Jyllandsferie august 2014: Ree Park - del 2

Så er det tid til anden del af billederne fra vores tur i Ree Park i sommerferien. Den her gang vil du kunne se billeder af to slags dyr, nemlig halvaberne, der er mine absolutte favoritter, når jeg er i zoo, og de store kattedyr. Jeg er ellers ikke meget til aber, men halvaberne er bare noget særligt, synes jeg. De ligner egentlig ikke aber, som man tænker sig dem, men har en flot pels og de mest fantastiske øjne. Og så er der det helt særlige, at man kan komme ret tæt på dem, for oftest vil man kunne gå inde i et indelukke hos dem, og de er meget fotogene, synes jeg :)

Efter vores "safaritur" i Afrika-delen af Ree Park blev vi sat af lige uden for halvabernes område. Til vores held skulle de fodres inden ret længe, hvilket vi rigtig gerne ville se. Inden da gik vi lidt rundt i området udenfor, hvor vi bl.a. så en leopard og en gulstrubet mår. Den sidste var svær at for øje på, for den havde meget travlt i sin i øvrigt enorme indhegning. Men vi fik da et kig.

Herefter gik vi ind i området til halvaberne, og som sædvanligt var det en stor oplevelse for mig, især som fotograf, fordi de er så smukke og sjove, og man kommer helt tæt på. Især da når de skal fodres. Det var katta-lemurerne, der skulle fodres i denne omgang, og de fik mange forskellige slags grøntsager, bl.a. gulerødder og bladselleri, som det ses på billederne. Der var også unger, i hvert fald en, som kan ses hængende på sin mors ryg :)

Mor med unge.

Der guffes selleri. Ser næsten ud, som om den spiller på fløjte, haha :D

Det var svært at få halerne med på billederne, men i baggrunden bag denne lemur
kan man ane de stribede haler.

Katta-lemurerne var ikke de eneste halvaber i området. Efter vi var færdige med at se fodringen af katta-lemurerne, gik vi en tur rundt i halvabernes indhegning. Over os susede pludseligt en rød halvabe forbi på nogle reb i en høj klatrebane. Den er lavet rigtig flot, den bane, og giver aberne muligheder for at få stimuleret deres klatrebehov. Halvaben, vi så over os, var en rød varilemur. Da vi nåede ned i deres område, sad en af dem og slappede af ved en stor træstamme. Den var rigtig tålmodig og lod mig fotografere den længe. Den røde varilemur er helt sikkert også et supersmukt dyr. Synes simpelthen, de er så søde, de lemurer.

Just chillin'

Det er egentlig sjovt, at de er aber, for de ligner mere nogle små nuttede pelsdyr, sådan lidt hunde- eller katteagtige. Men man kan godt se, at de tilhører abefamilien, når man ser på deres fingre, der minder om vores. De har endda små negle på fingrene, som du kan se på det ovenstående billede. Lyset var desværre lidt hårdt, da jeg skulle fotografere varilemuren, fordi solen bankede ned, men jeg synes alligevel, det lykkedes meget godt at fange deres smukke øjne. De er noget helt særligt, synes jeg.


Da vi var færdige med at se lemurer, var min energi virkelig ved at være brugt op. Men vi ville lige ned og se løverne og tigrene, for vi elsker jo begge katte, og det er spændende at se deres store familiemedlemmer :) Vi gik oven for deres områder, hvor der er en bro rundt, så man kan kigge ned. I første omgang kunne vi slet ikke se nogen tigre, så vi fortsatte om til løverne. Lige da vi kom til dem, var der et par små løveunger, der havde gang i en ordentlig "slåskamp". Det så rigtig sjovt ud, og det havde de vist meget fornøjelse af.

Inden ret længe kom "mormis" hen til dem og holdt øje med, at de nu opførte sig ordentligt ;) De fortsatte dog legen lidt tid endnu. Da de løb op i skoven, gik løvinden med. På vej derop samlede hun en enorm kæp op i munden, som hun bar med op til ungerne. Måske var det en slags legetøj? Det var i hvert fald ret sjovt at se, og jeg nåede akkurat at fange det med kameraet.

Mor-mis holder øje med sine unger.

Løvinden med en stor gren i munden.

Der var mere end to unger i løveflokken, for der var også nogle lidt ældre løveunger. Fangede et billede af en af dem, der legede med de små. Den er ved at mule en af de små unger, mens den lilles bror/søster forsvarer den ved at hoppe på den store :)

Der var naturligvis også en hanløve i flokken. Han havde en utrolig stor og flok manke. Vi fandt ham oppe i skoven liggende dovent og snorksove. Her har jeg fanget et billede af ham, efter han vågnede:

På vej tilbage til udgangen fandt vi ud af, at man faktisk kunne komme i øjenhøjde med tigerindhegningen. Vi havde ellers kun set løve- og tigerindhegningerne ovenfra (på nær oppe i løveskoven). Da vi kom derned, lå der en tiger lige foran hegnet og kiggede på os. Derudover gik der en rundt inde i indhegningen. Det var vildt at være så tæt på så stort og smukt et dyr.

Øjenkontakt! Billedet her får et lidt blåt skær i uploaded, hvilket er noget træls, synes jeg. Desværre er det ofte sådan med Blogger,
at der ryger en del på kvaliteten af billederne, man uploader :( Men forhåbentlig kan I nyde dem alligevel.

Vi, der har katte, ved godt, at når katten lægger ørerne tilbage, så er den ikke glad. Tigrene var faktisk dem, der havde den mest kritisable indhegning, synes jeg. For det første ligger den lige ud til børnenes legeplads, så de står ansigt til ansigt med dem. Det er meget stressende for tigrene, og vi kunne se tigrene gå uroligt frem og tilbage ved synet af sådan en lille lækkerbisken! For det andet ligger deres indhegning lige op ad løvernes, og tigrene virkede forstyrrede og forundrede over larmen derindefra, når der var løvebrøl og larm. Jeg synes, det er rigtigt ærgerligt, for langt de fleste dyr i Ree Park virker til at have et rigtig dejligt miljø at færdes i. Leopardernes virkede også noget trist, men det var dog mere i fred en tigrenes. Synes, det er forkert at lægge det lige ud til børns legeplads.

Tigeren her har fået øje på løverne ovre i naboindhegningen.

Gab!

Et sidste billede, hvor jeg igen får øjenkontakt med det smukke dyr.

Vi ville gerne have været lidt mere rundt i parken, men min energi svigtede lidt og det var ved at være lukketid, så vi gik mod udgangen efter at have kigget tigre. På vej ud fandt vi en enorm stor og flot fjer, som jeg skyndte mig at snuppe med hjem til Phoebe. Hun elsker fjer, og jeg vidste, at denne ville gøre lykke. Den kom fra en påfugl, der gik løst rundt inde i parken (ikke en halefjer). Den gjorde da også rigtig stor lykke, da vi kom hjem. Jeg var meget påpasselig med at sørge for, at der ikke skete noget med den på vej hjem.

Det var en dejlig tur i Ree Park, og det er helt sikkert et sted, jeg rigtig gerne kommer igen, når vi engang er på de kanter.


Dagen efter tog vi en tur i Djurs Sommerland. Jeg har længe gerne villet derop igen, men jeg er også tosset med forlystelsesparker. Christian "overgav sig" og sagde ja, og jeg tror også, han havde en rigtig dejlig dag deroppe. Vi fik prøvet en del forskellige forlystelser og nåede også at blive godt og grundigt våde i nogle af dem, der indeholder vand. Han havde kameraet med den dag og fik taget nogle fine billeder af de våde forlystelser. Det giver en sjov effekt, vandet, når man tager billeder af det. Jeg havde ikke mit kamera med, for jeg ville bare gerne prøve noget og ikke bruge kræfter på at fotografere også, så der får I ingen billeder fra. Men i mit næste og sidste indlæg fra vores ferie kan I se de mindre heldige billeder af dyrene fra Ree Park, eller "når dyr ser dumme ud", som jeg også fangede med kameraet, samt billeder fra vores tur i Mols bjerge, som vi nåede en tur op i, før vi kørte hjemad igen.

Pumpkin pie - græskartærte

På fredag er det halloween, eller allehelgensaften. Så det er ved at være på høje tid at få lavet en græskarlygte eller anden uhygge i den forbindelse, hvis du ikke allerede har været i gang. Jeg har selv haft gang i græskar og ovn i weekenden, og nedenfor kan du læse, hvad jeg fik ud af det :)

Jeg har længe haft en opskrift liggende, som jeg har haft lyst til at afprøve. Det er sådan en sæsonagtig opskrift, da den er på en pumpkin pie (eller græskartærte), hvilket er oplagt at lave, når man nu alligevel skærer græskarlygten i oktober. Opskriften er fundet på et madforum for år tilbage, og nu måtte det være tid til at få den afprøvet. Sidste år blev halloween aflyst herhjemme, da vi stod med en meget syg kat, som vi desværre endte med at miste, så jeg har flere (u)hyggelige køkkenprojekter, som bare venter på at blive lavet. Denne gang fik jeg endelig afprøvet den her opskrift. Jeg fik også lavet en græskarlygte, som du kan se længere nede i indlægget :)

Tærten er meget anderledes end de frugttærter, jeg sædvanligvis laver. Fyldet var f.eks. helt flydende, og det har jeg ikke prøvet før. Så jeg var egentlig noget bekymret for, om det overhovedet ville stivne, for der var meget væske i forhold til æg. Men der var ikke noget at bekymre sig for i den retning, for det stivnede rigtig fint og blev flot blankt :) Jeg valgte dog at blindbage bunden først, da fyldet var så flydende, selvom det ikke var angivet i opskriften. Det er jo nemt og hurtigt, så det kan jeg anbefale. Jeg bruger bare hasselnødder med skal på som blindbagefyld, det fungerer fint.
Der skulle æblecidereddike i dejen, hvilket, jeg var noget nervøs for, ville smage igennem i den færdige tærte, men det gjorde den slet ikke. Hvilken effekt, det har, ved jeg ikke. Men tænker, at det måske giver mere bid i bunden.

Dog ved jeg nu, at jeg måske vil overveje at bruge et græskar kun til tærten næste gang, for i tærten her brugte jeg græskar fra min lygte"mand", som jeg havde skrabet ud af det i tynde flager, så da det blev dampet, kogte det lynhurtigt ud og blev ikke til at klemme nok væde fra. Det er et meget vigtigt punkt i opskriften, at man får så meget væde fra det dampede græskar som muligt, da fyldet ellers bliver for blødt og vandet i det, hvilket mit desværre endte med at blive. Så næste gang skal det være i store tern, som jeg også angiver i opskriften. Men smagen var superfin, synes jeg.

Smagen er diskret krydret med krydderier, der har en juleagtig smag, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Man kan også smage græskarret i fyldet, hvilket ellers ikke er noget, der som sådan har smagt igennem i det bagværk, jeg ellers har prøvet at lave med græskar tidligere. Jeg kunne rigtig godt lide tærten. Christian spiste også et par stykker af den, men den er ikke lige hans store nummer. Han er ikke så vild med smagen af græskar, så jeg tror, det var grunden.

Min pumpkin pie blev serveret med en klat flødeskum, som det ses på billedet. Næste gang vil jeg dog overveje at bruge creme fraice rørt med lidt vanillesukker for at få en bedre kontrast til den søde tærte. I den originale opskrift skal tærten pudres med et lille lag flormelis ved serveringen, men jeg synes, det bliver for sødt så. Derfor kan jeg anbefale, at man prøver med creme fraicen :)

Pumpkin pie - græskartærte (1 stk)

Bund:
250 g hvedemel
½ tsk fint salt
1 tsk sukker
100 g smør (eller margarine)
1 æg
1 spsk æblecidereddike (kan udskiftes med koldt vand)
2 spsk koldt vand (jeg brugte vist 4)

Fyld:
400 g græskar (f.eks. "halloweengræskar", butternutsquash eller lignende)
1 dl piskefløde
1½ dl mælk
1 1/4 dl ahornsirup
2 spsk mørk rom
3 æg
½ tsk kanel
1 knsp stødt ingefær
1 knsp muskatnød

Derudover:
Lidt smør til formen
Evt. lidt flødeskum eller creme fraice rørt med vanillesukker til servering.

Start med at lave bunden. Bland mel med salt og sukker. Smuldr smørret i, så det bliver helt findelt. Saml dejen med æg, eddike og vand. Start med at tilsætte 2 spsk af vandet og se, om mere er nødvendigt. Jeg brugte vist 4 spsk for at få den samlet. Form dejen til en kugle og læg den i en frysepose. Lad dejen hvile i køleskabet en times tid. Lav fyldet imens.

Befri græskarret for kerner og "tarme", så du har det rene kød tilbage. Skær 400 g af kødet i store tern og damp det mørt, ca. 15 minutter. Undlad at lade det koge helt ud til smat. Læg græskarret til afdrypning og få så meget af vandet af det som overhovedet muligt. Hæld det evt. tilbage i den tomme gryde og damp det sidste vand af det.

Blend græskarret sammen med noget af fløden, til det er en hel glat masse. Pisk resten af ingredienserne i. Stil evt. fyldet her i køleskabet, mens du forbereder bunden.

Læg tærtedejen mellem to stykker bagepapir og rul det ud til en stor cirkel, ca 5 cm større end din tærteform. Put dejen i den smurte tærteform og rul evt. overskydende kanter af. Prik bunden med en gaffel. Læg et stykke bagepapir oven i tærtebunden og fordel f.eks. nødder eller andet på bagepapiret for at holde dejen fra at hæve op, når du blindbager bunden. Du kan godt undlade det her trin i opskriften, men bunden bliver perfekt, hvis du benytter den her metode, da den så ikke så nemt bliver blød og snasket, når det meget flydende fyld kommer i. Blindbag bunden 10 minutter ved 220 grader. Skru herefter ovnen ned på 175 grader.

Tag den blindbagte tærtebund ud af ovnen og fordel fyldet over bunden. Bag herefter tærten i ca. 1 time ved 175 grader, når ovnens temperatur er faldet hertil. Lad tærten køle af, før du fjerner den fra formen. Opbevar den færdige, afkølede tærte i køleskab. Kan spises både kold og lunet evt. med en klat flødeskum eller måske endnu bedre en klat creme fraice blandet med vanillesukker.

Et stykke tærte helt plain uden flødeskum. Flot og blank.

Kan ikke lade helt være med at smile over kagebillederne ovenfor, for det er nærmest, som om det er et par mug-shuts, altså billeder til forbryderalbummet, som de er stillet op der, først fotograferet fra siden og så forfra :D

Jeg har som sagt andre ting, jeg gerne ville lave til halloween, men jeg ved endnu ikke, om det er noget, der må vente til næste år. I hvert fald er overskuddet forsvindende lille for tiden, så jeg prøver at spare kræfterne, så jeg kan klare at få lavet aftensmad til os. Det var også uendeligt hårdt at bage den her tærte og lave lygten, men nu havde jeg købt ind til det og ville så gerne. Forhåbentlig kommer overskuddet igen engang. Pt. er det i hvert fald noget hårdt. Christian var heldigvis sød til at rydde køkkenet for mig, hvilket er guld værd, når man kollapser og bare sidder og stener på gulvet, mens han går rundt og ordner ens rod :|

Jeg lavede også en lygte i år, og som sædvanligt måtte den jo bære et kattemotiv :) Synes selv, den blev rigtig fin, ikke mindst med tanke på, at den er tegnet i fri hånd (efter inspiration fra et billede på nettet). Desværre er det jo sådan, at fritstående motiver på græskar "dør" hurtigt, så min fine lygte er allerede væk, men den var flot, så længe det varede :)

Kat i silhuet. Den skulle forstille at sidde på et hegn.

Her er det lidt nemmere at se hegnet.

Jeg er vist stadig ret meget et barn, når det kommer til sådan noget som f.eks. halloween og forlystelsesparker. Og ting i den dúr. Så jeg synes, det er superhyggeligt med de her særlige højtider, hvor man rigtigt kan lege i køkkenet også. Jeg håber, vi skal se gyserfilm på fredag til halloween. Det passer sig da i hvert fald sådan en aften.

Ellers går tiden herhjemme som bekendt med at passe Ozzy. Han er startet på en ny antibiotikakur, efter han for ca. 14 dage siden fik et tilbagefald med mundbetændelsen efter at være stoppet med sin sidste kur. Han har været på smertestillende frem til i fredags, og det er heldigvis gået rigtig pænt med at komme af dem. Man kan da godt mærke en forskel, når han ikke får smertestillende, men vi synes, han gør det ret godt efter omstændighederne. Dog er hans appetit ikke ret stor i de her dage, så vi prøver at holde ham lidt i ilden. En del af årsagen er vejret, der gør, at missen ligger og snorker inde meget af dagen. Så snart han løber sine ture i haven, kommer han som regel ind og spiser en gang i timen. Det er desværre ikke lige så appetitfordrende at ligge og snorke dovent hele dagen. Vi håber i hvert fald, at det er årsagen.

Forhåbentlig bliver det også lidt bedre med appetitten, når han lige har vænnet sig til ikke at få smertestillende igen. I hvert fald har han i morges spist 20(!) g tørkost. Det er helt vildt. De andre nætter har han spist noget mindre. Så vi håber, at det går fremad herfra. I morgen skal jeg have en samtale med hans munddyrlæge, da jeg skal bestille mere medicin. Og for at fortælle hende om, hvordan det går med ham. Det går heldigvis 100% bedre, end det gjorde for 15 dage siden, da han helt stoppede med at spise.

Ozzy på min jakke i weekenden. Det er dejligt med sådan et ekstra "tæppe" på gulvet at ligge på :)

I går var jeg en tur i haven med kattene for at oppe Ozzys appetit. Han vil rigtig gerne med ud, når jeg er ude, så jeg vidste, at jeg kunne få dovenmissen til at komme med ud, hvis jeg selv gik med. Jeg brugte tiden derude med at få fjernet æblerne under æbletræet, hvor størstedelen desværre var blæst ned. Det har blæst en del i oktober, så der lå mange kilo æbler, der skulle fjernes. Jeg har heldigvis fået kogt marmelade og lavet æblemos, så jeg har fået udnyttet en del æbler, men de smagte ekstra dejligt i år, så jeg ærgrer mig over ikke at kunne gemme dem til senere på året. Vi har ikke noget sted til opbevaring, så de skal bruges, når de er klar.

Arbejdet i går kan godt mærkes i kroppen i dag. Eftersom jeg har dårlig ryg og kronisk piskesmæld, skal der ikke meget til at slå den ud af kurs. Men jeg er nu godt tilfreds med, hvad jeg nåede i går alligevel. Det er noget, der skal gøres, og nu kan Christian komme til at slå plænen en sidste gang inden vinter. Dagen i dag bliver stille og rolig for mig, så jeg kan pleje min ryg lidt. Trænger også til lidt ro, for jeg sover dårligt for tiden. Men sådan er det ofte i de dårlige perioder for mig. Skal dog senere ud og hente lidt i pakkeboksen, hvor der er ankommet noget af Christians adventskalender. Er allerede ret langt med den, så det er jo dejligt :)

Makronmuffins med chokolade

Inden vi fortsætter med billederne fra Ree Park, synes jeg, vi skal snuppe en opskrift. Da det er koldt og ruske-vejr i dag, synes jeg, at det må være på sin plads med lækre muffins, som man passende kan bage som tilbehør til en hyggelig eftermiddag i sofaen under et tæppe f.eks. efter en lang gåtur i skoven. Farverne er ret smukke derude efterhånden, så det er med at nyde dem, før alt bliver helt bart.

I juli brændte vores ovn af. Det var intet mindre end en katastrofe, for jeg laver meget mad i ovnen, og er jo også glad for at bage, så vi måtte hurtigt finde en afløser. Efter noget søgen faldt valget på en ovn fra Voss, der var dejligt stor og med flere smarte funktioner. Vi fandt den endda billigst her i byen, hvor vi fik en virkelig god service hos vores lokale Elsalg :) Da den skulle indvies, måtte jeg jo prøve at bage noget, så det blive de her makronmuffins, som er en opskrift, jeg har brugt i mange år. Det er dog længe side, jeg har bagt den sidst, så fik lyst til at finde opskriften frem. Muffinsne blev taget med ind på Christians arbejde til hans kollegaer, lige før han gik på sommerferie.

Makronmuffinsne er søde kager, der har en rigtig dejlig mazarinsmag (pga. makroner og mandelessens). Vil man have det lidt mindre søde, kan der skæres ned på sukkeret, men jeg synes, de er, som de skal være :) De får en lækker, let sprød overflade. Du kan selv bestemme, hvor intens mazarinsmagen skal være, ved at tilsætte mere eller mindre mandelessens. Jeg puttede 5 tsk i, hvilket giver en rigtig god og lidt kraftig mazarinsmag. Hvis den skal være lidt mere diskret, kan man nøjes med 3 tsk. Opskriften rækker til 10-12 muffins, alt efter hvor hårdt man fylder formene. Jeg lavede en dobbelt portion, som rakte til 21 godt fyldte muffinforme.

Makronmuffins med chokolade (10-12 stk.)

3 æg
150 g sukker
3-5 tsk mandelessens
125 g hvedemel
1 tsk bagepulver med top
100 g mørk chokolade
100 g makroner
125 g smeltet smør (eller margarine)

Smelt smørret og stil det til afkøling

Pisk æg og sukker sammen, til det er lyst og luftigt. Tilsæt mandelessens og pisk kort, så det lige er optaget i æggesnapsen.

Knus makronerne. Undlad at knuse dem helt til rasp. De skal bare være i mindre stykker.

Hak chokoladen groft.

Bland mel med bagepulver. Vend chokolade og makroner i melet. Vend herefter melblandingen forsigtigt i æggesnapsen, så du ikke slår luften ud af den. Vend til sidst det smeltede, let afkølede smør i.

Fyld dejen i muffinforme og bag muffinsne ca. 17-20 minutter ved 200 grader midt i ovnen. Tjek med en gaffel, om de er færdige (der skal ikke hænge dej ved, når du har stukket en gaffel i dem). Lad kagerne stå og køle lidt af i formen, før du tager dem op (hvis du bruger en metalform med papir i).

De færdige makronmuffins. Man kan ane lidt af chokoladen i  toppen dem,
men det meste er fordelt rundt i selve muffinen.

Ovnen var faktisk ikke den eneste, der brændte af i sommers. Måske en måned før ovnen brændte mikroovnen af! 0.o Og det skete noget dramatisk, for det skete, da jeg var ved at bage et eller andet og lige skulle varme noget mælk i mikroovnen. Da den har fået x antal sekunder, ville jeg lige åbne lågen og se, hvor varm den var, så jeg gør, som jeg plejer og åbner ovnen og stikker hånden ind for at tage kruset, men opdager ikke, at mikroovnen stadig kører! Normalt slukker den, når man åbner lågen, men det gjorde den ikke denne gang, og jeg har fået bestrålet min hånd med mikrobølger på højeste styrke.

Det gjorde mig faktisk noget bekymret, så jeg gik og ventede på at se, om der var sket noget med hånden. Da jeg lige var kommet over det første chok, indfandt skuffelsen sig dog en smule over, at jeg ikke havde udviklet nogen form for superkræfter efter at have været udsat for stråling. Det er jo sådan noget, man læser om i tegneserierne ;)

Men den røg ud, og ind flyttede en Gorenje-mikrobølgeovn, som jeg har lært at kende og elske så højt som den gamle. Det er jo ikke til at undvære, for vi bruger faktisk mikrobølgeovnen ret meget. Jeg er også meget glad for den nye ovn. Den kan en masse og er bare rigtig lækker. Næsten bedst af alt har den pyrolyse, hvilket betyder, at det er slut med ovnrengøring! Skal snart have brugt den, for den trænger efterhånden. :) En anden af favoritfeaturene på ovnen nok den hurtige opvarmningsfunktion. Det er rart, hvis man lige har lidt travlt.

Ellers går vi og venter på, hvad det næste mon er, der står af. Både køleskabet, fryseren og opvaskeren er også et sted, hvor det er spørgsmål om tid, før det står af, men jeg håber, det venter lidt endnu, for det er lidt af en udskrivning, hver gang man skal købe nyt.

En stor del af min tid herhjemme pt. går med at passe eller holde øje med Ozzy. Han fik jo et tilbagefald med sin mundbetændelse i sidste uge, og siden har han været på antibiotika og smertestillende. I dag er sidste dag på smertestillende, så har han fået det i 10 dage, og det har helt sikkert også hjulpet. Men jeg er noget bekymret for, hvordan det skal gå de næste dage, hvor han ikke får det mere. Vi fortsætter med antibiotika noget længere endnu, og skal have en statussamtale med dyrlægen, når jeg skal bestille mere medicin til ham. Jeg fik et kig i munden på ham her til middag, og jeg synes, det ser mindre rødt ud. Den smertestillende virker dog også inflammationshæmmende, så vi må se, om det bliver værre, nu han ikke skal have det mere. Håber, antibiotikaen efterhånden har fået så godt et greb om problemet, at han ikke få noget større tilbagefald ved at stoppe med den smertestillende medicin.

Ozzy i en papkasse tidligere på året. Han er efterhånden lidt af en indekat. Det er de begge.
Især Phoebe. Vejret er ikke noget, de har meget travlt med at skulle være ude i hele dagen, brr!

I går var vi en tur i biografen. Der har ikke gået noget rigtigt længe, som vi har gidet se, men nu var der endelig en ordentlig film hernede. Vi var nede og se Gone Girl (eller "Kvinden, der forsvandt", som den så gyseligt hedder på dansk), og det var en rigtig spændende og god film. Så har du ikke set den endnu, kan den klart anbefales. Den er instrueret af David Fincher, som også står bag bl.a. Se7en og Fight Club, samt The Social Network. Spændende film, som denne helt lever op til, må man sige.

I dag er her iskoldt. Kun lige knap 21 grader indenfor, så jeg sidder med hjemmesko og uldtrøje under et tæppe her i stuen. Har lige tændt for varmen, men afventer lige og ser, om alle radiatorerne virker. Ellers skal Christian vist have et kig på dem senere. Efteråret har for alvor ramt os. Gudskelov, kan man måske sige. Synes ellers det har været rart nok med det lidt lunere vejr, men det er ikke naturligt, og jeg vil rigtig gerne have sne den her vinter, for vi blev snydt sidste år, så det må være på tide, at vejret snart begynder at opføre sig normalt.

Med efterår kommer også lysten til de lidt tungere retter, der gerne tager lang tid at lave, f.eks. simreretter. I dag skal jeg lave oksegryde med kartoffelmos, og vi skal have lidt broccoli til. I hvert fald hvis min mave arter sig. Har det dårligt oven på gårsdagens biografpopkorn, så det kan godt være, at jeg bare laver retten i dag, og så spiser vi af den i morgen. Så må jeg sætte min mave på skånekost i dag. Men kommer ikke uden om at lave oksegryden i dag, for har noget kød, der skal bruges. Ellers har jeg ikke de store planer i dag. Sover dårligt for tiden, og det påvirker dagene meget. Kan jeg finde energien til det, skal jeg have skiftet vand i akvariet. Det kan jeg måske godt lige svinge mig op til. Nu vil jeg gå ind og vække Ozzy, for det må efterhånden være tid til, at han skal spise noget. Han har heller ikke været udenfor i dag, så måske bør han lige gå ud og lufte pelsen lidt. Phoebe har jeg opgivet på det punkt :D Kan I have en rigtig dejlig weekend :)

Jyllandsferie august 2014: Ree Park - del 1

Nu er jeg endelig kommet i gang med at se de hundredvis af billeder igennem, som jeg tog på vores lille ferie til Mols i august. Vi trængte til at komme lidt hjemmefra, så vi fandt en campinghytte på en campingplads på Mols, der stå interessant ud, og sejlede med færgen fra Odden til Ebeltoft, som ligger meget tæt på campingpladsen.

Vi havde nær ikke nået færgen ellers, for GPS'en sendte os ind i en blindgyde på et tidspunkt, hvor vi i forvejen ikke havde frygteligt god tid. Der var åbenbart kommet en ny vej et sted, og så havde man lukket en anden! Nøj, det var en stressende tur op til færgen. Gudskelov nåede vi færgen lige i sidste øjeblik. Desværre var det lidt uvejrsagtigt på vej derover med kraftig vind og regnvejr, og det fik færgen til at gynge voldsomt meget, hvilket gjorde mig ret søsyg, så selvom det er en ret kort tur derover, føltes den uendelig lang.

Campingpladsen var heldigvis nem at finde, og vi havde lige tid til at handle ind, inden vi skulle tjekke ind på pladsen. Ebeltoft, der er den nærmeste by, er en noget mindre by, end jeg havde troet, men der var da indkøbsmuligheder, og udsigten over havet hele vejen langs byen er superflot. Derudover er det udsigt til Mols Bjerge, der også ligger tæt derpå. Resten af den første dag brugte vi på at finde os lidt til rette og snakke om, hvad vi gerne ville opleve, nu vi var på Mols. Der er en del ting, der ligger tæt på der, f.eks. Ree Park og andre større attraktioner, men det var svært at vælge. Vi vidste, at vi ville i Ree Park, fordi det lå nærmest rundt om hjørnet fra campingpladsen. Men ellers var vi ret blanke. Så vi startede med at tage i Ree Park dagen efter.

Det var en virkelig stor oplevelse. Jeg har en forkærlighed for Givskud Zoo (Løveparken), da jeg er kommet der meget som barn og ung, fordi dyrene der har så gode forhold, så jeg tvivlede på, at Ree Park kunne leve op til det. Men det gjorde de. Næsten. Langt de fleste dyr havde rigtig store områder at gå i, som var tilpasset deres naturlige omgivelser, og vi havde en rigtig dejlig dag. Jeg fik taget rigtig mange billeder, som I får lov at se de bedste af her på bloggen, men da der er mange, vil jeg dele dem op over flere indlæg. Klik endelig på billederne, så bliver de meget større. Har lavet dem i en god, stor størrelse, og I får mere ud af billederne ved at se dem store.

Vi startede med at gå rundt og kigge lidt, og kom hurtigt ned i det fjerneste hjørne af parken. Det er et plus for mig, at det ikke er så stort et område, parken er spredt over, da jeg hurtigt løber tør for energi, når vi går rundt, men nogle dyr kunne godt have brugt lidt ekstra plads eller være placeret et andet sted, så på den måde var det alligevel ikke så heldigt.. Men dyrene her i det fjerneste hjørne havde en rigtig stor indhegning. Det var geparder, og vi kunne komme rigtig tæt på dem. Vi var faktisk så heldige, at vi kom, så vi kunne nå at se dem blive fodret, og det lokkede dem jo naturligvis frem fra det høje græs. I første omgang blev der sat noget kød fast på sådan en svævebane, som vi kender fra vores barndom (der dog for os var monteret med et dæk, man kunne sidde i), og så blev den ellers trukket over "savannen", så geparderne kunne jage deres bytte. Det er en fin metode til fodring, synes jeg. Vi ved jo fra vores egne kattedyr herhjemme, at de godt kan lide at jage, så det er fint, at de store katte stadig her den mulighed, selvom de holdes fanget.

Der spejdes efter, hvornår maden mon kommer.

Der var også unger, der dog er noget store efterhånden. Men man kan se det på ørerne og pelsen, at de stadig er "børn". De vidste,
at det var ved at være tid til fodring, så de frem i det åbne, så jeg kunne fange lidt billeder af dem.

Så var det endelig tid til at jagte maden. Der var fuld fart over feltet, da geparderne jagtede kødet, som sad monteret på en
svævebane.

Det var en meget varm dag, og der var utroligt mange hvepse i parken den dag. Også hos geparderne. På det her billede har jeg fanget en gepard i at få øjenkontakt med en hveps. Eller sådan ser det i hvert fald ud :)

Efter løbeturene efter det "flyvende" kød fik geparderne smidt kaniner over hegnet, som de kunne guffe på. Det var her primært de halvvoksne unger, der spiste.

Vi brugte rigtig lang tid og mange billeder hos geparderne, så vi var ret trætte, da vi gik derfra. Derfor endte vi oppe i et ishus efterfølgende, hvor vi lige fik mulighed for at sidde og slappe lidt af, før vi igen ville ud og kigge flere dyr.
Lige ved siden af ishuset var den røde pandas indhegning. Den var lavet flot med vandfald og klatremuligheder til den. Den så dog lidt.. speciel ud, da den konstant gik med tungen ude af munden, og vi tænker, at den måske har tandproblemer? Eller har fået fjernet tænderne. I hvert fald ser man det af og til med katte med mundproblemer. Tror dog, at Ree Park nok har styr på dyrenes sundhed, for jeg ved, at de for nylig har haft en af de store kattedyr hos tanddyreklinikken, som vi også overvejer til Ozzy i fremtiden, hvis der ikke kommer styr på hans mund, hvor han er nu. Den var nu ret sød, den røde panda :)

Den røde panda med det brusende vandfald i baggrunden.

Ved siden af pandaindhegningen var der en anden, hvor der også var en masse vand. Der bor den asiatiske dværgodder. Her var vi også heldige at komme til fodringstid, hvor odderne fik kyllinger, hvilket de tydeligvis nød :)

Kyllerne fanges i vandet.

Og nogle tages med op på land.

Uhm, dejlig kyllebasse!

Der er et stort område i Ree Park, hvor man kun kan komme ind med en safaritur, som man så skal betale for. Det er egentlig også fint nok, for det er rart med en guide, når man kører derinde. Der var mange savannedyr derinde bl.a. giraffer, antiloper og andre bukke-dyr, strudse og næsehorn. Nogle af dem fik jeg lidt gode billeder af, som du kan se herunder:

Et af de første dyr, vi så, var et sort næsehorn, som lå og sov, da vi kom kørende. Men da guiden begyndte at fortælle om den, var det ligesom, at nu skulle den lige vise sig frem som det flotte dyr, det er, når nu der var publikum på :) Så den stod op.

Sovende næsehorn.

Så vågner vi langsomt. Hvor er den bare sød <3

Da vi så havde kørt lidt videre og set andre dyr - man kører ligesom rundt, så vi kom ned for enden, hvor vi før kørte op til næsehornet - kom næsehornet os i møde ved en drikkepost. Mens vi holdt og kiggede her, fortalte guiden os, at det sorte næsehorn adskiller sig fra det hvide ved dens overlæbe, der er spids. Det var næsten, som om næsehornet vidste, at det var overlæben, guiden fortalte om, for den begyndte i hvert fald straks at vise den frem :D Det var bare rigtig sjovt, som den stod der og "pralede" af sin fine overlæbe:

Det er dén her, der gør mig til noget helt særligt!

Vi fik også muligheden for at komme helt tæt på nogle strudse på turen rundt, hvilket var rigtig spændende. De er nogle sjove fugle med virkelig flotte øjne, synes jeg. Der var faktisk også strudseunger et andet sted på savannen, men der nåede vi aldrig over. Der skulle man gå over, og min energi var efterhånden ret lille, da vi først nåede i nærheden noget senere. Er dog sikker på, at de har været supernuttede!

Det var slut på første omgang billeder fra Ree Park. Der er som sagt rigtig mange billeder, så jeg deler dem lidt op, så det ikke bliver for meget på en gang. Jeg håber, at I også vil kigge med i næste indlæg, hvor jeg bl.a. vil vise billeder af nogle af mine favoritdyr, når vi er i zoologisk have, nemlig lemurerne :)

Derudover vil der komme et indlæg med "fraklip", da jeg også fik taget en bunke billeder af dyr, der så virkelig dumme ud på billederne :D Der var så mange, at de får deres helt eget indlæg. Så kig endelig med, når jeg igen viser billeder frem :)

Agerhøns med græskarmos og stegte kantareller

For ikke så længe siden var jeg så heldig at få Claus Meyers Almanak af Christians forældre. Jeg har ikke haft så meget overskud til at kigge i kogebøger de sidste måneder, men fordi det har gået bedre med Ozzy, begyndte der også at blive overskud til at sætte lidt nye ting på madplanen. Derfor sad jeg i sidste uge og kiggede i almanakken under ugerne her i efteråret og faldt over en opskrift, jeg syntes, lød rigtig lækker. Det var en opskrift på agerhøns med græskarmos og stegte kantareller. Dog tænkte jeg, at jeg nok primært ville få afprøvet tilbehøret, for jeg har aldrig set agerhøns noget sted her i byen. Ej heller kantareller faktisk, så jeg tænkte, at det måske nok blev med en anden slags svampe. Men i Rema1000s nye avis var der faktisk både agerhøns og kantareller, så da jeg var nede og handle i søndags, kom de med i kurven.

Jeg lavede retten i går, og det var med blandet succes. Jeg er ellers frygteligt glad for Claus Meyer, når det kommer til bagning, som I ved, men mødet med hans madopskrift blev ikke starten på et nyt kærlighedsforhold. Det var faktisk en ret nem opskrift at gå til, som det plejer at være med ham, men i opskriften var angivet, at agerhønsene skulle brunes godt af og derefter steges færdigt i ovnen i 8-10 minutter og så trække 4-5 minutter efterfølgende. Så det gjorde jeg. Da de var stegt færdigt i ovnen, tjekkede jeg med et stegetermometer, og temperaturen sagde 45 grader 0.o Jeg tjekker altid fjerkræ, fordi jeg har en frygteligt sart mave, og det var jeg sørme glad for denne gang! Så hvis du kaster dig ud i den her opskrift, så vil jeg anbefale, at du bruger et stegetermometer til fuglene.

Maden var den første, jeg har spist, hvori der var brugt æblecidereddike, for jeg holder mig ellers fra det sure pga. maven, men det var faktisk slet ikke så syrligt, som jeg havde frygtet. Så det gik okay med at tolerere det. Alt, vi spiste i det måltid, var faktisk helt nyt for os begge, for ingen af os havde før spist stegt græskar eller kantareller. Eller agerhøns. Agerhønsene havde en vild smag med en snert af and. Laver jeg dem igen, vil jeg nok fylde noget i dem til et komplementere den smag, f.eks. æbler og svesker som juleanden, for det giver en skøn smag til kødet. Eller andre sødmefulde grøntsager eller frugter.

Det var lidt af en udfordring for vores smagsløg, må jeg sige. Æbleeddiken og siruppen komplementerede græskaret (butternutsquash) godt, synes jeg, for det har en ret neutral smag i sig selv. Christian brød sig dog ikke om græskaret på den måde, men mente, at det hører sig bedre til i kager. Eller i mosen, som smagte virkelig godt. Jeg synes, det smagte okay. Jeg var dog ikke vild med kantarellerne. Så laver jeg noget lignende igen, bliver det med champignon. Det overraskede mig ellers, for jeg kan rigtig godt lide svampe. Men de her faldt altså ikke i min smag. Som sagt var mosen virkelig lækker. Dog mødte jeg her igen en af de der ups'ere i opskriften, for der stod, at der skulle 1½ dl mælk i. Der stod godt nok, at det var blød græskarmos, men alligevel. Når man koger mindre stivelsesholdige grøntsager sammen med kartofler til mos, vil udgangspunktet være ret blødt, allerede før den piskes og tilsættes smør og mælk. Så man skal holde lidt tilbage med mælken, hvis man ikke skal sidde og have brug for en ske til at spise det med. Jeg puttede højst 1 dl mælk i, lidt ad gangen. Det kan du jo også prøve dig frem med.

