Pga. det her kunne jeg jo af gode grunde ikke køre med til Holte, når Ozzy skulle opereres få timer senere, og det var bare virkelig hårdt for mig. Christian fik heldigvis fat på sin mor tidligt på morgenen, og hun tog med i stedet for mig, så der var en til at holde øje med Ozzy, mens Christian kørte. Det var rigtig hårdt at sidde hjemme og vente på at høre fra Christian om, hvordan det var gået med Ozzy. Det er jo ikke så lille en operation, han skulle igennem. Men heldigvis gik det godt, og jeg hørte fra dem lidt over middag, hvor de kørte hjemad med ham.
Det var godt nok et voldsomt syn, der mødte mig, da transportkassen blev åbnet, da de kom hjem. Christian havde godt nok advaret mig om, at det så ret voldsomt ud med ham efter operationen, men at se de i levende live gav mig noget af et chok; han blødte en hel del fra sit øje, og var stadig meget påvirket af narkosen. Han havde også krave på, så han ikke skulle pille stingene fra hinanden igen. Men han dinglede meget rundt og var meget ved siden af sig selv hele den dag. Vi holdt godt øje med ham, for han kunne ikke helt kontrollere sine bevægelser og faldt også nærmest i søvn oven i madskåen en overgang, så jeg var bange for, om han skulle risikere at drukne i vandskålen, hvis han faldt i søvn i den. Rigtig skræmmende tanke.
Dagen efter gik det lidt bedre. Han kunne gå bedre nu. Men det har været rigtig svært med kraven. Den har gjort det rigtig svært for ham at spise og drikke, og der gik mere end en uge, før han rigtig fandt ud af at gøre det med den på. Vi har så sørget for at tage den af ham og holde ham under opsyn imens, så han kunne spise og drikke.
Det blev ved med at bløde et stykke tid efter, men det var meget normalt, sagde dyrlægen, da vi ringede for at høre nærmere om det. Det stoppede heldigvis også helt igen. Efter en uges tid, vil jeg tro, var han stort set helt sig selv igen. Hans normale humør og gå-på-mod, og han har hoppet op og ned af ting, sovet i sine hængekøjer mv., selvom han har haft kraven på, så det er jo dejligt :)
I forgårs (mandag) var jeg nede med ham ved vores egen dyrlæge for at få fjernet stingene. Vi fik at vide, at han ikke havde været interesseret i at pille i såret, så umiddelbart var der ingen risiko for det. Men vi havde snakket om at lade kraven sidde på et døgn mere, hvis der skulle være lidt irritation af såret, efter han fik stingene fjernet.
Om aftenen gik jeg og lavede mad, og han holdt sig i nærheden af mig, så jeg kunne godt tage kraven af. Han opførte sig helt eksemplarisk, og viste ingen trang til at klø i det. Så jeg var egentlig ikke så bekymret, da han gik ud for at drikke i gangen, da Christian kom hjem. Men vi ville alligevel lige kigge til ham, og så havde han naturligvis været i gang med at klø på det, så det blødte. Så nu er der kommet et sår på den sammensyede hud. Det betyder, at han nu må finde sig i at gå med krave igen, når han ikke er under opsyn, til det er helet lidt. Æv altså. Han hader virkelig den krave, og vi ville helst bare kunne tage den af ham og lade ham være en normal kat igen, der ikke skulle generes af det. Men vi må give det lidt tid igen nu...
Men derudover går det meget godt med ham. Han klarer sig rigtig godt med et øje :) Putte har været en fantastisk Putte-far, mens det her har stået på, og har ligget og holdt øje med ham om natten og holdt ham med selskab om dagen, og i det hele taget vist omsorg. Mille er det en anden sag med. Hun kan ikke helt forstå, hvad det er for et monster, der går rundt her og larmer (kraven skraber af og til mod gulvet og andre ting, han støder ind i), og han har fået mange hvæs med på vejen fra hende. Men hun er vist bare bange. Tror ikke, det bliver et problem, når det hele er overstået, og han får kraven af :) Håber, der ikke går så længe, inden det kan lade sig gøre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar