Chokoladetrekant

I dag får I opskriften på noget særligt lækkert, som jeg har glædet mig utroligt meget til at dele med jer, nemlig opskriften på hjemmelavet chokoladetrekant. Jeg har gået og fiflet med ideen gennem flere år uden at gøre mere ved det, men det blev der i foråret lavet om på, da jeg endelig fik taget mig sammen og lavede en opskrift :)

Chokoladetrekant er en storfavorit fra bageren; wienerbrødsdej lagt sammen med masser af lækkert fyld af remonce og creme og til sidst afsluttet af et lag chokoladeglasur på toppen, uhm! De seneste år har der dog været en tendens - i hvert fald her i byen - til, at chokoladetrekanterne bliver tyndere (mindre fyld) og der er for lidt glasur på, hvilket er superærgerligt. Så da jeg skulle lave min egen chokoladetrekant, sørgede jeg for, at der var rigeligt fyld i og et tilpas lag glasur på til at afslutte :)

Min hjemmebagte chokoladetrekant er af en lidt anden kvalitet end den, man køber. Den er noget tykkere, da der er godt med fyld i og jeg ikke har sparet på wienerbrødsdejen. Derfor rækker den også til flere end en sædvanlig chokoladetrekant fra bageren, da der virkelig er gods i :) Derudover er der naturligvis marcipan i fyldet, når jeg laver den, hvilket gør den lidt ekstra lækker.

Chokoladetrekanten blev nydt til vores Oscar-aften i slutningen af februar samt dagen efter, hvor Christians forældre var forbi til en kop kaffe. Den var en stor succes og faktisk ret simpel at lave, synes jeg, så det er absolut ikke sidste gang, den bliver lavet herhjemme :) Derudover fik jeg jo udarbejdet en præcis opskrift, så nu bliver det ekstra nemt næste gang ;) Jeg kan varmt anbefale denne lækkerbisken. Lad jer ikke skræmme af wienerbrødsdejen; det er faktisk nemmere at lave, end man lige skulle tro :) Under opskriften kan du se en billedguide i, hvordan chokoladetrekanten skal samles med remonce og creme.

Chokoladetrekant

25 g gær
1 1/4 dl kold mælk
1 æg
Ca. 250 g hvedemel
25 g margarine
1 spsk sukker
1/4 tsk salt

Til indrulning:
Ca. 150 g margarine

Remonce:
110 g margarine
110 g sukker
110 g marcipan

Creme:
1 æg
1 spsk sukker
1½ tsk maizenamel
1½ tsk vaniljesukker
1 1/4 dl mælk

Glasur:
Flormelis
Lidt vand
Kakao


Wienerdejen:
Rør gæren ud i kold mælk, rør ægget i.

I en anden skål blandes mel med salt og sukker, og margarinen smuldres heri. Hæld mælkeblandingen i melblandingen og ælt det hele godt sammen, til dejen er blank og smidig. Tilsæt evt. en lille smule mel undervejs, hvis dejen er for klistret.

Rul dejen ud til en stor aflang firkant på et melet bord. Skær tynde skiver af margarinen til indrulningen og fordel det på 2/3 af dejfirkanten. Jeg skærer gerne en skive og trykker den fladere med fingrene, før jeg lægger den på dejen, så den kan strækkes lidt længere, arealmæssigt :)

Fold den del af dejen, der ikke er margarine på, ind over dejen med margarine. Børst det værste mel af bagsiden af dejen, du netop har foldet ind. Fold herefter den sidste tredjedel af dejen ovenpå igen (se billederne). Læg dejen i et stykke sølvpapir og pak godt ind. Læg dejen i køleskabet i 30 minutter (eller i fryseren 15-20 minutter for at køle dej og margarine ordentligt ned før udrulningen starter).

Rul den afkølede dej ud til en stor aflang firkant igen og fold igen 1/3 af dejen ind og herefter den sidste tredjedel ovenpå. Sørg igen for at børste overskydende mel af bagsiden af dejen. Læg dejen i køleskabet 30 minutter igen.

Gentag ovenstående afsnit tre gange yderligere med 30 minutters hviletid i køleskabet mellem udrulningerne. Slut af med 30 minutter i køleskabet.

Remonce:
Lav fyldet ved at ælte marcipanen med sukkeret og margarinen, til det er en ensartet masse. Ælt ikke for længe, da det kan få remoncen til at koge over, når den bages.

Creme:
Rør ægget sammen med sukker og vanillesukker. Rør melet i. Sørg for, at blandingen er så klumpfri som muligt. Rør æggeblandingen sammen med mælken.

Bring væsken i kog under konstant omrøring. Når det koger, vil cremen blive tykkere. Lad cremen koge lidt, mens du stadig rører alt, hvad du kan.

Stil cremen til afkøling. Rør i den af og til.


Når wienerdejen er færdigrullet, rulles hele dejen ud til en stor kvadratisk firkant (lige stor på alle sider), ca. 33x33 cm. Skær evt. kanterne rene, så firkanten er ser pæn ud. Fordel remoncen på halvdelen af dejen (se billedet nedenfor), lad ca. 2 cm dej være uden remonce på ude ved kanten, så dejen kan lukkes efterfølgende.

Fordel herefter den afkølede creme oven på remoncen. Fugt kanterne på dejen og fold den anden halvdel af dejen ind over remonce-delen, så der dannes en trekant. Klem kanterne godt sammen, hvor de er fugtede og slut evt. af med lige at glatte kanterne af med en fugtig finger, så det ser pænt ud.

Flyt forsigtigt trekanten over på en bageplade med bagepapir og lad den efterhæve tildækket i 45 minutter.

Bag trekanten midt i ovnen ved 225 grader i ca. 15 minutter. Tjek efter 10 minutter, hvordan farven er. Du kan evt. flytte pladen ned i bunden af ovnen, hvis du synes, at farven ser færdig ud ovenpå, så den bages nedefra den sidste tid. Min fik nok 4-5 minutter i nederste halvdel af ovnen.

Lad trekanten afkøle på bagepladen, før du forsigtigt kan flytte den oven på et spækbræt eller lignende. Pynt den med chokoladeglasur lavet af flormelis rørt med vand til en tyk glasur. Tilsæt herefter kakao lidt ad gangen, til du har den rette farve. Der kan tilsættes lidt mere vand (dråbevis), hvis glasuren bliver for tyk. Tilsæt mere flormelis, hvis den bliver for tynd.

Opbevar den færdige chokoladetrekant på et fad eller spækbræt uden for køleskabet. Den kan sagtens holde sig nogle dage sådan.

Wienerdejen rulles ud og remoncen fordeles på halvdelen af dejen.

Herefter smøres cremen oven på remoncen.

Dejen foldes ind over fyldes og lukkes i kanterne.

Trekanten lægges på en bageplade med bagepapir og efterhæver.

Den færdigbagte chokoladetrekant sættes til afkøling, for der smøres glasur på.

Den færdige chokoladetrekant - et kig ind i kagen :)

Så er der serveret!

Der er sket lidt, siden jeg sidst skrev et indlæg her på bloggen. I mit sidste indlæg var jeg ved at forberede mig til at skulle have lavet en ny nerveledningsundersøgelse på Filadelfia, denne gang med nåle, hvilket jeg gik og var lidt nervøs for. Jeg havde også forestillet mig, at jeg efter undersøgelsen ville blive henvist til en ortopædkirurg, men tingene har udviklet sig lidt anderledes.

Undersøgelsen gik godt. Lægen var supersød og hensynsfuld, og det var faktisk ikke så slemt. Til gengæld fandt hun, at der var påvirkning af nerverne i armene, som stammer fra nakken. Jeg blev i 2005 påkørt med et efterfølgende kronisk piskesmæld som resultat, og det er muligt, at det er det, der spøger. Til gengæld har det sandsynligvis intet at gøre med de værste smerter, jeg oplever i mine arme, nemlig dem oven på underarmene :| Så på den måde er jeg ikke kommet så meget længere...

