Grøn pastasalat

Før jeg starter dagens indlæg, vil jeg gerne sende en varm tak ud til alle jer, der har sendt mig søde, støttende hilsner her på bloggen og på Facebook efter mit seneste indlæg. Det betyder så meget mere, end I aner, så tusind tak!

Det er efterhånden noget tid siden, vi holdt Christians 40 års fødselsdag, så nu må det være på tide at fortælle lidt om den mad, der blev spist. Vi havde bestemt os for at grille, og regnede bestemt med, at vi kunne sidde i haven. Vi havde fået vasket alle havemøbler af og fået dem stillet op i haven, så alt var klart. I slutningen af juni forventer man jo naturligvis at kunne sidde udenfor. Sådan blev det dog ikke, for den her sommer har været en af de koldeste og vådeste, og den dag blev ikke meget anderledes. Faktisk var det en af de vådeste i lang tid! Men vi fik stillet en indkøbt pavillon op over terrassen, så der kunne grilles i tørvejr, og så sad vi ellers indenfor og spiste.

Menuen stod på:

Velkomstdrink: bestående af hyldeblomstsaft, hvidvin, danskvand og danske jordbær.
Kød: barbecuemarinerede nakkekoteletter, ribeyebøffer, hakkebøffer, hotwings og forskellige slags pølser.
Tilbehør: grøn pastasalat (som I får opskriften på i det her indlæg), hjemmelavet kartoffelsalat med dild, tomatsalat med mozzarella, majskolber, der havde været på grillen, stor salatbar, samt div. brød, dressinger og kryddersmør, som dog var indkøbt for nemheds skyld.
Dessert: hjemmelavet strawberry cheesecake ice cream, Hansens vanilleis, hjemmebagt brownie med store stykker lys chokolade og hakkede valnødder, lidt indkøbte vafler.
Derudover: lidt forskellige snacks og slik.

En del af opskrifterne kender I allerede, men jeg vil i det her indlæg give jer opskriften på den grønne pastasalat, og vender senere tilbage med opskriften på min tomatsalat med mozzarella.

Pastasalaten her har jeg lavet i mange år efterhånden. Den går fint som tilbehør til alt kød, eller man kan spise den, som den er, med tilbehør af godt brød. Er vild med det grønne tema i salaten, som også passer godt sammen smagsmæssigt. Jeg lavede knap en dobbeltportion pastasalat til festen (hvor vi var 13), men det var mere end rigeligt, når der også var meget andet tilbehør. Så en almindelig portion som angivet i opskriften rækker nok til en 3-4 personer, hvis der ikke er meget andet tilbehør, er min vurdering.

Grøn pastasalat (3-4 personer)

300 g pastaskruer
2 dl frosne ærter
1 broccoli
Feta i tern (bruger en med forskårne tern i saltlage, da Puck-typen bliver lidt for blød og salt til denne pastasalat)

Dressing:
2 dl yoghurt naturel
2 tsk dijonsennep
1 potte frisk dild
Salt

Kog pastaen. Hæld den i en si, og skyl den med koldt vand. Lad den dryppe af og køle helt ned.

Del broccolien i mindre buketter og put dem i en gryde. Put lidt vand i gryden (skal ikke dække broccolien, bare lidt i bunden, uden den kan koge tør). Tilsæt salt (ca. 1 tsk). Bring gryden i kog, og lad broccolibuketterne dampe, til de er næsten møre, men stadig har bid (tjek med en kniv undervejs i stilken. Der må gerne være lidt modstand). Hæld den dampede broccoli i en si, og skyl den straks med koldt vand, så den beholder den flotte grønne farve. Køl den af, mens du laver resten af pastasalaten.

Put ærterne i en skål og overhæld dem med kogende vand. Gentag. Hæld vandet fra.

Rør yoghurt sammen med sennep. Skyl og hak dilden og vend den i dressingen. Smag til med salt. Den må gerne være stærk i smagen af sennep, for det udjævner sig, når den fordeles over pastaen. Så er den slet ikke så stærk.

Put pastaen i en stor skål eller bøtte. Vend den sammen med dressingen. Del broccolien i mindre buketter, hvis de er til den store side, og vend dem i pastasalaten sammen med ærter og feta. Det er en smagssag, hvor meget feta man ønsker i sin pastasalat, men jeg bruger ikke mere end en bøtte. Du kan i øvrigt selv eksperimentere med andre grønne grøntsager, hvis du får lyst til at supplere eller skifte ud i fyldet, f.eks. agurk eller dampet, grøn asparges :)

Stil pastasalaten på køl nogle timer, før den serveres, så den får mulighed for at trække og suge dressingen. Server til f.eks. stegt kød eller frikadeller med godt brød til.

Kæmpeskålen med pastasalat til Christians 40 års fødselsdag :)

Puha, vi lever med et konstant forhøjet angstniveau herhjemme pt. Ozzys appetit er helt i bund, hvilket bekymrede os så meget, at vi har haft ham til dyrlægen for at få tjekket blodprøver. Vi har været gennem hele møllen med nyresvigt med Putte, så dårlig appetit er noget, vi ikke tager let på. Vi er stoppet med at give ham aloe vera, fordi vi vurderede, at der var en risiko for, at det påvirkede hans appetit, men den er ikke blevet meget større, siden vi stoppede. Så i går tog vi altså en tur til dyrlægen.

Vores dyrlæge kunne ligesom vi konstatere, at Ozzys mundbetændelse er blevet betydeligt værre. Nu sidder det også i gummerne, og hun mente også, at han måske var lidt hævet ved tungen. Han kan dog godt spise, når han kommer i gang, men lysten til mad er ikke så stor. Vi fik taget en blodprøve, som jeg har siddet og afventet svaret på i dag. Det er et angsthelvede for mig at vente på, og jeg har haft det rigtig skidt. Vågnede også alt for tidligt og lå med angst længe, før jeg opgav og stod op. Nu har jeg så netop modtaget hans prøvesvar pr. mail, og det fik pulsen til at falde fra skyhøj til næsten normal, mens jeg læste det. Han svar er nemlig utroligt pænt. Faktisk er det den pæneste blodprøve, han nogensinde har fået lavet! Simpelthen utroligt. Men det er jo kun dejligt, for så ved vi, at det ikke har noget at gøre med hans lever eller nyrer, at han har det sådan, og det er en kæmpe befrielse at få at vide. Virkelig. Selv hans hvide blodlegemer er steget på trods af interferonbehandling og infektion, så det er i det hele taget meget overraskende. Men dejligt.

Til gengæld skulle man synes, at han burde have det meget bedre med sådan en flot blodprøve. Men det har han ikke. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvor meget hans hårde mave påvirker hans appetit, men han er i hvert fald nødt til at få kattemalt dagligt for at kunne have gang i maven. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Men det er blevet værre, mens han fik aloe vera. Også sært, for sidst, han startede op på det, fik han lidt blød mave af det, så ingenting giver rigtig mening mere, som I nok kan se. Men nu ved vi i det mindste, at hans appetit ikke hænger sammen med sygdom i nyrer eller lever.

Ozzy holder udkig fra klatretræets 3. platform (1.5 meter oppe) og nyder køligheden en aften for nogle dage siden.

Jeg har haft snakket med tanddyreklinikken og fået dem til at udskrive en tabletkur (anbefalet af Ruhnau, hvis Ozzy skulle få tilbagefald i hans ferie) med samme antibiotika, som Ozzy fik for 14 dage siden som pasta. Dengang fik han ikke meget ud af den, hverken i virkning eller i indtag, fordi noget røg ved siden af hver dag, da det skummede ud af munden på ham. Håber, at pillerne kan gøre en forskel, til Jens Ruhnau kommer hjem fra sin ferie, og vi kan snakke med ham om at få taget de sidste tænder på Ozzy. For det virker til at være det, der skal til. Det ser ikke ud til, at der er en anden løsning. Desværre ved vi ikke, om det overhovedet gør nogen effekt, men man er jo nødt til at prøve et eller andet. Og så må vi prøve at starte ham op på aloe vera igen, når hans mave er blevet lidt bedre.

I weekenden havde vi egentlig planer om at skulle i tivoli med min far og Marianne, men jeg har skrevet til dem om Ozzy, og vi har aftalt at snakke sammen dagen før, vi havde planer om at skulle afsted, så vi kan se, om vi kan køre fra Ozzy en hel dag. Han spiser nemlig stadig ikke ret pænt. I går efter dyrlægen har han dog spist rigtig pænt, men vi ved, at sådan en dag er helt anderledes end andre, fordi turen gør, at han får en enorm appetit. Jeg afventer stadig og ser, om han får så meget appetit i dag. Håber det virkelig. Er dog endnu ikke særligt imponeret over hans appetit i dag. Vi har en aftale med Christians forældre om, at de kommer op og er hos kattene, mens vi er væk, så kattene kan komme i haven, og så kan de også holde lidt øje med Ozzy. Hvis vi ender med at tage afsted, håber jeg, at han får spist noget, mens vi er væk.

