S'mores - en sød snack til årets sidste grillaftener

Grillsæsonen synger efterhånden på sidste vers, i hvert fald hvis man vil sidde ude og nyde maden, så det må være på tide med en af årets sidste rigtige grillopskrifter. Der kommer lidt varme tilbage i næste uge, så det giver jo en mulighed for at nyde sommeres sidste grillmad i haven :)

Det er nu ikke meget af en opskrift, for det er yderst simpelt. Det er en lille, relativt sød snack, som man fint kan bruge som en dessert, når man har grillet. Jeg synes, det er lidt hyggeligt, at den også skal grilles, når man nu er i gang. De her snacks hedder s'mores, og består af ristede skumfiduser, kiks og chokolade. En rigtig lækker kombination. Jeg elsker marshmallows, men spiser den desværre ikke så tit mere, eftersom jeg ikke tåler dem så godt. Men elsker den der lækre konsistens, de har. Og rister dem gerne, så de er med en sprød skal, derefter meget smeltet lige inde bag skallen, og inderst stadig fast. Det er bare den bedste ristning, hvis du spørger mig! I hvert fald hvis de skal spises, som de er. Til den her snack ristes de, så de er smeltede hele vejen igennem.

Vi lavede dem sidst, da vi havde gæster til grill i juli. Det er en hyggelig måde at slutte af på. Det er dog klar til den søde tand, så det skal man være forberedt på :) Jeg vil anbefale, at man bruger en mørk chokolade i s'morsne, da den mørke smag opvejer sødmen i marshmallowsne en smule. Den her gang brugte vi bare pålægschokolade for nemheds skyld, men man kan sagtens bruge andet. Hvis du bruger en plade chokolade, kunne du måske bruge en skrællekniv eller ostehøvl (ikke den med strengene) til at skære en skive af til s'morsne) Jeg foretrækker selv Haribos Chamallows, da de har en god smag af vanille. Men vil man have nogle lidt mindre søde, kan man vælge Rocky Mountain marshmallowsne.

S'mores

Pr. s'more skal du bruge:

2 digestivekiks
2 store marshmallows
2 mindre skiver chokolade (vi brugte for nemheds skyld bare mørk pålægschokolade)

Rist dine marshmallows bløde og gyldne over gløderne på grillen. Læg derefter en digestivekiks på en tallerken, læg et stykke chokolade herpå,  derefter de ristede marshmallows, så endnu et stykke chokolade og slut til sidst af med endnu en digestivekiks. Enjoy!

Christians s'more på vores grillaften. Marshmallowsne er ristet dejligt
bløde, som det ses på billedet :)

Det var lidt for længe siden, der har været en opskrift herinde, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte komme i gang med at blogge om mad også. Har heldigvis lidt opskrifter og billeder på lager, for det er ikke meget ny mad, jeg får lavet får lavet for tiden. Som I nok har kunnet fornemme at de sidste indlæg her på bloggen, har vi igen katteproblemer. Den her gang med Ozzy.

Vi har haft ham til dyreklinikken i Skovlunde, der skulle være en af de førende i kattesygdomme, hvilket var grunden til, at vi tog ham derhen, selvom det tager noget over en time at køre dertil. Det var noget af en overvejelse dengang, fordi Ozzy er så angst for at køre i bil, så sådan en køretur er meget slem for ham. Men det var nødvendigt. I Skovlunde fik vi taget nye blodprøver og et røntgenbillede af brysthulen, fordi hans vejrtrækning har været sær og tung, men alligevel overfladisk. Det var meget nervepirrende at gå og vente på svaret, kan jeg godt fortælle jer! Vi kørte en tur rundt i området, mens vi ventede på, at han skulle være færdig. Var en bl.a. en tur i Ikea, men det var ikke den store fornøjelse, for det var umuligt at tænke på andet end Ozzy.

Heldigvis var det et godt svar, vi fik. Der var intet at se på hans lunger og bughule. Det var helt normalt. Han blev også lyttet grundig på, og der var heller ikke noget at bemærke. Vi fik derudover taget nye blodprøver. De var normale, men hans ene nyreværdi var steget med 30 over de tre uger, der var gået fra den forrige, hvilket er vores problem lige nu, men det kommer jeg tilbage til. Derudover er hans lymfocytter igen faldet, hvilket jeg heller ikke bryder mig om. Det hele lå inden for normalen endnu, så vi håber, det bliver der. Hans gamma globulintal fik vi sendt ind, for den prøve lavede de ikke der.

Så var den første uge af Christians to ugers ferie stort set gået. Vi afventede blodprøven, men den kom ikke i den uge. Eftersom alt virkede normalt hos Ozzy i hans undersøgelse, og vi virkelig trængte til noget ro, tog vi en tur til Mols i en campinghytte nogle dage, mens Christians forældre flyttede ind her hos os for at passe kattene imens. Vi havde nogle gode dage, som jeg vil komme tilbage til i et andet indlæg. I hvert fald lige til dyrlægen ringede. Jeg havde totalt svedt ud, at jeg skulle ringe til hende en af dagene, vi var væk, men hun ringede så til mig. Jeg fik dog ikke taget telefonen, da vi var ude og jeg ikke hørte den, så der var en besked på telefonsvareren om, at vi lige skulle snakke om hans prøver. Da jeg loggede på min mail hjemme i campinghytten, kunne jeg se, at hun havde sendt en mail også med svaret på prøverne. Hun var bekymret, fordi gamma globulinen stadig var forhøjet og bad mig om at ringe. Så var vores sidste dage i hytten ligesom ødelagt, for jeg kunne nærmest ikke være til for angst. Det var rigtig ærgerligt.

Hjemme igen fik jeg ringet til dyrlægen. Jeg kunne se på tallene, at de faktisk var faldet en smule, hvilket dyrlægen ikke vidste, da hun ikke havde tallene fra den sidste prøve, og det var faktisk bare okay. Det var bare det, hun ville høre, og hun var godt tilfreds med, at de var på vej ned. Så det var jo positivt. De var ikke faldet meget, men dog faldet. Sådan et tal kan godt falde langsomt, det var normalt, så det var dejligt.

Ozzy i haven for et par uger siden.

Så kunne vi ånde lettet op igen. Dyrlægen sagde, at vi kunne tjekke hans bughule igen, når han skulle have lavet tænder, hvilket vi planlagde, at han skulle have lavet inden for den nærmeste fremtid. Så det var planen. Og nye blodprøver. Vi ville vente lidt for at han kunne få lidt ro, for han har været meget stresset og haft nogle omgange med dårlig mave pga. stress. Så han trængte til ro. Det var planen. I hvert fald indtil starten af den her uge, hvor vi pludseligt opdagede, at han havde besvær med at spise. Så vi begyndte at snakke om at skulle have hans tænder ordnet snart.

Vi har holdt øje med ham i løbet af ugen, og desværre er det kun blevet værre. Så vi ringede til Skovlunde i fredags for at høre, om vi kunne få kigget på hans tænder meget snart. Desværre havde hun først en tid til ham den 3.!! Der er dælme godt nok lang tid til, når han har problemer med at spise. Vi håndfodrer ham ved siden af de få stykker, han kan spise, og jeg har blendet noget udblødt tørkost med lidt ekstra vand, så det er blevet flydende. Desværre er han en kat, der ikke spiser meget ad gangen, så det er lidt en kamp at få nok mad i ham. Derudover vil han kun spise det blendede af min finger, så det er jo ikke meget, han får spist på en gang. Det er virkelig gået ned ad bakke med hans spisning fra i fredags, og vi er meget bekymrede for ham. Pga. hans allergi over for alt andet end den tørkost, han spiser fast, kan vi ikke tilbyde ham noget vådkost. Han er heller ikke vant til at spise vådkost, så jeg tvivler på, at han alligevel ville kunne leve af det.

Det kunne nok hjælpe ham med noget smertestillende i mellemtiden, men det tør vi simpelthen ikke give ham, når vi ikke ved, om hans nyretal er blevet ved med at stige :( Som jeg skrev, er det steget 30 over 3 uger mellem de sidste blodprøver, og det er tre uger siden, vi sidst fik taget en blodprøve. Det er meget. Og hvis det bliver ved at stige sådan, er han snart over grænseværdien for nyresvigt. Vi har, som I nok ved, været igennem et forfærdeligt forløb med Putte sidste år, der døde af nyresvigt, så vi tager ingen chancer med Ozzy. Medicin skal udskilles gennem nyrerne, så hvis man giver en nyresyg kat medicin, vil det kunne ødelægge nyrerne yderligere.

Men det er bare uholdbart at skulle vente så længe, når han har problemer, så lige nu overvejer vi vores næste træk. Der er nødt til at ske et eller andet i hvert fald. Vi har flere muligheder, vi vil prøve. Jeg tror, jeg starter med at ringe til Skovlunde i morgen og høre, om det da ikke er muligt at få en akuttid til at få kigget på hans mund. Ellers vil vi måske ringe til vores egen dyrlæge og få en tid til at få taget en ny blodprøve, så vi kan se, om hans nyretal er faldet igen, så vi måske kan give ham lidt smertestillende. Vi vil holde øje med ham i dag og se, hvordan det går med noget at spise. Vi har også muligheden for at ringe til tanddyreklinikken, som ligger ca. lige så langt væk som Skovlunde. De er specialister i tandbehandlinger hos dyr. Man kunne håbe, de havde en akuttid, hvis vi ikke har andre muligheder. Vi ville helst til i Skovlunde, fordi Ozzy også skal have lavet andre undersøgelser (blodprøve og røntgen af brysthulen som tjek fra sidst). Det går vi ikke ud fra, at en tanddyrlæge tager sig af. Men Ozzy skal ikke gå og have smerter og ikke kunne spise noget i ret meget længere tid. Det er totalt uholdbart. Så i morgen må vi finde ud af, hvad der skal ske.

Det er der, vi står nu. Nu kommer Ozzy ind fra haven, så jeg vil prøve at få lidt mere mad i ham. Derfor ikke mere herfra nu. Håber, jeg har noget positivt nyt at fortælle, når jeg blogger igen.

Ozzy, der "nutter" på fodpanelet uden for badeværelset. Han ligger og bokser/kratter på panelet og er en nuttet pelsbold. Han elsker
også at lege "titte-bøh" derude, hvor vi stikker hovedet frem fra badeværelset, hvorefter han så japper glad til os <3

Farvel, Robin

Det er efterhånden ret lang tid siden, jeg har blogget, hvilket der er flere årsager til. Christian har haft ferie, så vi har været hjemmefra et par dage, men den første uge af hans to ugers ferie gik næsten kun med at køre til dyrlæge, afvente blodprøver og at bekymre sig om Ozzy. Så de dage forsvandt hurtigt. Det er dog ikke hverken den tid eller vores ferie, det her indlæg skal handle om, men noget helt andet. Resten vil jeg vende tilbage til i et senere indlæg.

Vi tog nogle overnatninger i en campinghytte på Djursland, og den sidste dag, hvor vi skulle tjekke ud tidligt, står vi op til en rigtig træls nyhed. Hytten har tv, så Christian sidder som sædvanligt og læser nyheder på tekst-tv. Humøret den her morgen er i forvejen noget trykket hos mig, fordi dyrlægen har haft mailet dagen før, så vi blev hevet tilbage i "virkeligheden", om man så må sige, så da Christian fortæller, at Robin Williams er død, gik verden ligesom i stå på en måde. Har meget svært ved at få samlet mig om at få pakket og gjort klar til at komme ud til tiden, og vi ender da også med at overskride med 10 minutter ved udtjek. Heldigvis er ejerne af campingpladsen søde, og det var ikke så stort et problem, da vi var de eneste i hytterne.

Men det er en virkelig sær følelse at sidde med. En tom følelse. Og jeg føler, at jeg er nødt til at vende tankerne i det her indlæg. For jeg kan slet ikke forstå det. Ikke med følelserne i hvert fald.

Robin Williams har om nogen præget min barndom og ungdom, når det kommer til film. Mrs. Doubtfire var nærmest en kultfilm lige fra starten hos os børn, hvor han formåede en fantastisk balance mellem komik og alvor. Det er noget, der går igen i mange af de film, han har lavet. Som barn har jeg set Hook, Mrs. Doubtfire, Toys og Jumanji (og sikkert flere, jeg glemmer) en million gange. Han var en varm, altfavnende, rar onkel, som man kunne bruge tid med ved at sætte videobåndet på, når man havde brug for et mentalt kram.
 

Senere, da jeg blev lidt ældre, var det film som Verden ifølge Garp, Good Morning, Vietnam, Patch Adams og The Birdcage, som trak, og jeg havde vist et solidt crush på ham, selvom han var betydeligt ældre end de stjerner, som min veninder gik og drømte om dengang. Han havde de smukkeste blå øjne og venligste smittende smil, og jeg må have slidt mit videobånd med The Birdcage så tyndt, at det var utroligt, at det stadig hang sammen til sidst.




Som voksen - eller næsten voksen - har jeg elsket hans skuespil i The Fisher King, Good Will Hunting, One Hour Photo og fået en godt, varmt flashback til min rare tv-onkel fra min barndom med hans rolle som Præsident Roosevelt i Night at the Museum. Som det ses, springes der noget i tiden med filmene, for de mere voksne roller, han havde, da jeg var barn, var jo ikke noget, jeg så dengang, men de er kommet til senere i min filmhistorie. Hans film er noget, der har fulgt mig, lige fra jeg var barn og frem til nu, og de har gjort et stort indtryk på mig. Det er bare så surrealistisk, at han ikke er her mere :( Det gør ondt indeni. Ikke mindst at vide, hvor meget han har lidt med sine depressioner, og at det fik ham derud, hvor han ikke kunne holde ud at være her længere.

Det er svært at forstå, når man kender ham som den sjove, glade rare onkel, men livet er mere komplekst og kan indeholde meget smerte, som andre ikke kan se. Robin Williams var dog altid åben omkring sine problemer med misbrug, og det var kendt, at han havde lidt af depressioner. Det er bare ikke noget, jeg har fanget, så jeg var ærlig talt noget overrasket over at læse om, at han havde haft misbrugsproblemer i mange år, selvom jeg godt vidste, at det var noget, han for lang tid siden havde kæmpet imod. Men det var da heller ikke de problemer, der fik ham til at sige farvel, for han var ikke påvirket, da han tog sit eget liv. Det er egentlig ikke noget, jeg vil beskæftige mig så meget med i det her indlæg, for hans minde er så meget større og andet end hans sidste timer. Så det virker forkert at bruge ret meget plads her på det. Så det får ikke lov til at fylde.

Det, der til gengæld fylder, ikke mindst i mit tilbageblik på mine absolutte favoritfilm med ham, er den hårfine balance mellem komik og alvor, som var hans helt særlige evne. Sammen med hans utroligt venlige person og det tydeligt fantastiske talent var det noget, der fik hele verden til at elske ham. Det ser man tydeligt her, hvor han ikke er her mere. Der er kommet mange reaktioner på hans død, endda fra Præsident Obama. Det er flot, synes jeg. Det er så tydeligt, hvor meget han har fyldt i folks hjerter, når man læser over alt omkring ham.