Men lægen fra Filadelfia ville gerne have min egen læge til at henvise mig til en MR-scanning af nakken, så det var jeg hos min egen læge for at snakke om for ca. en måned siden. Desværre kan han ikke lave sådan en henvisning, men han ville alligevel prøve og mente, at det måske nok skulle gå igennem, når han vedhæftede udtalelsen fra Filadelfia. Efter at have ventet på en indkaldelse i tre uger ringede jeg til mit lægehus for at høre, om min læge evt. skulle have glemt at sende henvisningen. Det havde han ikke (naturligvis, havde jeg nær sagt. Er så utroligt glad for min nye læge. Han er dygtig og effektiv), men de havde modtaget svar tilbage fra der, hvor henvisningen endte, at de ville lave et røntgenbillede, ikke en MR-scanning :| Aner dog ikke, hvorfor de mener, at det er tilstrækkeligt, når nu der er blevet henstillet om at få lavet en anden undersøgelse ud fra fundene i nerveledningsundersøgelsen, men jeg er ret sikker på, at det har noget med økonomi at gøre! :(

Det er muligt, MR-scanningen også skal laves efterfølgende, men jeg holder ikke vejret og tror på, at det rent faktisk vil ske. Er bare utrolig træt af at få mit forløb syltet på den måde, og så al den ventetid, hver gang der skal ske noget. Det er dybt frustrerende! Jeg skal have lavet røntgenundersøgelsen i næste uge. Skulle det være gener fra mit piskesmæld, der påvirker armene, kan det sandsynligvis ikke ses i nogen undersøgelse alligevel, og så er vi lige vidt... Piskesmæld kan nemlig ikke påvises sådan. Må endnu engang bare vente og se, hvad der sker...

Vi har haft nogle ret travle måneder på det sidste. Der har været en masse koncerter, vi har rendt til (måske vender jeg tilbage og fortæller om dem på et senere tidspunkt - de har været ret fantastiske), og derudover har der været nogle fødselsdage i den nære familie. Så ugerne har været fyldt godt op, hvilket jeg kan mærke på mit helbred. Det har været ret hårdt at være afsted til så meget, og pt. trænger jeg bare til ro, så jeg kan få det lidt bedre, fysisk og psykisk.

Desværre har vi igen i år oplevet, at Ozzys næse går amok pga. solen, selvom vi har prøvet at skærme ham. Vi oplevede sidste år, at han fik vabler på næsen, hvilket vores dyrlæge mente, var pga. virus, men alligevel har vi afskærmet ham lidt fra solen i år også. Desværre fik han en vabel i maj, så vi har måttet skære helt ned på solen for ham. I starten af juni havde vi ham til dyrlægen for at tjekke nyretal, og det fik hans næse til at gå helt amok efterfølgende. Den var meget indtørret og varm på turen pga. hyperventilering, hvilket efterfølgende resulterede i adskillige vabler og sår :( Derudover har han haft kradset sig hen over hele næsen (fra det pelsede område og ned over selve næsespejlet), hvorved han faktisk fik næsespejlet helt delt i to. Det var et kæmpe chok at komme hjem til, da vi havde været afsted til en koncert i Jylland, for det så ud, som om hans næse var helt sort i bunden! Med makroobjektivet til mit kamera kunne jeg dog de næste dage se, at det var, fordi huden var blevet skilt ad, så det sorte fyldte mere på næsen. Puha :(

Ozzy er fuldstændig ude af solen og skal ikke planlagt til dyrlægen før om ca. et halvt år nu (nyretal fint igen, men SDMA - den faktor, der kan vise tidligt nyresvigt - er steget, dog stadig lige inden for normalen, så vi tjekker igen om et halvt år), så vi passer godt på hans næse og sår. Den er heldigvis helet en del, men der er stadig et stykke vej, før den er pæn igen, hvis det overhovedet kan lykkes. Vi håber det bedste. Det er i hvert fald tydeligt i år, at det ikke har noget med virus at gøre, men det er pga. solen (varme og UV), hvilket vores dyrlæge også har bekræftet. Så nu kommer kattene kun ud om aftenen hen over sommeren, til efteråret rammer os med en mere skånsom sol. Det er de naturligvis ret trætte af (det er vi også), men heldigvis er Ozzy en glad dreng og har ikke været påvirket af det her med næsen. Vi overvejede en krave til ham, da han havde lavet kradsesåret, men det må have været et uheld, for han har ikke overhovedet pillet ved næsen, så den er han sluppet for og det heler fint, uden han piller ved det.

