Viser opslag med etiketten pastasalat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pastasalat. Vis alle opslag

torsdag den 30. juni 2016

Skøn sommerlig pastasalat med kylling, oliven og mozzarella

Der har været meget stille på bloggen de sidste måneder, som faste læsere måske har bemærket. Det skyldes, at jeg stadig døjer med seneskedehindebetændelse i begge hænder og arme og derfor har forbud mod at bruge computeren. Jeg har dog et par sommerlige opskrifter i ærmet, som jeg gerne vil dele med jer, så nu har jeg allieret mig med Christian, så han kan skrive for mig.

I dag får I opskriften på en af mine nyeste livretter. Det er en virkelig lækker pastasalat, der med friske jordbær som tilbehør får en skøn smag af sommer. Pastasalaten består af forskellige ingredienser, som spiller sammen på en helt fantastisk måde, så man i samme måltid både får det salte fra oliven, det sprøde fra den rå blomkål, sødme fra tranebærrene, det bløde og fede fra mozzarellaen og en frisk syrlig sødme fra jordbærrene, som afbalancerer fedmen fra mozzarellaen perfekt.

Måltidet fuldendes med et lækkert, hjemmebagt madbrød, som I også vil få opskriften på her på bloggen, når vi forhåbentlig får tid til at sætte os sammen og blogge igen inden alt for længe. Mit madbrød passer perfekt til pastasalaten, men man kan sagtens servere den med andre typer madbrød, hvis man ønsker det.

Jeg nåede at lave pastasalaten en enkel gang, før det blev helt skørt med mine hænder, men jeg har været så heldig, at Christian har forkælet mig med den nogle gange over de sidste måneder, hvilket jeg rigtig har nydt. Jeg glæder mig allerede til næste gang, det står på menuen.
Som jeg skriver, skal pastasalaten serveres med friske jordbær, men laver man den uden for sæson, kan man bruge andre syrligt-søde bær. Jeg tænker, at det måske også kan fungere med blåbær, men det må komme an på en prøve. Jordbærrene skæres i skiver og serveres ved siden af pastasalaten som tilbehør, da de på den måde er helt friske, og fordi de så ikke farver pastasalaten rød ;) Derudover mister jordbær smag, når de står på køl, så de er bedst at servere ved stuetemperatur.

Her kommer opskriften, enjoy :)






Pastasalat med kylling, oliven og mozzarella (ca. 4 personer)

250-300 g tørret pasta (jeg brugte skruer)
2 kyllingebryster
½ blomkål
Ca. 100 g grønne oliven uden sten (drænet vægt)
1 pose mini-mozzarellakugler, ca. 20 stk. (f.eks. Galbani - eller brug 1½-2 store kugler mozzarella brækket i mindre stykker)
1 lille håndfuld tørrede tranebær (60 g)
Ca. 300 g friske jordbær skåret i skiver

Dressing:
4 spsk olie (jeg brugte en koldpresset rapsolie)
1½-2 spsk hvidvinseddike (eller citronsaft eller anden madeddike)
3 tsk herbes de provence
2 tsk tørret oregano
Salt
Friskkværnet peber

Krydr kyllingen med salt og andre krydderier (jeg brugte en tørret barbeque). Steg kyllingebrysterne i ovnen i 25 minutter ved 200 grader. Afkøl herefter kyllingebrysterne.

Kog pastaen og afkøl den.

Rør olie med hvidvinseddike. Den må godt være til den syrlige side uden at være supersurt, da pastaen kun får ganske lidt på hver skrue. Rør herbes de provence og oregano i. Du kan nøjes med oregano, hvis du synes, eller bruge andre tørrede krydderurter efter eget valg. Smag til med salt og peber.

Vend dressingen sammen med pastaskruerne i en stor skål. Smag til, om der mangler salt og peber. Du kan også drysse en smule mere oregano osv. over, hvis du synes, den de tørrede krydderurter har bedst af først at blive rørt sammen med dressingen, da de så suger lidt fugt.

Skær den kolde kylling i mundrette stykker og vend den i pastasalaten. Skyl blomkålen og del den i små, mundrette stykker eller buketter. Vend dem i pastaen. Vend til sidst mozzarellakuglerne i pastasalen sammen med de drænede oliven og en lille håndfuld tørrede tranebær.

Ved servering kan tilsættes jordbær i skiver, eller de kan serveres ved siden af, så man selv kan tage. De bør ikke blandes i salaten på forhånd, da de mister smagen ved at stå i køleskabet.