Måske er det også en frustration over at have mistet noget så kært, at der også kommer vrede, negative kommentarer omkring hans måde at sige farvel på. Fordi det er en magtesløs situation at stå i som efterladt. Jeg synes dog, at det er meget lidt klædeligt at komme med sådanne kommentarer om folk, der tager deres eget liv. Især når man ikke engang er nær pårørende. Så synes jeg ikke, man overhovedet har ret til at melde ud på den måde. Livet med depression kan være uudholdeligt, og jeg kan godt forstå, at nogle ikke kan klare at forblive i den tilstand. Måske kommer de vrede og frustrerede udmeldelser, fordi vi alle sammen følte, at han var vores onkel. Vores lille forelskelse, vores Robin. Og ikke kan forstå, at han aldrig igen skal bringe nye smil ind i vores liv. At verden er et mere trist og tomt og mindre sjovt sted, end det var, da han var her.

Han efterlader sig en kæmpe filmskat, hvor vi igen og igen vil kunne hente varme onkelkram, små forelskelser og lade os opsluges i timevis af fantastisk underholdning med smil, spænding og drama af den absolut bedste slags. Det er et smukt minde over et kæmpe talent.

Farvel, Robin. Tak for al den glæde, du har bragt ind i mit liv. Du har en evig plads i mit hjerte.

Hvepse er nogle røvhuller!

Det har været et ret intenst døgn her, det sidste døgn. Som jeg har skrevet i et af mine sidste indlæg, er Phoebe vild for at jage sommerfugle, og hvad der ellers færdes i haven, dog mest sommerfugle.. I går var det dog noget andet, der havde interesse. Hun fik interesse for nogle hvepse, der var i gang med en dåse fra noget, vi havde drukket tidligere på dagen men ladet stå i haven for at få skyllet hvepsene ud senere, inden dåsen skulle ind i huset igen. Da jeg så, hun viste den interesse, gik jeg straks hen og fjernede dåsen, så hun ikke skulle komme til skade med hvepsene. Desværre havde hvepsene ikke fattet, hvor dåsen blev af, så de blev ved med at hænge ud i samme område.

Pludseligt fes Phoebe rundt i haven, som om hun havde noget stort og farligt efter sig. Jeg kunne slet ikke få hende til at falde til ro. Hun endte øverst på klatretræet, hvor hun sad og slikkede sig konstant om munden, så jeg kunne godt regne ud, at hun var blevet stukket i munden af en af hvepsene!

Phoebe er desværre lidt for god til at stikke næsen for langt frem. Det gik så galt i går.

Det gav en smule panik, for det kan være meget farligt at blive stukket i munden af en hveps. Tungen kan hæve op, så man bliver kvalt i sin egen tunge, og sådan er det også for dyr. Jeg skyndte mig at læse om det, for at vide hvor farligt det var. Vi undersøgte hende derefter i munden for at se, om hun hævede op umiddelbart bagefter, men det gjorde hun ikke. Derefter ringede vi til vagtdyrlægen, som fortalte, at der oftest ikke sker noget, men at vi skulle holde øje med hende, gerne natten over. Derefter skulle faren være overstået. Så vi gik og holdt øje med hende nogle timer, hvor hun relativt hurtigt kom ind og ville spise, og var ude og gå i haven, som hun plejede.

Jeg var lidt i tvivl, om jeg burde holde mig vågen og holde øje med hende om natten, men jeg var simpelthen så utrolig træt. Derfor snakkede jeg igen med vagtdyrlægen, nu en anden i røret, som mente, at der oftest kom en reaktion inden for ½ time til en time, og eftersom der på det tidspunkt var gået ca. 2 timer, burde der ikke ske noget. Vi aftalte med dyrlægen lige at kigge hende i munden, før vi gik i seng. Der var heldigvis ikke noget at se, og Phoebes mund hævede ikke op. Vi var dog oppe og kigge til hende om natten, når vi alligevel var oppe og skulle fodre Ozzy eller på toilettet. Der havde hun det fint. 

I dag virker hun ret frisk. Er allerede gået i haven og jager sommerfugle. Jeg er sikker på, at hun ikke har lært noget af i går. Hun er lidt tungnem på den måde, desværre. Men nu kan vi trække vejret roligt igen, pyh.

Phoebe med et lidt mere ufarligt bytte.

 
Nu skriver jeg i overskriften, at hvepse er nogle røvhuller, men jeg ved godt, at de primært bare forsvarer sig, når sådan en som Phoebe prøver at æde den. Eller når nogle mennesker kommer for tæt på. Men de er ret trigger-happy dyr, fordi de kan overleve at stikke, da deres brod ikke falder af ved det. Så hellere stikke en gang for meget end en gang for lidt. Jeg er rædselsslagen for hvepse selv, og det var ret svært at sidde i haven og spille kort i går, da de var meget omkring os, fordi vi sad og fik noget koldt at drikke samtidigt, som hvepsene var meget interesserede i. Det er nogle ret aggressive dyr, der er meget "in your face" hele tiden, hvis man har noget, de er interesserede i. Derfor har jeg det også ret anstrengt med at sidde ude og spise, fordi de er så nærgående. Der var da også nogle stykker, der var ret nærgående, da vi sad ude og spiste i Tivoli Friheden forrige weekend. Så mit eget forhold til hvepse påvirker selvfølgelig også overskriften.

De virker bare ikke på samme måde som nyttedyr i forhold til bier. Her hos os vil hvepsene gerne bygge bo oppe på loftet, og vi kan sidde og høre dem gnave i træværket om aftenen. Det er en uhyggelig lyd. Bier er fredelige det meste af tiden, og det er sjældent, de stikker. Og de ødelægger ikke huset. Dog har vi haft brumbasser i jorden på et tidspunkt, men de er vist flyttet igen. Det gav helt sig selv, for de boede i højbedet, som blev nedlagt, da vi skulle lave indhegning. Vi var lidt bange for, at vi ville blive stukket, da vi skulle fjerne det, men det skete heldigvis ikke. Til gengæld var myrerne i højbedet hysteriske over at få nedlagt deres tue, så jeg blev bidt af dem op ad benet. Det gør virkelig nas, skal jeg lige hilse at sige!

Men jeg ved godt, at hvepse bare er dyr, der følger deres natur og forsvarer sig, når de føler sig truet. Og jeg er blevet mere rolige med dem, så længe de ikke selv flyver i nærheden af mig, efter jeg er begyndt at tage makrobilleder. Men jeg er stadig ret bange for dem, og ville helst have, at de slet ikke var i haven. Heldigvis endte det godt med Phoebe, men det kunne virkelig være gået galt. Har læst om katte, der falder døde om på stedet, når de bliver stukket pga. en allergisk reaktion, og man bliver da bange. Men det var godt, hun slap så forholdsvis billigt.

Jeg fik Ozzys blodprøvesvar i starten af sidste uge, og har været i gang med at kigge dem efter. Efter hvad vi var igennem med Putte sidste år, vil jeg selv se prøverne igennem og læse om dem, så jeg er sikker på, at tingene er, som de skal være. Stoler ikke mere på dyrlæger, selvom jeg er glad for vores nuværende. Jeg har siddet og kigget på de nye og de gamle blodprøver. I den nye udvidede er der nogle ekstra tal, man kan se, og nogle af dem er forhøjede. Det er tal, der bl.a. kan tyde på FIP, en forfærdelig og dødelig sygdom hos katte. Den er i øvrigt meget svær at diagnosticere, fordi symptomerne er så uspecifikke. Han slog dog ikke ud på den virus, der muterer til FIP hos katte, men det betyder ikke nødvendigvis, at han ikke har det, for det kræver, at kroppen danner antistoffer, og hos nogle katte stopper kroppen med det på et tidspunkt. Men vi regner nu ikke med, at det er FIP. Satser på, at virustallets negative udslag betyder, at han slet ikke har coronavirus.

Tallet, der er forhøjet, er gamma globulin, hvis nogle skulle være interesserede, er et forfærdeligt tal at have forhøjet, har jeg indset, når jeg læser om det. For alt det, som der kan være til grund for det, er sådan nogle alvorlige ting. Som f.eks. lymfekræft og knoglemarvskræft. Der lader ikke til at være nogle godartede grunde til sådan en forhøjelse, så jeg har ærlig talt været noget i panik, siden jeg har læst om det. For jeg er så bange for, hvad det betyder. Jeg har haft ringet til dyrlægen i slutningen af sidste uge for at snakke med hende om hans tal, men hun havde ferie og kommer først tilbage den 4. august, så det er en ret angstfyldt periode for mig.

Ozzy i haven en aften for nogle dage siden, hvor han nyder den kortvarige kølighed.  Han elsker at ligge på "bunker" i haven.

Jeg har også andre spørgsmål omkring hans prøver, da jeg kan sammenligne med de tidligere, for jeg kan se, at hans levertal er steget stødt siden sidste sommer. Her fra april til juli er det steget lige så meget, som det har gjort fra sidste sommer til april, så jeg er bekymret for, om det skal blive ved med at stige fremadrettet. Der er stadig et stykke vej op til den maksimale værdi, der må være i blodet, men det skal jo ikke blive ved med at stige. Derudover er hans lymfocytter (en type hvide blodlegemer) faldet rigtig meget siden april. Jeg ved ikke, om det kan være, fordi han lige har haft en forkølelse, det håber jeg. Selvom jeg ikke tror på FIP, er der nogle af hans tal, der godt kan pege i den retning, bl.a. lymfocytterne. De er dog stadig inden for normalen endnu, men de skal helst ikke falde.

Det er rigtig ubehageligt, at jeg ikke kan komme til at snakke med vores dyrlæge før næste mandag. Mit angstniveau er virkelig forhøjet pt. pga. de her prøver, og det ville være rart at have hendes mening omkring prøvesvarene, som jeg er bekymret for. At få det snakket igennem. Det er virkelig udmattende at gå og være så bange hele tiden. Ozzy virker dog det meste af tiden ret normal. Men der er de små ting. Hans kalden om natten nogle gange, hvor han ikke ved, hvad han vil, når vi så står op til ham. Eller som den anden dag, hvor han var på gæstetoilettet og lede efter noget, virkede det som om, hvor han endte med at stå og afgive et frustreret mjauw bagefter. I dag er han lidt bims. Når han skal rundt i haven, løber han, som om han er rigtigt bange. Jeg håber, det kun er pga. varmen. Den påvirker os i hvert fald rigtig meget herhjemme alle sammen.

Aftenerne er det bedste. Så er missen glad. Pt. ligger han i buskadset, hvor der er lidt køligere. Varmen er ulidelig.

Uanset hvad er der ikke så meget at gøre. Han er undersøgt grundigt med blodprøver og en grundig fysisk undersøgelse. Det eneste, vi kan gøre, er at tage nye blodprøver løbende for at tjekke hans tal igen og så håbe på en bedring. Han skal nok have ordnet tænder, inden han skal vaccineres næste år, så jeg satser på, at vi får lavet en komplet blodprofil der igen. Håber, det bliver inden for det næste halve år, for jeg vil gerne have kigget på de blodprøver relativt hurtigt igen. Det vil jeg ikke vente næsten et år med.

Det er da klart noget, der påvirker stressniveauet. Mit mentale overskud er meget lille pt. pga. det her, men endnu er stressen heldigvis ikke vendt 100% tilbage. Håber, jeg undgår det. Jeg kan bare ikke klar at skulle igennem at miste endnu en kat, nu vi har mistet to de sidste to år. Det er bare ikke fair! Ozzy skal blive en gammel kat og leve mange år endnu. Så vi håber det bedste.

Vi kan heldigvis se frem til, at Christian snart har ferie, så det er da trods alt en positiv ting lige nu. Vi trænger begge til mere tid sammen, men jeg håber sådan på køligere vejr, for vi kan slet ikke holde ud at lave noget, når det er så varmt, så vi får ikke meget ud af dagene. Er bare rigtig skidt tilpas pga. af den. Det er vi alle sammen her i huset. Jeg hader sommer! I hvert fald når den er sådan her. Kan ikke vente, til vejret bliver køligere. Håber, den varme snart skrider langt væk herfra.

