierne, at man har været udsat for den fare - en information de har haft siden marts måned! Og så kan de ikke engang finde ud af lige at få informeret os alle, inden det bliver smidt på forsiden af aviserne. :( Det er bare ikke i orden!

Jeg fik endelig et brev i lørdags, efter vi selv har måttet rykke efter det et par gange (vi fik at vide, at det ville komme torsdag eller fredag, men kom ingen af dagene, så vi måtte rykke igen fredag. Kunne se, det var afsendt torsdag, da vi modtog det, så man tænker, om de har glemt mig helt :s), og Christians forældre kørte mig til Slagelse i mandags, hvor jeg fik taget blodprøver, så jeg kan blive testet for hiv og leverbetændelse. Nu skal jeg så vente op til 14 dage med at få svaret på de prøver :(

Det er et uheldigt sammenfald med en påvirket lever, at jeg får at vide, at jeg har været udsat for den risiko, for det får virkelig tankerne til at køre rundt i hovedet på mig. Og uanset om det så skyldes deres inkompetence eller ej, så er der noget galt med min lever. Jeg har siddet og kigget på de værdier, der er angivet som forhøjede i brevet fra hospitalet, og jeg kan se, at den værdi, der er forhøjet, ligger ca. 10 gange over maksimum. Jeg ved godt, at jeg ikke burde læse om den slags, for det gør mig bare mere bekymret, for der er mange ting, det kan være, og det er ikke rart at læse om leverskade, kræft og skrumpelever, men jeg føler bare, at jeg sidder fast i ingenmandsland uden at kunne gøre noget som helst, fordi jeg i dén grad mangler svar. 

Jeg sidder trofast ved telefonen hele dagen (eller har den med mig), så jeg kan tage den, hvis der skulle komme et opkald fra Hvidovre omkring svaret på prøverne. Jeg frygter dog, at jeg skal vente til på fredag, hvor det er pågældende overlæges sidste arbejdsdag inden hendes ferie, med at få svar. Det er ikke betryggende, fordi der sandsynligvis skal gøres noget, når leveren er så påvirket. Og hvordan kommer tingene lige til at foregå, når hun er på ferie i to uger? Jeg er noget bekymret :( Forhåbentlig kan hun sætte noget i værk, selvom hun skal være væk. Jeg kan i hvert fald forestille mig, at jeg skal af dem medicin, der påvirker min lever. 

Mit håb er, at det "kun" er medicinen, der påvirker min lever, og at den vil komme til at genopbygge sig selv, hvis der skulle være sket skade, når medicinen tages fra mig. Jeg kan dog ikke undvære min epilepsimedicin, der også er noget, der kan påvirke leveren, så jeg er spændt (på den ubehagelige måde) på, hvad de har at sige, når de engang kontakter mig.

Mht. at skulle af medicinen bekymrer det mig også lidt, for pga. den her periode med så meget stress omkring alt det her og tabet af Mille og hendes forløb i sidste uge har jeg det bare rigtig dårligt for tiden. Det svier og brænder i mit system, og det er ikke rart at tænke på det tilbagefald, der sandsynligvis står for døren, når mavesyremedicinen tages fra mig :( Det kommer i hvert fald til at gøre resten af sommeren til et helvede. Og Christian har ikke engang haft sommerferie endnu. 

Det er svært at planlægge noget, som det ser ud nu, for vi har ingen anelse om, hvad der skal ske mht. det her med min lever i den nærmeste fremtid. Og vi aner ikke, hvordan jeg kommer til at have det. Hvis jeg får det rigtig dårligt, er der nok ikke den store udsigt til hyggelige udflugter og ture, for det er ikke til at holde ud med smerter og ubehag. Jeg havde ellers sådan glædet mig til at komme lidt ud og også en tur til Jylland, men det er der ingen udsigt til lige nu :(

Livet i limbo er noget lort. Man ved ikke, om man er købt eller solgt, og den der metafor om at være fanget mellem himmel og helvede kan ikke være mere sand. Jeg aner ikke, hvilken side det vil falde ud til. Svaret på de prøver og konsekvensen af dem kan sende mig i hvilken som helst retning. Det kan være en rigtig ubehagelig besked om sygdom, der potentielt kan afkorte mit liv betydeligt eller i hvert fald påvirke det rigtig meget, eller det kan være en mindre slem besked om, at det hele nok skal gå og der er en løsning på problemet. For der er jo et problem. Lige nu kan jeg bare ikke foretage mig andet end at vente på svar. Jeg regner med at få svar fra Hvidovre i denne uge, men prøverne fra Slagelse må jeg vente noget længere på. Det er godt nok svært at være tålmodig :(