Server med godt brød.

Et mere close-up billede af pastasalaten med de smukke farver.




Som jeg skrev i begyndelsen af indlægget, døjer jeg stadig med problemer i hænder og arme. Jeg har efterhånden været forbi lægen nogle gange, men er gået lidt slukøret derfra, fordi der ikke var så meget hjælp at hente. Han mener, at det eneste, der virker, er ro, men det har jeg jo efterhånden prøvet nogle måneder uden at få raske arme ud af det, så sidst fik jeg en henvisning til en fysioterapeut og en reumatolog. Da der er lang ventetid på at komme til hos en reumatolog, startede jeg i første omgang med fysioterapeuten. Der har jeg efterhånden været nogle gange, dog uden at mærke nogen forskel. Min fysioterapeut kan også udføre akupunktur, så jeg håber, at det vil kunne hjælpe mig, når vi når til at afprøve det. Jeg har fået en tid hos en forhåbentlig dygtig reumatolog, som jeg skal besøge i slutningen af juli. Så håber jeg, at nogle af disse tiltag kan afhjælpe mine problemer.

Det er ikke kun mig, det går ud over, at mine arme har det sådan her. Christian er nu nødt til at lave alt herhjemme, og han er efterhånden slidt op. Så jeg håber virkelig, at jeg snart kan blive rask igen.
Mine dage går med at se uendeligt meget tv, fordi jeg slet ikke må bruge mine arme til noget. Så det er lang tid siden, at jeg har lavet noget i køkkenet, og Christian hjælper mig med at vaske mit store hår, da det er helt umuligt for mig. Jeg kan mærke, at det efterhånden påvirker mig meget psykisk, fordi jeg slet ikke har noget indhold i mit liv. Jeg kan ikke bruge computeren, som jeg ellers bl.a. bruger til at have kontakt til venner og bekendte, så livet er ret ensomt lige nu. Højdepunktet på min dag er, når Christian kommer hjem, så der er lidt selskab. Men dagene er meget lange. Inden længe skal han ud og rejse i forbindelse med arbejdet, og jeg skal være alene. Jeg er lidt bekymret for, hvordan det skal gå, når jeg intet kan selv, men heldigvis har han nogle søde forældre, der gerne vil hjælpe mig. Så jeg er nogenlunde fortrøstningsfuld.

Desværre er vi ikke blevet skånet for katteproblemer i perioden, da Ozzy pludselig fik en stor vabel på næsen. Han har godt nok været ude i solen, så man kunne måske tro, at det var en ny skade på hans næse, som jo blev solskoldet sidste år, men vablen kom efter dage med gråvejr, og en ny dukkede op en uge senere, hvor han havde været helt ude af solen. Vi snakkede med dyrlægen om det, og hun mente, at det måske var en virussygdom, som han reagerede mere kraftigt på, fordi interferonen sænker hans immunforsvar. Vi skulle faktisk have været forbi til en podning, før den sidste vabel bristede, men det nåede vi ikke, da den var bristet om natten, før han skulle til dyrlæge. Men der har heldigvis ikke været flere vabler siden (7-9-13), så vi håber, at det er overstået.




Vi er dog tilbage til at holde dem ude af solen, fordi Ozzys næse er ekstra sart, hvor der er sår efter hans vabler, så kattene og jeg er fanget indenfor i løbet af dagen. Det er både de og jeg lidt deprimerede over, men der er ikke så meget at gøre ved det. Vi besluttede dog hurtigt, at vi ikke ville igennem endnu en sommer med 30 grader i stuen, så Christian har købt en transportabel aircondition, hvilket hjælper rigtig meget på de varmeste dage. Vi sætter udblæsningsslangen ud igennem kattelemmen, hvilket da er lidt smart, når vi selv skal sige det ;)

I dag har jeg snakket med Jens Ruhnau fra Tanddyreklinikken omkring Ozzys fremtidige behandling af mundbetændelsen, da vi snart løber tør for interferon. Vi kiggede ham i munden i weekenden, og det ser rigtig pænt ud. Der er kun en lille smule betændelse tilbage, og der er ikke sket en forværring med det siden april, hvor vi kiggede sidst. Derfor har vi aftalt med Jens, at vi nu prøver at stoppe med interferonen og bare fortsætte med det kosttilskud, han har fået siden januar, og så håber vi, at det kan holde betændelsen nede.

