De tager bare udgangspunkt i min gode chokoladekage, og fik et lag chokoladeglasur på, inden han fik dem med. Kakaosmagen er god og stærk og lige sådan, som jeg godt kan lide den. Da jeg tilsætter mere kakao i min chokoladekage (og disse muffins), end opskriften, jeg har fra min barndom, foreskriver, skal der også lidt ekstra væske i dejen. Derfor tilsætter jeg gerne lidt ekstra mælk (markeret i parentes i opskriften), lidt ad gangen, så dejen ikke er så stiv, omkring ½ dl afhængig af hvor store æg, der bruges.
Chokolademuffins (ca. 12 stk.)
200 g blød margarine (eller smør)
2½ dl sukker
2 æg
4 dl mel
3 tsk bagepulver
1 dl kakao
1 dl mælk (+ 1/4 - ½ dl)
1 dl kold vand
Rør margarine med sukker, til det er rørt godt sammen. Rør æg i og rør, til blandingen er mere eller mindre klumpfri. Tilsæt mel og bagepulver og rør lidt. Tilsæt derefter mælk og vand. Tilsæt kakao og pisk, til kakaoen er optaget i dejen. Tilsæt herefter lidt ekstra mælk, hvis dejen virker meget stiv. Det gør jeg altid, ca. 1/4 - ½ dl ekstra mælk, tilsat lidt ad gangen.
Sæt papirforme i en metalmuffinform (sådan en bakkeform) og hæld dej i formene, til de er ca. 3/4 fyldt op, ikke mere da de hæver en del. Vær ikke bekymret, hvis dejen hæver lidt ud af formen. Det bliver til pæne muffins alligevel, da muffinspladeformen gør, at det ikke er ud over det hele :)
Bag muffins'ne midt i ovnen ca. 30 minutter ved 170 grader, til de er gennembagte. Test med en gaffel, om der hænger dej ved, når du stikker i dem. Bagetiden er vejledende, da der kan være forskel fra ovn til ovn, så hold lidt øje med dem.
Lad dem køle af i metalformen, før du tager dem ud. Server med chokoladeglasur på.
Det er en super kagedej. Jeg har brugt den både til en skærekage, muffins, romkugler og en kage lagt sammen med smørcreme. Mængden passer også til en springform og til romkuglerne.
 |
| Den færdige muffin, dog uden glasur, da det først kom på senere. |
Vi fik ikke købt fisk i fredags. De havde de fisk, vi var ude efter, men de så ikke godt ud. Der var to sløje fisk i akvariet, hvor af en så ud til at have hvide pletter (en fiskesygdom). Så vi ville ikke lige tage chancen og købe nogle af dem og så risikere at få smittet hele vores egen fiskebestand herhjemme.
I går var vi en tur på Røsnæs med kameraerne. Men vi fik vist ikke det mest interessante med hjem. Det var meget diset, og der var endnu ikke så meget liv deroppe. Men det var rart at være ude og gå en lille tur.
Selvom jeg elsker foråret, fordi man bare trænger til sol, er det virkelig en pest, når naboerne skal ud og i gang med alle deres havesysler. De sidste to nætter er jeg blevet vækket om formiddagen af en idiot med en motorsav >:-( Og vedkommende stopper naturligvis, når man er kommet op, og det er umuligt at sove igen :( I dag lukkede naboen også sin store, larmende hund og sine mange børn ud i haven, så det var bare umuligt at sove igen :(
Så jeg føler mig som en zombie, fordi jeg langt fra får sovet det, jeg har brug for. Det er frustrerende, for nu gik det lige så godt med søvnen i den her uge. Desværre går det også ud over min mave, da den er meget følsom over for stress, så det svier og brænder i hele mit system.
Jeg savner at bo på landet, når det er så besværligt at bo så tæt med andre mennesker. Der blev man ikke så ofte vækket af naboer, der ikke kunne finde ud af at tage hensyn. Måske er jeg bare en grinch pga. mine forårsfrustrationer, men jeg synes virkelig, at der bor mange idioter heromkring; Der er vores kære nabo, der har lukket sin hund ud i tide og utide - også midt om natten - og ladet den stå og gø længe, så man bliver holdt vågen. Og hans børn, som han har ind imellem, der råber og skriger. Og hans larmende motorcykel, der skal stå og WROOOM-WROOOM-WROOOM, fordi, det bare lyder "sååå goooodt!". Og hans spillen høj musik, gerne med alle vinduer åbne, når det er lunt nok til det, så vi alle får glæde af hans kærlighed til Medina...
Derudover er der genboerne, der sidste år havde håndværkere fra før kl 7 om morgenen alle hverdage, der holdt mig vågen. De samme genboer, der ikke kunne sige et ord tak, da Christian reddede dem fra et indbrud, da han ringede efter politiet, da han så en på vej ind.
Så er der de andre genboer, hvis børn ødelagde vores og andre skraldespande forrige nytår. Og totalt ignorerede det brev vi skrev til dem om, at deres børn havde ødelagt skraldespanden. Og hende lidt længere inde i skoven over for os, der smækkede døren i hovedet på mig, da jeg prøvede at finde ud af, hvor en kat hørte til sidste år, da den fulgte efter mig, da jeg gik en tur ovre i skoven.
Så jo, vi elsker vores naboer... Beklager den lange klagesang, men det er bare så frustrerende, at jeg skal have det ad helvede til hele dagen, fordi folk har så svært ved at vise hensyn. Jeg har tænkt, at jeg ville ønske, de allesammen flyttede til månen, men måske er det mig, der burde flytte derop. Forholdet til andre mennesker er svært, da jeg bliver så hurtigt udmattet og nemt bliver angst, når jeg er sammen med andre. Og jeg har brug for meget mere søvn end "normale" mennesker for at kunne fungere. Derfor kunne jeg nogle gange ønske mig, at jeg levede i et totalt vakuum uden andre mennesker, da kontakten bare er for hård en del af tiden. Men det kan man jo ikke.
Dog syntes jeg godt, de kunne tage bare lidt mere hensyn til andre mennesker, vores naboer. Det er vist ikke urimeligt at forvente.
Nu må det være slut på den her lange roman. Solen skinner heldigvis i dag, så jeg skal vist en tur i haven senere. Vi har forholdsvis nem mad i aften, da vi bare skal have nogle tortillas. Og vi skal ikke nå så meget i dag, så jeg kan tage det lidt med ro.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar