Kanelsnegle

Jeg er så småt ved at vende tilbage til køkkenet og komme i gang igen efter et par dumme uger eller tre, hvor det har været svært at mønstre lyst til at lave mad og bage. Det er ellers noget af det, jeg er rigtig glad for, men der har været utrolig meget stress på, og en masse bekymringer omkring det med min lever (som der stadig ikke er en afklaring på), om Slagelse Sygehus' fuck-up med beskidt operationsudstyr og hele forløbet med Mille og den efterfølgende gennemgribende smerte ved tabet af hende, min ældste ven.

Det gør stadig rigtig ondt, og der er en del at tænke på, men livet skal jo gå videre, så jeg har prøvet at finde glæden ved bagning igen. Jeg har gået i køkkenet hele eftermiddagen, hvor jeg har forberedt lidt lækkert til Christian i aften (har bagt foccacia med rosmarin og salt og lavet tzaziki, som han skal have til sin græske bøf i aften) og bagt en skudefuld kanelsnegle, som han skal have med til sine kollegaer i morgen. Der er egentlig ikke anden anledning, end jeg synes, de skal have lidt lækkert, nu de sidder og knokler derinde, mens andre nyder deres ferie. Christian har heller ikke fået sin ferie på plads endnu, men vi håber, han kan holde et par uger i hvert fald om nogle uger. Så håber jeg, at vi kan komme lidt ud, hvis mit helbred er til det. I hvert fald på nogle små hyggeture.

Nåh. Men tilbage til bagværket. Det her er nogle superlækre kanelsnegle, der er bløde og let snaskede, som sådan en snegl nu skal være :) Det er endnu en opskrift, jeg har fra min mor, og jeg har bagt sneglene, siden jeg var en lille pige. Håber, de bliver taget godt imod i morgen.

Kanelsnegle (ca. 16 stk.)

50 g gær

100 g margarine (eller smør)

10 spsk mælk

50 g sukker

½ tsk salt

2½ æg (gem resten af det halve æg til pensling)

Ca. 500 g mel

Fyld:

75 g margarine (eller smør)

75 g sukker

5 tsk kanel

Evt. 1 ekstra æg til pensling.

Smuldr gæren i en skål. Smelt margarinen og hæld mælken i. Tjek, om væsken er lillefingervarm. Hvis ikke skal den køle lidt af.

Rør gæren ud i mælkeblandingen og rør sukker, salt og æg i. Rør mel i lidt ad gangen. Undgå at putte mere mel i, end der er behov for. Når du kan ælte den, så den ikke hænger for meget fast i skål, fingre eller bord, er der nok i. Ælt den grundigt. Jeg kørte den på røremaskinen og stoppede af og til og mærkede, om den var ved at være der. Melmængden i brødopskrifter er oftest mest vejledende, og man kommer længst ved at tilsætte lidt ad gangen, så dejen ikke bliver overmættet af mel og risikerer at give tørt og tungt brød.

Til fyldet afmåler du ingredienserne. Bland evt. sukker og kanel. Ælt det hele sammen til en jævn remonce.

Rul dejen ud til en stor firkant. Fordel fyldet på hele dejen. Du kan bruge en spartel for en nemheds skyld, så du kan skrabe det rundt. Der er ikke en kæmpe mængde fyld til dejen, men der skal ikke mere i, for så koger det ud af sneglene, når de bager.

Rul dejen sammen til en lang pølse. Skær den i et par cm. tykke skiver. Tryk sneglene flade og læg dem på en bageplade med bagepapir. Lad dem hæve tildækket til dobbeltstørrelse (mindst ½ time).

Pensl kanelsneglene med sammenpisket æg og bag dem midt i ovnen ved 225 grader, til de er gyldne ca. 10-12 minutter. Mine fik lige knap 10 minutter, tror jeg. Vores ovn er lidt for effektiv, så man lærer at holde øje ;)

Afkøl sneglene på bagepladen. Server evt. med en klat glasur.

Dejen rulles ud til en stor firkant.

Fyldet røres sammen og smøres på dejen.

De skårne snegle klemmes flade og hæver til dobbelt størrelse.

De færdige kanelsnegle.

Vi var et smut forbi byfesten her i byen i går. Det var meget hyggeligt lige at gå en tur i gågaden og se, hvad der var stillet op. Efterfølgende var vi lige en tur i Lidl efter godt tilbud, de har i den her uge (tilbud på en stor pakke Gøl grillpølser - det er absolut det bedste, så vi måtte lige have en pakke til fryseren), og der fandt jeg også den her, som jeg lige må dele med jer. Det er en pakke med fire små bægre græsk yoghurt a 125 g, hvilket er supergenialt, når man er alene og gerne vil have tzaziki uden at skulle leve af det en hel uge, eller til en enkelt dags aftensmad til os (jeg spiser ikke ret meget af det, da jeg ikke tåler hvidløg så godt i store mængder).

Jeg plejer at købe sådan et mindre bæger græsk yoghurt i Rema1000 (kan ikke lige huske, hvor stort det er, men ikke større end 500g eller ½ liter i hvert fald), men nu er det blevet umuligt at opdrive de små bægre græsk yoghurt (med mindre det er økologisk - fandt et i Kvickly sidst), og vi får altså ikke brugt sådan en kæmpe spand yoghurt, så det var jeg egentlig ret træt af. Derfor var det en dejlig overraskelse at finde de her små bægre i Lidl. De er 7%, hvilket er lidt federe, end vi plejer at spise. Men man spiser jo ikke en kæmpe mængde, så det går nok alligevel. Her er den og foccaciaerne, jeg har bagt i eftermiddag:

Det svinger ret meget med, hvordan Putte har det. Han har haft nogle hårde dage, hvor han har gemt sig og været ved siden af sig selv, efter vi havde besøg af Christians forældre i fredags. Han har vist mere end nogensinde brug for, at alting er, som det plejer. Han er i forvejen en kat, der helst vil have de samme ritualer hver dag. Det får hans dag til at hænge sammen. Vi har nogle faste ritualer med kattene om morgenen og især om aftenen, når der skal ordnes bakke, gives frisk vand og lidt "fang knasen" med drengene, hvor Putte griber eller løber efter noget tørkost, han og Ozzy får som slik.

Det går lidt bedre end de sidste dage. Han er begyndt at ligge i stolen på værelset og på sengen også, og ikke kun under sengen. I aften fandt han dog vej op på Milles pude i vinduet i stuen, der var hendes favoritplads. Han gik og snusede efter hende deroppe og lagde sig til sidst på hendes pude og krammede den. Det er ellers et sted, han aldrig ligger, og han er meget sjældent i den vindueskarm, så det er helt sikkert, fordi han ledte efter hende eller ville være tæt på hende på den måde.

Puha, det er hårdt at se ham sådan. Han savner hende simpelthen bare så meget :( Det gør vi andre også, men vi forstår, hvad der er sket. Det gør han ikke. Hans ældste katteven og tryghedsgivende veninde er væk, og man kan ikke forklare ham, at det var, fordi hun var meget syg. Det bliver nok bedre med tiden, men det gør ondt helt ind i brystkassen at se ham sådan i sorg og ikke kunne gøre noget for at hjælpe ham. Han får ekstra opmærksomhed og lidt ekstra guf og sådan, men det hjælper jo ikke så meget :(

Jeg fik i dag snakket med vores lægehus, med sygeplejersken dernede, der lavede en seddel til sygehuset om, hvilke blodprøver jeg skal have taget på fredag. Hun er superbehagelig at snakke med, så det var en rigtig rar oplevelse. Der var overhovedet ingen problemer. Så nu er det på plads.

Vi har været ude og handle i aften. Det er kulminationen på en travl dag for mig, og jeg var ved at crashe, da jeg gik og lavede mad, inden Christian kom hjem. Min energi rækker ikke så langt, og jeg vil altid helst lave alting, jeg har lyst til, og glemmer, at jeg altså har mine begrænsninger. Så jeg er ret færdig lige nu.