Phoebe er en værre putterøv hos mig om eftermiddagen herhjemme. Hun udnytter, at jeg er groet fast i sofaen, og kan nogle dage ligge på min mave og sove i flere timer. Det er nu meget hyggeligt med lidt selskab. Det tror jeg, vi tænker begge to :) Det går godt med hendes slankekur. Hun er snart nede på den vægt, vi går efter, og har tabt omkring 600 gram, så det er flot.




I får ikke mere herfra nu, men der var også en del at fortælle, som I ser. Sædvanligvis blogger jeg en til to gange om ugen, så der er da sket lidt i mellemtiden. Jeg håber, at I stadig hænger på, selvom der nok går noget tid mellem indlæggene, indtil jeg selv kan skrive igen. Jeg vil ønske jer en rigtig god sommer, og jeg håber at få blogget lidt, inden den er helt slut.

fredag den 7. august 2015

Grøn pastasalat

Før jeg starter dagens indlæg, vil jeg gerne sende en varm tak ud til alle jer, der har sendt mig søde, støttende hilsner her på bloggen og på Facebook efter mit seneste indlæg. Det betyder så meget mere, end I aner, så tusind tak!

Det er efterhånden noget tid siden, vi holdt Christians 40 års fødselsdag, så nu må det være på tide at fortælle lidt om den mad, der blev spist. Vi havde bestemt os for at grille, og regnede bestemt med, at vi kunne sidde i haven. Vi havde fået vasket alle havemøbler af og fået dem stillet op i haven, så alt var klart. I slutningen af juni forventer man jo naturligvis at kunne sidde udenfor. Sådan blev det dog ikke, for den her sommer har været en af de koldeste og vådeste, og den dag blev ikke meget anderledes. Faktisk var det en af de vådeste i lang tid! Men vi fik stillet en indkøbt pavillon op over terrassen, så der kunne grilles i tørvejr, og så sad vi ellers indenfor og spiste.

Menuen stod på:

Velkomstdrink:
bestående af hyldeblomstsaft, hvidvin, danskvand og danske jordbær.
Kød: barbecuemarinerede nakkekoteletter, ribeyebøffer, hakkebøffer, hotwings og forskellige slags pølser.
Tilbehør: grøn pastasalat (som I får opskriften på i det her indlæg), hjemmelavet kartoffelsalat med dild, tomatsalat med mozzarella, majskolber, der havde været på grillen, stor salatbar, samt div. brød, dressinger og kryddersmør, som dog var indkøbt for nemheds skyld.
Dessert: hjemmelavet strawberry cheesecake ice cream, Hansens vanilleis, hjemmebagt brownie med store stykker lys chokolade og hakkede valnødder, lidt indkøbte vafler.
Derudover: lidt forskellige snacks og slik.

En del af opskrifterne kender I allerede, men jeg vil i det her indlæg give jer opskriften på den grønne pastasalat, og vender senere tilbage med opskriften på min tomatsalat med mozzarella.

Pastasalaten her har jeg lavet i mange år efterhånden. Den går fint som tilbehør til alt kød, eller man kan spise den, som den er, med tilbehør af godt brød. Er vild med det grønne tema i salaten, som også passer godt sammen smagsmæssigt. Jeg lavede knap en dobbeltportion pastasalat til festen (hvor vi var 13), men det var mere end rigeligt, når der også var meget andet tilbehør. Så en almindelig portion som angivet i opskriften rækker nok til en 3-4 personer, hvis der ikke er meget andet tilbehør, er min vurdering.





Grøn pastasalat (3-4 personer)

300 g pastaskruer
2 dl frosne ærter
1 broccoli
Feta i tern (bruger en med forskårne tern i saltlage, da Puck-typen bliver lidt for blød og salt til denne pastasalat)

Dressing:
2 dl yoghurt naturel
2 tsk dijonsennep
1 potte frisk dild
Salt

Kog pastaen. Hæld den i en si, og skyl den med koldt vand. Lad den dryppe af og køle helt ned.

Del broccolien i mindre buketter og put dem i en gryde. Put lidt vand i gryden (skal ikke dække broccolien, bare lidt i bunden, uden den kan koge tør). Tilsæt salt (ca. 1 tsk). Bring gryden i kog, og lad broccolibuketterne dampe, til de er næsten møre, men stadig har bid (tjek med en kniv undervejs i stilken. Der må gerne være lidt modstand). Hæld den dampede broccoli i en si, og skyl den straks med koldt vand, så den beholder den flotte grønne farve. Køl den af, mens du laver resten af pastasalaten.

Put ærterne i en skål og overhæld dem med kogende vand. Gentag. Hæld vandet fra.

