I dag får du andet og sidste indlæg med forslag til den lækre nytårsmad :) Temaet for i dag er kransekage og natmad. Ved både kransekagen og natmaden har jeg angivet hvilke af forslagene, der kræver mest og mindst tid i køkkenet. Det kan jo være meget rart at vide på forhånd, da der også er en del andre lækre ting, der skal forberedes til nytårsaften :)
Kransekage:
Kransekage skal der være, og jeg har gennem årene lavet flere forskellige slags. Alle er lige højt elsket, så det er svært for Christian at vælge fra år til år, hvad han helst vil have nytårsaften. Kransekagen kan laves på forhånd og fryses ned, før du dypper i chokolade og putter glasur på. Det bliver den kun bedre af :) Her kan du se alle mine opskrifter på kransekage, hhv. kransekagetårn (ringe), kransekagestænger med nougat og kransekagekonfekt :)
Kransekagekonfekt:
Det hurtigste at lave er klart kransekagekonfekten, da kransekagemassen ikke skal på køl, men kan sprøjtes ud, lige når du har lavet den :) Opskriften finder du her: Kransekagekonfekt med nougat og hasselnødder.
Kransekagestænger med nougat:
Christian er vild med marcipan-nougat-kombinationen, og derfor har jeg ofte lavet disse kransekagestænger med indbygget nougat ;) De er lidt nemmere at lave end ringene, da man ikke i samme grad skal måle præcist af eller sørge for at lave helt runde ringe, når man kun laver stykker :) Opskriften på kransekagestængerne kan du se her: Kransekagestænger med nougat.
Kransekagetop:
Kransekagetoppe er noget af det flotteste og lidt af et mesterværk. Og så smager de naturligvis også skønt :) Lidt ekstra imponerende at sætte på bordet sammen med champagnen :) Se opskriften her: Kransekage.
Natmad:
Det kan være lidt forskelligt, hvor meget man ønsker at gøre ud af natmaden. Omfanget af den kommer også meget an på, hvor meget der ellers er blevet indtaget i løbet af aftenen. Herhjemme har vi de seneste år bare nøjedes med at spise lidt forskellige kiks med gode oste og lidt vindruer, fordi vores maver har været så fulde fra resten af de gode ting, vi har spist i løbet af aftenen, men holder man stor nytårsfest med masser af drinks, eller har man spist en relativ let aftensmad, kan det blive nødvendigt med noget mere solid natmad. Herunder kan du se forslag til forskellig lækker natmad delt op efter hvor meget tid og arbejde, der skal lægges i de enkelte opskrifter.
Hjemmelavet højtbelagt smørrebrød:
Da jeg var barn, fik vi altid torsk nytårsaften, og måske en lille forret og dessert. Derfor var maven ikke så tungt fyldt i løbet af aftenen, så der var plads til aftenens egentlige højdepunkt: min mors hjemmelavede smørrebrød. Min mor lavede mange fade med lækkert smørrebrød, som blev sat på bordet, når vi havde været ude og skyde fyrværkeri af og igen havde en god appetit. Det var så lækkert at komme ind til. Efterfølgende blev der så serveret kiks med ost.
Jeg har selv lavet smørrebrød mange nytårsaftener, efter jeg er blevet voksen, for det er en dejlig tradition, og noget af det bedste ved det er faktisk, at der er så mange rester, så man ikke skal tænke på maden dagen efter (nogle gange rækker det faktisk et par dage efterfølgende, hvis vi ikke var gået for hårdt til den). Det er skønt bare lige at kunne snuppe et stykke højtbelagt smørrebrød med ind foran fjerneren, når man er dødtræt dagen efter nytårsaften :)
Da jeg i år har kørt et tema med hjemmelavet smørrebrød, kan I her få en overordnet guide til at lave det, samt opskrift på hvert enkelt stykke, så det er lige til at gå til :) Jeg plejer at lave pålæg (svinekam, bacon, champignons mv.) dagen før og så ellers smøre smørrebrødet nytårsaftensdag. Så er det til at overskue :)
Guide til hjemmelavet smørrebrød - tips og tricks:
I første omgang får I en guide til det praktiske omkring planlægningen, da det kræver lidt koordination at få lavet pålægget og andre praktiske ting. Den guide kan du se her: Hjemmelavet smørrebrød - en guide.
Og så til de enkelte stykker :) Herunder kan du på de enkelte overskrifter gå ind på hvert stykke smørrebrød og se, hvordan det skal laves, og hvilket pålæg du skal bruge:
Dyrlægens natmad
Flæskesteg med sprød svær
Roastbeef
Leverpostej med bacon
Æg og rejer
Pulled pork i hjemmelavede burgerboller:
En knap så ambitiøs natmad, men dog stadig en, hvor der skal lægges lidt arbejde i forberedelsen og en del tid pga. lang tilberedning, er hjemmelavede burgere med pulled pork. Du kan dog sagtens nå det inden nytårsaften. Kødet skal marinere ca. et døgn og derefter i ovnen, til det næsten falder fra hinanden :D Se min tidsberegning i opskriften.
Pulled pork kan laves længe i forvejen og bare tøs op og varmes, når det skal serveres. Burgerbollerne kan på samme måde bages og fryses ned på forhånd.
Marinaden til pulled pork laver du ved at smage en barbecuesauce til med dine favoritkrydderier. Det kan du næsten undgå at skulle bikse med ved at finde en med røgsmag (f.eks. Sweet Baby Ray's hickory, som af og til kan købes i Rema1000 og større supermarkeder), men ellers kan du smage en almindelig bbq-sauce til med f.eks. røget paprika (brug ikke for meget, for det er stærkt!), og lidt ekstra sirup eller brun farin (se opskriften, hvor du kan læse, hvad jeg plejer at blande i). Giv under alle omstændigheder marinaderne et godt skud salt, som der står i opskriften, for det er nødvendigt. Server pulled pork i de hjemmelavede burgerboller med snittet salat og barbecuesauce til at putte på (gerne en med røg - hickory) med lidt franske kartofler til.
Her kan du se opskriften på pulled pork lavet i ovn: Pulled pork og på burgerbollerne: Hjemmelavede burgerboller.
Det er dog ikke alle, der lige har overskud eller tid til at stå og lave smørrebrød eller pulled pork til nytårsaften. Nogle gange vil man gerne have noget, der bare lige er nemt både at proppe i munden, dvs. noget, man kan stå op og spise om nødvendigt, men også noget, der er nemt for værten at servere. Derfor kan det anbefales at lave noget, som kan fryses ned på forhånd og bare lige skal tøs op nytårsaften og lunes i ovnen, før det serveres. Her er et par forslag til den slags:
Pølsehorn:
De her pølsehorn er verdens bedste! Superbløde og lækre, og brøddelen er meget luftig. Et hit til enhver natmad: Superluftige pølsehorn
Pizzasnegle:
Nemme at lave, nemme at lune og servere. Og så smager de dejligt. Server dem evt. sammen med pølsehornene, så der er lidt forskelligt at vælge imellem Pizzasnegle.
Meatlover pizza:
Superlækker pizza, som kan laves på forhånd og fryses ned. Til midnat skal den bare smides i ovnen og lunes, til bunden er sprød (hold øje med, at fyldet ikke brænder på - varm den evt. i den nederste halvdel af ovnen af hensyn til fyldet - løgene kan nemt blive sorte). Husk at sætte pizzaen på noget bagepapir, når du fryser den ned, så den er nem lige at smide i ovnen. Meatlover pizza med pølse, bacon og løg
Jeg håber, at mine indlæg med forslag til nytårsmaden har kunnet give lidt inspiration til, hvad du/I skal servere nytårsaften :) Jeg vil slutte af med at ønske jer en rigtig god nytårsaften. Pas på jer selv!
Viser opslag med etiketten kransekage. Vis alle opslag

onsdag den 28. december 2016
onsdag den 30. december 2015
3 slags kransekage til nytårsaften
Hvis der er noget, der virkelig hører sig til nytårsaften, så er det kransekage! Derfor må det være passende at slutte mine nytårsindlæg af med tre gode opskrifter på lækker kransekage. Så er det bare at vælge, hvad du har lyst til at give dig i kast med :)
Kransekage står mit hjerte lidt ekstra nært, da det er noget af det, min mor gjorde rigtig meget i, da jeg var barn. Hun var virkelig dygtig til at lave kransekage, og lavede ofte til arbejdskammerater og familie, når der var fest. Til min egen konfirmation lavede hun også et kæmpestort kransekagetårn, og det var virkelig flot og lækkert :) Det er snart tyve år siden, men jeg husker det stadig som noget særligt og får en klump i halsen over at se billederne og tænke på det store arbejde, hun havde gjort for at lave noget så flot til mig og gæsterne den dag.
Kransekage består af ganske få ingredienser: marcipan, flormelis og æggehvide. Og dertil måske nougat og chokolade, hvis der skal fyld og/eller overtræk på. Da en stor del af marcipanen består af sukker, vil kransekage rigtig gerne brænde på i ovnen, før den har fået den rette farve ovenpå. Det afhjælper man ved at lægge en bageplade under pladen, som kransekagen ligger på, når den bages. Det er dog vigtigt, at pladerne rører hinanden under bagningen, ellers virker det ikke. Hold alligevel godt øje med kransekagen under bagningen, da den alligevel gerne vil branke lidt under bunden.
Den færdigbagte kransekage har en lille smule farve på overfladen og er blød og lækker indeni. Den kan bages og fryses ned længe før nytårsaften. Jeg bager gerne mellem jul og nytår, så min kommer også i fryseren, så den ikke står og bliver tør. Ud over at undgå tørheden gør det også, at kransekagen sætter sig og bliver ekstra lækker. Tø den op og pynt den nytårsaften (dagen før kan også lade sig gøre, hvis du er i tidsnød).
Det er en god ide at bruge past. æggehvide i kransekagen, da den ikke bliver helt gennembagt. Derudover skal man bruge past. hvider i glasuren, da den jo slet ikke er varmebehandlet. Man bruger æggehvide i glasuren, fordi det gør den meget stiv, når den er tørret, så den ikke bliver tværet ud eller på anden måde nemt bliver ødelagt, før kransekagen skal spises.
Her får du tre bud på kransekagen til i morgen. Tryk på overskrifterne for at komme ind på de enkelte opskrifter :)
Kransekagetop
Pga. opmålingen er kransekagetoppen nok den mest komplicerede, men det er ikke meget svært at lave. Kræver bare, at man er lidt omhyggelig med opmåling og udformning af ringene, så de bliver helt runde (fordi de skal kunne ligge oven på hinanden). Bruger man kransekageforme, skal de sprayes med lidt fedtstof (f.eks. bagespray - til nøds kan du smøre med lidt margarine eller smør, men kun lidt!) og evt. også drysses med lidt sukker (eller mel - i så fald skal du være grundig med at børste alt melet af efterfølgende), så kransekageringene ikke gror fast til formene. Det vil de gerne, selvom formene er "slip-let", er min erfaring. Du kan også bare forme ringene og bage dem direkte på bagepladen. I så fald skal du fra ring til ring lægge 2 cm til i længden, så det færdige tårn får den rette facon. Med 2 cm mellem ringene får du et ret stejlt tårn. Vil du hellere have et, der er knap så stejlt, kan du i stedet lave forskellen fra ring til ring på 3 cm.
Kransekagestænger med nougat
Kransekagestængerne er nok det allernemmeste, du kan lave. Her bestemmer du selv, hvor lange stykkerne skal være, men det ser selvfølgelig pænest ud, hvis de er lige lange ;) Rul en eller to lange pølser ud af kransekagemassen, efter den har hvilet i køleskabet, og skær lige lange stykker ud af den. Tryk dem lidt flade og læg lidt nougat midt på stangen. Fold kransekagen op omkring nougaten igen og rul det let mellem hænderne, så det igen er en pølse. Undgå at overdrive med mængden af nougat, for kransekagen skal kunne dække nougaten helt, så intet stikker ud. Det skal jeg lige lære igen, hver gang jeg laver dem :-3 Det er dog ikke så kompliceret :) Efter endt bagning kan de fryses ned, hvis man har lyst. Når de er tøet op igen, pyntes de med smeltet mørk chokolade under bunden og glasur lavet med past. æggehvide ovenpå i et fint mønster.
Kransekagekonfekt med nougat og hasselnødder
Kransekagekonfekt ser virkelig flot ud, synes jeg. Det er derudover det hurtigste at lave, da kransekagemassen ikke skal hvile på køl, før man kan arbejde videre med den. Den skal være ret blød og en smule flydende, da den skal sprøjtes ud med en sprøjtepose. Er man lidt god med sprøjteposen, kan man meget hurtigt få lavet de har fine kransekagekonfekter :) Det er dog ikke svært at sprøjte dem ud. Synes man ikke om resultatet af de første øvelser, kan man skrabe det udsprøjtede tilbage i posen og prøve forfra :) Husk bare at skifte bagepapir, hvis det er tilfældet.
Min mor lavede det med nødder eller cocktailbær, da jeg var barn, men jeg må indrømme, at jeg pillede cocktailbærrene af, før jeg spiste dem, for dem bryder jeg mig ikke om. Det ser dog meget flot ud :) I min version bruger jeg dog kun nougat og hasselnødder som pynt. Nougaten kan man enten putte i før bagning, hvilket er det nemmeste, eller man kan lave en lille fordybning i kransekagen før bagning og så fylde den med smeltet nougat efter bagning, hvilket giver det flotteste resultat, da nougaten på den måde får en blankere overflade. Jeg vælger kun at pynte stykkerne, der indeholder nougat, med tynde striber chokolade ovenpå, da chokolade og nougat ellers vil totalt overtage smagen af kransekagen, fordi der kommer til at være meget fyld og overtræk i forhold til til kransekagen.
Hermed sidste indlæg fra mig i år. Tak til alle jer, der har læst med i 2015 :) Vil slutte af med at ønske jer: Rigtig godt nytår. Pas på jer selv i morgen!

tirsdag den 6. januar 2015
Nytårsfyrværkeri 2014/2015
Et nyt år er startet, og det er ved at være tid til at få lidt gang i bloggen igen. Jeg håber, at I alle er kommet godt ind i det nye år :) Ligesom de seneste år starter året her på bloggen med billeder af fyrværkeri fra nytårsaften. Jeg elsker fyrværkeri. Det er bare supersmukt! Og da jeg fotograferer en del, skulle kameraet naturligvis med ud og fange noget af det. Jeg har i år fået virkelig mange billeder i kassen (over 400 0.o), og jeg har lavet alle de billeder, jeg syntes, jeg kunne få noget interessant ud af. Det er blevet til mange i år (lige over 60 stk.), så min fremvisning her kommer til at foregå over tre indlæg. I dag får I det første :) Håber, I vil kigge forbi og se resten af billederne også i de næste indlæg.
I år lykkedes det faktisk helt godt at fange nogle af de fine pastelfarver, som er ved at komme meget frem i fyrværkeri efterhånden. Det kan nok ikke komme som nogen overraskelse, at jeg er vild med de lyserøde, når man ser bloggens farvetema ;) Men alt fyrværkeri er smukt hver for sig, og det er nogle ret forskellige billeder, jeg har fået ud af kameraet i år, synes jeg. Her kan I se første tredjedel af mine fyrværkeribilleder. Jeg har skrevet et par kommentarer til nogle af billederne, men det er egentlig ikke helt fair, for jeg er vild med mange flere af billederne, end jeg kommenterer på. Kig med og find dine egne favoritter :) Du kan trykke på billederne for at få dem op i en større størrelse. Skift derefter mellem billederne med piletasterne.
Nytårsaften var ret kaotisk her, og den blev ikke lige det, vi havde drømt om eller regnet med. For det første var Ozzy næsten helt stoppet med at spise, så det gav ondt i maven hos os og mange bekymringer. Vi måtte efterhånden indse, at han skulle afsted til dyrlægen, så snart de åbnede.
Pga. bekymringerne omkring ham havde vi aftalt, at Christian skulle stå for at lave salatbar til vores culottesteg, som vi skulle spise den aften, så jeg kunne spare på kræfterne. Jeg havde i forvejen lavet desserten til ham dagen før, samt pyntet kransekagen, som frem til dagen før havde hygget sig med at blive ekstra lækker i fryseren. Så energien var noget knap, når jeg samtidig skulle gå efter Ozzy hele dagen de dage for at få ham til at spise. Desværre var Christian pludseligt nødt til at køre på arbejde, da han fik besked på, at serverrummet, som han arbejder med, var alt for varmt, så der skulle teknikere på, og han skulle finde fejlen. Bliver det ikke ordnet, risikerer det sarte udstyr at gå i stykker. Så han måtte afsted til Roskilde (1 times kørsel hver vej), og jeg måtte blive hjemme og stå for både Ozzy og nytårsmaden, samt oppyntningen, og anede ikke, hvornår han ville komme hjem og spise.
Det viste sig, at der havde været strømafbrydelse i Roskilde, hvilket var grunden til fejlen, så teknikeren blev afbestilt, og Christian måtte i gang med at arbejde længe på at få alt op at køre, for der var ingen adgang til nettet og andre ting, som der sidder folk rundt omkring i verden og er afhængige af. Han var først hjemme kl 19, hvor jeg stod klar med maden. På det tidspunkt var jeg enormt træt, og efter vi havde haft et kort besøg af Christians forældre senere på aftenen, var jeg bare helt færdig. Endte med at stå og tude kl 24, fordi jeg er så bange for, hvilke forfærdelige ting 2015 vil bringe til os. Jeg er holdt op med at sige og tro på, at et nyt år må bringe noget godt med sig, fordi det ikke kan blive værre, for hvert år er vi blevet ramt af nye ulykker; i 2014 Ozzys mundsygdom i over halvdelen af året, og Phoebes tungesår de første par måneder af året. I det hele taget var det bare en rigtig træls dag, for vi så ikke hinanden ret meget af dagen eller havde ret meget alenetid, og jeg var skidt tilpas det meste af dagen. At se fyrværkeriet hjalp dog lidt på humøret.
De næste dage var noget bedre. Ikke mindst fordi Ozzy begyndte at spise igen. Det har tilsyneladende været et hårbolleproblem, som har gjort ham øm og kvalm i maven, for han spiser meget bedre nu (og jeg har set en masse pels i bakken), så i første omgang slipper vi for en tur til dyrlægen. Til gengæld kan vi nu observere, at han igen har ondt, når han gaber, så lige nu sidder vi lidt i en situation, hvor vi ikke rigtigt ved, hvad fremtiden skal bringe mht. hans mund og evt. behandling. Vi afventer og ser, hvad der sker. På den positive side spiser han rigtig pænt igen, men han skal jo helst af med smerterne også, den stakkels dreng.
Men som sagt havde vi nogle gode dage efterfølgende. Jeg har kæmpet lidt med min mave med smerter og ubehag men ikke holdt mig tilbage fra maden, og jeg fik også endelig spist lidt kiks og lækker ost, som ellers skulle have været vores natmad nytårsaften. Christian måtte også arbejde lidt nytårsdag, men vi tilbragte den efterfølgende tid den dag med spil, rester af den lækre nytårsmad, som vi den dag bedre kunne nyde pga. mindre stress, film og til sidst kiks med lækker ost til afsnit af Frasier. Perfekt afslutning på dagen.
Søndag sluttede vi ferien af med raclette, hvor jeg havde bagt miniburgerboller til miniburgere lavet på racletten. Derudover var der små stykker oksemørbrad (jeg har for nyligt skåret en ud til bøffer, og det overskydende blev gemt til racletten), kylling, tortillachips til nachos, hjemmebagt saltflute, kartoffeltern, hvidløgsolie, salat og naturligvis masser af revet mozzarella. Det har været en superlækker afslutning på ferien, og der var faktisk også rester, så vi kunne få det i går :) Opskrifterne på tingene til racletten ligger i opskriftindekset, hvis du er nysgerrig :)
Nu vil jeg slutte her, for jeg skal have noget at spise. Ser frem til lidt mindre farlig mad og lidt sundere mad her nu, selvom jeg absolut ikke er en januar-sundhedsfreak. Det går mig lidt på nerverne, at januar pr. definition skal være sådan en måned, hvor man skal leve af kildevand og mad uden fedt. Sådan ser det i hvert fald ud, når man læser butikkernes aviser. Vi spiser ca. det, vi plejer, hvilket er relativt sundt det meste af tiden. I dag står den på en langtidsstegt svinekam med kogte kartofler og gulerødder samt grønne asparges og en klat sovs at dyppe i. Altså en lidt sundere version end med det fede tilbehør, men stadig superlækkert. Glæder mig til, at maven er lidt mere i orden igen. Den har gjort en del vrøvl julen over, og hader mig for at spise sukker de sidste dage. Men det er jo jul og ferie, og så vil jeg også have lov til lidt. Så må jeg bare leve med konsekvenserne. Så jeg ser frem til at få maven lidt bedre i form nu :)

| En af favoritterne fra dette års billeder. Fyrværkeriet står rigtig skarpt og udbreder sig smukt med sølvhaler og røde farver. |
| Smuk sølvpalme med blå farver omkring. Flot kombination. |
| Dalende guldraketter er klart en af mine favoritter, når det kommer til fyrværkeri. Det er supersmukt. |
| Synes, farverne og røgen i billedet her kommer til at give det et stjernetågeagtigt udtryk, som jeg ret godt kan lide :) |
| Smuk pastelfarve. |
| Farveeksplosion. |
| Blå og guld er også en vindende kombination hos mig. Supersmukt. |
| Den store finale på et batteri. Masser af guld og røde farver :) |
Nytårsaften var ret kaotisk her, og den blev ikke lige det, vi havde drømt om eller regnet med. For det første var Ozzy næsten helt stoppet med at spise, så det gav ondt i maven hos os og mange bekymringer. Vi måtte efterhånden indse, at han skulle afsted til dyrlægen, så snart de åbnede.
Pga. bekymringerne omkring ham havde vi aftalt, at Christian skulle stå for at lave salatbar til vores culottesteg, som vi skulle spise den aften, så jeg kunne spare på kræfterne. Jeg havde i forvejen lavet desserten til ham dagen før, samt pyntet kransekagen, som frem til dagen før havde hygget sig med at blive ekstra lækker i fryseren. Så energien var noget knap, når jeg samtidig skulle gå efter Ozzy hele dagen de dage for at få ham til at spise. Desværre var Christian pludseligt nødt til at køre på arbejde, da han fik besked på, at serverrummet, som han arbejder med, var alt for varmt, så der skulle teknikere på, og han skulle finde fejlen. Bliver det ikke ordnet, risikerer det sarte udstyr at gå i stykker. Så han måtte afsted til Roskilde (1 times kørsel hver vej), og jeg måtte blive hjemme og stå for både Ozzy og nytårsmaden, samt oppyntningen, og anede ikke, hvornår han ville komme hjem og spise.
Det viste sig, at der havde været strømafbrydelse i Roskilde, hvilket var grunden til fejlen, så teknikeren blev afbestilt, og Christian måtte i gang med at arbejde længe på at få alt op at køre, for der var ingen adgang til nettet og andre ting, som der sidder folk rundt omkring i verden og er afhængige af. Han var først hjemme kl 19, hvor jeg stod klar med maden. På det tidspunkt var jeg enormt træt, og efter vi havde haft et kort besøg af Christians forældre senere på aftenen, var jeg bare helt færdig. Endte med at stå og tude kl 24, fordi jeg er så bange for, hvilke forfærdelige ting 2015 vil bringe til os. Jeg er holdt op med at sige og tro på, at et nyt år må bringe noget godt med sig, fordi det ikke kan blive værre, for hvert år er vi blevet ramt af nye ulykker; i 2014 Ozzys mundsygdom i over halvdelen af året, og Phoebes tungesår de første par måneder af året. I det hele taget var det bare en rigtig træls dag, for vi så ikke hinanden ret meget af dagen eller havde ret meget alenetid, og jeg var skidt tilpas det meste af dagen. At se fyrværkeriet hjalp dog lidt på humøret.
| Kransekagekonfekten, som blev sindssygt lækker, når jeg selv skal sige det :) Ikke dårligt for et første forsøg med egen opskrift :) |
De næste dage var noget bedre. Ikke mindst fordi Ozzy begyndte at spise igen. Det har tilsyneladende været et hårbolleproblem, som har gjort ham øm og kvalm i maven, for han spiser meget bedre nu (og jeg har set en masse pels i bakken), så i første omgang slipper vi for en tur til dyrlægen. Til gengæld kan vi nu observere, at han igen har ondt, når han gaber, så lige nu sidder vi lidt i en situation, hvor vi ikke rigtigt ved, hvad fremtiden skal bringe mht. hans mund og evt. behandling. Vi afventer og ser, hvad der sker. På den positive side spiser han rigtig pænt igen, men han skal jo helst af med smerterne også, den stakkels dreng.
Men som sagt havde vi nogle gode dage efterfølgende. Jeg har kæmpet lidt med min mave med smerter og ubehag men ikke holdt mig tilbage fra maden, og jeg fik også endelig spist lidt kiks og lækker ost, som ellers skulle have været vores natmad nytårsaften. Christian måtte også arbejde lidt nytårsdag, men vi tilbragte den efterfølgende tid den dag med spil, rester af den lækre nytårsmad, som vi den dag bedre kunne nyde pga. mindre stress, film og til sidst kiks med lækker ost til afsnit af Frasier. Perfekt afslutning på dagen.
Søndag sluttede vi ferien af med raclette, hvor jeg havde bagt miniburgerboller til miniburgere lavet på racletten. Derudover var der små stykker oksemørbrad (jeg har for nyligt skåret en ud til bøffer, og det overskydende blev gemt til racletten), kylling, tortillachips til nachos, hjemmebagt saltflute, kartoffeltern, hvidløgsolie, salat og naturligvis masser af revet mozzarella. Det har været en superlækker afslutning på ferien, og der var faktisk også rester, så vi kunne få det i går :) Opskrifterne på tingene til racletten ligger i opskriftindekset, hvis du er nysgerrig :)
Nu vil jeg slutte her, for jeg skal have noget at spise. Ser frem til lidt mindre farlig mad og lidt sundere mad her nu, selvom jeg absolut ikke er en januar-sundhedsfreak. Det går mig lidt på nerverne, at januar pr. definition skal være sådan en måned, hvor man skal leve af kildevand og mad uden fedt. Sådan ser det i hvert fald ud, når man læser butikkernes aviser. Vi spiser ca. det, vi plejer, hvilket er relativt sundt det meste af tiden. I dag står den på en langtidsstegt svinekam med kogte kartofler og gulerødder samt grønne asparges og en klat sovs at dyppe i. Altså en lidt sundere version end med det fede tilbehør, men stadig superlækkert. Glæder mig til, at maven er lidt mere i orden igen. Den har gjort en del vrøvl julen over, og hader mig for at spise sukker de sidste dage. Men det er jo jul og ferie, og så vil jeg også have lov til lidt. Så må jeg bare leve med konsekvenserne. Så jeg ser frem til at få maven lidt bedre i form nu :)
Etiketter:
bagværk,
fotografi,
fyrværkeri,
kransekage,
nytår,
nytårsaften,
Ozzy,
raclette
tirsdag den 30. december 2014
Kransekagekonfekt med nougat og hasselnødder
Her får I årets sidste opskrift :) Det er meget passende en opskrift på kransekage. Denne gang som kransekagekonfekt. Det er første gang, jeg har kastet mig ud i det, og jeg er, når jeg skal sige det, ret tilfreds med resultatet. Derudover var det så meget nemmere at lave og sprøjte ud, end jeg havde frygtet :)
Jeg havde egentlig ikke regnet med, at jeg ville få lavet kransekage selv i år, men jeg har haft hovedet fyldt af lidt for mange tanker og bekymringer de sidste dage, så det er jo godt at holde sig lidt beskæftiget. Så koncentrerer man sig om noget andet så længe. Og at gå i køkkenet med et nyt projekt kræver koncentration, så det var god medicin, mens det stod på.
Jeg laver selve kransekagemassen ved brug af rå æg. Er du sådan en, der gerne vil smage kransekagemassen til, skal du bruge past. æg i stedet. Min kransekage er ikke hvinende sød, men tilpas sød for vores smag, og med samme mængde flormelis, som jeg sædvanligvis bruger i kransekage. I opskriften her er der dog mere æggehvide for at gøre massen blødere og nemmere at sprøjte ud.
Fyldet i min kransekagekonfekt er hhv. hasselnødder og blød nougat. Det går fint at bage nougaten med i ovnen, men hvis du hellere vil have et flot, blankt udtryk på nougaten, kan du i stedet lave en fordybning i konfekten med enden af en grydeske eller en finger og så hælde smeltet blød nougat i fordybningen, når kransekagekonfekten er bagt færdigt og afkølet.
Sædvanligvis pynter jeg kransekage med æggehvideglasur, men jeg syntes ikke, det passede til den her konfekt. I stedet har jeg dyppet bunden af konfekten med hasselnødderne i chokolade, og dem med blød nougat er blevet pyntet med striber af chokolade ovenpå. For et flot, blankt udtryk på chokoladen og et godt knæk, skal chokoladen tempereres, hvilket gøres ved at smelte 2/3 mørk chokolade og derefter hælde det over 1/3 meget finthakket chokolade. Når det er smeltet sammen, kan du bruge det til at pynte med.
Jeg fik ca. 28 stykker ud af nedenstående portion, men mængden kommer an på størrelsen, de bliver sprøjtet ud til. Så en 27-30 stk. vil der nok kunne blive af sådan en portion :)
Kransekagekonfekt med nougat og hasselnødder (ca. 27-30 stk.)
400 g marcipan
3 æggehvider (æg m/l)
8-10 spsk flormelis
Stor, åben stjernetyl
Fyld:
Hasselnødder
Blød nougat
Til bund og pynt:
Mørk chokolade (jeg brugte ca. 100 g)
Start med at ælte marcipanen med den ene æggehvide, til den er helt optaget i marcipanen. Ælt derefter nr. 2 i. Den 3. kan evt. æltet i vha. en køkkenmaskine eller piskes i med en håndmikser. Ælt til sidst flormelissen i kransekagemassen. Hvis du har behov for at smage kransekagemassen til, skal du bruge past. æggehvider.
Fyld den færdige kransekagemasse i en sprøjtepose med en stor, åben stjernetyl. Sprøjt massen ud til kransekagekonfekt i ca. 3-4 cm i diameter på en bageplade med bagepapir.
Form små kugler af den bløde nougat. Pres en kugle nougat i ca. halvdelen af kransekagekonfekten. I den anden halvdel presses en hasselnød ned. (Se evt. ovenfor omkring nougaten - du kan lave en fordybning, som fyldes med smeltet nougat, når kransekagekonfekten er bagt og afkølet).
Sæt bagepladen ind i midt i ovnen med en ekstra bageplade under ved 220 grader og bag konfekten, til den har fået en gylden farve ovenpå, ca. 8 minutter. Hold godt øje med dem, for de må ikke blive for mørke.
Lad kransekagekonfekten køle af på en rist. Herefter kan de fryses ned, til de skal bruges. Det er en god ide at have den i fryseren en tid før servering, da de på den måde sætter sig bedre og får en mere lækker konsistens. Men de kan også sagtens spises, som de er.
Inden servering dyppes bundene af konfekten i smeltet chokolade eller der pyntes med striber af smeltet chokolade oven på konfekten.
Jeg er rigtig glad for, at jeg nåede at lave kransekage i år. Det er en vigtig del af nytårsaften for Christian, så jeg vil jo gerne selv lave det. I dag er det blevet pyntet efter at have hygget sig i fryseren de sidste dage. I eftermiddag har jeg også været i gang med at lave gateau marcel for første gang. Afventer pt., at bunden køler så meget ned, at moussen kan komme på, og så skal den bare i køleskabet til i morgen, hvor den bliver Christians dessert.
Det har både været godt og skidt at skulle stå i køkkenet. Pga. tingene herhjemme de sidste dage bruger jeg det meste af energien på at gå og være bange, men man har jo også brug for at få tankerne afledt, og der er det jo godt med nye opskrifter. Faktisk har jeg haft det hele dagen, som om jeg skulle kaste op af angst :( Desværre er det pga. Ozzy igen. Han har ellers spist så utrolig pænt, og med mælkesyrebakterierne var han snart kommet derhen, hvor vi ville prøve at stoppe med dem. Faktisk var hans mave endda næsten blevet til den hårde side (beklager de klamme detaljer). Men så for et par dage siden var hans mave pludseligt blødere igen, og resten af dagen havde han ikke så stor appetit som dagen før, selvom han ikke har indtaget andet, end han plejer. De sidste dage har det været på samme måde, bortset fra at jeg ikke har set ham i bakken i går (måske har han gjort det udenfor) eller i dag, hvor vi har holdt ham inde for at holde øje med det. I dag er den helt gal med appetitten. Det startede ellers godt nok tidligt på natten med en pæn portion at gå i seng på, men han har næsten ikke spist noget i dag, og kun én gang på eget initiativ. :(
I dag har vi startet ham op på prokolin, som også er et mælkesyrebakterieprodukt til katte, bare med ler i, som skulle gøre maveindholdet mere fast, fordi vi tænker, at enten virker det andet ikke mere, eller også driller det hans mave (eller andre ting, der påvirker appetitten). Endnu har det dog ikke givet pote, så vi overvejer at droppe det i aften og først starte op igen, når vi har set ham i bakken. Det er svært at vide, hvad det er, der sker med ham, men mit angstniveau hænger helt oppe under loftet. Så meget at jeg har gået og været på kanten af at kaste op af det hele dagen :( Er så bange for, hvad der er med min lille kattedreng. Bange for, om det er noget med nyrerne eller andet farligt. Om det er munden, der har fået et tilbagefald (det fik hans mund også efter første tandudtrækning og -rensning ca 1-1½ måned efter, da plakken vendte tilbage til tænderne). Håber sådan, at det "bare" er maven. Det er i sig selv ikke nemt at få styr på, men det er det bedre alternativ mellem alle de ting, vi går og er bange for.
Vi havde ellers få dage forinden gået og snakket om, hvordan man nu kunne ånde lettet op og efterhånden se på ham som en rask kat, selvom vi godt ved, at han stadig er rød i munden. Men han har spist så pænt og kan gabe igen uden at få smerteanfald.
Puh. Vi ved ikke rigtigt, hvor vi står i det her. Men pt. er planen at afvente ham i kattebakken og derefter se, om det er maven, der er problemet. Hvis hans appetit ikke kommer i orden hurtigt, skal han til dyrlægen i næste uge og undersøges og have taget blodprøver. Så starter cirkusset igen :| Vi har brug for noget held, så Ozzy hurtigt kommer i gang med at spise igen. Vil I krydse fingre for ham?
Det bliver jo nytårsaften uanset det hele. Vi har endelig fået fastlagt vores menu, der lyder som følger:
Hovedret: okseculotte med sprøde ovnkartoffelbåde, favoritsovs og hjemmegjort salatbar
Dessert (til Christian): gateau marcel
Kl. 24: hjemmelavet kransekagekonfekt og efter fyrværkeriet kiks med ost og frugt.
Jeg håber, jeg kan klare at spise aftensmaden og kiksene. Vi har derudover planer om snacks og guf i løbet af aftenen, men maven har været meget træls her efter jul med mange smerter og ubehag, så jeg ved endnu ikke, hvor meget jeg skal gøre mig forhåbninger om. Vi må se. Jeg er bare glad for ikke at stå med hele arbejdet selv omkring maden. Christian er god til at hjælpe, og det har jeg virkelig brug for pt. I eftermiddag har han ryddet køkkenet efter mine udfoldelser derude, og nu er han ved at lave en lasagne med salat til os.
Jeg håber, at vi får en god aften, selvom livet er meget kaotisk og skræmmende lige nu. Der er heldigvis rester efter middagen i morgen, så der er nem mad de efterfølgende dage. Det gør livet lidt lettere.
Vil ønske jer alle sammen et rigtigt godt nytår. Pas godt på hinanden i morgen :)

| Konfekten under arbejdet med at pynte med chokolade. |
| Forrest et stk. kransekagekonfekt med hasselnød. |
| Og her et stykke konfekt med blød nougat. Man kan ane det smukke mønster bag chokoladen :) |

angst,
bagværk,
fotografi,
fyrværkeri,
kage,
kransekage,
marcipan,
nytår,
nytårsaften,
Ozzy
søndag den 28. december 2014
Inspiration til lækker nytårsmad
Nytårsaften nærmer sig, og det er på høje tid at få menuen på plads. Herhjemme bliver vi som sædvanligt bare os to, men det betyder jo ikke, at vi ikke skal have lidt ekstra lækker mad. Vi plejer at få en eller anden form for rødt oksekød, hvilket vi også skal have i år, er jeg sikker på, men jeg ved endnu ikke, om det bliver oksemørbrad skåret ud i store, fede bøffer, eller om det bliver en culottesteg. Det kommer lidt an på, hvor meget arbejde jeg orker at lægge i aftensmaden den dag.
Men man starter jo med en god forret. I hvert fald hvis man har appetitten til det. Jeg tror, vi springer den over i år, for vi vil gerne kunne spise lidt guf også i løbet af aftenen, og maven bliver desværre hurtigere mæt end øjnene. Skulle jeg dog lave en forret, kunne det måske være den her lækre lakseroulade, som jeg lavede tidligere på året. Den er rigtig flot at servere og smager dejligt. Lakseroulade med dildcreme. Alternativt ville jeg nok forsøge at lave en lille forret ud af den lakseplatte, som jeg postede opskrift på i går.
I år hopper vi på noget rødt oksekød som hovedret, men en del andre år har vi fået raclette, og jeg har efterhånden en fast menu, som jeg laver, når vi skal have det helt store raclettebord. Raclette er en meget alsidig måde at lave mad på, for man kan nærmest lave alt på sådan et apparat. Så det kan udviddes med flere retter, end jeg normalt laver. Men det her er vores favorit. Nu er det jo nytårsaften, så det oksekød, man bruger, kunne jo f.eks. være oksemørbrad :) Jeg har købt en stor mørbrad hjem, som jeg skal skære ud til bøffer, og resterne af mørbraden, som ikke kan laves til bøffer, bliver skåret ud til skiver, som vi skal have, når vi skal lave raclette i slutningen af næste uge. Det bliver ikke nytårsmenuen, men vi skal alligevel have lidt raclettehygge i ferien. Her kan du se vores sædvanlige raclettemenu, der bl.a. indebærer de mest nuttede små miniburgere! <3 Highlights fra vores racletteaften.
Vælger man at kaste sig over en culottesteg, som er en af vores favoritudskæringer herhjemme, kan man følge denne opskrift Det si'r muh! for at få en perfekt steg. Vi laver sædvanligvis hjemmegjort salatbar til, hvilket er noget, vi virkelig nyder. Så er der skåle med hhv. strimlet salat, rød peber, agurk, gulerødder, minimajs, champignons, marinerede hvidløg og croutoner. Dressingen er en hvidløgsdressing. Derudover får vi altid ovnbagte kartoffelbåde til og favoritsovs. Det er en af vores absolutte livretter :)
Nu er jeg desværre ikke en, der spiser ret meget dessert mere, da maven ikke tillader det, men jeg elsker stadig at lave dem. I år forsøger jeg mig for første gang med en gateau marcel i miniformat til Christian, for han skal jo ikke snydes, selvom jeg ikke kan være med. Men der ligger andre lækre opskrifter på bloggen på desserter, som vil passe sig glimrende til en lækker nytårsdessert. Er man til en meget dyb og intens chokoladesmag, kan jeg anbefale den her chokolademousse lavet på skumfiduser Chokolademousse med marshmallows. Jeg ville dog til nytår lave lidt mindre portioner end i opskriften, da den er ret tung. Men den er superlækker.
Vil man imponere med en superflot tærte, kunne man også kaste sig over min Hindbærtærte med marcipan, som klart er en af de smukkeste, jeg har bagt. Den har en lidt syrlig smag, så den skal serveres med en kugle god, sød vaniljeis.
I det hele taget ligger der efterhånden en del lækre desserter i opskriftindekset, så tag et kig forbi og find inspiration. :)
Og så er der jo kransekagen. I år har jeg forsøgt mig med kransekagekonfekt, og opskriften kommer senere her på bloggen. Jeg mangler endnu at pynte dem, hvilket jeg først gør tirsdag, for lige nu ligger de og hygger sig i fryseren. Men jeg har andre gode opskrifter på kransekage liggende her på bloggen. Det har skiftet lidt gennem årene, om jeg har lavet kransekagetårn eller stænger, men du kan finde opskrifterne her: Kransekagetårn (ringe) og her: Kransekagestænger med nougat.
Nu mangler vi bare natmaden. Gennem mange år har det været en tradition hos mine forældre, at der bliver serveret hjemmelavet smørrebrød. Det har også været noget, jeg selv har præsteret gennem en årrække, men nu tåler jeg det ikke så godt, og vi har ærlig talt heller ikke appetitten til det, så de sidste år har det mere været kiks og ost for os. Men vil man have noget, der lægger en bedre bund i maven, hvilket jo kan være rart, hvis man får en del alkohol indenbords nytårsaften, er der mulighed for at lave lidt lækker junk, som de fleste nok ville elske, og som også er et fint alternativ til at skulle stå og bakse med hotdog eller burgere og den slags, som tilbudsaviserne lægger op til, at der skal på bordet til natmaden hvert år. Hvorfor ikke prøve at lave hjemmelavede pølsehorn? Eller pizzasnegle? Begge dele er rigtig lækre og kan bages på forhånd og opbevares i fryseren. Så skal de bare tøes op og lunes før servering. Supernemt. Opskrifterne finder du her: Superluftige pølsehorn og her: Pizzasnegle.
Det bliver alt herfra for nu, for jeg mangler faktisk stadig at lave vores egen menu helt færdig. Og vi skal også have kigget på noget fyrværkeri. I det hele taget mangler jeg også en madplan, så jeg må vist se at komme i gang. Jeg håber, at ovenstående indlæg kan give jer lidt inspiration til jeres nytårsmenuer :)

dessert,
forret,
fotografi,
hovedret,
kransekage,
natmad,
nytår,
opskrifter
Abonner på:
Opslag (Atom)