...for de her tanker. Det går ikke supergodt for tiden. Min mave driller rigtig meget, som jeg har skrevet herinde i de sidste par indlæg, med smerter og ubehag, og jeg kan godt mærke, at jeg bør sætte tempoet ned. Især fordi psyken ikke rigtigt kan følge med alt det, jeg gerne vil for tiden.
Det har tæret på kræfterne med mit seneste madprojekt (pullet pork og burgerbollerne), og jeg kunne slet ikke hænge sammen i går sådan rent psykisk. Fik vasket en maskine tøj, men det var det. Havde en del angst, og kunne ikke samle mig om at gøre noget som helst. Så Christian måtte lave mad til os, da han kom hjem fra arbejde, og han hentede også vasketøjet ind. Heldigvis har han ikke noget imod at tage over, men jeg skammer mig lidt over ikke at kunne klare de her ting, for jeg ved, han er træt, når han kommer hjem. Selvom jeg godt ved, at jeg ikke kan gøre for, at jeg er syg.
I dag er det ikke bedre overhovedet. Blev vækket meget tidligt af en nabo, der klippede hæk. Til at starte med troede jeg, at jeg ville ned i byen og finde et par nye sko, da jeg pt. sjokker rundt i mine uldne vinterstøvler og kun har nogle gamle, ubehagelige og meget slidte sko at tage på ellers, men hele logistikken om at skulle ned i byen voksede mig totalt over hovedet, og jeg blev stresset og angst, og det blev ikke til noget.
Jeg havde også planer om, at jeg ville bage en kage af en art til Christians forældre, der er så søde at passe misserne, når vi har brug for det. Jeg tænkte, at det måtte jeg da kunne klare. Men jeg kunne ikke finde ud af, hvad jeg skulle bage efter at have kigget mange af mine bøger igennem og endte også med rigtig meget angst og stress, Og her sidder jeg med tårer i øjnene, fordi jeg bare ikke kan klare at gøre nogle af de ting i dag, som jeg rigtig gerne vil.
Det var meningen, at jeg skulle i H&M for at bytte noget tøj i dag, men jeg tvivler på, at jeg kommer afsted. Måske kan jeg lokke Christian til at køre ned og bytte det, når han kommer hjem om en times tid. Der skal også handles lidt ind, og jeg er bare rigtig træt af, at jeg har det sådan her, så jeg ikke bare selv kan tage ud og ordne de ting.
Det værste er næsten, at jeg ikke har mere medicin mod min angst. Det er blevet for gammelt. Endda uden jeg overhovedet har åbnet glasset. Det blev købt kort tid før mine galdestenssmerter i oktober og det kæmpelange forløb, der har fyldt så meget, at jeg ikke har haft mulighed for at mærke mig selv ret meget. Så har ikke fået taget hul på dem. Og de kunne kun holde sig ½ år, hvilket er virkelig åndssvagt for noget medicin, som lægerne helst ikke vil skrive for meget ud af, da nogle bliver afhængige af det.
Jeg har også været tilbageholdende med at tage det her i foråret, da jeg ikke ved, om det afslapper mavemunden (det er muskelafslappende), hvilket ikke er godt for mine maveproblemer. Men jeg skal til lægen i næste uge, så jeg håber, at han vil udskrive noget nyt der og kan oplyse mig, om det vil give problemer med maven, hvis jeg tager dem. Regner ikke med, at det bliver noget problem at få dem udskrevet, for han kan jo se, at jeg ikke tager dem særligt tit. Men det er rart at have dem, når jeg får så meget angst, som jeg har lige nu, så det er noget rigtig møg, at de ikke dur mere.
Det er vist nødvendigt, at jeg får lidt ro på igen, for angsten og stressen påvirker også min mave rigtig meget. Det er ret uheldigt, når den i forvejen har det ekstra dårligt for tiden. Det er bare ikke så nemt, når der er så mange ting, jeg gerne ville. Jeg vil så gerne have nogle nye sko og nogle nye jeans, jeg kan passe (de gamle er blevet for store), jeg vil gerne lave masser af mad og bagværk til dem, jeg holder af og til bloggen og jeg ville gerne kunne se de mennesker, jeg holder af noget oftere eller i hvert fald oftere være i kontakt med dem. Men da jeg tåler stress rigtig dårligt og det kører meget op og ned med, hvordan jeg har det fysisk og psykisk, kan jeg ikke altid gøre de ting, jeg gerne vil.
Det er faktisk ret svært at acceptere, at man ikke er superwoman og de grænser, som sygdommen sætter for mig. For jeg vil bare så gerne. Og nogle gange gør jeg også en hel masse, selvom jeg ikke kan klare det og ender med at få det rigtig dårligt af det, fordi jeg bare bliver for udmattet efterfølgende og/eller får smerter pga. angst eller overbelastning af min dumme nakke og ryg.
Der er en del på programmet den næste tid, så jeg må vist hellere passe på mig selv og overlade noget af ansvaret til folk omkring mig. Nu vil jeg i hvert fald tænde for iPod'en og prøve at få kontrol over min angst, så jeg kan være lidt mentalt tilstede, når Christian kommer hjem inden så længe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar