Jule-giveaway: Vind en lækker julegave til din kat!

Nu er det tid! I dag starter julens hyggeligste giveaway her på bloggen <3

Jeg har nogle år efterhånden udloddet en adventskalender til kat her på bloggen, men pga. tekniske problemer har det ikke været muligt i år. Det ser heldigvis ud til, at problemerne er løst, og derfor har jeg mulighed for at lave en jule-giveaway til kat alligevel :) For at fejre det og i anledning af julen har jeg valgt at udlodde hele to fine julegaver! Som sædvanligt er konkurrencen ikke sponseret på nogen måde men en, jeg helt selv står for :) Se nedenfor, hvad de indeholder, og hvordan din kat får poterne i en af pakkerne.



Det kan du vinde:

Der udloddes to fine julegaver til kat, som begge indeholder et udvalg af lækkerier og legetøj.
Når konkurrencen er slut, vil der blive udtrukket to vindere. Neden for billedet kan du læse, hvordan du deltager :)

Sådan deltager du:

1. Like/synes godt om bloggens Facebookside (se nedenfor, hvis du ikke er på Facebook*).

2: Skriv en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller mig navnet på katten, der skal vinde julegaven. Fortæl også gerne lidt om katten - det er så hyggelig læsning :)



Konkurrencen løber til lørdag 16 december kl 12. Vinderne findes ved lodtrækning og vil blive offentliggjort på bloggen samme dag.
Vinderne skal sende mig en mail med sin adresse** senest søndag 17. december kl 16, så jeg ved, hvor julegaven skal sendes hen, så husk at tjekke, om du har vundet :) Melder vinderen sig ikke, vil der blive udtrukket en ny.


* Jeg er klar over, at det ikke er alle, der er på Facebook, og skulle du ikke være det, finder vi ud af det, hvis du bliver udtrukket :) Så er det okay, at du bare følger via bloglovin eller er tilmeldt direkte på bloggen her (tilmeldingsmuligheder findes i højre side af bloggen).

** Der sendes kun til danske adresser.


Jeg håber, at I har lyst til at lege med i denne lille jule-giveaway, og jeg glæder mig til at læse jeres kommentarer :)

1. søndag i advent

Det er efterhånden en tradition, at jeg hvert år her på bloggen viser frem, hvad vores julesokker indeholder hver søndag i advent, og i år er ingen undtagelse :)

Det bliver dog med lidt forsinkelse i dag, da vi i går havde besøg af et par søde mennesker, nemlig opdrætterne, som vi efter planen skulle have haft killing fra. Tingene gik jo ikke helt som de skulle, desværre, men som jeg skrev i mit seneste indlæg, kunne vi godt tænke os at ses med dem, selvom det ikke nødvendigvis var, fordi vi skal have en killing derfra. Vi synes, de er nogle behagelige og rare mennesker, som vi har en del til fælles med, og de kunne heldigvis godt tænke sig at besøge os, så I går havde vi nogle hyggelige timer herhjemme :) Med kaffe og bagværk og snak om alt muligt, ikke mindst om katte. Det er rart at snakke med folk, der kender til den seriøse kattegalskab, vi selv er ramt af herhjemme :D

Nok om vores besøg i går, nu er det tid til at vise frem, hvad der havde puttet sig i vores julesokker i går, 1. søndag i advent :)

Christian får jo gerne en chokoladekalender, og i år havde jeg flottet mig og købt voksenjulekalenderen fra Peter Beier. Christian er vild med chokoladen derfra, så han blev meget glad for den. Det er en ret dyr kalender, men jeg var heldig at få en lille smule rabat, da Peter Beier holdt fødselsdag med gode priser i starten af november :)

Ud over chokoladekalenderen fik han også en Min Ven Katten-skrabekalender. Det er andet år, jeg køber den, og jeg synes, det er sådan et godt formål, så det støtter jeg gerne. Der blev også en kalender til min veninde og mig selv.

Fra hans forældre fik han  derudover en stor, flot Jacobsen adventskalender med masser af chokolade i :)

Som man kan se, er der låger flere steder på Christians store julekalender. I går hev han en pyramidepind ud af siden på  kalenderen til varm chokolade og en miniplade lys chokolade ved siden af. Meget lækkert :)

Lidt julepynt er også altid godt i sokkepakkerne, og jeg kunne ikke stå for de her to søde mus, som også fandt vej til Christians julesok i går :)

I min julesok var der også julekalendere. Jeg kan jo desværre ikke være med på de lækre chokoladekalendere pga. min sarte mave, men en skrabekalender bliver jeg altid glad for. I år har jeg faktisk hele fem stk.! Fra Christian har jeg den traditionelle fra Quick og en med låger, pakkejagt (hvor man skal skrabe feltet indenunder), og derudover har jeg fået en skrabekalender af Christians forældre (den traditionelle), en spejderskrabekalender, som jeg fik af min veninde, Christina, da hun var på besøg hos os for en måneds tid siden, og naturligvis skrabekalenderen fra Min Ven Katten :) Så der er nok at gå i gang med!

Ud over kalendere fik jeg i går også en julefilm af Christian ("Fars fede juleferie" hedder den på dansk) og et par søde snemandssokker af hans forældre :)

Mange superfine ting <3 Det er en stor glæde hvert år at lave pakkekalender for mig. Jeg synes, det er så hyggeligt og det skaber lidt ekstra julehygge og glæde, synes jeg :) I år har jeg også lavet en til min veninde, der er inde i en lidt hård tid.


Jeg hænger lidt i bremsen i dag. Er meget træt oven på besøget i går. Den reaktion får jeg, uanset hvor hyggeligt og rart det har været. Derudover kæmper jeg lidt med dårlig søvn pga. LDN, som jeg startede op på for en uge siden i dag. Eksperimenterer lidt ind indtagelsestidspunktet, og forhåbentlig bliver det lidt bedre med tiden. Christian hjælper mig om natten med at fodre katte, når jeg er oppe for at tage anden medicin, og det hjælper meget i forhold til at kunne sove igen bagefter. Jeg håber, dog snart, søvnen normaliserer sig, for det er synd, han også skal op, når jeg alligevel er oppe... Satser på at stige i dosis i dag, så jeg håber, at de værste bivirkninger holder sig væk. Endnu har jeg været relativt forskånet.

Jeg er så småt i gang med at forberede den giveaway, som kommer her på bloggen meget snart. Mangler at få en ting hjem til pakken, og så snart den er hjemme, bliver konkurrencen skudt i gang her på siden :) Som jeg skrev i det seneste indlæg, er det noget katterelateret. så hold øje med bloggen, hvis du gerne vil vinde! :)

Afslutningsvis får I lige et billede af Phoebe, som ligger, hvor hun også gør nu, nemlig i sin elskede hængekøje ved vinduet i stuen. På billedet her holder hun øje med de julelys, Christian er i gang med at sætte op udenfor :)

De bedste hjemmebagte pebernødder

Det sker nogle gange, når man prøver nye opskrifter af, at man synes, at der mangler et eller andet, eller man ønsker smagen i en lidt anden retning. Det resulterer ofte i nye opskrifter, tilpasset husets smagsløg, hvilket også er tilfældet med den her opskrift. Jeg har nogle gange bagt "Lagkagehusets pebernødder", og selvom de er gode, ønskede jeg at udvikle lidt på smagen.

En af de ting, jeg har ændret på i opskriften, er ret basal; jeg har udskiftet smør med margarine, fordi jeg simpelthen ikke bryder mig om smagen af smør i det meste bagværk. Margarine smager ikke af ret meget i kager, hvorfor jeg helst bruger det, når jeg bager (hey, det rimede! :D). Ulempen ved at bruge margarine er dog, at det ikke indeholder salt, så det kompenserer jeg for ved at putte salt i dejen. Ønsker du at bruge smør i stedet for margarine i opskriften nedenfor, undlad da salt.

Jeg synes, når jeg bruger den sædvanlige opskrift, at krydderierne bliver for intense. Særligt ingefær og kardemomme er virkelig skarpe, mens kanel er mere mild i smagen (jeg elsker kanel!). Derfor var jeg opmærksom på at lave strøgne mål på krydderierne (dvs. ingen top på teskeen, når man måler af), og jeg har skruet en del ned for peberet, så det nu giver en behagelig krydret smag i stedet for at brænde i munden (som det gør hos mig, der er lidt følsom over for den slags).

Jeg tilsatte en smule ekstra kanel, hvilket virkelig gør noget godt for smagen. De her pebernødder er de bedste hjemmebagte pebernødder, jeg nogensinde har smagt! Balancen mellem krydderierne er nu præcis, som den skal være, og det rigtige saltindhold i pebernødderne fuldender smagen helt perfekt :)

Pebernødder - de bedste! (en større dåsefuld)

250 g blød margarine
250 g sukker
1 dl piskefløde
1/3 tsk stødt peber
1 tsk stødt ingefær
1 tsk kardemomme
1 1/3 tsk kanel
3 g fint salt (lige under ½ tsk)
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
500 g hvedemel

Pisk sukker og margarine sammen. Tilsæt fløden og pisk, til massen er ensartet. Afmål krydderierne (strøgne mål) og put dem i en skål sammen med natron og bagepulver. Vend det hele godt sammen. Tilsæt blandingen til dejen og pisk det hele godt sammen. Tilsæt melet og ælt det sammen, til melet er optaget i massen. Dæk herefter skålen over og sæt den i køleskabet en time.

Tag en del af dejen fra og sæt resten tilbage i køleskabet. Rul dejen til en lang, tynd pølse og skær stykker af den, ca. 1 cm brede, så du kan trille kugler, der har en diameter på ca 1-1½ cm. Vær opmærksom på, at dejen flyder ud, når den bages, så pebernødden bliver knap dobbelt så stor som den kugle, du ruller.

Sæt kuglerne på en bageplade med bagepapir (som de er, de skal ikke trykkes flade!) og bag dem ca. 8-10 minutter ved 200 grader, til de er en lille smule gyldne ovenpå og har fået farve under bunden. De færdige pebernødder er meget lysere end dem, man køber i butikkerne, så tjek bunden, hvis du er i tvivl, om de er færdige. Bunden skal være brun og ikke for mørk. Mine får gerne omkring 10 minutter, og jeg vendte bagepladen en omgang halvvejs gennem bagetiden, så de blev lidt mere jævnt bagt.

Læg de færdigbagte pebernødder til afkøling på en rist med et stykke bagepapir ovenpå, så de ikke triller igennem tremmerne på risten. Efter afkøling puttes de i en lufttæt dåse. 

Så er farmors kagedåse fyldt godt op med pebernødder. Heldigt, at de er mange, for der går hurtigt "mus" i dåsen :D

Der kommer meget snart en giveaway her på bloggen for jer, der elsker katte, så følg med. Regner med, at den bliver sat på bloggen i næste uge :)


Der kan ske meget i livet på bare en måneds tid, og det må man sige, det har gjort i mit (vores) liv den sidste måned. Da jeg skrev mit seneste indlæg her på bloggen, afventede jeg at komme til lægen for at snakke med ham om en ny type medicin mod mine smerter, som jeg var klar over, at mange læger ikke vil udskrive. Så det var med nogen nervøsitet, at jeg i starten af november tog turen til lægen. Jeg havde dog et håb, da jeg hos min nye læge har oplevet at blive taget seriøst og har fået en god og tryg behandling. Det gik heldigvis godt. Selvom min læge ikke kender LDN, var han villig til at udskrive det og give den en chance, fordi der er så få bivirkninger, og det på sigt måske kan hjælpe på flere af de ting, jeg går og kæmper med.
Jeg var simpelthen så glad og taknemmelig, da jeg gik derfra, at jeg var ved at tude. Han er virkelig en fantastisk læge, og jeg er så glad for, at jeg endte hos ham, efter min gamle læge gik på pension.

Jeg har så gået og afventet at kunne starte på medicinen, da vi netop har været ude at rejse, og i går startede jeg så på første dosis. Det er noget medicin, man skal være tålmodig med, da det tager lang tid at finde rette dosis, og det tager tid for medicinen at virke, men jeg er tålmodig. Har sovet lidt uroligt i nat, men har endnu ikke de store bivirkninger, så det er jo dejligt :)


Som jeg skrev, har vi lige været ude at rejse. Det var min første rejse nogensinde, hvis man fraregner studieture, da jeg gik i skole. Vi valgte at tage turen, så vi havde den oplevelse med i bagagen, før vi skal have ny kat. Det var jo planlagt til at ske i foråret, som jeg skrev i mit sidste indlæg. Vores ferie var fem overnatninger i Rom. Vi kan begge godt lide at opleve en masse kulturelt, når vi er afsted, så det var jo oplagt. Og vi går gerne nogle km i vores ferie, så der var Rom også et godt feriemål, da det meste ligger i gåafstand i byen.
Ferien startede dog ikke særligt godt. Inden for den første time, vi var i Rom, havde nogen stjålet Christians pung med alle hans kort og alle de euro, vi havde med på turen :( Det påvirkede godt nok humøret meget. Heldigvis havde jeg stadig mit visakort, så vi klarede os mht. penge, mens vi var afsted. Det blev dog holdt meget tæt til kroppen, når vi var ude.
Dagen efter blev ikke bedre, for der fik jeg en mail fra opdrættet, vi skulle have kat fra, at det var gået helt galt med fødslen, så alle killinger i kuldet var døde. Det kostede godt nok nogle tårer den dag, så jeg havde faktisk mest af alt bare lyst til at tage hjem.

Det gjorde vi dog heldigvis ikke. De efterfølgende dage var gode, og vi er hjemme igen med en masse gode oplevelser fra Rom i bagagen. Bl.a. en fantastisk sandwich/delikatesseforretning, som I vil høre mere om herinde på et tidspunkt :) Jeg håber også på at finde overskud til også at fortælle jer lidt om vores rejse sådan generelt.

Vi var bl.a. i Peterskirken, som I kan se i baggrunden. Fantastisk bygningsværk. Kæmpestor (ligesom køen for at komme ind - vi stod i kø
i halvanden time) og virkelig smuk.

Det har påvirket mig en del, at vores kuld døde, og jeg har tænkt rigtig meget på de søde opdrættere, vi mødte i oktober. Det må have været en forfærdelig oplevelse for både dem og Donna (mormis). Mens jeg gik og tænkte det hele igennem, kunne jeg mærke, at jeg ikke kun var ked af, at vi ikke skulle have kat fra deres fantastiske opdræt, men også at vi nu umiddelbart ikke skulle se dem igen. Vores besøg hos dem gik rigtig godt, og vi snakkede i timevis, så vi havde glædet os til at se dem igen. Da vi kom hjem fra ferien, samlede jeg lidt mod og fik skrevet det til dem. At vi faktisk havde set frem til at se dem igen, og at vi godt kunne tænke os at ses igen, selvom det nu ikke var med kat som formål. Det ville de heldigvis gerne, så når vi lige kan finde et tidspunkt, der passer, skal de komme og besøge os til kaffe og kage. Det glæder jeg mig meget til. På den måde kommer der også noget godt ud af en rigtig trist situation.

Når vi nu ikke umiddelbart har nogen kat i kikkerten, går jagten igen. Det er dog ikke nemt. Det er blevet betydeligt sværere at finde interessante killinger og gode opdræt, siden vi fik Phoebe. Så jeg søger lidt rundt ind imellem uden at finde noget af rigtig interesse. Men det kommer jo nok lige pludseligt...
Vi håber at være lige så heldige, som da vi fandt Phoebe, for hun var præcis det, vi ledte efter. Hun var så god og sød en missepige, der virkelig gav Putte livskvalitet, efter vi mistede Mille i 2012, og en god legekammerat for både ham og Ozzy, samt en sød kælemis (dog mest for mig).

Vores lille "englebarn" :D En sjov lysspejling gav i søndags det her billede. <3 Hun er dog generelt en fræk og lidt uartig kat, så jeg ved ikke lige,
hvad man skal lægge i den "glorie" der ;) Pappet i vinduet ryger i øvrigt nu, da Ozzy igen kan være i solen, nu den ikke er så skarp mere :)

Det bliver alt herfra i dag. Skal i gang med dagens praktiske gøremål. Husk at holde øje med bloggen, hvis du vil have chancen for at vinde noget dejligt til din kat :) Jeg glæder mig rigtig meget til at sætte konkurrencen i gang. Håber, I har lyst til at deltage. :)

Kærnemælkshorn med marcipan

Der er ikke meget, der er mere hyggeligt i det kolde, ruskende efterårsvejr end at gå en tur i køkkenet og bage noget lækkert, som kan nydes til en kop varm kakao, mens man sidder og hygger under et lunt tæppe i sofaen :)

Det er netop sådan et vejr lige pt., så i dag får I opskriften på nogle fantastisk lækre kærnemælkshorn med marcipan. De er supergode og meget fryseegnede, hvilket er en god ting, for så kan man hurtigt tage et lækkert kærnemælkshorn op af fryseren og lige lune det lidt i mikroovnen. Så er de næsten som nybagte igen!

Hornene smager dejligt drysset med lidt rørsukker eller perlesukker. Det glemte jeg desværre denne gang, hvor jeg skulle tage billeder til bloggen, men jeg kan varmt anbefale at gøre det :)

Kærnemælkshorn med marcipan (20 stk.)

450 g mel
275 g margarine (eller smør)
2½ spsk sukker
Et nip salt
2 dl kærmemælk
10 g gær

Remonce:
100 g margarine
100 g sukker
100 g marcipan

Derudover:
1 sammenpisket æg til pensling
Lidt finthakkede mandler til drys
Evt. lidt rørsukker eller perlesukker til drys, hvis du har lyst


Smuldr margarinen i melet, til den er helt findelt, rør sukker og salt i.

Rør gæren ud i den kolde kærnemælk og hæld det i melblandingen. Saml dejen uden at ælte den for meget. Den skal kun lige hænge sammen. Dejen skal virke sammenhængende i konsistens og må ikke virke for tør. Gør den det, saml den da forsigtigt med en smule ekstra kærnemælk, igen uden at ælte for meget i dejen.

Dæk skålen til med husholdningsfilm og stil den i køleskabet mindst 5 timer, men gerne natten over.

Til remoncen æltes marcipanen sammen med sukkeret og margarinen æltes i. Den skal kun lige samles, så den er ensartet.

Efter turen i køleskabet, deles dejen i to stykker. Rul hvert stykke til en kugle uden at håndtere dejen for meget (min dej er sædvanligvis formet som en kugle, når den lægges i køleskabet, så jeg skærer den bare igennem på tværs :) ). Mens du ruller den ene kugle dej ud, lægges den anden tilbage i køleskabet.

Rul hver kugle ud til en stor cirkel, ca ½ cm tyk. Du behøver ikke at bruge særligt meget mel ved udrulningen, da den kolde dej ikke hænger i bordet og kagerullen på samme måde som en dej på stuetemperatur. Undgå at "lappe" dejen under udrulningen og at trække i den da det kan få hornene til at revne under bagningen. Rul i stedet kun med kagerullen og løsn evt. bare dejen lidt undervejs, hvis nødvendigt.

Del cirklen i 10 stykker på lagkagemåden, så du står tilbage med 10 trekanter.

Fordel en stribe remonce på hver trekant ved den brede ende uden at lægge det helt ud til kanten. Rul hornene omkring remoncen. Læg hornene på en bageplade med bagepapir. Pensl dem med sammenpisket æg og drys med hakkede mandler.

Bag kærnemælkshornene i ovnen ca. 12-15 minutter ved 200 grader, til de er gyldne og har fået farve under bunden. Server dem lune.

Kærnemælkshornene er fryseegnede. De kan efter optøning varmes kort i mikroovnen.

På dejtrekanterne lægges en lille pølse af remonce (lidt rigeligt fik jeg på her, dog. Kan anbefale lidt mindre, da remoncen så ikke så nemt flyder
ud af hornene under bagningen).

De færdige kærnemælkshorn. Husk at drysse dem med lidt rørsukker eller lignende også ;)

Der er ikke sket så meget på smertefronten, siden jeg skriv mit sidste indlæg her på bloggen. Jeg har opgivet flere ture til akupunktøren, da jeg ikke følte, at det havde nogen virkning på mig. I mellemtiden er jeg blevet en del af et par smertegrupper på Facebook og har haft kontakt til søde Charlotte via bloggen, og det har givet mig mod på at prøve LDN, hvis ellers min læge vil udskrive det til mig. Det må tiden vise.

LDN er en type medicin, hvor indholdsstoffet i mange år er blevet brugt til at behandle opiumsafhængighed mm, men i små doser har det en rigtig god virkning på bl.a. smertetilstande, så jeg håber, at det kan hjælpe mig. Det virker ved at undertrykke kroppens endorfinproduktion nogle timer, hvorefter kroppen vil producere mere end normalt. Det er virkningen i pillerne. Det er dog svært at finde den rette dosis, da der er stor forskel på, hvor meget endorfin, folk producerer, så det tager tid at finde det rette leje. Til gengæld er der betydeligt færre bivirkninger end hos Gabapentin, som ellers var det, der var næste skridt for mig, så jeg er meget spændt på, om min læge er med på ideen. Jeg har en tid i november, og så må vi se, hvad han siger til det.


Som jeg skrev i mit sidste indlæg, har vi haft Phoebe forbi Tanddyreklinikken, hvor hun fik ordnet tænder og taget en biopsi af et meget rødt område. Der var heldigvis intet at finde i biopsien, og i går tog jeg et forsigtigt kig i munden på hende. Området er stort set helt normalt i farven igen, så hun har haft skadet tandkødet på en eller anden måde, så skaden var midlertidig. Det er jo dejligt, for så slipper hun for yderligere tiltag med munden. Mange katte har tandproblemer, men de viser sjældent, at det gør ondt, før det er uudholdeligt, så det er godt at holde øje med deres tandsundhed. :)

Apropos kat er vi endelig nået dertil, hvor vi kigger efter kat nr. 3 igen. Det er det rette antal for os, men vi har måttet udskyde at få ny kat, efter vi mistede Putte i 2013, fordi Ozzy meget kort tid derefter udviklede kronisk mundhulebetændelse. Det har været en sej kamp at få det under kontrol, og jeg har haft mine problemer med armene, men nu har Ozzy det meget bedre, og vi har overskud til at få et nyt familiemedlem.

For os handler det om at finde en ven til Phoebe, som hun kan hygge og putte med, da hun virkelig savner det. Da hun er 5 år nu, er det på høje tid, da maine coons desværre ikke har den højeste gennemsnitslevealder. Men vi håber, at hun er her mindst 10 år endnu, selvom statistikken ikke helt er med os. Kan ikke forestille mig livet uden Phoebe, som er udpræget min kat. Hun giver mig så meget kærlighed hver dag og er en fantastisk kat.

Vi har i første omgang kigget efter en norsk skovkat, da Putte havde udpræget skovkattesind, selvom han ikke var med stamtavle, men efter nogle ugers overvejelse er vi kommet frem til, at det bedste for os og Phoebe er at få en maine coon igen. Den race er meget social kattene imellem, så der er større chance for, at det bliver den hyggemis, Phoebe ønsker sig ved at vælge maine coon igen.

Vi har kigget mange opdræts hjemmesider igennem for at se, hvordan de er og for at se, om der var killinger på vej, og den største interesse faldt på et opdræt, hvor de er meget grundige med at teste for de genetiske sygdomme, som ligger til racen. Det betyder meget for os, at der er fokus på det, fordi vi har været så plaget af forskellige ting med vores katte, så for at udelukke så meget, man nu kan, kigger vi efter den slags ansvarlige opdræt.

Opdrættet havde planer for en parring, så vi skrev til dem for at høre ad, hvordan det gik med den. De meldte hurtigt tilbage, at parringen havde fundet sted, og de gik og ventede på at se, om der var gevinst. De ville skrive, når de vidste mere. Vi hørte fra dem igen for ca. en uges tid siden, og Donna, som mormis hedder, er drægtig. Vi aftalte, at vi skulle komme og besøge dem, og det var vi så denne weekend. Besøget gik supergodt.  De var supersøde, og vi fik svar på en masse spørgsmål og hilst på de fleste af husets dejlige katte. Vores gode indtryk af opdrættet blev kun styrket af besøget, og nu har vi aftalt med opdrætterne, at vi hører mere, når Donna har født midt i november. Vi har også aftalt, at opdrætterne finder ud af hvilken af killingerne, som passer bedst ind hos os. Det er noget, der bliver vurderet, når killingerne bliver ældre og får lidt personlighed. Så i første omgang går der noget tid, før vi ved hvilken kat, der skal flytte ind her. Vi ved bare, at det sandsynligvis enten bliver en tortie eller en rød kat, da det er nogle af de mest sandsynlige farvekombinationer, der kommer ud af den parring :)

Killingerne er klar til at flytte hjemmefra i marts, så der går noget tid, før Phoebe får selskab. Men så har vi jo noget at glæde os til. Og vi kan glæde os til flere besøg i opdrættet, når killingerne kommer til verden og bliver gamle nok til, at vi kan komme forbi.

Ved besøget i weekenden havde vi fornøjelsen af bl.a. at hilse på begge forældre, og mormis Donna, som lå fuldstændig klistret til vores ben (især hos Christian), da vi var der <3 Hun stod endda op og gik ud for at spise, hvorefter hun kom direkte ind til ham igen. Hvad siger I så? Det er da vildt :) Hun er en skøn kat, og vi håber, at det kan smitte lidt af på killingerne. Christian ønsker sig også en kat, der gider ham, så det ville være dejligt :)

Til slut får I lige et billede af Donna, der ligger og slænger sig på Christians ben i lørdags <3

Opgivet - min kamp mod smerterne

Det er blevet tid til et lille pip herfra efter næsten to måneders pause på bloggen. Der er sket meget i mellemtiden, som har gjort, at jeg hverken har haft mulighed eller den helt store lyst til at blogge, og det kommer til at være emnet for dagens indlæg. Jeg har også nye opskrifter til jer, men dem får I en anden dag :)

Da jeg sidst skrev et indlæg her på bloggen, sad jeg og ventede på at skulle til lægen for at få svar på den seneste undersøgelse i en lang række vedrørende mine smerter i armene, nemlig en MR-scanning af nakken, efter en nerveledningsundersøgelse havde peget på, at problemet kunne komme derfra. Som jeg skrev, kendte jeg allerede svaret, og var noget spændt på, hvad min læge ville foreslå, om noget.

Han måtte med tydelig beklagelse i stemmen fortælle mig, at mulighederne for at finde ud af, hvorfor jeg har det sådan, er ved at være udtømte. Det eneste, man kunne, var at lave de samme undersøgelser igen, men det giver ingen mening. Slet ikke, når de er så forholdsvis nye. Så jeg må leve med, at jeg måske aldrig får at vide, hvorfor jeg har det sådan her.
Da jeg sad hos ham og fik svaret, jeg nok egentlig havde forventet, kom det på ingen måde som et chok. Jeg havde heller ikke kunnet se, hvad man nu kan gøre, når ingen undersøgelser viser noget klart svar. Så jeg tog det ret pænt, mens jeg sad der. Vi aftalte, at jeg kunne prøve at starte op på Gabapentin, som er en type epilepsimedicin, som man også behandler nervesmerter dem, når det lige passer mig at begynde. Det kræver lidt af et tilløb, da der er en del bivirkninger ved det, som bekymrer mig.

Da jeg gik derfra, ringede jeg til Christian og fortalte svaret fra lægen. Det var faktisk først der, det rigtig slog mig, hvad det betød; nu var jeg i realiteten opgivet. Ingen kan finde og afhjælpe årsagen til mine smerter. Herefter ramte jeg lidt af et hul, psykisk, i en tid. Det slog alligevel hårdere, end jeg havde troet, da jeg først fik beskeden. Følelsen af at være opgivet af alle læger (og jeg har været forbi en del forskellige læger gennem det seneste halvandet år til forskellige undersøgelser) er virkelig forfærdelig :( Føler mig totalt hjælpeløs.

I den efterfølgende tid arbejdede Christian sammen med en kollega, som han delte den nedtrykkende nyhed med. Kollegaen fortalte om en kinesisk akupunktør i Næstved, som nærmest hele hans familie havde opnået mirakler ved at gå hos. Christian fortalte det til mig og spurgte, om det var noget, jeg ville prøve. Det kom lige i den periode, hvor jeg havde det rigtig skidt over beskeden fra lægen, og min reaktion på spørgsmålet overraskede selv mig. Jeg blev rigtig ked af det, fordi jeg tidligere har været igennem akupunktur hos min fysioterapeut, uden det har haft nogen virkning, og jeg følte bare ikke, at jeg kunne klare endnu en skuffelse oven på beskeden fra min læge.

Efter at have tygget på spørgsmålet nogle dage sagde jeg ja til at prøve det, fordi Christians kollega også havde prøvet akupunktur tidligere, hvor det ikke havde virket, og det alligevel virkede hos den kinesiske akupunktør, og fordi jeg gerne vil afprøve alt, jeg kan, før jeg prøver medicinen.
Jeg fik en tid hos akupunktøren efter et par uger, og vi kørte den lange tur til Næstved. Desværre startede behandlingerne rigtig dårligt, da jeg kom til at ligge på en dum måde med armene, og fordi der nærmest ingen kommunikation var fra ham, vidste jeg ikke, at jeg blev efterladt på den måde i over en halv time :| Det satte efterfølgende gang i de værste smerter, jeg har haft i mine arme (albuer og omkringliggende sener), næsten siden de her problemer startede for mig. :( Det har været en virkelig streng tid, hvor jeg intet har kunnet, heller ikke blogge, så jeg har gået rigtig mange ture for at lindre smerterne.

Efter den her uheldige gang hos akupunktøren gik jeg tre gange yderligere, uden jeg syntes, der var en større helende effekt, end jeg fik med mine mange gåture og passen på, så vi blev enige om, at hvis der var en effekt efter gang nr. fire, skulle vi bestille en tid igen efter et par uger. Det er ca. der, vi er nu. Det er lidt som hønen og ægget med smerterne og bedringen af dem, for jeg aner reelt ikke, om behandlingen har haft en effekt, eller det kun er mine egne anstrengelser, der har virket. Så jeg ved endnu ikke, om vi kører derned igen. Køreturen er i sig selv rigtig streng for arme og ryg, så det hjælper ikke ligefrem på tingene. Det tager 75 minutter hver vej, hvilket er lang tid, når man kun kan sidde i én stilling.

Jeg er efterhånden nået til et sted, hvor jeg har indset, at det ikke bliver miraklet for mig. Desværre. Det havde ellers været fantastisk. Vi overvejer at give kraniosakralterapi en chance også, da det er en ret blid behandling efter sigende, og mine smerter måske har rod i eller styrkes af mine problemer med nakke og ryg. Jeg har ikke den store forventning om, at det gør en afgørende forskel, men det er vigtigt for mig ikke at give op og blive ved med at forsøge at prøve ting. Selvom lægerne har givet op, har jeg ikke!

Så det er der, jeg står nu i mit forløb. Ud over det ovenstående, der har fyldt en del, har vi også haft Phoebe til tjek hos Tanddyreklinikken, hvor hun fik taget en lille fortand pga. resorption og en biopsi af tandkødet over en ellers pæn tand, da det så mistænkeligt ud. Biopsien har jeg lige fået svar på i dag, og det så fint ud. Intet ondartet. Tandkødsbetændelse, ikke samme type som Ozzys mundhulebetændelse. Om et par uger skal vi vurdere farven på tandkødet igen, og ser det ikke så pænt ud, skal vi prøve et nyt naturprodukt, som sprayes på tandkødet to gange om dagen. Så vi må se. Håber, vi slipper for det, men det er godt at vide, at muligheden er der.

I går var vi hos tjek af såret efter biopsien hos egen dyrlæge, og det er groet fint sammen, så nu kan vi slippe for at blende vådkost til Phoebe. Hun får lidt vådkost nogle dage mere, før vi fører hende tilbage på det tørre. Så tingene er på vej tilbage til normalen.

Som nogle af jer har opdaget, har jeg stadig problemer med Facebook, der blokerer mine links til bloggen, når jeg poster dem på Facebook, og det har helt klart også været med til at holde mig fra at blogge. For jeg bliver simpelthen så frustreret, stresset og ked af det, hver gang det sker, så jeg har efterhånden slet ikke lyst til at blogge mere :( Det er virkelig et problem for mig, og der er intet hul igennem til Facebook. De fjerner blokeringen, når jeg gør opmærksom på, at de ved en fejl igen har blokeret, men den bliver aldrig fjernet permanent, så den kommer tilbage, så snart jeg poster noget.

Men bloggen her er en stor del af mit liv, og jeg vil holde liv i den! Jeg vil dele mine opskrifter, fotos, historier om kattene og de gode og mindre gode ting, der fylder i mit liv med jer, så jeg prøver at hænge på. Jeg håber på et tidspunkt at få det så godt igen, at jeg kan bage og lave mere nye, spændende ting i køkkenet, og ikke mindst blogge som i gamle dage, hvor jeg skrev om alt og intet her på bloggen, så jeg håber, I stadig har lyst til at hænge ved, selvom der er lidt længere mellem indlæggende herinde. :) Jeg har i hvert fald ikke glemt jer, og der kommer løbende nye opskrifter fra mig.

Sprøde osteboller med hvidløg

Der har været meget stille her på bloggen de sidste måneder, som I måske har bemærket. Det skyldes bl.a., at vi har holdt tre ugers dejlig ferie og haft meget travlt generelt både før og efter, og så har der været rod med bloggens facebookside, hvilket jeg vil fortælle lidt mere om senere i indlægget.

Først får I dog opskriften på nogle superlækre sprøde osteboller med hvidløg, som jeg bagte for et par måneder siden til Christians madpakke. Nogle dage har han ikke tid til at spise frokost i kantinen på arbejdet, så på de dage er det dejligt lige at kunne hive en lækker bolle op af fryseren og tage med.

Bollerne her er af focaccia-typen med en luftig bund, og de har en dejlig, diskret smag af hvidløg og god smag af ost. Til bollerne her har jeg valgt at bruge tre forskellige slags ost til toppingen, da jeg synes, de her oste komplementerer hinanden rigtig godt til bollerne. Mozzarellaen giver en lækker, blød konsistens, cheddaren noget syrligt indspark og granoen (parmesanagtig ost) bidrager bl.a. med en god nøddesmag.

Helt nybagte eller genlunede i ovnen er de lækkert sprøde, men de kan også sagtens lunes i mikroovnen, hvis det skal gå lidt hurtigt. Så bliver bunden bare ikke sprød. Smagen er dog stadig rigtig god :)

Sprøde osteboller med hvidløg (8 stk.)

25 g gær
3 dl vand
1 tsk salt
1 spsk olie
100 g durummel
Ca. 340 g hvedemel

Fyld:
75 g smør
2 fed hvidløg
½ potte persille (ca. 3 spsk)
1/4 tsk groft salt
115 g revet mozzarella
80 g revet cheddar
20 g revet grano (eller parmesanost)


Rør gæren ud i lunkent vand og tilsæt salt og olie.

Rør durummelet i, og tilsæt 300 g af hvedemelet. Ælt herefter hvedemel i, lidt ad gangen, til din dej slipper kanterne af skålen, hvis du bruger en køkkenmaskine, eller når den er til at håndtere uden at klistre for meget, hvis du laver den i hånden.

Sæt dejen til forhævning tildækket et lunt sted i 1 time.

Slå luften ud af dejen på et let melet bord og tril dejen til en pølse. Del pølsen i 8 stykker og tril hvert stykke dej til en kugle.

Fordel en lille smule mel på køkkenbordet og hav lidt på fingrene, mens du trykker dejkuglerne flade, ca. 1 cm tykke. De trækker sig lidt sammen, når de flyttes over på bagepladen.

Lad bollerne hæve tildækket i 20 minutter.

Imens laves fyldet. Smelt smørret og rør det sammen med presset hvidløg, finthakket frisk persille og salt.

Bland osten sammen i en skål.

Når bollerne er færdige med at hæve, trykkes fordybninger i dejen med fingrene. Fordel 2-3 tsk af hvidløgssmørret over hver bolle, så persillen lægger sig i hullerne. Fordel det herefter lidt bedre ud over bollen med en pensel. Drys til sidst med ost. Mine boller måtte på to bageplader, da de ikke kunne være på en. Vent med at prikke huller i og pensle bollerne på bageplade nr. 2, til lige før den skal i ovnen. De kan godt tåle at stå og vente på, at bollerne på bageplade nr. 1 bliver bagt færdige :) Lad dem blot hæve det længere, stadig tildækket.

Bag bollerne midt i ovnen ved 200 grader i 10 minutter. Flyt dem herefter ned på nederste ribbe i ovnen og bag videre i 5 minutter. Hvis du ikke ønsker din ost brun, skal du her lægge et stykke sølvpapir hen over bollerne. Bag dem herefter, til de er gennembagte, ca. 5-8 minutter.
Bagetid i alt ca. 20 minutter.

Du kan tjekke, om bollerne er færdige, ved lige at vende en om og banke den under bunden. Lyder det hult, er den gennembagt. De færdige boller vil derudover også have fået lidt farve under bunden :)

Lad de færdige boller køle af på bagepladen, før de puttes i poser og opbevares i køleskabet eller fryses ned. Når du skal servere dem igen, varm dem da kort nederst i ovnen ved 200 grader, til bunden er sprød, alternativt ganske kort i mikroovnen, til bollen er lun. Bruger man mikroovnen, bliver bunden dog ikke sprød.

Når de flade boller har efterhævet, pensles de med hvidløgssmør og drysses med ost.

De færdige osteboller.

Som jeg nævnte først i indlægget, er en af årsagerne til stilheden herfra, at der har været rod med bloggens facebookside. Det startede for ca. 4 uger siden. Jeg havde delt en opskrift i de madgrupper, jeg deltager i på Facebook, og tilsyneladende skete der en fejl, så indlægget blev postet to gange i hver gruppe. Det opdagede jeg dog først, da jeg dagen efter stod op til at finde mine indlæg slettet og bloggens URL blokeret på Facebook pga. mistanke om spam. Det værste var faktisk, at Facebook havde slettet alle opslag med links til bloggen på bloggens facebookside, så den nu var helt tom! Efter at have kæmpet med at få kontakt til Facebook, gav de mig medhold i, at adressen ikke var farlig eller spam og genoprettede mine indlæg. Desværre havde de ikke helt udbedret fejlen, for da jeg tre dage senere svarede på en forespørgsel om en opskrift i en af mine madgrupper med et link til bloggen, blev bloggen blokeret igen.

Det har virkelig været frustrerende, ikke mindst at skulle finde ud af at få kontakt til Facebook, som man ikke kan kontakte direkte. For ca. tre uger siden, efter dage hvor bloggen har været blokeret på Facebook, blev blokeringen hævet igen, og indlæggene på bloggens facebookside kom igen. Jeg har efterfølgende holdt en pause med at dele links til bloggen derinde, også i madgrupperne for lige at give det hele lidt ro. Det har også betydet, at jeg ikke har udgivet noget herinde, da lysten til at arbejde med bloggen har været helt i bund pga. alle problemerne. Nu tager jeg chancen og håber, at jeg kan dele opskriften her på bloggens facebookside senere, uden bloggen igen bliver blokeret. Jeg har sat bloggen op til at køre https (mere sikkert end http), så jeg håber, at det hjælper i forhold til Facebooks automatiske sikkerhedssystem, der har været problemet i den her sag. Vi må se. I hvert fald kan I forvente at se opskriften her på bloggens facebookside senere i dag :)

Særligt smuk valmue i vores have.

Vi har som sagt også holdt ferie i perioden, siden jeg skrev sidst. Vi har overnattet på hotel a to omgange i ferien. Først i Middelfart og derefter i Maribo, hvor vi begge steder har haft dejlige naturoplevelser. Det har været virkelig skønt, og når jeg har kigget på vores billeder, håber jeg at kunne vende tilbage og vise jer lidt mere af det, vi har oplevet :) Selvom mine arme stadig er skøre, har jeg fået taget en smule billeder, primært med telefonen, men også lidt med kameraet. Christian har også haft kamera med, så heldigvis har vi billeder nok fra vores dejlige ferier. Mere om vores ferie senere :)

Lige nu sidder jeg og venter på at skulle en tur til lægen. Over de seneste måneder har jeg fået lavet flere undersøgelser af nakken, efter jeg i min seneste nerveledningsundersøgelse af armene fik at vide, at nervepåvirkningen kom fra nakken. Først kom jeg til en røntgenundersøgelse, der intet viste. Næste undersøgelse var en MR-scanning, som jeg også ved, ikke viste noget som helst (har jeg set, når jeg logger ind på sundhed.dk). Det er faktisk den, jeg skal snakke med min læge om i dag. Han har haft nogle ugers ferie, så jeg har måttet vente med at vende resultatet med ham. Det skal vi så snakke om i dag og om, hvad der så skal ske. Det er jeg ret spændt på.

Det er i det hele taget noget frustrerende, at ingen kan finde ud af, hvorfor jeg har de her smerter. Det virker som om, alle de læger, jeg snakker med, har hver deres teori om, hvad der er galt, og jeg aner ikke, hvilket ben jeg skal stå på. Undersøgelserne viser ingenting. Der kan godt være nervepåvirkning af armene, som stammer fra mit piskesmæld, men piskesmæld er ikke noget, der kan påvises ved røntgen, MR mv. Og påvirkningen kan have været der, før smerterne opstod. Det er ikke sikkert, det er årsagen til problemet. Derudover er det langt fra sikkert, at nerveledningsproblemerne er skyld i smerterne oven på underarmene, hvor de værste smerter sidder. Så det er svært at vide, hvad der foregår, eller hvad der skal ske fremadrettet mht. behandling og evt. yderligere undersøgelser. Må bare vente og se.


Nu må jeg vist hellere slutte, for jeg har lige nogle ting, der skal nås, før jeg skal afsted til lægen. Kan I have en rigtig dejlig dag :)

Chokoladetrekant

I dag får I opskriften på noget særligt lækkert, som jeg har glædet mig utroligt meget til at dele med jer, nemlig opskriften på hjemmelavet chokoladetrekant. Jeg har gået og fiflet med ideen gennem flere år uden at gøre mere ved det, men det blev der i foråret lavet om på, da jeg endelig fik taget mig sammen og lavede en opskrift :)

Chokoladetrekant er en storfavorit fra bageren; wienerbrødsdej lagt sammen med masser af lækkert fyld af remonce og creme og til sidst afsluttet af et lag chokoladeglasur på toppen, uhm! De seneste år har der dog været en tendens - i hvert fald her i byen - til, at chokoladetrekanterne bliver tyndere (mindre fyld) og der er for lidt glasur på, hvilket er superærgerligt. Så da jeg skulle lave min egen chokoladetrekant, sørgede jeg for, at der var rigeligt fyld i og et tilpas lag glasur på til at afslutte :)

Min hjemmebagte chokoladetrekant er af en lidt anden kvalitet end den, man køber. Den er noget tykkere, da der er godt med fyld i og jeg ikke har sparet på wienerbrødsdejen. Derfor rækker den også til flere end en sædvanlig chokoladetrekant fra bageren, da der virkelig er gods i :) Derudover er der naturligvis marcipan i fyldet, når jeg laver den, hvilket gør den lidt ekstra lækker.

Chokoladetrekanten blev nydt til vores Oscar-aften i slutningen af februar samt dagen efter, hvor Christians forældre var forbi til en kop kaffe. Den var en stor succes og faktisk ret simpel at lave, synes jeg, så det er absolut ikke sidste gang, den bliver lavet herhjemme :) Derudover fik jeg jo udarbejdet en præcis opskrift, så nu bliver det ekstra nemt næste gang ;) Jeg kan varmt anbefale denne lækkerbisken. Lad jer ikke skræmme af wienerbrødsdejen; det er faktisk nemmere at lave, end man lige skulle tro :) Under opskriften kan du se en billedguide i, hvordan chokoladetrekanten skal samles med remonce og creme.

Chokoladetrekant

25 g gær
1 1/4 dl kold mælk
1 æg
Ca. 250 g hvedemel
25 g margarine
1 spsk sukker
1/4 tsk salt

Til indrulning:
Ca. 150 g margarine

Remonce:
110 g margarine
110 g sukker
110 g marcipan

Creme:
1 æg
1 spsk sukker
1½ tsk maizenamel
1½ tsk vaniljesukker
1 1/4 dl mælk

Glasur:
Flormelis
Lidt vand
Kakao


Wienerdejen:
Rør gæren ud i kold mælk, rør ægget i.

I en anden skål blandes mel med salt og sukker, og margarinen smuldres heri. Hæld mælkeblandingen i melblandingen og ælt det hele godt sammen, til dejen er blank og smidig. Tilsæt evt. en lille smule mel undervejs, hvis dejen er for klistret.

Rul dejen ud til en stor aflang firkant på et melet bord. Skær tynde skiver af margarinen til indrulningen og fordel det på 2/3 af dejfirkanten. Jeg skærer gerne en skive og trykker den fladere med fingrene, før jeg lægger den på dejen, så den kan strækkes lidt længere, arealmæssigt :)

Fold den del af dejen, der ikke er margarine på, ind over dejen med margarine. Børst det værste mel af bagsiden af dejen, du netop har foldet ind. Fold herefter den sidste tredjedel af dejen ovenpå igen (se billederne). Læg dejen i et stykke sølvpapir og pak godt ind. Læg dejen i køleskabet i 30 minutter (eller i fryseren 15-20 minutter for at køle dej og margarine ordentligt ned før udrulningen starter).

Rul den afkølede dej ud til en stor aflang firkant igen og fold igen 1/3 af dejen ind og herefter den sidste tredjedel ovenpå. Sørg igen for at børste overskydende mel af bagsiden af dejen. Læg dejen i køleskabet 30 minutter igen.

Gentag ovenstående afsnit tre gange yderligere med 30 minutters hviletid i køleskabet mellem udrulningerne. Slut af med 30 minutter i køleskabet.

Remonce:
Lav fyldet ved at ælte marcipanen med sukkeret og margarinen, til det er en ensartet masse. Ælt ikke for længe, da det kan få remoncen til at koge over, når den bages.

Creme:
Rør ægget sammen med sukker og vanillesukker. Rør melet i. Sørg for, at blandingen er så klumpfri som muligt. Rør æggeblandingen sammen med mælken.

Bring væsken i kog under konstant omrøring. Når det koger, vil cremen blive tykkere. Lad cremen koge lidt, mens du stadig rører alt, hvad du kan.

Stil cremen til afkøling. Rør i den af og til.


Når wienerdejen er færdigrullet, rulles hele dejen ud til en stor kvadratisk firkant (lige stor på alle sider), ca. 33x33 cm. Skær evt. kanterne rene, så firkanten er ser pæn ud. Fordel remoncen på halvdelen af dejen (se billedet nedenfor), lad ca. 2 cm dej være uden remonce på ude ved kanten, så dejen kan lukkes efterfølgende.

Fordel herefter den afkølede creme oven på remoncen. Fugt kanterne på dejen og fold den anden halvdel af dejen ind over remonce-delen, så der dannes en trekant. Klem kanterne godt sammen, hvor de er fugtede og slut evt. af med lige at glatte kanterne af med en fugtig finger, så det ser pænt ud.

Flyt forsigtigt trekanten over på en bageplade med bagepapir og lad den efterhæve tildækket i 45 minutter.

Bag trekanten midt i ovnen ved 225 grader i ca. 15 minutter. Tjek efter 10 minutter, hvordan farven er. Du kan evt. flytte pladen ned i bunden af ovnen, hvis du synes, at farven ser færdig ud ovenpå, så den bages nedefra den sidste tid. Min fik nok 4-5 minutter i nederste halvdel af ovnen.

Lad trekanten afkøle på bagepladen, før du forsigtigt kan flytte den oven på et spækbræt eller lignende. Pynt den med chokoladeglasur lavet af flormelis rørt med vand til en tyk glasur. Tilsæt herefter kakao lidt ad gangen, til du har den rette farve. Der kan tilsættes lidt mere vand (dråbevis), hvis glasuren bliver for tyk. Tilsæt mere flormelis, hvis den bliver for tynd.

Opbevar den færdige chokoladetrekant på et fad eller spækbræt uden for køleskabet. Den kan sagtens holde sig nogle dage sådan.

Wienerdejen rulles ud og remoncen fordeles på halvdelen af dejen.

Herefter smøres cremen oven på remoncen.

Dejen foldes ind over fyldes og lukkes i kanterne.

Trekanten lægges på en bageplade med bagepapir og efterhæver.

Den færdigbagte chokoladetrekant sættes til afkøling, for der smøres glasur på.

Den færdige chokoladetrekant - et kig ind i kagen :)

Så er der serveret!

Der er sket lidt, siden jeg sidst skrev et indlæg her på bloggen. I mit sidste indlæg var jeg ved at forberede mig til at skulle have lavet en ny nerveledningsundersøgelse på Filadelfia, denne gang med nåle, hvilket jeg gik og var lidt nervøs for. Jeg havde også forestillet mig, at jeg efter undersøgelsen ville blive henvist til en ortopædkirurg, men tingene har udviklet sig lidt anderledes.

Undersøgelsen gik godt. Lægen var supersød og hensynsfuld, og det var faktisk ikke så slemt. Til gengæld fandt hun, at der var påvirkning af nerverne i armene, som stammer fra nakken. Jeg blev i 2005 påkørt med et efterfølgende kronisk piskesmæld som resultat, og det er muligt, at det er det, der spøger. Til gengæld har det sandsynligvis intet at gøre med de værste smerter, jeg oplever i mine arme, nemlig dem oven på underarmene :| Så på den måde er jeg ikke kommet så meget længere...

Men lægen fra Filadelfia ville gerne have min egen læge til at henvise mig til en MR-scanning af nakken, så det var jeg hos min egen læge for at snakke om for ca. en måned siden. Desværre kan han ikke lave sådan en henvisning, men han ville alligevel prøve og mente, at det måske nok skulle gå igennem, når han vedhæftede udtalelsen fra Filadelfia. Efter at have ventet på en indkaldelse i tre uger ringede jeg til mit lægehus for at høre, om min læge evt. skulle have glemt at sende henvisningen. Det havde han ikke (naturligvis, havde jeg nær sagt. Er så utroligt glad for min nye læge. Han er dygtig og effektiv), men de havde modtaget svar tilbage fra der, hvor henvisningen endte, at de ville lave et røntgenbillede, ikke en MR-scanning :| Aner dog ikke, hvorfor de mener, at det er tilstrækkeligt, når nu der er blevet henstillet om at få lavet en anden undersøgelse ud fra fundene i nerveledningsundersøgelsen, men jeg er ret sikker på, at det har noget med økonomi at gøre! :(

Det er muligt, MR-scanningen også skal laves efterfølgende, men jeg holder ikke vejret og tror på, at det rent faktisk vil ske. Er bare utrolig træt af at få mit forløb syltet på den måde, og så al den ventetid, hver gang der skal ske noget. Det er dybt frustrerende! Jeg skal have lavet røntgenundersøgelsen i næste uge. Skulle det være gener fra mit piskesmæld, der påvirker armene, kan det sandsynligvis ikke ses i nogen undersøgelse alligevel, og så er vi lige vidt... Piskesmæld kan nemlig ikke påvises sådan. Må endnu engang bare vente og se, hvad der sker...

Vi har haft nogle ret travle måneder på det sidste. Der har været en masse koncerter, vi har rendt til (måske vender jeg tilbage og fortæller om dem på et senere tidspunkt - de har været ret fantastiske), og derudover har der været nogle fødselsdage i den nære familie. Så ugerne har været fyldt godt op, hvilket jeg kan mærke på mit helbred. Det har været ret hårdt at være afsted til så meget, og pt. trænger jeg bare til ro, så jeg kan få det lidt bedre, fysisk og psykisk.

Desværre har vi igen i år oplevet, at Ozzys næse går amok pga. solen, selvom vi har prøvet at skærme ham. Vi oplevede sidste år, at han fik vabler på næsen, hvilket vores dyrlæge mente, var pga. virus, men alligevel har vi afskærmet ham lidt fra solen i år også. Desværre fik han en vabel i maj, så vi har måttet skære helt ned på solen for ham. I starten af juni havde vi ham til dyrlægen for at tjekke nyretal, og det fik hans næse til at gå helt amok efterfølgende. Den var meget indtørret og varm på turen pga. hyperventilering, hvilket efterfølgende resulterede i adskillige vabler og sår :( Derudover har han haft kradset sig hen over hele næsen (fra det pelsede område og ned over selve næsespejlet), hvorved han faktisk fik næsespejlet helt delt i to. Det var et kæmpe chok at komme hjem til, da vi havde været afsted til en koncert i Jylland, for det så ud, som om hans næse var helt sort i bunden! Med makroobjektivet til mit kamera kunne jeg dog de næste dage se, at det var, fordi huden var blevet skilt ad, så det sorte fyldte mere på næsen. Puha :(

Ozzy er fuldstændig ude af solen og skal ikke planlagt til dyrlægen før om ca. et halvt år nu (nyretal fint igen, men SDMA - den faktor, der kan vise tidligt nyresvigt - er steget, dog stadig lige inden for normalen, så vi tjekker igen om et halvt år), så vi passer godt på hans næse og sår. Den er heldigvis helet en del, men der er stadig et stykke vej, før den er pæn igen, hvis det overhovedet kan lykkes. Vi håber det bedste. Det er i hvert fald tydeligt i år, at det ikke har noget med virus at gøre, men det er pga. solen (varme og UV), hvilket vores dyrlæge også har bekræftet. Så nu kommer kattene kun ud om aftenen hen over sommeren, til efteråret rammer os med en mere skånsom sol. Det er de naturligvis ret trætte af (det er vi også), men heldigvis er Ozzy en glad dreng og har ikke været påvirket af det her med næsen. Vi overvejede en krave til ham, da han havde lavet kradsesåret, men det må have været et uheld, for han har ikke overhovedet pillet ved næsen, så den er han sluppet for og det heler fint, uden han piller ved det.

Fra mit køkkenvindue følger jeg med i vores fugleliv udenfor. Vi har fodret fuglene varieret og fast siden i vinters, og det har båret frugt. Vi har haft en masse forskellige fugle på besøg, mange flere arter, end vi før har set, og det har været virkelig spændende :) De har fundet ud af, at det er lidt af et fugleparadis her :) I hvert fald uden for indhegningen, hvor kattene går ;) Det gik superfint, til en af nabolagets katte mente, at nu var det dens nye jagtmark. Siden den har været her, er der ikke mange forskellige fuglearter tilbage, og det er vi noget trætte af. Heldigvis er den jaget væk fra grunden nu, så fuglene kan spise i fred, så jeg håber, de forsvundne arter igen vender tilbage på et tidspunkt. Her kan du se det uartige kattekræ, der pludseligt stak hovedet ud af buskene lige ved fuglehuset:

Den uartige kat - Billedet er taget af Christian.

Heldigvis er der stadig en del fugleliv tilbage. Skovspurve, guldspurve, solsorte og duer giver ikke op så let, så dem har vi stadigvæk. Savner dog meget vores dompapper, men kan høre dem fløjte i nærheden, så jeg håber, de vender tilbage på et tidspunkt. Der har været en del fugleforældre nede ved vores foderplads med deres unger, som I kan se på billederne nedenfor. Det er nu ret hyggeligt <3 

Ungerne trænger dog til at lære noget om livets farer, især solsorteungerne, der er virkelig dumme, når de første gang kommer med ud af reden. Vores Fru Brun & mand har netop taget kuld nr. 3 med ud fra reden, og jeg stod ansigt til ansigt med det lille kræ i går, da jeg skulle fodre fuglene. Da jeg åbnede hoveddøren, stod den og soppede i fuglebadet og blev bare stående og gloede på mig :D Alle de andre fugle fløj naturligvis, når døren gik op. Da jeg begyndte at tale til den og gik nærmere for at putte frø i fuglehuset, smuttede den dog om bag nogle planter, vi har stående derude. I forgårs var den også inde i haven om aftenen, mens kattene var ude :o Den sad i et af vinduerne og hoppede frem og tilbage der og så sig selv i spejlingen, mens Fru Brun bekymret pippede rundt uden for indhegningen. Det lykkedes heldigvis at få ungen ud, før kattene opdagede den. Forhåbentlig bliver ungen lidt klogere med alderen :)

Det bliver de sidste ord herfra i dag. Jeg har en arm, der trænger til ro, og der er lidt praktiske ting, jeg skal nå også :) Til slut får I lige et billede af fødselsdagsbarnet, der i forgårs blev 5 år (tiden flyver virkelig), vores smukke Phoebe <3