En weekend i billeder

Selvom vi prøver at fylde så lidt på vores weekender som muligt for tiden af hensyn til, at vi begge føler os udkørte og stressede, sker der alligevel lidt i weekenderne. Livet kan jo ikke gå helt i stå, for vi bor i hus med have, så der skal ordne lidt ind imellem.

Der har været ret varmt denne vinter, så træer og planter faktisk ikke er gået helt i stå med deres vækst, som jo ellers er en forudsætning for beskæring. Men eftersom vi ikke beskar vores gamle æbletræ sidste år, var det efterhånden nødvendigt at få det gjort. Nu har der heldigvis lige været en periode med frost, så vi håber, det var nok kulde, til at en beskæring var okay. Christian brugte lørdag eftermiddag på at få det gjort, og det har helt sikkert pyntet.

Mens han var i gang med æbletræet, skulle jeg jo også lave et eller andet, så jeg gik i køkkenet for at bage endnu en omgang gammeldags fastelavnsboller. Jeg har bagt for nogle uger siden, men de røg hurtigt, for de er ret populære herhjemme, og Christians veninde fik også nogle stykker med hjem, da hun var forbi for at låne et kamera. Så jeg ville gerne bage endnu en portion, så der kunne blive lidt til fryseren. På den måde kan Christian få en fastelavnsbolle nogle gange i løbet af de næste uger, hvor det jo er tradition for spisning af de lækre boller. Jeg sneg mig faktisk også til at spise en i søndags, for jeg kunne slet ikke lade være. Det er ren tortur at stå og bage dem, når man helst skal holde sig fra at spise dem, for de dufter vidunderligt og er fyldt med den lækreste creme. Åh, den var god! Så der blev både guffet lidt fastelavnsboller i weekenden og puttet nogen i fryseren til senere crawings :)

Apropos fastelavn, som jo også hænger sammen med skolernes vinterferie, så er det jo en tid, hvor der er ekstra god tid til at gå en tur i køkkenet med børnene. Som jeg tidligere har skrevet, var jeg ofte på vinterferie hos min farmor, da jeg var barn, og vi hyggede os sådan med at bage. Jeg synes faktisk, at det er noget, alle børn bør prøve, altså at få lov at komme med i køkkenet, når der laves mad og bages, for det er rigtig hyggeligt og lærerigt. Derfor har jeg en ide om at lave et indlæg eller poste udvalgte opskrifter via bloggens Facebookside, der kan give inspiration til nogle gode bageprojekter, som man kan være fælles om her i vinterferien, så hold øje med bloggen her og på Facebook :)

Genbrugsbillede fra en tidligere bagning af mine lækre, gammeldags fastelavnsboller med creme. Uhm!

Jeg tror, at Christian havde håbet, at kattene ville med i haven, mens han arbejdede med træet, for de er ellers glade for selskabet udenfor, men det var åbenbart for koldt for de dovne pelskræ, for de valgte i hvert fald at ligge og snorke i stuen hele tiden, han var derude. Så det var da lidt kedeligt.

Kattene bruger mere tid på at sidde og lure på fuglene gennem kattelemmen,
når det er koldt udenfor som f.eks. på dagen, hvor det her billede er taget. Der lå
sneen højt udenfor. Phoebe syntes dog, at Ozzy sad i vejen, for hun ville gerne ud.
Hun er ved at overveje at skubbe kattelemmen åbent her, hvor jeg tog billedet :D

De har ellers rigtigt nydt solskinnet de sidste dage. Det er helt sikkert noget, der har gjort en forskel i forhold til deres lyst til at komme i haven. I søndags var vi lidt ude sammen med dem, og jeg har også været i haven med dem i går. Når de ikke er ude, nydes solen indefra. Eller det gør Ozzy i hvert fald. Han ligger og steger i solstrålerne i stuen, hvilket han faktisk også gør lige nu her ved siden af mig :) Forstår ærlig talt ikke, at han kan holde det ud med relativ tyk pels, for temperaturen er næsten ulidelig herinde, når solen brager ind, selvom man så sidder "i skyggen", men det er vist en katteting. Da jeg var barn, kunne vores gamle kat også ligge og stege i timevis foran brændeovnen, så hendes pels blev så varm, at man nærmest ikke kunne tåle at røre ved hende! Her er lidt billeder fra i søndags, hvor Ozzy nød livet i en solstråle:

Vi fik et nyt kig i munden på ham i søndags, i øvrigt. Det var tid, for det er 14 dage siden sidst, og vi vil gerne vide, hvordan det går med ham. Det ser ikke alarmerende dårligt ud derinde, men der er stadig noget rødmen, ikke mindst i venstre side, der altid har været den, der har været hårdest ramt. Men det virker til at genere ham mindre disse dage, da han pt. kan gabe så højt, at mundvigene når ud i siderne, hvilket er rigtig dejligt at se. Han har også spist lidt pænere de sidste tre dage, men vi ved, at det hurtigt kan skifte, så der er ikke nogen overvældende optimisme herfra. Men vi er selvfølgelig glade for de gode dage, som han også har ind imellem. Vi er stadig i tænkeboks i forhold til, hvad der skal ske med ham, men indtil videre ser vi lige tiden lidt an, nu hvor han så småt spiser lidt bedre. I dag er han dog ikke så godt med i forhold til maden endnu, men vi håber, at det kommer. Vi må bare tage en dag ad gangen.

Ozzy ved kattegræsset i søndags, efter vi havde været en lille tur i haven med kattene.

Søndag gik vi også en tur. Christian ville rigtigt gerne, så jeg gik med ud, selvom jeg egentlig ikke havde det ret godt. Var nok ret kedeligt selskab, for det gik i et sløvt tempo, fordi min energi bare var helt i bund. Jeg er ked af, at det er sådan, for jeg kan faktisk godt lide at gå en tur, og ville gerne have været vores sædvanlige (for mig) lange tur rundt i området, men jeg havde simpelthen ikke energien til det, og kæmpede meget med smerter i nakken, fordi jeg måtte gå og skutte mig for blæsten. Det bliver forhåbentlig bedre, og der kommer flere flotte solskinsdage senere, når jeg har det lidt bedre i forhold til energi og smerter.
Jeg havde kameraet med, men fik faktisk ikke taget ret mange billeder. Det eneste motiv, der rigtigt fangede min interesse, var det her fodaftryk på en mudret sti. Sneen er smeltet, så alt var sumpet derude. Derfor havde jeg også valgt at tage mine vinterstøvler på. Så det undrede mig ret meget, da vi kom forbi et aftryk af en bar fod i mudderet 0.o Det var sært. Og det var den eneste fod, vi så aftryk af. Som om nogen havde taget strømper og sko af for lige at se, hvordan det ville se ud med sådan et aftryk :D Eller havde gået i græsset resten af vejen. Man undrer sig over, hvad der mon er historien bag sådan et aftryk i hvert fald :)

Åh ja. Jeg havde faktisk næsten glemt, at jeg fik taget ét andet billede på vores tur. Vi kom forbi en kat, og jeg kan jo ikke stå for lige at skulle snuppe et billede. Det blev det også kun til. Ét billede. For den var ret sky, hvilket man godt kan fornemme på billedet. Desværre havde jeg ikke noget zoomobjektiv med ude, så det her er altså, hvad det kunne blive til. Men det var en flot rød-sølv huskat :)

Det har generelt været nogle kolde og hårde dage, før sneen smeltede. I hvert fald for havens fugle. Jeg har rendt og fyldt deres foderautomat op nærmest dagligt, og vi har haft købt æbler hjem til solsortene. Overraskende nok sad der lige pludseligt en sjagger ved æblerne. Vi ved godt fra tidligere år, at de gerne vil have æbler, men har i år endnu ikke set nogen. Det må man sige, at vi fik set den sidste uge. Faktisk troede vi først, at der kun var én eller et par sjaggere, der kom dagligt for at spise æbler (der forsvandt virkelig hurtigt!), men en dag opdagede jeg, at der faktisk var en en flok af dem. Tror, der var over ti i hvert fald. Det var ret vildt. Der var dog kun et par ad gangen nede og spise. Nu, hvor det igen er varmere i vejret, ser vi desværre ikke så meget til dem mere, selvom der bliver lagt æbler ud endnu. Det er ellers en rigtig smuk fugl, sådan en sjagger :)

Det har været en dejlig stille og rolig weekend ud over de ting, der skulle laves. Vi har fået slappet af og set lidt film og serier og også spillet lidt.
Jeg kæmper dog noget med smerter pt., hvilket er rigtig frustrerende. Jeg har arbejdet hårdt for at få maven på plads igen efter sidste weekends fødselsdagslækkerier, og det var også næsten lykkedes frem til weekenden. Jeg tillod mig at spise lidt godt om aftenen lørdag og lidt søndag, hvor det også blev til en fastelavnsbolle. Det gik heldigvis ok. Desværre er maven nu helt skør igen, efter vi fik tortellini i går til aftensmad. Jeg sprang endda tomatsovsen over og nøjedes med at vende mine i lidt smør og spise rå gulerødder til, men det fik bare maven til at stå helt af :( Har haft rigtig mange smerter i går efterfølgende, og i dag er maven også bare helt umulig.

Derudover driller nakken også. Jeg fik den rigtigt provokeret på vores gåtur i søndags, og det vil bare ikke rigtigt give slip denne gang, virker det til. Så det giver mange smerter i nakken og hovedet hos mig for tiden. I dag er det endda lige fra morgenstunden. Nogle gange kan det godt være lidt bedre tidligt på dagen, fordi nakken har fået lidt fred, mens jeg ligger i sengen, da den der ikke skal bære rundt på mit hoved. Men sådan har det åbenbart ikke været i nat. Tænker nogle gange, at ham, der påførte mig de her smerter, burde vide, hvor mange smerter jeg skal gå med, fordi han ikke tænkte sig om, før han satte sig ind i den bil, påvirket. Derfor lever jeg i dag med kronisk piskesmæld, og han har aldrig skullet betale en krones erstatning for det, fordi hans forsikringsselskab behandlede mig rigtig ubehageligt, og jeg i den periode bare havde det elendigt psykisk og ikke havde nogen til at hjælpe mig med at kæmpe min sag den vej. Det går mig stadig på nogle gange. Til sommer er det ti år siden, vi blev påkørt.

Jeg har mange andre ting at kæmpe med ud over det, og det er man jo nødt til at vænne sig til at skulle leve med. Men man må prøve at få det bedste ud af det liv, man nu har fået tildelt, og jeg har heldigvis også mange ting i mit liv, jeg kan smile af. F.eks. Ozzy, når han ligger på ryggen her ved siden af mig totalt i solbadskoma med poterne lige i vejret :) Og jeg har en dejlig mand i mit liv, der elsker mig og vil gå langt for, at jeg har det så godt som muligt. Det er i hvert fald noget, jeg sætter stor pris på :)

Opdatering om Ozzy og tanker om fremtidig behandling

Nu er det tid til at få lavet en opdatering omkring Ozzy igen. Som jeg skrev i sidste uge, er vi meget bekymrede for ham, fordi hans appetit går meget op og ned, og han nogle dage nærmest ingen appetit har. Derfor har vi haft ham til dyrlægen for at få taget blodprøver. Primært for at tjekke nyre- og levertal, da en forhøjelse kan påvirke appetitten, men også for at se, hvordan det står til med hans immunforsvar.

Ugen startede med, at jeg fik et opkald fra Jens Ruhnau fra Tanddyreklinikken, hvor vi havde en snak omkring Ozzy og hans fremtidige behandling. For han er desværre stadig rød i munden, selvom han i november fik fjernet alle tænder på nær de store hugtænder forrest i munden (hvorved plakken mindskes og der er færre bakterier i munden til at genere det betændte område). Jens foreslår, at vi starter Ozzy op på interferonbehandling. Han mener ikke, at betændelsen, som den er nu, nødvendigvis er påvirket af de tilbageværende tænder, når de sidder så langt fra problemområdet, og derfor anbefaler han interferon uden tandudtrækning først. Men der er ting at overveje, før vi kaster os ud i den behandling, hvis det overhovedet er det, vi vil;

- Interferonen undertrykker immunforsvaret, og da Ozzy i forvejen ligger lavt med sine hvide blodlegemer, bekymrer vi os for, om han overhovedet kan tåle behandlingen. Fordi han så bliver mere modtagelig for infektioner f.eks., og vi er bekymrede for, om han vil få et tilbagefald med f.eks. luftvejsinfektion, der vist desværre er en kronisk gæst hos os her i huset. Det viser sig ofte under stress, men Ozzy har heldigvis været forskånet for den slags længe.

- Katten må ikke vaccineres under og efter behandlingen, fordi immunforsvaret i forvejen er undertrykt ved behandlingen med interferon. Hvis han skal vaccineres, skal det gøres i god tid før opstart, og vi aner ikke, om hans immunforsvar kan komme op på et acceptabelt niveau igen eller hvor længe, det tager. Derudover er vi bekymrede for, om han får tilbagefald med munden for alvor, hvis hans immunforsvar tager et dyk pga. vaccinationen, fordi det i forvejen kæmper for at holde betændelsen nede. Men behandlingen med interferon skal sandsynligvis stå på i i hvert fald et halvt år, og Ozzys nuværende vaccination udløber i april.

- Man må helst ikke give interferon til katte med autoimmune sygdomme. Det ved vi ikke, om Ozzy har. Vi kender faktisk ikke årsagen til hans generelle lave antal hvide blodlegemer eller problemer med at tåle mad. Så det skal måske afklares, hvis det er muligt. Vores egen dyrlæge fortalte, at man kan teste for visse autoimmune sygdomme i blodprøver, så det kan vi overveje, hvis det bliver nødvendigt.

- Vi ved faktisk ikke, om hans tilbageværende betændelse skyldes, at han stadig har tænder i munden. Jens mener ikke, at det er pga. tænderne, når de sidder så langt fra problemområdet, men vi har selv set, hvordan han efter første og denne operation har fået tilbagefald 4-6 uger efter operationen. Vores - og vores egen dyrlæges - tanke i den forbindelse har været, at det måske er, fordi plakken når et vist niveau i det tidsrum, så betændelsen opstår igen. Hvis det er pga. hans tilbageværende tænder, vil interferonbehandlingen måske kunne tage betændelsen, mens behandlingen står på, men så komme igen, når behandlingen stoppes. Hvis det er tilfældet, kan vi se frem til endnu en virkelig lang periode, før vi overhovedet ved, om behandlingen er tilstrækkelig, og Ozzy risikerer nyt tilbagefald efter at have været igennem en virkelig lang behandling med interferon for ingen verdens nytte :| Vi vil helst, at han kan beholde de tilbageværende tænder, også for hans egen selvtillids skyld, men det er svært at sige, om de er i vejen for hans helbredelse.

- Noget, der er mindre vigtigt end alt det andet, er, at vi bliver bundet til hjemmet i den periode, hvor Ozzy skal have interferon, mindst et halvt år ifølge Ruhnau. Det betyder, at vi ikke kan være væk længere tid, end at vi er hjemme til at give ham interferon hver dag. Så ingen ferie væk hjemmefra til os i år. Det betyder naturligvis mindre, når man bare ved, at Ozzy så bliver rask. Men vi ved faktisk ikke, om interferonen virker nok til at fjerne den sidste betændelse for evigt (jf. ovenstående overvejelser omkring de tilbageværende tænder). Og vi trænger bare sådan til, at han bliver rask, og vi kan komme lidt væk fra det hele, i det mindste mentalt, hvis det ikke kan være fysisk.

Der er sikkert mange flere ting i det, og vi skal sidde og tænke og snakke det her igennem i weekenden, så jeg kan forfatte en mail til Jens i næste uge med spørgsmål i forhold til opstart på interferonen ud fra de blodprøver, jeg nu sidder med.

Så lad os vende tilbage til dem, blodprøverne. Vi var i onsdags hos egen dyrlæge for at få taget blodprøver. Vi ville tjekke nyre- og levertal og blodlegemer primært. Jeg fik mailet svaret i går, og det ser heldigvis pænt ud med hans nyre- og levertal. Nyretallet er heldigvis faldet lidt igen fra november, hvor det lå på 126. Nu er det på 114. Det har dog været pænere. Tidligere lå det altid på 106, og i september på 110. Men 114 er meget flot, og der er langt op til grænseværdien for nyresvigt. Så det er hverken nyrer eller lever, der påvirker hans appetit. Det er simpelthen sådan en stor lettelse at se. Ikke mindst fordi herren bare overhovedet ingen appetit havde i går. Der er stadig meget store udsving i appetitten, og vi aner ikke hvorfor. Der er ikke tegn på hårboller hverken den ene eller anden vej, og hans tal er pæne. Han kan også sagtens spise større portioner, hvis han bare er sulten nok, så det burde heller ikke være munden :| Det er lidt af et mysterium for os. I dag endnu spiser han heldigvis okay pænt, så det er vi selvfølgelig glade for.

I blodprøverne kunne vi desværre også se, at hans immunforsvar stadig kører ret lavt. Det giver nogle flere overvejelser i forhold til vaccination og opstart på interferon. For vi vil jo gerne have, at han kan klare det. Derudover klumpede hans blodplader så meget, at de ikke kunne måles :-s Det bekymrer mig lidt, for jeg vil helst ikke have, at der er risiko for, at han får en blodprop. Laboratoriet sagde, da min dyrlæge snakkede med dem, at de ofte ser det hos katte, så det betyder ikke nødvendigvis noget, og selvom det måske også så klumpende ud i sommers, hvor vi var bange for, at han havde noget med lungerne, kan jeg se på prøven, jeg har fra Skovlunde, der indeholder grafer, at de ikke klumper uforholdsmæssigt meget sammen. Spredningen så pæn ud, synes jeg. Så hans lidt anderledes vejrtrækning, som han i øvrigt stadig har, skyldes altså sandsynligvis ikke en blodprop. Ellers havde man nok også set flere symptomer på det, og Ozzy virker som en frisk og glad kat, når man ser bort fra hans varierende indtag af tørkost.

Kattegræsset er kommet frem igen. Vi håber, det kan hjælpe ham, hvis det er maven, der driller. Det er dog ikke helt nemt at spise græs
uden tænder at tygge med, så jeg må fodre ham med stykker af græs ind imellem, men han er også stædig nok til selv at ville.
Han har heldigvis ikke haft hevet græsset op med rod endnu, som det ses på det her billede fra tidligere kattegræsgufning.

Jeg har i dag snakket med dyrlægen om prøverne, og som hans hvide blodlegemer ligger nu, ville hun godt turde vaccinere ham. Så det vil vi overveje. Og så skal der naturligvis ligge en ny blodprøve efter ca. en måned, så vi ved, om vi kan starte op på interferon. Det er en meget svær overvejelse, det med vaccinationen, fordi vi ikke ved, hvordan det påvirker ham. Vi har også tænkt, om hans pludselige anderledes opførsel, som startede i juni sidste år, hænger sammen med vaccinationen i april. Om hans immunforsvar har været så langt nede efter vaccinationen, at der har været plads til, at mundbetændelsen kunne bryde ud i fuldt flor. Derfor er vi også lidt bekymrede i forhold til at skulle vaccinere ham. Men på den anden side er det heller ikke rart at lade ham gå uvaccineret, for vi er lidt bekymrede for, om han så risikerer at fange et eller andet, når han er i (den indhegnede dog) have. Visse sygdomme er luftbårne, og naboens møgkat kommer jævnligt og stå og hidser sig op foran hegnet.

Vores dyrlæge anbefaler, at vi vender nogle af de her tanker med Jens. Bl.a. om Ozzy skal testes for autoimmune sygdomme, og om det er en god ide at vaccinere. Jens har allerede sagt, at vi godt kan vaccinere Ozzy en måned før, men nu har vi jo tallene, og så kan han forholde sig til dem også.
En overvejelse for os er også, at vi gerne vil stoppe med aloe vera'en for at se, om det gør noget godt for ham, når han nu reagerer med kløe og hårtab ved højere doser. Men hvis den rent faktisk har en positiv effekt på ham også, er det måske en dårlig ide at stoppe med at give ham det og så vaccinere :| Men vi vil gerne se, om han får det bedre generelt af, at vi stopper. Det betyder dog også, at der kommer til at gå endnu længere tid, før vi kan komme i gang med interferonbehandlingen, hvis det er det, vi vil. Fordi vi først over nogle uger skal se, hvordan det går uden aloe vera, og derefter måske vaccinere. Efter vaccinationen skal i hvert fald gå en måned, hvorefter vi igen tjekker hvide blodlegemer, før vi kan komme i gang med interferon. Så det har ærlig talt lidt lange udsigter, det hele, lige nu, som I nok kan se.

Vi kan kun glæde os over, at Ozzy generelt har det okay. Jeg er ikke glad for, at han som i går nogle gange næsten helt går fra kosten, men nu ved vi i det mindste, at det ikke hænger sammen med dårlige nyrer eller lever, og det er en stor lettelse for os! Hans humør er de fleste dage også helt fint, og de fleste aftener vil han gerne være med til at lege, når vi gør det, inden vi sover. Det er et noget hårdt program for os, og vi er først færdige til at slappe helt af, måske 20 minutter før vi slukker lyset for at sove, hvilket påvirker os begge. Men den leg før sengetid giver Ozzy appetit til at starte sit maddøgn på en god måde med en lille portion tørkost. Og det er vigtigt for resten af dagen.

Ozzy i sengen, klar til aftenleg :)

Vi må se, hvad der skal ske med missen. I hvert fald skal vi have styr på betændelsen, så den forhåbentlig ikke kommer igen, og så hans appetit kommer op i niveau igen og forbliver der. Nu må vi sætte os ned i weekenden og samle vores tanker og overvejelser, og så tage dem op med Jens Ruhnau..

Brunsviger - luksusversion

I lørdags fejrede vi min fødselsdag med familien. Vi havde en rigtig dejlig dag, hvor jeg for en gangs skyld kunne slappe lidt af og nyde dagen. Det havde jeg ellers ikke troet, var muligt i fredags, da alt var kaos, men tingene faldt på plads, og vi havde en hyggelig dag med lækkert hjemmebag og spil. Det var rigtig rart at se nogle mennesker igen, for vi har ikke haft overskud og mulighed for ret meget af den slags det sidste halve år, hvor livet har været meget fyldt af Ozzys sygdom. Han spiste faktisk rigtig pænt, selvom der var gæster, så det er jo dejligt, men da det stadig går op og ned med hans indtag af tørkost, skal vi senere på ugen have tjekket blodprøver på ham.

Nu tilbage til lækkerierne. Jeg havde prøvet at planlægge tingene, så jeg ikke skulle gå helt død i bagningen i fredags, så jeg ville bl.a. lave forarbejdet til en brunsviger, som så kunne stå i køleskabet til dagen efter og efterhæve og bages, inden gæsterne kom, så den var lun og friskbagt til at sætte på bordet. Det fungerede rigtig godt, selvom den naturligvis skulle efterhæve lidt længere, end når man ellers bager den, da den er iskold fra køleskabet. Så det skal man lige tage hensyn til, hvis man bruger den metode.

Jeg har tidligere kastet mig over at bage brunsviger, efter Christian har snakket meget om, hvor lækker sådan en er. Jeg har aldrig syntes, det var så tiltalende med brød med kanelsnask på, men efter at have prøvet at bage og spise den her brunsviger, har det gjort den holdning til skamme! Hold nu fast, hvor er den bare lækker! Og de der snaskede huller med ekstra smovset fyld er bare en gudespise!

Da jeg skulle bage brunsviger første gang sidste år, kastede jeg mig ud i Claus Meyers opskrift, da jeg har rigtig gode erfaringer med hans opskrifter på både brød og kage, og han har bare en evne til at gøre kagerne en lille smule mere luksusagtige, hvilket også er tilfældet med hans brunsviger. Han bruger nemlig, modsat mange andre opskrifter på brunsviger, jeg har læst, lidt marcipan i remoncen, og det gør fyldet ekstra lækkert. Derudover er bunden så meget mere lækker og luftig, end jeg kunne have forestillet mig en brødbund, så den her kage er bare et hit! Jeg kan virkelig anbefale, at I prøver at lave den. Der er jo også den fordel, at kagen kan fryses ubagt, efter man har smurt remoncen på og før den skal efterhæve. Eller sætte den i køleskabet nogle dage, før man efterhæver og bager den. Sørg bare for, at dejen hæver til kanten af formen, før du smider den i ovnen. Det er simpelthen så nemt. Kagen smager bedst nybagt, men spiser du af den i nogle dage, så zap lige dit stykke kort tid i mikroovnen, så remoncen bliver lidt lun og let flydende igen. Sådan smager den bedst :)

Skal du lave til mange, kan du lave en dobbelt portion af nedenstående opskrift. Det passer ca. til ovnens bradepande.

Brunsviger (1 alm. bradepande ca. 23x34 cm indvendigt mål)

2½ dl lunkent vand
25 g gær
1 æg
50 g sukker
5 g havsalt
Ca. 450 g hvedemel
38 g blødt smør

Remonce:
50 g marcipan
125 g brun farin
125 g blødt smør
1/4 dl sirup
13 g kanel
Lidt ekstra brun farin til at drysse med

Rør gæren ud i det lunkne vand. Rør derefter æg i. Tilsæt sukker, salt og mel og ælt det sammen. Del smørret i mindre stykker og ælt det ind i dejen. Ælt den godt sammen, til den er smidig og slipper kanterne på skålen. Jeg tilsatte en lille smule mere mel, end der er angivet i opskriften, måske et par spsk. Det gør ikke noget, at dejen hænger fast i bunden, men når du kører den på maskinen, skal den bare slippe skålens kant. Det er en relativt blød dej, så den må godt klæbe lidt. Lad dejen hvile tildækket i 30 minutter

Mens dejen hviler, røres remoncen. Riv marcipanen eller den den i mindre stykker. Put den i en skål sammen med brun farin og smør. Rør det rigtig godt sammen med en håndmikser eller lignende, til det er så klumpfrit som muligt. Rør til sidst kanelen i.

Efter forhævningen af dejen rulles den ud på et meldrysset bord og flyttes over i en bradepande. Min var ca. 23x34 cm (indvendigt mål). En dobbelt portion passer til ovnens bradepande. Du kan smøre bradepanden eller putte bagepapir i. Jeg valgte sidste løsning, da der er mindre svineri ved den, og det er nemmere at få kagen ud af formen, når man lige kan løfte den op.

Brug fingrene til at trykke små fordybninger ned i dejen (som når man bager focaccia). Vær grundig og lav mange huller, da de vil opfange remoncen til lækre, guffyldte huller i den færdige kage! Fordel remoncen over kagen. Jeg brugte en dejskraber til at skrabe den godt ud over hele dejen. Du kan sikkert også bruge en kniv. Drys til sidst lidt brun farin over remoncen. Jeg dryssede det sådan lidt ud over det hele og brugte så dejskraberen til at fordele det lidt mere jævnt.

Nu skal brunsvigeren efterhæve. Lad den stå tildækket et lunt sted og hæve, til den næsten når kanten af formen. Det tager ca. 1 time. Bag derefter brunsvigeren ca. 18-20 minutter midt i ovnen ved 200 grader. Tag kagen ud og lad den afkøle i bradepanden. Server den gerne lun og friskbagt. Den er bedst samme dag, da den hurtigt bliver tør.

Brunsvigeren kan fryses, efter du har smurt remonce på men før efterhævningen. Undlad dog at drysse med det ekstra farin, før du putter kagen i fryser eller køleskab. Når du så skal bage den, skal du bare drysse den med lidt farin og efterhæve den efter optøningen. Du kan også sætte den i køleskabet før efterhævningen, hvor den kan tåle at stå et par dage, før den tages ud til efterhævning og bagning, når lækkersulten kræver brunsviger. Efterhævningen tager lidt længere tid, når kagen har været på frys eller køl, end når du bager kagen på normal vis, da det tager lidt tid, før kage og form har stuetemperatur, men den smager lige så lækkert, som havde du lavet hele arbejdet samme dag :)

Nybagt brunsviger. Man kan ligefrem se luftigheden i brødets krumme. Super flot struktur, og så masser af lækkert snask, uhm!

Hele kagen før udskæring. Fyldt med huller, der har opsøbet den lækre remonce.

På trods af at jeg havde lagt planer om at gøre fredagens bagning så lidt stressfyldt som muligt, endte dagen alligevel i total kaos! Jeg har længe gerne villet bage en særlig tærte og tænkte, at det var en god mulighed at få afprøvet den på, når der nu var så mange aftagere for den i lørdags. Men tingene gik ikke som planlagt. Jeg havde min egen opskrift, men lurede efter en fremgangsmåde på en lignende tærte på en opskrift på nettet, og det skulle jeg aldrig have gjort! Havde jeg brugt min sunde fornuft, havde jeg godt kunnet se, at det skulle have været gjort anderledes. Men altid kiksede, også kagen :( Der havde jeg brugt omkring 4 timer på projektet, så jeg var totalt grædefærdig over resultatet. Ikke mindst fordi al min energi bare var brugt, og jeg intet havde at sætte på bordet dagen efter :( Fik ringet og tudet i telefonen til Christian, som sad på arbejdet, og han lovede at købe lidt ekstra ingredienser med hjem, til hvad jeg nu havde lyst til at bage i stedet. Han kom i øvrigt også hjem med to store buketter roser og overtog oprydningen i køkkenet, den søde mand.

Jeg måtte hurtigt få lavet en ny plan, og endte med at ville forsøge med at lave en kaffebordsversion af min dessert-hindbærtærte, dvs. en udgave, der var noget sødere og kunne blive spist, som den var, uden is eller andet sødt til. Kagen blev en stor succes, heldigvis, og alle elskede den. Så det var held i uheld med det andet projekt. Jeg har dog ikke opgivet den anden tærte, for selvom den blev grim, og lagene flød sammen, smagte den simpelthen så himmelsk, at vi har skåret den ud i mindre portioner og frosset den ned, så der er lækker kage i fryseren til Christian. Det var da en trøst, for så var arbejdet ikke spildt, og jeg ved, at smagen er helt i orden, til når jeg skal bage den igen, og den forhåbentlig ikke kikser næste gang. Hindbærtærten vender jeg tilbage med en opskrift på senere.

Derudover var der brunsvigeren, som I har fået opskriften på her, og de sædvanlige lynboller, som dog først blev bagt, lige inden gæsterne kom. Dem nød jeg rigtigt, for jeg spiser ikke meget kage af hensyn til maven. Men bollerne kan jeg ikke undvære. Havde kogt en ny portion æblemarmelade med kanel, da jeg elsker sådan en bolle med stærk ost og den marmelade. Og så havde Christian lavet sin mormorlagkage, som jeg virkelig elsker. Måtte også snige mig til at spise et stykke, selvom maven ellers helst ikke vil have sukker og andre ting, der er i den kage. Men den er bare så lækker. Han har endda været så sød at afmåle fyldet i lagkagen denne gang, så den får I også en opskrift på her senere :)

Dagen blev brugt på at spise lækkerierne og spille en masse spil. Lige sådan som jeg kunne tænke mig den. Og på trods af, at fredag bare var en katastrofedag, og vi begge var totalt ødelagte af stress og udmattelse, da vi gik i seng, lykkedes det os faktisk at have en rigtig god dag i lørdags. Også uden at jeg blev alt for træt, mens vi havde gæster. Det sker ellers jævnligt for mig sådan nogle dage, så jeg bliver så træt, at jeg kunne sidde op og sove, mens vi er midt i det hele :| Jeg fik en masse fine gaver, alle til køkkenet.

I går var noget af en off-dag. Vi var begge totalt ødelagte af træthed oven på de sidste dage. Det hjalp heller ikke så meget på humøret, at Ozzy igen havde et dyk i hans appetit, men han har også været træt oven på alle gæsterne, tror vi. Vi har dog bestilt en dyrlægetid til ham senere på ugen til blodprøver, så vi får tjekket, at hans nyrer og lever mv. er, som de skal være. Det er dog længe siden, vi har set, at det gør ondt, når han gaber, så det er svært at vide, om det stadig er munden, der påvirker appetitten. Der er stadig rødt i hans områder i munden, så det er ikke, fordi det er helt raskt endnu..
Vi fik lavet lidt i går, selvom vi var trætte. Christian fik vasket de sidste ting fra lørdag op og gået ned med flasker i flaskecontaineren, og jeg fik lavet madplan og handlet ind til den. Jeg var meget syg og skidt tilpas i maven i går, så det var lidt svært, men man er jo nødt til at have noget hjemme og lave mad af. Så nu er planen lavet og handlet ind til, og så må planerne ændres, hvis jeg ikke kan tåle at spise det, der er på dagens menu.

Foderautomaten er godt besøgt, når vejret er koldt og barskt.

I dag er jeg stået op til sne. Det var noget overraskende, at der lå så meget, da jeg stod op, men også dejligt, for jeg elsker sne. Det gør kattene nu ikke, men de har da været ude og lufte pelsen. Jeg startede dagen med at få fyldt op med korn til fuglene i foderautomaten og foran huset, samt ekstra korn og nødder i fuglehuset. Derudover blev der hængt flere fedtkugler ud, og jeg fik lagt æbler ud til solsortene og lidt overskydende brød fra i lørdags. Det sidste har mågerne været for at hente. Det var de ret hurtigt. Jeg har også været en kort tur ude med Phoebe og kameraet. Jeg elsker at skyde billeder af kattene i snevejr, og hun vil næsten altid gerne med ud i haven, når jeg er der. Ozzy stod dog og kiggede på fra vinduet, for han skulle ikke nyde noget! Fik de her dejlige billeder af Phoebe, der syntes, at det var alt for koldt til gå derude og lege model. Faktisk forsøgte hun helst at gå i mine fodspor derude, så der var mindre sne at træde i. Hun er ikke helt dum, den kat ;) Lige nu ligger hun her ved siden af mig på puffen og snorker, mens sneen vælter ned udenfor. Det er nu ret hyggeligt :)

Smukke Phoebe <3 "Er vi snart færdige med at tage billeder, mor?" ;)

Min rutschebanetur med Ozzy

Puha. Synes, at livet føles som noget af en rutschebanetur for tiden. Som jeg skrev i sidste uge, er vi ret bekymrede over, at Ozzys appetit er for nedadgående. Det er noget værre møg. Vi fandt ud af, at han ikke tåler aloe vera-drikken, som han får for sit mundproblem, ret godt. Ikke i større doser i hvert fald. Vi satte ham op i dosis sidste lørdag i et forsøg på at oppe hans immunforsvar til at kæmpe lidt hårdere mod mundbetændelsen, og vi var faktisk stadig lang vej fra den dosis, som man sædvanligvis giver i behandlingsøjemed, men det viste sig, at Ozzy simpelthen taber pelsen af det! Sandsynligvis klør han selv pelsen af, men vi har faktisk ikke set ham klø sig så meget. Uanset hvordan har han mistet en del pels i den periode, vi har haft sat dosen op, hvilket har ledt til slemme hårboller og betydeligt nedsat appetit, så vi skruede ned for aloe vera-dosen i torsdags til et niveau, vi har givet ham siden oktober.

Det hjalp faktisk ret hurtigt, og han fik lidt mere appetit, men det har kørt meget op og ned i løbet af weekenden. Faktisk havde vi aftalt, at vi nok hellere måtte få taget blodprøver på ham i denne uge, da vi i søndags stadig syntes, det ikke gik godt nok. Så i går skulle jeg altså ringe og bestille en tid hos dyrlægen. Da jeg så står op, spiser missen 10 g tørkost over to måltider! 0.o Vi aftaler derfor at vente med blodprøven til næste uge, da han meget hurtigt kommer op i indtag i går. Han når faktisk for første gang længe over 60 g tørkost i løbet af dagen. Jeg supplerer ham op med kattemalt hver dag for at afhjælpe evt. hårboller, og måske gør det også en positiv forskel. Desværre er det dog stadig ikke sådan, at han selv kommer ind og spiser hver gang. Ofte må vi gå ind, hvor han ligger og hviler, og spørge ham, om han ikke vil med ind og spise, og nogle gange går han så med. Vi var bare så glade for, at han spiste så pænt i går.

I dag er det "naturligvis" en anden sag :( Og naturligvis, fordi vi i går ville have bestilt en tid hos dyrlægen til ham, hvilket åbenbart gør, at han spiser helt vildt pænt, så vi udskyder turen til dyrlægen. I dag, hvor vi igenigen tror, at alt er bedre og vi ingen planer om dyrlæge har i denne uge, er hans appetit så igen i bund :( For fanden altså! Lige sådan er det, hvis jeg herinde skriver, at han har det supergodt, så får han det dårligt - og omvendt! Det er naturligvis rene tilfældigheder, men hvor er det bare frustrerende!

Vi kiggede ham i munden igen i weekenden for at se, om der var sket en forværring. Umiddelbart så det ud næsten som lørdagen før, men de to blæner, vi har set i et af problemområderne, som sidste lørdag næsten fremstod som én stor plamage på billederne, så denne gang ud som to. Altså må man gå ud fra, at de er blevet mindre. Det var svært at sige, om han var blevet mere rød i problemområderne, men hvis han var, var det ikke meget. Det er jo trods alt godt nok, men giver også ekstra bekymring hos os i forhold til hans nu mindre appetit, fordi han jo har haft nyretal, der blev ved med at stige tidligere i forløbet, og fordi vi ikke ved, hvordan aloe vera'en på længere sigt påvirker nyrer og lever. Vi ved kun, at hans nyretal var steget med 16, sidst vi havde ham til tjek i november, ca. 6 uger efter opstart på aloe vera. Til gengæld havde han også et stort tilbagefald med mundbetændelsen dengang, og vi ved fra tidligere, at betændelsen påvirker hans nyretal. Så det er jo svært at sige, om aloe vera'en gør noget skidt. Desværre er der nok mange faktorer, der kan lede til nyresvigt, og som jeg efterhånden har skrevet herinde mange gange, sidder den frygt bare så dybt i os efter vores forløb med Putte sidste år. Så man vil jo gerne være på den sikre side og holde øje.

Jeg forestiller mig, at vi alligevel venter til næste uge med at få taget de prøver, nu vi en gang har besluttet det. Både for at se, om hans appetit skulle ske at vende helt tilbage, men også af stresshensyn. Vi får gæster på lørdag, hvor vi fejrer min fødselsdag sammen med familien, og det er i sig selv en stor stresstrigger for mig. Også selvom jeg glæder mig rigtig meget til at se folk og til at hygge en masse og spise lækker mad. Derfor passer det enormt dårligt ind at skulle til dyrlægen tidligt på formiddagen (for at nå at få sendt blodprøver ind samme dag) i løbet af den her uge, da jeg ved, jeg ikke får sovet ret meget op til den dag, og det går også ud over dagen efter, hvor jeg får svar. Så vågner jeg alt for tidligt og sidder med en knude i maven hele dagen, indtil jeg hører noget, og er bare helt ødelagt af udmattelse bagefter. Derfor har vi indtil videre udskudt blodprøvetagningen til næste uge.

Hans manglende appetit i dag, håber jeg, skyldes, at han åbenbart har fået lidt rigeligt kattemalt i går. I hvert fald var maven en lillebitte smule blødere i morges i bakken, har Christian fortalt. Så måske er det det, der stadig spøger? Man kan da håbe... Jeg dropper i hvert fald malten i dag. Og vi har også snakket om helt at droppe aloe vera'en. Hvis han reagerer skidt på det med kløe og irritation af huden, kunne man måske tænke, at hans immunforsvar bruger en masse krudt på at bekæmpe den irritation, selvom den primært burde bekæmpe mundbetændelsen. Det er dog rigtig svært at vide, om han også er meget påvirket af det i den mindre dosis, han får nu, som han har fået siden oktober. Derudover er det måske ikke det mest velvalgte tidspunkt at prøve at stoppe på med alt det, der skal ske den her uge, hvis den rent faktisk er med til at holde mundbetændelsen nede. Men jeg tror, vi vil gøre forsøget i hvert fald i den nærmeste fremtid.

Hele det her forløb - især da den sidste tid - føles bare som en voldsom følelsesmæssig rutschebanetur. Man når lige at tro, at nu går det bedre igen, fordi han spiser rigtig godt om natten mange dage, og måske også i starten af dagen, men så går det ned ad bakke igen, enten senere på dagen eller dagen efter. Samtidig er der vores bekymring for hans generelle helbred, for udsvingene i appetitten må jo have en årsag. Det er ærlig talt rigtig ubehageligt at gå og vente på at skulle have taget den blodprøve. Men det kan simpelthen ikke gøres i den her uge, hvis jeg skal kunne komme igennem fødselsdagen på lørdag og bare få lidt ud af det. Vi håber jo, alt vi kan, at han på magisk vis får sin gamle appetit tilbage igen og spiser rigtig pænt, men som det er nu, er det nærmest umuligt at vide, hvordan i morgen bliver. Det er også noget af det, der gør det her så hårdt. For man går og har lidt ondt i maven over, hvor længe en god appetit holder, og hvornår der kommer tilbagefald med appetit, mundbetændelse og hårboller. Det er voldsomt udmattende at stå i, ikke mindst i denne uge, hvor jeg har så mange andre ting, der fylder i hovedet. Gid, alting dog bare ville falde på plads, så han fik en rigtig flot appetit igen, alt mundbetændelsen helede helt, og at han er en helt rask kat igen. Det er virkelig mit allerhøjeste ønske lige nu.

I weekenden står den som sagt på fødselsdag, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Jeg er gået i gang med at planlægge, hvad der skal bages. Jeg kunne godt ønske mig, at jeg havde nogle flere kræfter og mindre stress, for det ville gøre forberedelserne så meget mere hyggelige. Jeg kan faktisk rigtig godt lide at bage, men jeg bliver bare så uendeligt træt, og det påvirker næsten altid selve dagen. Det er jeg virkelig træt af. Kagemenuen den her gang kommer til at stå på lagkage, som Christian laver for at aflaste mig, en tærte og en bradepandekage. Jeg skal have kogt creme til lagkagen, men det er heldigvis ikke den store arbejdsindsats. Til gengæld kan jeg mærke, at jeg får hjertebanken og bliver skidt tilpas over at tænke på at skulle lave de her ting og få det hele til at falde på plads :( Stress er noget, Fanden har skabt. Er sikker på, at det også handler om situationen med Ozzy, at der er ekstra pres på lige nu. Har brug for et mirakel, så han spiser supergodt igen. Det vil helt sikkert kunne hjælpe noget på det generelle stressniveau.

Billederne her i indlægget er en omgang re-run af Ozzys greatest hits. Jeg får ikke brugt kameraet så meget for tiden, så det er begrænset, hvor mange nye billeder jeg har liggende af ham. Men han er jo stadig lige så smuk og dejlig, selvom han dog må nøjes med en tynd og lidt kedelig pels for tiden.

Super cremede flødekartofler med mornaysauce

Det er efterhånden rigtig længe siden, jeg lavede de her super lækre og cremede flødekartofler, og nu må det være på tide at dele opskriften med jer :)

Jeg laver ellers sædvanligvis flødekartofler udelukkende med fløde, men efter at have smagt nogle flødekartofler til en familiefest, der havde den der ekstra cremede konsistens og med et strejf af ostesauce i smagen, fik jeg lyst til at prøve at lave nogle i samme stil. Og jeg kan godt sige jer, at de blev lækre, de her flødekartofler, uhm! Og de var så snaskede og lækre, som flødekartofler jo skal være med en tyk og lækker cremet sovs.

Jeg må indrømme, at jeg græder lidt indeni, når jeg husker tilbage på, hvor lækre de her flødekartofler var, for desværre må vi nøjes med den sædvanlige slags herhjemme, fordi min mave bare ikke tolererer ostesovsen. Det er jeg virkelig ked af, for de var bare så lækre. Konsistensen er noget mere cremet end sædvanlige flødekartofler. Den lidt tungere sovs gør også, at man spiser lidt færre flødekartofler af den her slags end af dem, der er lavet kun på fløde.

Jeg laver som regel flødekartoflerne i mit lille fad, der er ca. 26 x 20 cm (og 6-7 cm dybt). Det fylder jeg måske 2/3 op (eller lidt mere) med kartofler, hvilket svarer til 6-7 store bagekartofler eller nogle flere mindre kartofler. Men prøv dig frem. Kartoflerne behøver ikke være helt dækket af flødeblandingen, men næsten. Afhængig af hvor mange kartofler du bruger og mængden af yderligere tilbehør, strækker flødekartoflerne til 3-4 personer.

Cremede flødekartofler med mornaysauce (3-4 personer alt efter tilbehør)

Ca. 6-7 store bagekartofler (eller tilsvarende mængde almindelige, ikke nye kartofler)
3 dl fløde 18%
3 dl Karolines Mornaysauce
Salt
4 fed hvidløg

Skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Læg dem i et fad og drys dem godt med salt. Pres 4 store fed hvidløg ud over kartoflerne.

Pisk mornaysauce og fløde sammen og hæld det over kartoflerne. Bag flødekartoflerne midt i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time eller til sovsen er kogt godt ind og er blevet tykkere. Nogle gange kan det godt tage lidt længere afhængigt af mængden af kartofler og størrelsen af fadet. Tjek med en ske, om sovsen er kogt nok ind. Ellers giv den lidt længere.

De færdige flødekartofler, som vi spiste som tilbehør til en skinkesteg.

Jeg er meget overrasket over, hvor mange kommentarer jeg fik på mit sidste indlæg. Det er helt overvældende. Tak for jeres støtte, den betyder meget for mig. Det er faktisk lidt svært at snakke om de ting, der går helt tæt på, især når det handler om sygdomme, der ikke er særligt håndgribelige. Det er en del af mine fysiske problemer jo desværre heller ikke, men jeg tror, at psykisk sygdom stadig er ukendt land for mange, så der flyder en masse fordomme rundt derude om emnet. Det gør det også lidt svært at snakke om, for jeg vil helst ikke sættes i bås med dem, der render rundt og slår folk ihjel eller laver anden farlig kriminalitet, som nok er dem, man hører mest om i medierne, når det handler om "psykisk syge". Det er synd, det er sådan, for vi er lige så forskellige som "raske" mennesker, er jeg sikker på. Anyway. Ville bare lige udtrykke min taknemmelighed for jeres feedback :)

Lige nu sidder jeg og venter med en knude i maven :| Jeg har i dag fået svar fra tandklinikken på min mail, hvor Jens selv har skrevet tilbage og anbefaler interferon ud fra det, jeg skriver. Men der er sket en del siden den mail, jeg skrev i sidste uge, og vi har også fået lavet en video af Ozzys mund, som jeg i dag har fået sendt ham. Jeg har haft ringet til klinikken for at høre mere omkring interferonbehandlingen, men eftersom de har super travlt, ville Jens ringe tilbage, sandsynligvis sent men inden kl 18, fik jeg at vide. Hvis han altså ringer i dag, men det lød til, at det var sandsynligt. Så jeg har siddet hele dagen ved telefonen, og jo nærmere vi kommer på kl 18, jo større føles knuden. Det er faktisk ikke særligt rart. Det er ellers ikke nogen alvorlig samtale, vi skal have, men det er bare ubehageligt at sidde og vente. Der er mange ting, jeg skal have snakket med ham om, så jeg håber, han får tid til at ringe til mig i dag.

Ellers kan jeg berette, at det går virkelig dårligt med Ozzy :( Jeg havde ellers lige opdateret vores egen dyrlæge om, at vi ser tiden an, fordi han spiser så pænt, og fordi videoen ikke så meget kritisk ud. Desværre er hans appetit totalt i bund nu :( Det virker ikke til at være pga. munden, dog. Om det er godt eller skidt, ved jeg ikke. Vi har haft ham sat op i aloe vera fra i lørdags, og søndag kom han af med en enorm hårbolle. Han fælder i det hele taget utroligt meget for tiden. Så meget at han igen tirsdag aften kom af med endnu en enorm hårbolle. Vi har tænkt, at det er pga. pelsen, at han ikke har haft ret meget appetit de sidste dage, men han fik kattemalt i går og har også været i bakken, så problemet er ikke forstoppelse i hvert fald. Der er heller ikke kommet flere hårboller op siden i tirsdags. Det ser ikke meget mere besværet ud, når han spiser, men han har ikke rigtigt lyst til at opsøge maden. Han er faktisk gået næsten helt i stå de sidste dage. Det er ret bekymrende. I dag har jeg sat hans aloe vera-dosis ned igen, og vi overvejer faktisk helt at stoppe med den. I dag har det også slået mig, at det måske er pga. aloe vera'en, at han taber så meget pels. Han har kløet sig ekstremt meget den her vinter, hvor han har været på aloe vera hele perioden. Så vi overvejer at prøve at stoppe helt for at se, om det hjælper på hans kratten og fældning. Man kan jo håbe. Ellers skal vi måske prøve noget allergifoder.

Uanset hvad der skal ske, skal vi i første omgang have ham til at spise igen. Hvis vi ikke får ham i gang snart, skal vi have tjekket hans nyretal. Det er svært ikke at have det i baghovedet, når det har steget tidligere i hans forløb, og han nu mister appetitten. Jeg tror aldrig, vi kommer os rigtigt over det forløb, vi var igennem med Putte sidste år, da vi mistede ham til nyresvigt, så den skræk vil altid sidde meget dybt i os.
Hvad der skal ske, efter han forhåbentlig kommer til at spise normalt igen meget snart (kryds fingre for os, vi har sådan brug for det!), skal jeg have snakket med Jens om. Og Christian og jeg skal have fundet ud af, om vi vil udsætte Ozzy for en interferonbehandling, eller om han skal af med de sidste tænder. Det kommer an på, hvad jeg finder ud af med Jens Ruhnau, og også hvordan Ozzys tal sådan helt generelt ligger. Så lige nu står det sådan lidt hen i det uvisse, hvad der skal ske. Det vigtigste lige nu er dog at få ham til at spise normalt igen. Så må vi tage den derfra.

Jeg var i haven med ham og Phoebe i et forsøg på at skabe lidt appetit hos ham i går (det virkede desværre ikke :( ), og fangede lidt billeder af de to bavianer. Det er dog ikke den store fornøjelse at være i haven pt., når det er så koldt og der er is på klatretræet, og i går var der voldsom larm derude også fra noget træfældning i nærheden. I dag har der heldigvis været lidt mere ro. Nu vil jeg prøve at se, om jeg kan lokke lidt med i ham, inden jeg forhåbentlig hører fra tandklinikken. Her får I til sidst de billeder, jeg tog i haven i går :)

Ozzy, der skjuler sin tynde pels ret godt. Hans vinterpels plejer at være enorm, men i år har han fået krattet meget af
den af, desværre.

Det lykkedes Phoebe at gå på klatretræet, selvom det var belagt med et tykt
lag is på en stor del af platformene.

Tilbageblik på en dag, der ikke blev helt, som man havde håbet...

... for at sige det mildt. Alligevel har det efterladt noget positivt i mindet om den dag, hvilket trods alt er meget rart.

For at løfte sløret for de her kryptiske sætninger kan jeg afsløre, at det handler om min fødselsdag. Jeg havde fødselsdag i fredags, hvor jeg blev 33. De fleste fødselsdage, jeg har haft, mens jeg har kendt Christian, har været nogle særlige dage, hvor jeg har haft ekstra ro og nogle rigtig gode dage, så jeg havde glædet mig rigtig meget til den dag, selvom jeg syntes, den kom alt for hurtigt i år. Var slet ikke klar til, at det skulle være den dag. Men man bestemmer jo ikke selv, hvornår man er født, og det ville jo nok også være meget rart med sådan en dag, når den endelig indfandt sig.

I år var den dog langt fra, hvad jeg havde troet, den ville være. Tror kun, at dagen toppes (på den negative måde) af min 30 års fødselsdag af trælse fødselsdage de sidste mange år, hvor jeg var hundesyg med mavesyre og smerter. Jeg har desværre en tendens til ikke at kunne sove eller at sove meget dårligt, når jeg skal noget "vigtigt" dagen efter. Noget, som jeg har brug for for at have det godt for at kunne komme igennem og være en del af. Det bliver næsten altid spoleret på den måde. Jeg havde slet ikke skænket det en tanke faktisk, for jeg har sovet ret meget og udmærket siden omkring jul. Men jeg havde meget svært ved at sove natten til min fødselsdag, og vågnede op med slem kvalme, mærkelig og ubehagelig følelse i hovedet og bare rigtig ked af det. Christian arbejdede hjemmefra, så vi kunne være sammen hele dage, og havde hentet morgenmad, super flot buket blomster, og der stod fine pakker fremme til mig, da jeg stod op. Jeg måtte dog totalt ignorere, at jeg havde fødselsdag, for jeg kunne simpelthen ikke rumme det, da jeg havde det så skidt. Så jeg måtte udskyde at kigge på de fine ting, han havde klar til mig.

Den super smukke buket, jeg fik af Christian på min fødselsdag. Kan faktisk ikke med billeder vise, hvor smuk den var, men har
gjort et forsøg. Farven er gammelrosa og lidt anderledes, end jeg har fanget her, med små, fine blomster omkring roserne, der gav
buketten et helt særligt flot udseende.

Close-up.

Op ad dagen fik jeg dog spist lidt og fik det lidt bedre fysisk. Jeg var inviteret ud at spise om aftenen, så jeg ville gerne gøre mig fin. Fik et bad og lagde make up og hoppede i kjole og mine nye, fine støvler. Desværre fik jeg brændt al energien af på det. Blev bare så træt og fik det igen skidt. Så det kostede en tudetur, for jeg er så træt af, hvordan sygdom bare skal ødelægge så meget for mig i mit liv :( Det lysnede dog lidt, da Christian var færdig med arbejdet, og vi fik siddet og slappet af med at spille lidt. Jeg fik også pakket mine pakker op fra Christian, der indholdt de fineste gaver. Jeg fik et super lækkert lilla uldtæppe, jeg havde ønsket mig rigtig meget, flere film og serier til samlingen (Ally McBeal-serien på dvd og As Good As It Gets, samt Superbad på blu-ray), og en neglelak, jeg har ønsket mig i flere år, en fra Essie, som Christian har jagtet i butikker i både Roskilde og her i byen. Den kom faktisk først i hus morgenen til min fødselsdag, hvor han var ude og købe blomster og rundstykker. Min faster havde sendt et fint viklearmbånd med stjerner, og fra min far og Marianne var der en pakke med et sjovt, lille spil, som var en før-fødselsdagsgave, da vi ses senere herovre til min fødselsdagsfejring. Men de syntes åbenbart, der skulle være lidt til min fødselsdag, og det var rigtig sødt af dem :) Der var også fødselsdagskort i postkassen fra flere, der havde tænkt på mig den dag, hvilket var rigtig dejligt. Efter vi havde spillet lidt og slappet af, kørte vi til Bone's i Roskilde og spiste lækker mad.

Hjemme igen ville vi sætte os og se en film, men jeg fik valgt en, der fik trigget en masse følelser omkring min mor og savnet af hende, så vi måtte opgive en time inde i den, og jeg endte med at sidde og tude endnu engang. Det er sært. Det er i år 11 år siden, jeg mistede min mor, men alligevel kan det bare gøre så afsindigt ondt. Det handler måske også om, at jeg har fået aktiveret sorgen ekstra ved at sidde og se de gamle billeder igennem (bl.a. dem, I så på bloggen i mit sidste indlæg). Var også bare ked af, at sådan en dag, der plejer at være sådan, at jeg får slappet af og har det rigtig godt - noget bedre end jeg sædvanligvis har det - var den værste dag, jeg har haft rigtigt længe. Og nu var den snart overstået :(

Set lidt mere ovenfra.

De fine små blomster.

Et kig helt tæt på med makro. Ret avanceret blomst, må man sige :)

Jeg tror, at noget af det, der gør det ekstra hårdt, at dagen blev, som den blev, er, at jeg stadig er ret hårdt ramt af stress, og jeg bare har brug for sådan en dag (eller mange), hvor andre tager over og sørger for, at jeg har det godt. At jeg bare skal være der og ikke bekymre mig om noget. Som I nok ved, har der været rigeligt at bekymre sig om det sidste år for os, hvilket gjort, at jeg igen er stressramt og har svært ved at hænge sammen. Det er bare så rart, at nogen tager over. Sørger for, at dagen bliver positiv og jeg får slappet af og har det så godt, som jeg nu kan have det. Så det gjorde mig bare rigtig ked af det, at jeg ikke kunne leve op til det. Det lyder måske barnligt, men min fødselsdag betyder faktisk ret meget for mig på den måde, fordi det som regel er den ene dag på året, hvor jeg kan regne med at have det godt. Så det gør ondt, når det så ender med at blive noget møg.

Det er faktisk ret deprimerende og trist at kigge tilbage på den dag, også for mig nu, men der er alligevel noget positivt, der har sat sig fast fra den dag, nemlig Christian. Han har virkelig anstrengt sig for at gøre dagen så god og rar for mig som muligt, hvilket også giver mig rigtig dårlig samvittighed over, at den så blev sådan, fordi jeg havde det dårligt :( Han tog det dog rigtig pænt, mine tudeture, og var bare sød og trøstende og gjorde sit bedste for at få mig til at hænge lidt sammen igen. Han er mit positive fra den dag. Og det understreger og minder mig om, hvorfor jeg elsker ham så højt. Han er virkelig en fantastisk mand! Jeg var i øvrigt også rigtig glad for at mærke, at så mange havde tænkt på mig på min fødselsdag med kort, små gaver og hilsner. Det lunede meget :)

Lørdag var en noget bedre dag. Vi slappede totalt af, trods en tur i Kvickly. Fik set Golden Globe-uddelingen, hvilket er lidt en opvarmning til Oscar-uddelingen for os, og fik generelt bare hygget og slappet af en masse. Det var en rigtig god dag, synes jeg. I går var lidt mere hård, for det var snart hverdag, og der skulle ordnes nogle praktiske ting, så jeg endte med at blive meget udmattet og lidt trist igen. Men sådan er det åbenbart bare lige nu. Jeg håber, at det må vende i løbet af året, så der igen bliver flere gode dage end dårlige.

Vi fik i weekenden et kig i munden på missen for at se tilstanden af hans problem. Det ser nogenlunde pænt ud de fleste steder, dvs. mindre rødt, selvom det stadig er tydeligt, hvor problemet er, men han har to blæner i et af de røde områder, og det er det, der gør ondt på ham, når han gaber. Vi er ved at køre ham op i aloe vera for at se, om det gør nogen effekt, men ellers holder vi bare øje pt. Det er ikke hver gang, han gaber, det gør ondt, og han spiser pænt, så vi vil gerne se, hvordan det udvikler sig. Jeg har intet hørt fra Tanddyreklinikken på min mail, så jeg må gå ud fra, at deres politik er ikke at svare på den slags. Det har jeg det ærlig talt lidt stramt med, for man kunne jo skrive tilbage, at man helst tager det over telefonen, hvis det er tilfældet, men jeg har intet hørt. Må bare tage det som et tegn på, at de har rigtig travlt. Vi har jo ellers været glade for dem... Jeg har hørt fra vores egen dyrlæge, som også fik en mail fra os, så måske skal jeg lige have orienteret hende igen.

I dag stod jeg op til snevejr. Tøsne dog, men stadig sne. Nu er det desværre gået over i regn, men jeg ser frem til mere sne den næste tid. Det er så smukt, synes jeg, og giver følelsen af at sidde inde i en stor rystekugle, mens fnuggene bare daler :) I går var jeg ude og fylde "kattefjernsynet" op igen. Vi har en foderautomat og fedtnød eller -kugle hængende i buskadset lige foran havedøren. Kattene sidder og spionerer på fuglene og er meget fascinerede over det, når de sidder på dørmåtten og kigger på fuglene gennem kattelemmen. Automaten har dog været tom, siden den blev skilt ad i stormen, og nødden røg også ned. I går fyldte jeg automaten og satte en enorm mejsebold op. I dag har fuglene så opdaget det, så der er igen lidt at kigge på. Lige nu sidder der en rødkælk på mejsebolden. Tidligere har der været nogle flokke gråspurve for at spise korn. Fangede lidt billeder af dem :)

Det er faktisk lidt svært for mig at skrive sådan et indlæg her om noget, der går så tæt på, for jeg kommer til at føle mig ret nøgen og sårbar. Ikke mindst fordi jeg faktisk er lidt flov over, hvordan jeg fik spoleret min egen dag, fordi jeg havde det dårligt psykisk. Men jeg er desværre ikke herre over min egen sygdom, som Christian minder mig om jævnligt, når jeg sidder med selvbebrejdelser over alt det, jeg ikke kan, fordi jeg er syg. Man må bare prøve at få det bedste ud af det, man har at gøre med, og jeg har heldigvis også en masse gode ting i mit liv, selvom det også er hårdt. Det er lidt essensen af mit tilbageblik på i fredags, tror jeg. :)

Lagkage med orangechokoladecreme og hindbær

Om få dage har jeg fødselsdag, så det må være passende med en lagkageopskrift i den anledning. Det er en let videreudvikling af en af mine gamle klassikere, som klart er en af mine yndlingslagkager og en, som fødselsdagsgæster er helt vilde med herhjemme.

I denne omgang blev den dog ikke lavet til min egen fødselsdag men Christians mors lige før jul, hvor vi havde dem oppe til boller og lagkage, eftersom jeg jo som sædvanligt ikke kan tage med ud at spise og fejre hende på den måde pga. mine problemer med at tåle meget forskelligt mad.

Kagen har en let frisk smag pga. appelsinskallen, og drysset med kakaopulver giver den en trøffelagtig følelse at få i munden, hvilket jo er superskønt. Den blev pyntet med chokoladespåner og friske hindbær, hvilket passer rigtig godt til kagen og selvfølgelig også giver den et ekstra smukt udseende :)

Lagkagen skal have lov til at trække i køleskabet natten over, så lav den, dagen før den skal spises. Pyntningen med kakao, spåner og bær skal dog først gøres, lige før den serveres. Den bliver så meget mere lækker og fast i det, når den har fået lov til at sætte sig i køleskabet.

Synes, den blev så fin :) Klart en af de smukkeste lagkager, jeg har lavet.

Lagkage med orangechokoladecreme og hindbær

3 lyse lagkagebunde
200 g mørk chokolade (jeg brugte en med ca. 55 % kakao)
½ liter piskefløde
1 appelsin

Til pynt:
Kakaopulver (den slags, man bager med)
Friske hindbær
Mørk chokolade til spåner

Skyl appelsinen grundigt. Riv skallen fint.

Smelt chokoladen sammen med fløden i en gryde. Hæld derefter væsken i en bøtte. Rør appelsinskallen i. Læg låg på bøtten og stil den i køleskabet, til fløden er gennemkold. Jeg laver som regel fløden om eftermiddagen og samler lagen, inden jeg går i seng.

Når fløden er helt kold, piskes den til stift skum. Læg en lagkagebund på et fad. Fordel lidt mindre end 1/3 af skummet på bunden. Læg en ny bund ovenpå og fordel også her chokoladeskum. Slut af med den øverste bund. Smør resten af chokoladeskummet ud over toppen af lagkagen og langs siderne, så bundene er helt dækket over alt. Pak husholdningsfilm om lagkagen og sæt den i køleskabet til næste dag.

Lige inden servering sies der et tyndt lag kakaopulver over toppen af lagkagen og langs siderne. Lav chokoladespåner ved at trække en meget skarp stor kniv (jeg bruger min kokkekniv) ned ad en plade mørk chokolade. Fordel spånerne på midten af kagen og pynt med skyllede, friske hindbær langs kanten.

Kagen set ovenfra.

Close-up.

Christians stykke, som jeg fik lov til lige at fange et billede af, før det forsvandt ;)

Et kig ind i kagen, efter den var sat på bordet og skåret af.

Ja, der var mange forskellige billeder af lagkagen, men jeg kunne ikke rigtigt begrænse mig :-3 Synes, den var rigtig smuk, så fik taget en del billeder af den. Fik også selv smagt på lidt af den, selvom jeg jo ellers ikke tåler det, og den smager simpelthen alt for godt! Åh, hvor er det snyd, at jeg ikke bare kan guffe løs af sådan en lækker kage. Men Christian og hans forældre nød den, er jeg sikker på :) Der var også lidt til overs, som blev sendt med Christians forældre hjem, samt et stykke til Christian, som han nød til en kop kaffe senere den aften.

Som sagt har jeg fødselsdag senere på ugen. Glæder mig til en rolig dag i Christians selskab med en masse tid sammen og at slippe for at lave mad. Satser på, at vi kører ud og spiser.
Jeg har prøvet at gøre ugen så rolig herhjemme som muligt, så jeg ikke ender med at brænde sammen og være alt for træt på min fødselsdag. Maden i denne uge er planlagt til at skulle tage mindst mulig tid. Mandag stod den på æggekage med pølser samt andet pålæg til rugbrød. Samme dag langtidsstegte jeg en kylling, der havde ligget i saltlage fra dagen før. Den fik vi så kold i går med couscoussalat og hjemmebagt brød (som jeg dog bagte i går). I dag skal jeg have resten af kyllingen med en salat, jeg allerede har lavet, og Christian skal have tortillas med oksekødsfyld og salat. Salaten snittede jeg også i går, så der er ikke så meget arbejde i det, heldigvis. En dejlig nem uge, madmæssigt.

Tidligere på ugen skrev jeg til Tanddyreklinikken omkring Ozzy, fordi vi synes, han virker til at have flere smerter, når han gaber. Jeg har dog ikke fået svar fra dem endnu, og ved egentlig ikke, hvor meget de gør i at svare på mails. Men det er svært at få alt med i telefonen, så ville gerne have det skrevet ned. Siden da har vi naturligvis ikke set ham gabe med de der av-ryk, naturligvis, for sådan er det jo altid. Ligesom hvis man ser katten gøre noget sjovt og får en til at kigge på det, så ligger den bare totalt kedeligt og gør ingenting ;) Det er svært at vide med ham Ozzy, men vi har aftalt at tage et kig i munden på ham i weekenden. Så kan vi også tage lidt billeder af det, som vi kan sende til klinikken. Jeg har vores egen dyrlæge orienteret også, da hun nok skal stå for blodprøver, før der evt. skal noget ny behandling i gang. Så det er status lige nu for det forløb. Han spiser i øvrigt rigtig flot. Har en rigtig god appetit, og det kan man jo kun være tilfreds med :)

Vil slutte af med endnu et par fødselsdagsrelaterede billeder. Da vi var hos min far lige før jul for at bytte gaver, fik jeg lov at låne alle familiebillederne med hjem. Jeg har længe gerne villet se dem igennem og evt. få lavet kopier af nogle af dem, fordi jeg ikke har så mange liggende af min mor, der døde i 2004. Vi har fået kigget en del igennem, og der var mange hyggelige billeder bl.a. fra min fødselsdag som barn. Til min fødselsdag bagte min mor altid en chokoladekage (a la klassens time-kage), som hun skar ud til en kagemand. Sammen pyntede vi den med glasur og masser af slik, og den blev serveret til fødselsdagen, når mine bedsteforældre var på besøg og hvis jeg havde klassen til fødselsdag. Det var simpelthen verdens bedste kage, og jeg nød den bare så meget.

Da min mor var syg af kræft det sidste år, hun levede, og jeg var flyttet hjemmefra (til Albertslund - mine forældre boede i nærheden af Horsens), tog de alligevel turen over til min fødselsdag, selvom min mor havde været indlagt nytåret over med en slem lungebetændelse. Der havde hun bagt den her kagemand til mig, og jeg glemmer det aldrig. Det var simpelthen så sødt og stort af hende og må have krævet umenneskelige kræfter af hende at få bikset den kage sammen i hendes tilstand. Får ærlig talt helt tårer i øjnene over at tænke på det. Hun er virkelig savnet hver eneste dag i mit liv. Gid, man kunne spole tiden tilbage nogle gange og opleve de der dejlige ting sammen med hende igen.

Her er billederne. Jeg har vist næppe deltaget så meget i pyntningen af kagen i den alder (vist hhv. 2 og 3 år), men jeg har været meget i køkkenet med min mor gennem hele min barndom, og det er også fra hende, min store interesse for mad stammer fra :) På begge billeder ses den skønne chokoladekagemand <3