Når det hele crasher...

Synes, det hele bare crasher for tiden. Der er sket en del, siden vi stod op i går og kørte mod Hvidovre hospital for at få den forsamtale derinde omkring mit fremtidige eventuelle behandlings- og undersøgelsesforløb.

På vej derind ringede jeg til dyrlægen for at få en tid til Mille i går eftermiddags, når vi kom hjem fra Hvidovre. Men den tid nåede vi aldrig til, for da vi kom hjem lidt over middag, er hun stadig ikke stået op. Jeg fodrede hende lidt på værelset, hvor hun lå, og sætter mig selv i stuen for at slappe af oven på den lange køretur. Pludselig siger Christian, at Mille altså sidder helt forkert ude i gangen. Jeg skynder mig derud, og hun er bare helt kollapset på gulvet og ligger og skriger :( Vi skynder os afsted til dyrlægen akut, som beholder hende og laver blodprøver og andre tests på hende i løbet af eftermiddagen.

Hele eftermiddagen sidder vi og venter på at få et opkald fra dyrlægen. Da han ringer, kan han fortælle, at han ikke aner, hvorfor hun falder om og i øvrigt har dårlig appetit. Alle blodprøver og tests er normale, og hendes tænder burde ikke kunne gøre, at hun ikke spiser. Så dårlige er de ikke. Hun er altså umiddelbart helt rask. Vi købte noget vådfoder med hjem, der er ekstra kraftigt, også i smag, så hun kan få lidt, der giver kræfter. Hun har tabt sig 600 g siden marts, og det er virkelig meget. 

Herhjemme spiser hun lidt af den nye mad ind imellem. Lidt ad gangen. Hun var også med i haven i går. Gik selv derud, da vi begge var i haven i går aftes. Ind imellem virker hun normal, og andre gange til at være ret syg.. det er så svært at forstå.

I dag bar jeg hende ud til madskålen, da jeg havde lavet lidt af den nye mad klar til hende, og hun havde vist interesse inde fra sofaen, men ikke ville rejse sig. Desværre fik hun endnu et anfald, hvor hun totalt mistede kontrollen over kroppen og lå og skreg :( Det er virkelig modbydeligt at opleve! Efter et minuts tid eller sådan noget, var hun igen sig selv og kunne bevæge sig. Så spiste hun lidt, som jeg gav hende i sofaen, og kort derefter stod hun op og ville ud i haven, som om ingenting var sket.

Jeg har snakket med dyrlægen, og vi prøver nu medicin mod epilepsi på hende. Det kan også være en knude i hjernen, men det er jo svært at vide. Vi håber bare, at det "kun" er epilepsi og ikke kræft, så medicinen forhåbentlig kan hjælpe hende. Vi er dog noget bekymrede for bivirkningerne på medicinen, da det bl.a. kan være manglende appetit, og det er jo ikke godt, som det er lige nu :s Men vi håber bare, at hun ikke får nogen - eller kun minimale og kortvarige - bivirkninger. Christian tager medicinen med på vej hjem i dag.

I eftermiddag har hun også spist lidt, når jeg har fodret hende, hvor hun ligger, og har været i haven et par gange. Det er mærkeligt, hvordan hun virker mere eller mindre normal og det næste øjeblik er en meget syg kat :( Jeg håber, at hun begynder at gå lidt mere rundt og selv kommer til at opsøge madskålen. Vi må bare se tiden an.

Her er hun for en times tid siden, da hun var en kort tur i haven efter at have spist lidt.

 

Jeg var jo også på Hvidovre, som jeg skrev tidligere. Fik snakket med lægen derinde og fik taget nogle blodprøver. Hun ville kun kontakte mig, hvis der var noget galt. Desværre fik jeg et opkald i går eftermiddag, om at mine levertal var forhøjede, og hun gerne ville have mig til at komme ind til flere prøver. Jeg spurgte dog, om jeg kunne få dem lavet her i nærheden og så sendt ind til dem, for det tager næsten 1½ time hver vej, og det var lidt vildt kun for blodprøver, syntes jeg. Nu afventer jeg så et brev fra hende på, hvilke blodprøver jeg skal have taget, og skal høre den læge, der tager over for min egen læge (han har ferie lige nu - hvor heldig kan man være...), om de kan lave lige præcis de her meget specielle blodprøver eller henvise mig til Slagelse sygehus eller et andet sted tættere på, så jeg ikke skal til Hvidovre for at få lavet dem.

Desværre går lægen på Hvidovre på ferie om 14 dage, så hun skal altså have de prøver meget hurtigt for at kunne gå videre med sagen. Jeg håber sådan, at brevet er her allerede i dag eller tidligt i morgen, så jeg kan nå at få snakket med lægen eller lægehuset der. For ellers skal vi nok en tur til Hvidovre senere på ugen for at få lavet de tests. Det er ikke rart at skulle gå over en måned med en lever, der er påvirket, når vi ikke ved hvorfor. For hvis svarene på de nye prøver ikke ligger hurtigt, får jeg først svar fra lægen på Hvidovre, når hun kommer tilbage fra ferie.

Det hele er bare så kaotisk, synes jeg. Og jeg prøver virkelig at holde sammen på mig selv. Min angst er i dén grad aktiveret, fordi jeg går og bekymrer mig for Mille og er bange for, at hun falder om igen og måske ikke kommer til sig selv næste gang :( Og jeg er bange for, at der er noget alvorligt galt, når mine levertal er forhøjede. Jeg bekymrer mig også en del for, om jeg når at få taget de blodprøver der. Og får svar på dem. Og hvad det svar er. 

Vi skulle ellers have været en tur til Jylland og i tivoli med min far og Marianne i weekenden, men det er nu udsat på ubestemt tid. Jeg forlader ikke Mille, når hun er så syg, og når hun nu skal starte op på medicin, vi ikke ved, om virker, og heller ikke mht. bivirkningerne. Og jeg kan heller ikke så godt tage nogen steder, når der åbenbart er noget med mig selv også, der skal afklares hurtigst muligt.

Måske er det min medicin for mavesyren, der påvirker leveren. Det kan i hvert fald ske, selvom det er sjældent. Og den skal jeg jo tage flere gange om dagen, så det er ærlig talt ikke ret rart at gå og tænke på. Samtidig er den svær at undvære pga. min dumme mave, så jeg kan ikke bare stoppe sådan lige.

Må vist prøve at være tålmodig og håbe på det bedste. Det er bare lidt svært holde sammen på mig selv lige nu, synes jeg...