Rør yoghurt sammen med sennep. Skyl og hak dilden og vend den i dressingen. Smag til med salt. Den må gerne være stærk i smagen af sennep, for det udjævner sig, når den fordeles over pastaen. Så er den slet ikke så stærk.

Put pastaen i en stor skål eller bøtte. Vend den sammen med dressingen. Del broccolien i mindre buketter, hvis de er til den store side, og vend dem i pastasalaten sammen med ærter og feta. Det er en smagssag, hvor meget feta man ønsker i sin pastasalat, men jeg bruger ikke mere end en bøtte. Du kan i øvrigt selv eksperimentere med andre grønne grøntsager, hvis du får lyst til at supplere eller skifte ud i fyldet, f.eks. agurk eller dampet, grøn asparges :)

Stil pastasalaten på køl nogle timer, før den serveres, så den får mulighed for at trække og suge dressingen. Server til f.eks. stegt kød eller frikadeller med godt brød til.

Kæmpeskålen med pastasalat til Christians 40 års fødselsdag :)




Puha, vi lever med et konstant forhøjet angstniveau herhjemme pt. Ozzys appetit er helt i bund, hvilket bekymrede os så meget, at vi har haft ham til dyrlægen for at få tjekket blodprøver. Vi har været gennem hele møllen med nyresvigt med Putte, så dårlig appetit er noget, vi ikke tager let på. Vi er stoppet med at give ham aloe vera, fordi vi vurderede, at der var en risiko for, at det påvirkede hans appetit, men den er ikke blevet meget større, siden vi stoppede. Så i går tog vi altså en tur til dyrlægen.

Vores dyrlæge kunne ligesom vi konstatere, at Ozzys mundbetændelse er blevet betydeligt værre. Nu sidder det også i gummerne, og hun mente også, at han måske var lidt hævet ved tungen. Han kan dog godt spise, når han kommer i gang, men lysten til mad er ikke så stor. Vi fik taget en blodprøve, som jeg har siddet og afventet svaret på i dag. Det er et angsthelvede for mig at vente på, og jeg har haft det rigtig skidt. Vågnede også alt for tidligt og lå med angst længe, før jeg opgav og stod op. Nu har jeg så netop modtaget hans prøvesvar pr. mail, og det fik pulsen til at falde fra skyhøj til næsten normal, mens jeg læste det. Han svar er nemlig utroligt pænt. Faktisk er det den pæneste blodprøve, han nogensinde har fået lavet! Simpelthen utroligt. Men det er jo kun dejligt, for så ved vi, at det ikke har noget at gøre med hans lever eller nyrer, at han har det sådan, og det er en kæmpe befrielse at få at vide. Virkelig. Selv hans hvide blodlegemer er steget på trods af interferonbehandling og infektion, så det er i det hele taget meget overraskende. Men dejligt.

Til gengæld skulle man synes, at han burde have det meget bedre med sådan en flot blodprøve. Men det har han ikke. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvor meget hans hårde mave påvirker hans appetit, men han er i hvert fald nødt til at få kattemalt dagligt for at kunne have gang i maven. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Men det er blevet værre, mens han fik aloe vera. Også sært, for sidst, han startede op på det, fik han lidt blød mave af det, så ingenting giver rigtig mening mere, som I nok kan se. Men nu ved vi i det mindste, at hans appetit ikke hænger sammen med sygdom i nyrer eller lever.

Ozzy holder udkig fra klatretræets 3. platform (1.5 meter oppe) og nyder køligheden en aften for nogle dage siden.



Jeg har haft snakket med tanddyreklinikken og fået dem til at udskrive en tabletkur (anbefalet af Ruhnau, hvis Ozzy skulle få tilbagefald i hans ferie) med samme antibiotika, som Ozzy fik for 14 dage siden som pasta. Dengang fik han ikke meget ud af den, hverken i virkning eller i indtag, fordi noget røg ved siden af hver dag, da det skummede ud af munden på ham. Håber, at pillerne kan gøre en forskel, til Jens Ruhnau kommer hjem fra sin ferie, og vi kan snakke med ham om at få taget de sidste tænder på Ozzy. For det virker til at være det, der skal til. Det ser ikke ud til, at der er en anden løsning. Desværre ved vi ikke, om det overhovedet gør nogen effekt, men man er jo nødt til at prøve et eller andet. Og så må vi prøve at starte ham op på aloe vera igen, når hans mave er blevet lidt bedre.

I weekenden havde vi egentlig planer om at skulle i tivoli med min far og Marianne, men jeg har skrevet til dem om Ozzy, og vi har aftalt at snakke sammen dagen før, vi havde planer om at skulle afsted, så vi kan se, om vi kan køre fra Ozzy en hel dag. Han spiser nemlig stadig ikke ret pænt. I går efter dyrlægen har han dog spist rigtig pænt, men vi ved, at sådan en dag er helt anderledes end andre, fordi turen gør, at han får en enorm appetit. Jeg afventer stadig og ser, om han får så meget appetit i dag. Håber det virkelig. Er dog endnu ikke særligt imponeret over hans appetit i dag. Vi har en aftale med Christians forældre om, at de kommer op og er hos kattene, mens vi er væk, så kattene kan komme i haven, og så kan de også holde lidt øje med Ozzy. Hvis vi ender med at tage afsted, håber jeg, at han får spist noget, mens vi er væk.

Pyha. Sikke en omgang. Men nu har vi da en slags afklaring, og det er rart. Så må vi se, hvad antibiotikakuren gør for ham.

Ozzy er jo ikke husets eneste kat, selvom det efterhånden ser sådan ud i mine indlæg. Vi har jo også Phoebe, den dejlige lille pipfugl. Hun pipper lystigt i køkkenet nu, så jeg skal vist snart forbi madskålen med noget til hende. Hun er (som jeg) lidt skuffet over mængden af sommerfugle i år. Vores sommerfuglebuske i haven har ellers aldrig været større eller flottere, men de er ikke særligt besøgte. Phoebe er en "dygtig" sommerfuglejæger, og hun sidder troligt under busken hver dag for at se, om der ikke skulle være lidt at snuppe. Det er der dog ikke rigtigt, for de få sommerfugle, der er, er meget sky, og sidder højest oppe i busken, hvor hverken Phoebe eller mit kamera kan komme til, før de flyver. Jeg har dog haft en enkelt rigtig heldig dag, hvor jeg fangede den her virkelig specielle sommerfugl. Jeg havde ikke set den før, og kunne se, at den var lidt anderledes end nældens takvinge, som den minder om. Da jeg havde fået billederne i kameraet, kunne jeg ved at slå den op se, at den hedder "det hvide C", sommerfuglen. Virkelig sært navn for en sommerfugl, men som du kan se på billedet, er der en grund til det. Den har nemlig en aftegning i form af et hvidt c på undersiden af vingen :) Så jeg var noget stolt, da jeg fik set, hvor særlig en sommerfugl, det var, jeg havde fanget. Den har før været meget sjælden, men er vist begyndt at blive mere almindelig i Danmark.


Hvor bliver de sommerfugle dog af?!



Det bliver alt for i dag fra mig. Jeg skal i gang med at lave lidt, selvom jeg ærlig talt hellere ville gå i seng igen. Kan desværre ikke finde ud af at sove i løbet af dagen, ellers havde en middagslur været dejlig. Men akvariet trænger meget til at blive ordnet, så det skal gøres i dag. Alting står lidt stille rundt om os, når vi er i sådan en krisetilstand, så nogle ting har måttet vente en ekstra uge. Bl.a. rengøringen af akvariet. Vi har lige fået en masse filtermateriale hjem, så jeg skal i gang med at have kigget på, hvad jeg vil skifte i dag. Ellers forventer jeg en rolig dag. Skal helt ned i stressniveau (så meget man nu kan komme, når Ozzy stadig ikke spiser pænt), så prøver at lade være med at lave for meget. Maden er nem. Lasagne til mig (en nedfrossen portion fra fryseren) og min hjemmelavede kødsovs med frisk pasta og hjemmebagt brød til Christian. Lavede en portion kødsovs den anden dag som en overraskelse til Christian (som I, der følger bloggen på Facebook allerede ved). Han havde haft en lang dag på arbejdet, så jeg tænkte, at han kunne bruge noget godt at komme hjem til. I dag kan han så få rester af den, da jeg lavede nok til at fryse ned af. Det er dejligt smart med den slags i fryseren. Faktisk har han også nydt godt af mine fluffy, amerikanske pandekager de sidste dage, da jeg også tog en pakke op fra fryseren samme dag, jeg lavede kødsovsen. Det er fire måneder siden, de blev lavet og frosset, men smager stadig helt fint. Skønt, at de kan holde sig så længe i fryseren. Det er jo nemt lige at tage op, når man bliver lækkersulten ;)

Rigtig god weekend til jer :)