Jeg lavede i øvrigt fuld portion (til 4 personer) af tilbehøret (stegt græskar, svampe og mos), og det var ikke for meget. Opskriften er en del af en treretters menu, og eftersom vi kun skulle have den ene i går, måtte jeg lave lidt ekstra af tilbehøret.
Selvom kantarellerne ikke var noget for mig, har jeg fået det ud af opskriften, at jeg i hvert fald i fremtiden rigtig godt kunne tænke mig at spise stegte svampe til kartoffelmos. Det smagte faktisk rigtig dejligt sammen. Det stegte græskar kan evt. skiftes ud med glaserede gulerødder, som jeg ved, at Christian godt kan lide. Kan være, der kommer en opskrift her på bloggen på et tidspunkt, men det er simpelt at have, så Google' evt. en opskrift, hvis du ikke kan vente. Både de stegte svampe og græskaret, er jeg ret sikker på, sagtens kan bruges som tilbehør til and. Så hvis du rigtig godt kan lide græskar og kantareller, ville jeg klart afprøve det til andebryst eller steg :)

Agerhøns med græskarmos og stegte kantareller (2 personer)

2 agerhøns
200 g kantareller
1 butternutsquash (eller andet græskar)
½ dl æblecidereddike
1 spsk honning eller sirup
Salt og peber

Græskarmos:
500 g kartofler
300 g butternutsquash eller andet græskar
Smør
Mælk
Salt og peber

Rens svampene, så de er fri for jord. De kan evt. skylles, hvis de er meget beskidte. Del dem i mindre stykker og stil dem til side.

Skræl butternutsquashen. Flæk den og fjern kernerne. Skær den i 2 cm brede stykker. Tag 300 g fra til mosen. Til resten af retten skal bruges 200 g.

Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Skær de 300 g græskar i tilsvarende stykker. Kog kartofler og græskar i 25-30 minutter, til de er godt møre. Hæld vandet fra og lad grøntsagerne stå og dampe lidt, til det meste væde er dampet af. Tilsæt derefter en god klat smør, måske 25 g, og lad det smelte. Pisk derefter grøntsagerne til mos med en håndmikser. Tilsæt mælk lidt ad gangen, til mosen har den konsistens, du ønsker. Jeg tror, jeg tilsatte et sted mellem ½-1 dl mælk. Smag til med salt og peber. Mosen kan lunes under omrøring, når resten er færdigt.

Klargør agerhønsene ved lige at kigge dem efter og fjerne evt. fjer og indvolde, der måtte være efterladt i fuglene. Brun dem godt af på en pande, krydr med salt og peber og steg dem derefter færdigt i ovnen ved 180 grader. Claus Meyer skriver 8-10 minutter ved 180 grader, men efter den tid var mine fugle kun 45 grader indeni 0.o Så jeg lod stegetermometret sidde i og stegte dem, til de var gennemstegte, 79 grader. Har ikke helt styr på tiden, men det tog i hvert fald tre kvarter. Brug et stegetermometer, så kan du selv holde øje med temperaturen. Jeg tænker, at hvis de skulle have så kort tid i ovnen, må de have skullet brunes/steges virkelig længe på panden først.

Varm en pande op med olivenolie. Steg dine skiver af butternutsquash kort tid på hver side, jeg gav dem 1-2 minutter. Hæld herefter æblecidereddiken og honningen på og lad det koge ind, så squashen bliver flot blank. Krydr med salt og peber. Du kan holde den færdige squash varm på panden ved helt lav temperatur.

Når agerhønsene er ved at være færdige, skal kantarellerne steges. Varm en pande op og smid en klat smør på. Steg kantarellerne en 4-5 minutter, til de falder lidt sammen. Hvis du har skyllet dem, skal de måske have lidt længere, da væden lige skal fordampe fra dem, før de rent faktisk steger. Krydr med salt og peber.

Server agerhønsene parteret i to sammen med græskarmosen, det stegte butternutsquash og kantarellerne. Drys gerne med lidt grønt. Jeg brugte lidt persille.

Den færdige ret. Farverne står smukt til hinanden, synes jeg.

Det er efterhånden mørkt ret tidligt, så jeg prøver at lave maden, så vi kan spise tidligt, for at jeg har lys nok til at få taget et ordentligt billede. Det ville jeg da også have nået i går, hvis ikke det var, fordi opskriften drillede, da fuglene skulle have betydeligt længere, end opskriften angav. Så jeg var noget glad for, at Christian gik og ryddede op efter mig løbende i køkkenet og smed kameraet på stativ, så jeg var klar til at kunne skyde mit billede i næsten helt mørke med de sidste lysstråler, inden solen gik helt ned. Heldigvis har jeg udstyret til at tage billeder med lang lukketid, så lyset blev faktisk helt okay på billedet. Det var jeg ret glad for.

 
I går var ellers noget af en kaotisk dag. Som I måske ved, er Ozzy pt. af antibiotika, fordi hans mundbetændelse var blevet så meget bedre, og han spiste så pænt igen og var superglad. Hen over weekenden har det dog ændret sig lidt. Han har virket til at være lidt mere besværet af at spise, men vi tænkte, at det måske bare var sådan, når han skulle holde det nede selv. I går syntes jeg så, at det var blevet noget værre, selvom han havde spist okay om natten og morgen, samt i starten af eftermiddagen, så jeg nåede lige at fange hans munddyrlæge, før hun fra i dag skulle på kongres og ikke var til at komme i kontakt med resten af ugen. Hun mente, at vi skulle starte ham op på en lang kur med antibiotika igen, hvilket jeg gav hende ret i. Jeg så ham i munden, før jeg snakkede med hende, og han ser mere rød ud derinde og ser ud til at have fået en ny blæne, så det er nok den, der især irriterer ham.

I løbet af dagen spiste han mindre og mindre, for til sidste næsten ikke engang at kunne lokkes selv vådkost i :( Det var noget bekymrende. Vi gav ham første antibiotikapille, inden vi gik i seng, fordi han skal have hver 12. time, så det skal jo helst passe med, at vi er vågne og hjemme. Og vi havde heldigvis også smertestillende hjemme, hvis det skulle blive nødvendigt. Her til morgen kunne Christian ikke få selv vådkost i ham, selvom han var så sulten :( Så jeg stod op og fik lokket lidt i ham. Ikke meget dog. Sov så et par timer, og her for en time siden fik han så igen en smule mad og sin medicin. Vi har startet ham op på smertestillende også nu, for når han næsten ikke engang kan spise vådkost eller vil i hvert fald, er det ret grelt. Nu afventer jeg, at pillen virker, så han kan få lidt mere at spise.

Det er simpelthen så nedslående. Det gik så godt med ham. Han var så glad og godt tilpas, og så bare en uge uden antibiotika, så er vi helt tilbage til omkring operationen i forhold til, at han slet ikke kan spise eller noget som helst :( Der går nok et stykke tid, før det er bedre med hans mund og han kan spise selv igen. Indtil da skal jeg give ham vådkost fodret på min finger hver til hver anden time. Det har lidt lange udsigter, virker det til. Her, en time efter han fik smertestillende, ville han så gerne have sin kugle med tørkost, men han har prøvet med én knas, som han har haft kørt rundt i munden så mange gange og tabt flere gange, så det er vist begrænset, hvor meget den pille hjælper, desværre. Og han vil heller ikke have vådkost her nu. Det er vildt frustrerende, fordi jeg ved, at han er virkelig sulten. Men han vil ikke spise det :( Håber, han får lidt mere mod på det, når han bliver endnu mere sulten. Er godt nok bekymret for ham. Han skal bare helst i gang med at spise igen. Håber virkelig, at den antibiotika kan få slået betændelsen ned hurtigt. Den smertestillende, som han er startet på i dag, virker antiinflammatorisk, så jeg håber, at det også kan være med til at slå betændelsen ned. Vi kan helt sikkert bruge jeres krydsede fingre og poter derude igen nu, for han skal bare ovenpå igen hurtigt.

Fotolørdag

Så er endnu en weekend overstået. Sædvanligvis går vores weekender med at lave lidt praktisk herhjemme og at sidde lidt for meget i sofaen, måske især fordi vi ikke er for gode til at finde på noget at lave, når vi skal slappe af. Men i den her weekend har vi lavet noget lidt andet. I hvert fald i lørdags. Christian er lidt ked af, at han ikke får brugt sit kamera så meget, så jeg foreslog, at vi lavede vores egen lille fotoudfordring. Det ville han gerne, så vi fik lavet en liste over nogle emner, som vi kunne tage billeder ud fra, bare for at få lidt retning i motiverne.

Det var faktisk rigtig hyggeligt at gå og tage billeder på den måde. Vi har gjort det før, men det er længe siden. Jeg var dog lige inde og smække et brød sammen midt i fotograferingen, for jeg lavede tidligere på ugen en god portion æblemarmelade med kanel af havens æbler, så Christian skulle have lov til at prøvesmage den på et stykke hjemmebagt brød senere den aften. Alligevel fik jeg taget en del billeder, og nedenfor kan du se et udpluk af de billeder, jeg fik taget :) Tryk på billederne, så bliver de større.

Afblomstret rød solhat taget med makroobjektiv.

Endnu et billede af solhattens sjove facon, men med endnu blomstrende solhatte i baggrunden (det er dem, der giver
den lyserøde farve :) ).

Efterårsbillede af Ozzy mellem havens æbler.

Endnu et efterårsbillede af missen mellem æbler og gyldne blade. Han er efterhånden ret kendt som ham med de skøre knurhår. Han
får altid ligget på dem på en eller anden måde, så de får en sær vinkel. Bare se det knurhår ude til højre i billedet, som ser ud til at
være på vej op i øret på ham.

Makrobillede af en barbecuechip.

Se alt det krydderi, der er på. Det røde er sandsynligvis chili. Kims har desværre "forbedret" deres chips, så der er større chips
i poserne, hvilket er et plus, men også kommet ekstra meget krydderi på, så nu kan jeg ikke spise dem uden at blive syg :( De var
ellers en af mine favoritter, de her barbecuechips :(

Ozzy gør sig lækker, mens Christian fotograferer et insekt i baggrunden. Han var så
glad for selskabet i haven. Det var begge katte. De var begge meget med rundt,
mens vi gik derude.

Familieportræt <3 Blomsten kommer dog lidt i vejen der, men motiverne fejler ikke noget :)

Det var rigtig sjovt og hyggeligt at have sådan en fotodag sammen. Christian fik også taget mange fine billeder. Lørdag startede ellers ret meget på en antiklimaks-måde. Ozzy er jo af antibiotika, så vi holder ekstra meget øje med ham. Lørdag morgen ville han slet ikke spise :( Han ville ikke have noget vådkost, men måtte alligevel få aloe vera, for det skulle han jo have. Prøver ellers at give det sammen med foder, så der er mindre risiko for, at maven reagerer dårligt på det. Og så blev han sendt i haven. Her spiste han græs nærmest konstant. Det tyder på, at han havde kvalme, så vi tænkte, at det kunne være en hårbolle eller maveproblemer, for hans mave er lidt i stå for tiden. Så jeg gav ham kattemalt. Det hjalp heldigvis, efter han havde været en tur i den udendørs bakke, for så fik han lidt appetit igen og fik spist okay i løbet af resten af dagen.

I går spiste han kun meget små portioner i starten af dagen. Det virker måske også, som om det er lidt mere besværligt for ham at spise nu. Men det er svært at vide helt. I hvert fald påvirkede det humøret en del herhjemme. Ikke kun hos mig, men også hos Christian. Nu er det gået så meget fremad for Ozzy, og vi havde håbet, at det var nok behandling for ham med munden, de 6 uger han har været på antibiotika, for det var bare blevet så meget pænere i munden på ham, og han var blevet så glad og spiste så pænt. Nu virker det til at gå den anden vej igen, og det er ret nedtrykkende. Det føles, som om det aldrig skal blive godt igen, selvom det forhåbentlig bliver det med tiden. Vi er begge så trætte af de her bekymringer og ekstremt lange sygdomsforløb, og vil bare gerne snart have raske katte!

Det er svært at vide, hvad det lige er, der foregår med missen. I hvert fald virker det til, at hans mave har svært ved at holde sig i gang, og det må jo også påvirke appetitten. Men jeg synes også, det ind imellem ser sværere ud for ham at spise. I dag har han dog siden middag spist to portioner på hhv. 4 og 8 g tørkost, hvilket er helt pæne mængder og noget mere end i går eftermiddag. Men han virker mere besværet. Vi skal kigge ham i munden igen senere på ugen, og så må vi se, hvordan det ser ud. Vi kan først snakke med hans munddyrlæge i næste uge, da hun er på kongres fra midten af denne uge, men vi har antibiotika hjemme, så vi selv kan starte ham op, hvis det bliver nødvendigt. Det er i forvejen aftalen med dyrlægen, at vi skal starte op igen, hvis der bliver problemer, så det er med stor sandsynlighed alligevel det, der skal ske, efter jeg snakker med hende i næste uge, såfremt det altså bliver ved med at gå ned ad bakke med Ozzy.

Så vi ser sådan lidt i limbo lige nu, uden at vide hvad der skal ske i den nærmeste fremtid. Vi håber, at der snart kommer styr på hans mundproblem, så vi kan slippe for at gå og bekymre os sådan for ham.

Lige nu er han indenfor, efter han har været i haven nogle gange. Vejret er lidt kedeligt i dag med gråvejr og regn, så det bliver nok en doven sovedag for kattene det meste af dagen. Han er dog noget interesseret i det, der foregår lige udenfor ellers, for vi har hængt en fedtnød ud til fuglene, så der kommer lidt sjove pippere at kigge på  :) Så står han på to ben og strækker sig alt det, han kan, op hvor vinduet på havedøren starter, og står med flade ører og nedstirrer fuglene derude, mens han grynter lidt :D Der sker da lidt alligevel, selvom det er en gråvejrsdag. Nu er han dog gået ud på værelset, så jeg vil tro, at jeg kan finde ham sådan her inden så længe :D