Pyha. Sikke en omgang. Men nu har vi da en slags afklaring, og det er rart. Så må vi se, hvad antibiotikakuren gør for ham.

Ozzy er jo ikke husets eneste kat, selvom det efterhånden ser sådan ud i mine indlæg. Vi har jo også Phoebe, den dejlige lille pipfugl. Hun pipper lystigt i køkkenet nu, så jeg skal vist snart forbi madskålen med noget til hende. Hun er (som jeg) lidt skuffet over mængden af sommerfugle i år. Vores sommerfuglebuske i haven har ellers aldrig været større eller flottere, men de er ikke særligt besøgte. Phoebe er en "dygtig" sommerfuglejæger, og hun sidder troligt under busken hver dag for at se, om der ikke skulle være lidt at snuppe. Det er der dog ikke rigtigt, for de få sommerfugle, der er, er meget sky, og sidder højest oppe i busken, hvor hverken Phoebe eller mit kamera kan komme til, før de flyver. Jeg har dog haft en enkelt rigtig heldig dag, hvor jeg fangede den her virkelig specielle sommerfugl. Jeg havde ikke set den før, og kunne se, at den var lidt anderledes end nældens takvinge, som den minder om. Da jeg havde fået billederne i kameraet, kunne jeg ved at slå den op se, at den hedder "det hvide C", sommerfuglen. Virkelig sært navn for en sommerfugl, men som du kan se på billedet, er der en grund til det. Den har nemlig en aftegning i form af et hvidt c på undersiden af vingen :) Så jeg var noget stolt, da jeg fik set, hvor særlig en sommerfugl, det var, jeg havde fanget. Den har før været meget sjælden, men er vist begyndt at blive mere almindelig i Danmark.

Hvor bliver de sommerfugle dog af?!

Det bliver alt for i dag fra mig. Jeg skal i gang med at lave lidt, selvom jeg ærlig talt hellere ville gå i seng igen. Kan desværre ikke finde ud af at sove i løbet af dagen, ellers havde en middagslur været dejlig. Men akvariet trænger meget til at blive ordnet, så det skal gøres i dag. Alting står lidt stille rundt om os, når vi er i sådan en krisetilstand, så nogle ting har måttet vente en ekstra uge. Bl.a. rengøringen af akvariet. Vi har lige fået en masse filtermateriale hjem, så jeg skal i gang med at have kigget på, hvad jeg vil skifte i dag. Ellers forventer jeg en rolig dag. Skal helt ned i stressniveau (så meget man nu kan komme, når Ozzy stadig ikke spiser pænt), så prøver at lade være med at lave for meget. Maden er nem. Lasagne til mig (en nedfrossen portion fra fryseren) og min hjemmelavede kødsovs med frisk pasta og hjemmebagt brød til Christian. Lavede en portion kødsovs den anden dag som en overraskelse til Christian (som I, der følger bloggen på Facebook allerede ved). Han havde haft en lang dag på arbejdet, så jeg tænkte, at han kunne bruge noget godt at komme hjem til. I dag kan han så få rester af den, da jeg lavede nok til at fryse ned af. Det er dejligt smart med den slags i fryseren. Faktisk har han også nydt godt af mine fluffy, amerikanske pandekager de sidste dage, da jeg også tog en pakke op fra fryseren samme dag, jeg lavede kødsovsen. Det er fire måneder siden, de blev lavet og frosset, men smager stadig helt fint. Skønt, at de kan holde sig så længe i fryseren. Det er jo nemt lige at tage op, når man bliver lækkersulten ;)

Rigtig god weekend til jer :)

Pasta med ærtecreme og rosmarinmarinerede nakkekoteletter

Jeg har glædet mig rigtig meget til at dele den her opskrift med jer, for det var kærlighed fra første mundfuld for os herhjemme, og det er blevet en af mine livretter. Vi har fået det en del gange, siden jeg første gang lavede det her, og det smager simpelthen så godt!

Opskriften på ærtecremen er fra Hugh Fearnley-Wittingstalls bog Grøn Hverdagsmad, som Christian var så sød at forære mig, da vi fandt den til en virkelig god pris i Fakta efter jul. Der er rigtig god inspiration i det, og jeg ser frem til at prøve andre opskrifter, som dog nok må tilpasses lidt, da der er meget, jeg ikke tåler. Men opskriften her på ærtecremen er, som han skriver den i bogen. Dog vælger jeg at bruge frisk pasta, en tagliolini, som er en spaghettiagtig pasta, i stedet for makaroni, da jeg har et lidt anstrengt forhold til den slags pasta efter at have fået det som barn, og det smager helt fantastisk med den friske pasta.

Jeg bruger to forskellige slags parmesanost i min opskrift. Det gør jeg af den grund, at jeg har fundet ud af, at nogle parmesaner smager kraftigst varme, mens andre mister smagen ved at blive varmet op. Jeg bruger en grangusto i den varme ærtecreme, der har en rund, gennemtrængende smag varmet op, og ved serveringen bruger jeg grano padano, som har en let syrlig og spids smag, hvilket giver en virkelig god balance med sødmen fra ærterne. Hvad der også er vigtigt, er basilikummen, som jeg serverer strimlet, så man selv kan putte den mængde på, man ønsker, når man spiser pastaen. Det giver virkelig god smag til retten uden totalt at overdøve den, som jeg synes, at basilikumpesto nemt kan. Men med lidt frisk basilikum i retten får pastaen den perfekte smag.

Jeg valgte at lave nogle superlækre koteletter til, der virkelig komplementerer pastaen godt. De har en kraftig smag og passer godt til den forholdsvis milde ærtecreme. Man kan bruge nakkekoteletter eller middagskoteletter efter eget valg. Bare der er lidt fedtmarmorering. Jeg marinerer mine koteletter aftenen før, vi skal spise dem, så de når at få godt med smag. Brug endelig frisk rosmarin. Det giver den bedste smag.

Derudover serverer jeg brød til, og det mest perfekte er naturligvis et surdejsflute. Det smager bare så godt! Jeg må vist snart have gang i en ny surdej. Var for dårlig til at passe den sidste, så jeg valgte til sidst at smide den ud. Heldigvis er det ikke så svært at starte en ny op, så det må jeg snart gøre, så vi kan få flere hjemmebagte flutes i fryseren :) Laver den på 1 dl økologisk hvedemel, ½ dl rugmel, ½ dl grahamsmel og så lidt mere en 2 dl vand, så den ikke er for tyk. Den skal stå i et glas med folie eller andet hen over, men ikke dækket helt til, så den kan ånde lidt. Røres i to gange om dagen, til den er færdig med at boble, derefter en gang om dagen. Den er klar til brug, når den ikke bobler mere og har en øl-agtig duft. Den færdige surdej skal friskes op med nyt mel og vand en gang om ugen til hver 14. dag efter behov.

Hugh Fearnley-WhittingstallH

Hugh Fearnley-Whittingstall

Pasta med ærtecreme og rosmarinmarinerede nakkekoteletter (2 personer)

2 nakkekoteletter
3 spsk smagsneutral olie (jeg brugte rapsolie)
1 tsk salt
2 fed hvidløg
Et par spsk hakket frisk rosmarin
Lidt citronsaft

500 g frosne ærter
1 fed hakket hvidløg
50 g smør (jeg brugte lidt mindre, måske en god spiseskefuld eller to)
25 g reven parmesanost (jeg brugte grangusto)
Salt

250 g frisk pasta (jeg brugte tagliolini - en frisk pasta, der minder om flad spaghetti) 

Derudover:
Revet parmesan til servering (jeg brugte grano padano)
Strimlet frisk basilikum
Godt brød (jeg bagte surdejsflutes)

Koteletterne kan med fordel marineres aftenen før, da de på den måde får mere smag af marinaden. Bland olie med salt, presset hvidløg og hakket frisk rosmarin. Smag til med lidt citronsaft. Put koteletterne i en pose med marinaden og vend godt rundt. Luk posen og læg den i køleskabet til næste dag. Jeg bruger vores vacuummaskine med tilhørende poser til at marinere i, men fryseposer fungerer også udmærket.

Dagen efter sætter du en gryde med godt saltet vand over at koge, så den er klar til at få tilføjet pastaen, når du er ved at være færdig med ærtecremen.

På en pande smeltes smørret ved lav varme. Steg det hakkede hvidløg i smørret uden det tager farve. Hæld smør og hvidløg over i en blender eller kande til stavblendning. Gem panden.

På panden steges de marinerede nakkekoteletter, til de er gennemstegte og gyldne udenpå ved jævn til høj varme.

Til ærtecremen putter du ærterne i en gryde og hælder vand på, så det lige dækker. Kog ærterne i 3 minutter fra de koger og hæld vandet fra (gem vandet). Put halvdelen af ærterne i blenderen eller stavblenderkanden til smørret og hvidløgene. Tilsæt 25 g parmesanost og 6 spsk af vandet fra ærterne. Blend det hele til en glat sovs. Du kan tilsætte lidt mere af ærtevandet, hvis det er svært at få sovsen glat. Det gjorde jeg. Endte nok på ca. 10 spsk i alt. Smag cremen til med salt.

Mens du laver ærtecremen, koger du den friske pasta. Bruger du en tørret, skal du naturligvis sætte den over at koge noget før, da den skal have længere tid.Tagliolinien, jeg brugte, skulle koge 4 minutter.

Hæld vandet fra den kogte pasta og put den tilbage i gryden sammen med ærtecremen og de hele ærter. Vend det hele godt sammen.

Server pastaen med de marinerede koteletter og godt brød. Sæt derudover revet parmesanost på bordet og strimlet frisk basilikum, så man selv kan tage det ekstra på, man har lyst til. Det smager superskønt med basilikummen. Server godt brød til.

Dagens ret i en mere close up-vinkel :) Overvurderede vores appetit og
vendte 500 g pasta i ærtecremen. Ved nu, at vi spiser knap 250 g,
men laver samme mængde ærtecreme, så der vil være lidt mere lækker
creme, når du følger opskriften ovenfor, end det ses på billedet. Det smagte
dog fantastisk alligevel :)

Hvis det ikke var, fordi jeg var godt mæt af mine havregryn, ville jeg hungre efter sådan en portion! Der er bare så meget smag i den ret, det er helt vildt. Jeg elsker det! I aften står menuen dog på rugbrødsmader med rester af en flæskesteg fra i går og lidt andet pålæg. Jeg selv spiser kun fiskepålæg, når vi får rugbrød, for at få mere d-vitamin. Min mave er dog begyndt at fortælle mig, at det ikke er noget, den er glad for, desværre, men prøver lidt endnu, for jeg har godt af det og det smager også godt. Jeg er ellers ikke den store fiskespiser, men fiskefrikadeller og tun glider nemt ned. Måske er det mere remouladen og mayo'en, som maven står af overfor, men fisken er lidt kedelig uden.. Må se, hvor længe jeg kan klare at spise det.

Ellers ser det ud til at blive sidste lune solskinsdag i et stykke tid nu. Det er ærgerligt, for nu har vi efterhånden vænnet os til det gode vejr, kattene og jeg. Så i dag skal jeg i hvert fald huske at komme ud i solen og nyde den, mens den er her. Jeg har gået lidt ture med kattene i haven de sidste dage, hvilket de nyder. Har også fået ordnet det nedlagte højbed, så kattene har deres udendørs bakke klar igen med løs jord. De er "primitive" nok til at foretrække at tisse udenfor, selvom de har en fin bakke herinde, så det skal de selvfølgelig have lov til.

Turene i haven i solen opper virkelig kattens humør. De bliver lidt forårskåde. Fangede billeder af Ozzy i hopla for nogle uger siden. De billeder har I vist ikke set :)

 Hehe, det ser sjovt ud, når han sådan drøner afsted. Med mit nye zoomobjektiv har jeg bedre mulighed for at fange den slags billeder, så det er sjovt at øve sig på :) Fik også lidt billeder af Phoebe, der sad i græsset ved højbedet den dag :)

Pyh, der er efterhånden ret så varmt her i stuen! Det er vist snart på tide at få døren åbnet og få lidt frisk luft ind. I aften står menuen som sagt på rugbrød, så der er ikke så meget arbejde i det. Vi overvejer at hygge med racletten i weekenden, så i dag skal jeg måske have bagt nogle saltflutes. Må se, hvad energien rækker til. Havde en lidt hård dag i går og var lidt ked af det i går aftes (pga. savnet af Putte og alt det omkring tabet af ham), hvilket lagt sammen med for lidt søvn ikke ligefrem gør, at jeg sprudler af energi i dag. Så jeg er nu meget glad for, at der ikke skal gøres så meget herhjemme i dag. Vil få åbnet døren og gøre mig klar til at komme i haven med kattene nu :)