Store, hjemmelavede flødeboller

Det her er jo noget, jeg har haft blogget om før, men man bliver jo lidt klogere for hver gang, man gentager noget, så nu får I lige lov til at følge mine udskejelser i køkkenet i går.

Grunden til, at jeg lavede flødeboller i går, var, at Christians far havde fødselsdag, og han har tidligere udtrykt ønske om, at næste gang jeg lavde flødeboller, ville han meget gerne smage dem. Han er en frygtelig slikmund, og jeg var ret sikker på, at de ville falde i hans smag :) Vi gav ham i øvrig bare et gavekort til en tøjbutik og et par skrabere, så jeg syntes, der skulle være noget lidt særligt også.
Jeg havde købt nogle fine æsker til at putte flødebollerne i hos specialkøbmanden, og nogle frysetørrede jordbær og hindbær til at putte på som drys, da den lette syrlighed, bærene stadig indeholder, er et godt match til den søde bolle.

Det er et langt og møjsommeligt arbejde at lave flødeboller. Jeg brugte hele eftermiddagen (eller i hvert fald omkring 3 timer+) på det i går, så jeg er noget flad i dag oven på turen i køkkenet og turen ud at spise med Christians forældre og noget af familien og vennerne. Men det er klart arbejdet værd, når man ser og smager resultatet. Fyldet er lavet som en kogt marengs, og giver luftige, fine flødeboller.

Flødeboller (ca. 10 stk.)

200 g marcipan (vælg en god en med helst 60% mandler i)
5 past. æggehvider
250 g sukker
4 tsk vanillesukker

Chokolade af god kvalitet til overtræk (ca. 150 g vil jeg skyde på, at jeg brugte. Jeg brugte Toms mørke chokolade)
Dit favoritdrys (jeg brugte kokos, hakkede mandler og frysetørrede hindbær og jordbær)

Hvor mange flødeboller, man får af den her opskrift, kommer meget an på, hvor meget guf man vil have i sine flødeboller. Altså hvor høje de skal være, og hvor stort et glas man udstikker bundene med. Jeg brugte et glas på 5-5.3 cm i diameter til mine lidt større flødeboller, og kan godt lide, at der er lidt højt skum på. Så jeg fik 10 stk. af den her portion. Vil man ikke have så meget skum på, kan man bruge lidt mere marcipan til flere bunde, og så putte lidt mindre fyld på.

Rul marcipanen ud til ½ cms tykkelse. Stik bunde ud med et glas og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem midt i ovnen ved 200 grader, til de er gyldne i kanten ved bunden, og bunden har fået lidt farve. Det går ret stærkt, så du skal holde øje hele tiden. Tjek under bunden på dem, om de har fået nok. Vil tro, at det tager 3-5 minutter, men det er lidt forskelligt fra ovn til ovn.

Lad de færdige bunde køle af på en rist.

Rør æggehviderne sammen med sukker og vanillesukker. Del portionen i to og hæld den ene i en skål, der kan tåle at stå over vandbad. Vælg en gryde med en lidt større diameter end skåle og put lidt vand i bunden. Lad vandet koge op, og skru ned, så det kun småkoger. Stil skålen ovenpå og pisk med en elpisker på mellemste hastighed, til marengen bliver tykkere i det og danner toppe, der falder over, når man trækker en ske (eller det slukkede piskeris) op af det. Det tager ca. 7-10 minutter, vil jeg skyde på. Det er vigtigt at piske hele tiden, da marengen ellers vil blive "bagt" til kyskage i bunden af skålen.
Hæld den kogte marengs over i skålen til din køkkenmaskine, hvis du har sådan en, ellers i en anden skål. Har du en køkkenmaskine, kan du her sætte den til lave næste trin (se næste afsnit). Gentag kogningen af marengen med anden portion af fyldet. Hæld den kogte marengs over i skålen til første portion.

Pisk marengen i mindst 5 minutter ved højeste hastighed, til den er helt stiv og danner toppe, der bliver stående, når du trækker en ske eller det slukkede piskeris op af den. Hvis du har hele portionen af marengen i din skål, tager det måske lidt længere tid. Kører du marengen af to omgange (for jer, der bruger en køkkenmaskine), så hæld første portion over i en ny skål, når den er færdig, og sæt anden portion over til piskning.

Hæld den færdige marengs i en sprøjtepose med en stor (rund eller stjerne-) tyl på (eller brug en frysepose, hvor du klipper et hjørne af) og sprøjt massen ud på hver bund i den mængde, du ønsker.

Sæt flødebollerne på en bageplade med bagepapir på og tør dem i ovnen ved 150 grader. Sæt en ekstra bageplade under, så bundene ikke brænder på. De skal kun lige være tørre i overfladen. Pas endelig på med ikke at give dem for meget, for så bliver de til tørre kyskager. Giv dem kun et par minutter og tjek jævnligt, om overfladen er blevet tør.

Lad flødebollerne køle af på en rist, mens du smelter chokoladen. Jeg har en chokoladesmelter, så den bruger jeg, men ellers vil jeg anbefale at bruge vandbad til det.

Start med at dyppe bunden i chokoladen meget forsigtigt, så fyldet ikke falder af. Sæt herefter flødebollen på en palet eller lignende, mens du hælder chokolade over flødebollen. Fordel forsigtigt chokoladen med en teske (jeg smørrer det bare ud med skeen). Sæt flødebollen på et fad med bagepapir til afkøling og drys med det drys, du nu ønsker. Gentag med resten af flødebollerne.

Lad flødebollerne stå, til chokoladen er stivnet, og brug så en palet til at løsne dem med fra papiret. Jeg var nødt til at putte mine i køleskabet for at få dem til at stivne, da der jo som bekendt er som en bageovn her i huset for tiden. Opbevar flødebollerne i en lufttæt boks i køleskabet, til de skal spises.

Flødeboller en masse :)

Æsken med et udvalg af flødeboller til Christians far.

Tiloversblivende smagsprøver til Christian ;)

 For lige at vende tilbage til min had/kærlighedsliste til sommervarmen den anden dag kan jeg tilføje endnu en pisseirriterende ting med sommersolen: soleksem! Jeg vaskede tøj i forgårs, men havde bestemt mig for, at jeg ikke gad den fedtede solcreme. Jeg havde dog bestemt mig for at holde mig ude af solen, så regnede ikke med, at det gjorde noget. Men på de 5 minutter, det tog at hænge vasketøjet op lige over middag, har jeg fået soleksem fra hænderne og op ad armene og på mine ben >:-( Mere skulle der åbenbart ikke til. Det klør af pommeren til og ser bare grimt ud, øv. Så kan jeg lære at bruge den solcreme!

Det var hyggeligt at være ude og spise i går, og maden var helt fin. Jeg var noget imponeret af, at kroen lavede deres egen bearnaise og pommes frits (Christian fik dem, og jeg tilluskede mig et par smagsprøver), da det absolut ikke er noget, man kan forvente heromkring.

Jeg så for nylig en artikel i en lokal avis om, at folk her i oplandet var trætte af, at der ingen restauranter herfra var nævt i en eller anden guide om gode restauranter i Danmark. Nu har vi ikke spist på alle restauranter her i byen, men udvalget er virkelig ikke særligt stort. Eller jo, her er masser af grillbarer og andre snaskede steder (vi bor jo trods alt i Danmarks fedeste by), men ikke mange restauranter. Og dem, der er her, serverer mest sådan noget uinspireret mad. Og kvaliteten er meget skuffende. Vi har et par gange været på en restaurant i den gamle kirkegade, og der serverer de færdige frostkartofler, der lige har været en tur i frituren, og købebearnaise. Man ender med at sidde tilbage med følelsen af, at det kunne jeg da lave mindst lige så godt derhjemme. Og sådan skal det jo helst ikke være, når man er ude og spise. Det skal helst være noget lidt særligt, synes jeg.

Nåh men.. derfor overraskede det mig ikke, at der ikke var lovprisninger til restauranter heromkring. Maden i går var helt okay, og de får topkarakter for at servere mad, der tydeligvis var hjemmelavet. Og for deres imødekommenhed. Det er ret svært at gå ud og spise, når der er så meget, maven ikke kan tåle, så jeg måtte have en god snak med dem om maden, før jeg kunne bestille. Men de var heldigvis søde.

Jeg synes egentlig ikke, at det er særligt rart at skulle sidde og have den samtale. Jeg er overhovedet ikke kræsen, så det er lidt træls at skulle pille menuerne fra hinanden på den måde. Og jeg bryder mig ikke om at være i centrum overhovedet, og det kommer man automatisk, når man skal sidde og have den samtale over for alle de andre gæster. Jeg savner at fungere normalt. Hvis jeg dog bare kunne fungere normalt mht. maden, så kunne jeg godt leve med alt det andet. Det er virkelig et kæmpe handicap, for det er svært at være hjemmefra i længere tid, uden det indebærer spisning.

Nu går der dog lidt tid, inden vi skal rende til noget igen (vi skal nok et smut til Jylland til en familiesammenkomst i juni engang), så nu kan maven få lidt fred. Jeg skal spise pænt det næste stykke tid, så den kan få det lidt bedre, for jeg har en del smerter og ubehag for tiden. Men den har også været udsat for meget den her måned. Nu skal vi dog ikke til noget lige foreløbig, så jeg kan tage det lidt med ro og spise det, jeg tør.
Rent mentalt tror jeg også, det bliver rart med noget ro fra alt det, vi har rendt til. Jeg er i hvert fald noget flad og trænger til, at der ikke skal ske så meget. Heldigvis er der en ekstra fridag den her weekend, så jeg har også Christian hjemme på mandag. Det vil jeg glæde mig til.