Fra mit køkkenvindue følger jeg med i vores fugleliv udenfor. Vi har fodret fuglene varieret og fast siden i vinters, og det har båret frugt. Vi har haft en masse forskellige fugle på besøg, mange flere arter, end vi før har set, og det har været virkelig spændende :) De har fundet ud af, at det er lidt af et fugleparadis her :) I hvert fald uden for indhegningen, hvor kattene går ;) Det gik superfint, til en af nabolagets katte mente, at nu var det dens nye jagtmark. Siden den har været her, er der ikke mange forskellige fuglearter tilbage, og det er vi noget trætte af. Heldigvis er den jaget væk fra grunden nu, så fuglene kan spise i fred, så jeg håber, de forsvundne arter igen vender tilbage på et tidspunkt. Her kan du se det uartige kattekræ, der pludseligt stak hovedet ud af buskene lige ved fuglehuset:

Den uartige kat - Billedet er taget af Christian.

Heldigvis er der stadig en del fugleliv tilbage. Skovspurve, guldspurve, solsorte og duer giver ikke op så let, så dem har vi stadigvæk. Savner dog meget vores dompapper, men kan høre dem fløjte i nærheden, så jeg håber, de vender tilbage på et tidspunkt. Der har været en del fugleforældre nede ved vores foderplads med deres unger, som I kan se på billederne nedenfor. Det er nu ret hyggeligt <3 

Ungerne trænger dog til at lære noget om livets farer, især solsorteungerne, der er virkelig dumme, når de første gang kommer med ud af reden. Vores Fru Brun & mand har netop taget kuld nr. 3 med ud fra reden, og jeg stod ansigt til ansigt med det lille kræ i går, da jeg skulle fodre fuglene. Da jeg åbnede hoveddøren, stod den og soppede i fuglebadet og blev bare stående og gloede på mig :D Alle de andre fugle fløj naturligvis, når døren gik op. Da jeg begyndte at tale til den og gik nærmere for at putte frø i fuglehuset, smuttede den dog om bag nogle planter, vi har stående derude. I forgårs var den også inde i haven om aftenen, mens kattene var ude :o Den sad i et af vinduerne og hoppede frem og tilbage der og så sig selv i spejlingen, mens Fru Brun bekymret pippede rundt uden for indhegningen. Det lykkedes heldigvis at få ungen ud, før kattene opdagede den. Forhåbentlig bliver ungen lidt klogere med alderen :)

Det bliver de sidste ord herfra i dag. Jeg har en arm, der trænger til ro, og der er lidt praktiske ting, jeg skal nå også :) Til slut får I lige et billede af fødselsdagsbarnet, der i forgårs blev 5 år (tiden flyver virkelig), vores smukke Phoebe <3

Eventyrlig stilhed

Weekenden er overstået, og mandagen har igen fundet os. Selvom vi burde komme videre med renovationen af det fremtidige soveværelse, bruger vi pt. weekenderne til at lade op i stedet. Christian er jo for ret kort tid siden startet på sit nye job, så energien er ikke ret stor, når vi kommer frem til weekenderne. Heller ikke hos mig, der skal affinde mig med de nye forhold. At gå fra at have været sammen 24/7 i tre uger hen over julen til at være alene mange timer i løbet af ugen er bestemt ikke nemt. Især ikke fordi vi nu slet ingen kontakt har i løbet af den tid, Christian er på arbejde. På hans tidligere arbejde kunne vi have kontakt løbende over Skype i løbet af dagen, men sådan er det ikke mere. Så livet er noget anderledes nu for os begge.

Da jeg jo er kronisk syg og går hjemme, bliver livet nemt meget ensomt, når der ikke er nogen at snakke med, og der i øvrigt ikke er energi til at skulle ud og være aktivt social imellem andre mennesker. Så det har betydet noget at kunne have den kontakt via Skype. Derfor er det en enorm omvæltning for mig nu med Christians nye arbejde. Jeg prøver at vride hjernen for at finde på noget at lave, som kan minimere ensomheden, og jeg har overvejet at gøre alvor af lysten til at starte med at svømme igen. Det gjorde jeg meget, da jeg var barn, og måske kunne det være noget for mig igen. Jeg skal bare lige samle mod og kræfter til at komme afsted første gang og se, om det er noget, jeg kan holde til. Jeg var jo så heldig at få egen bil sidste år, så nu er det faktisk muligt for mig at komme afsted. Må se, om det er noget for mig.

Pga. ensomheden ser jeg også ekstra meget frem til weekenderne pt. At have masser af tid sammen med Christian. Sidste weekend tog min fødselsdag en masse energi, så denne skulle bare være helt rolig. Vi har fået slappet godt af, men også fået lavet en smule praktisk herhjemme og jeg har bagt en masse. I fredags bagte jeg de lækre, snaskede kanelsnegle med marcipan, som Christian næsten er afhængig af for tiden, lørdag stod den på suppehorn, som jeg bagte til min suppe, og i går bagte jeg et flute, som skulle bruges til vores aftensmad.

Vi tog i lørdags en smuttur ud med kameraerne, for vi trængte begge til at komme lidt hjemmefra, da vi alligevel skulle ud og købe æg til mine bageprojekter. Vi kørte en tur på Asnæs for at se skoven sneklædt, inden al sneen smeltede, og jeg havde mit 200 mm-objektiv på i håb om at fange billeder af dyr i sneen. Det var dog monster tåget, og der var ikke mange interessante dyr fremme. Vi endte nede ved vandet, hvor der virkelig var tåget. Man kunne ikke se ret langt ud i vandet og slet ikke byen, som ligger lige på den anden side. Tågen omkransede os totalt, og der var fuldstændigt stille. Ikke en lyd. Når der fløj en fugl forbi en sjælden gang og fløjtede, gav det ekko langt op i skoven bag os. Det var en eventyrlig uvirkelig stilhed.

Eftersom jeg jo havde min 70-200 mm på, var det begrænset, hvad jeg kunne fange med kameraet uden at skulle langt væk, så mit primære interessante motiv var Christian derude. Jeg fik dog samtidig lidt af naturen omkring ham med. Han havde selv et andet objektiv på, så hans billeder blev noget anderledes. Han har fanget området på en anden måde end mig. Jeg har fået lov at vise hans billeder frem, og herunder kan du se et udsnit af, hvad vi fik ud af vores tur:

Siv i sneen. Bag sivene ville der normalt være udsigt til havet, men tågen æder alt.
Foto: Christina.

Træ formet af havet. Foto: Christian.

Fodspor ind i tågen. Foto: Christian.

Christian fotograferer. Foto: Christina.

Der blev dog også lige tid til et hurtigt portræt. Foto: Christina.

Foto: Christina.

Foto: Christian.

Han kan næsten gå på vandet. Foto: Christina.

Christian fangede også mig, mens jeg tog billeder :) Foto: Christian.

Asnæs i tågen. Foto: Christian.

Jeg synes virkelig, han fik et fint resultat ud af vores tur, og han har tydeligt fanget den eventyrlige stilhed, som vi begge følte derude. Det skriger næsten ud af det sidste billede herover, hvis altså ikke det var, fordi det er så stille. Skoven forsvinder i tågen, og der er ikke en vind, der rører sig. Eneste regn på liv er vores egne fodspor i sneen.
Jeg er rigtig glad for, at vi tog afsted. Det var rart at være ude og få lidt frisk luft og få brugt kameraet, men det var også dejligt at komme hjem igen og spise varm suppe og nybagte suppehorn :)

En ny uge er startet. Fru Brun ("vores" solsorte-hun, der hver dag sidder klar foran køkkenvinduet) har fået sit daglige morgenæble, og jeg skal i gang med ugens madplan. Vi får Christians forældre til spisning senere på igen, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til, og menuen er stort set planlagt og delvis købt ind til. Jeg ved ikke, om denne uge bliver ugen, hvor jeg kommer afsted i svømmehallen for første gang, for vi har også andre ting, vi skal i løbet af ugen, så jeg er bange for at løbe tør for energi. Men jeg håber, jeg finder modet og energien til at komme afsted snart.

Vil ønske jer en rigtig god mandag, og så må jeg hellere komme i gang med dagens opgaver :)

Jul i Tivoli 2015 - stemningsbilleder

I morgen er det juleaften. Allerede. Jeg forstår virkelig ikke, hvor december blev af. Vi har haft alt for travlt - som sædvanligt i december - og dagene er bare forsvundet. Men julen kommer jo, uanset om man er klar eller ej, så vi prøver at gøre os klar til at skulle have ryk-ind i morgen. Vi fejrer i år jul med Christians forældre og med min far og hans kæreste, og vi glæder os meget til at have en hyggelig aften med dem alle.

I dag skal jeg i gang med at stege ænderne, så der er lidt mindre pres på i morgen. Det går jeg i gang med inden længe. Står du og mangler opskrift på traditionel juleand med æbler og svesker, på langtidsstegt svinekam eller sovsen eller de brune kartofler, vil jeg anbefale, at du tager et kig i det her indlæg, hvor jeg har samlet mine bedste tips og opskrifter til den lækre julemad: Opskrifter og tips til den gode julemad.

På trods af, at december har været en ret stressende måned for os, nåede vi alligevel i Tivoli, som vi plejer. Det var en virkelig dejlig aften. Jeg havde som sædvanligt kameraet med, og herunder kan du se lidt stemningsbilleder fra den aften.

Flot lille glimmerjuletræ, som endte med at komme med os hjem :)

Jeg er ret glad for Medusa, så vi skal altid forbi deres bod i Tivoli, efter de er flyttet derind. Det er ikke alle tingene, der lige er mig, men de har mange rigtig fine ting. Herunder kan du se nogle af dem, jeg fangede med kameraet den dag:

Adventsstager formet som små grise. Synes, de er vildt søde. Ærgrer mig over, at vi allerede har en adventskrans, vi er glade
for, for ellers kunne de godt bo her :)

Vi kigger også gerne andre boder, når vi er i Tivoli. Der er mange fine til jul. Især Det Gamle Apotek, som plejer at have mange flotte julekugler. Der var dog ingen, vi lige faldt for den dag, men vi kom hjem med en rigtig fin snemandsmagnet til køleskabet (vi samler gerne magneter fra de steder, vi besøger) og en vildt sød keramikjulesok til juletræet, begge købt i en anden butik dog. Dem har jeg ikke lige fået taget billeder af, men herunder kan I se flere af de ting, vi kiggede på i boderne den dag :)

Jeg kan ikke undlade at fotografere katterelaterede ting, når jeg falder over dem. Her er et sæt salt og peber-ragdolls
(eller måske hellig birma? I hvert fald er de maskede) :)

Den bestøvlede kat som glas"kugle" til juletræet.

 

Mor- og babygris i hø <3

I Illums butik i Tivoli havde de også mange flotte ting. De havde stillet det meget flot op, og jeg måtte lige snuppe et par billeder derfra også:

Vi sluttede af på en lille café, hvor Christian fik en kop kaffe og en belgisk vaffel. Jeg må jo desværre undvære den slags pga. maven, men det var dejligt at være inde og sidde lidt ned. Som I måske husker fra vores Tivolitur i oktober, stod der uden for caféen også nogle fine græskarmænd, der viste os ind i varmen. Her i december var de udskiftet med hhv. en nisse og en snemand. Det er virkelig fint lavet, synes jeg :)

Ved søen er der hvert år til jul lysshow til musikken fra Nøddeknækkeren. Vi nåede heldigvis at se det igen i år, og det er jo altså ret flot. Ikke mindst med spejlingerne i vandet. Bagefter gik vi en tur langs søen, hvor Christian tog billedet af mig, som I kan se herunder:

Nu er det vist på tide, at jeg kommer i gang med dagens opgaver. Der er en del, der skal nås inden i morgen. Jeg glæder mig rigtig meget til duften af juleanden, for det er virkelig duften af jul for mig, og så er det jo også min livret ;)

Rigtig glædelig jul til jer alle :)