 
Det er jo mandag, så jeg skal have kigget på en madplan. I dag er menuen dog fastlagt. Fandt et par flotte herregårdskoteletter i Føtex i weekenden, så dem har jeg marineret med frisk rosmarin, presset hvidløg og lidt citronsaft. Det smager superdejligt. Til det skal vi have lidt salat, ovnbagte kartoffelbåde og en kold bearnaisesauce, som jeg har fundet opskriften på hos Piskeriset. Glæder mig rigtig meget til at smage den. Skal nok give en tilbagemelding omkring den på et tidspunkt :)
Nu vil jeg have lidt at spise og så i gang med madplanen. Er glad for, at Phoebe er okay efter i går. Det var dælme skræmmende!

American barbecue spareribs

Da vi havde gæster til grill for et par uger siden, fik jeg lyst til at servere hjemmelavede amerikanske spareribs. Jeg kalder dem amerikanske for at undgå misforståelser, for i Danmark er der også en udskæring, der hedder spareribs, som er en tyk skive steg med et enkelt ben i, som også sagtens kan grilles. Men det her er altså noget andet.

Det er supernemt at lave det selv, og det kan jeg helt sikkert anbefale. Jeg køber mine rå ribben hos slagteren her i byen. Jeg forkoger dem altid, men har en ide om at ville prøve at stege dem i ovnen ved meget lav temperatur engang i fremtiden. Fordelen ved forkogningen er, at benene bliver kogt sammen med nogle smagsgivere, som er godt med hvidløg, salt og peberkorn. Man kunne også vælge at bruge laurbærblade, løg eller andet, hvis man synes. Jeg foretrækker hvidløg, da det passer godt til smagen af barbecuesaucen.

Server dit favorittilbehør til spareribsne og prøv også gerne spareribsaucen, som jeg smider "opskriften" på nedenfor. Det er supernemt, især hvis man køber barbecuesaucen. Så er det bare at smage den til med fløde. Det smager rigtigt godt at dyppe kødet i den, når de spises. Du kan også lave din egen barbequesauce. I så fald skal du bruge en færdig mængde på omkring 300-400 g hjemmelavet barbecuesauce til omkring 1/4 liter fløde. Det giver en relativt stor mængde spareribsauce, men den kan fint fryses ned, såfremt der er noget i overskud.

American barbecue spareribs (ca. 2.5 kg)

2.5 kg rå ribben

Kogelage:
Vand (jeg brugte ca. 3 liter i min stegegryde)
2.5-3 tsk groft salt (ca. 1 tsk pr. liter)
½ tsk sorte peberkorn
5 fed hvidløg, knuste

Barbequesauce (købt eller hjemmelavet. Jeg bruger en fra Rema1000)

Spareribsauce:
1 flaske barbecuesauce (eller 300-400 g hjemmelavet barbequesauce)
Ca. 1/4 liter fløde (jeg bruger en 18%)

Del ribbenene i mindre stykker og læg dem i en stor gryde. Dæk dem med vand (jeg har en 6 liters stegegryde, som lige netop kunne rumme 2.5 kg ben, og der skulle knap 3 liter vand til). Tilsæt salt, peberkorn og knuste hvidløg (maser dem lige let ved at presse ned på dem med siden af en kniv). Bring vandet i kog og kog benene i 2 timer. Vandet i gryden skal kun stå og småsimre. Skum evt. urenheder af, efter vandet har været bragt i kog. Der samles lidt på overfladen.

Tag de forkogte ben op og lad dem køle lidt, før de sættes i køleskabet. Når de er kølet helt ned, smøres de godt ind i barbecuesauce på forsiden og bagsiden. Dæk dem til og lad dem stå natten over i køleskab til næste dag, hvor de skal grilles. Inden de smides på grillen, kan de gives lidt ekstra barbecuesauce om nødvendigt, og/eller du kan pensle med lidt ekstra barbecuesauce, kort tid før de er færdige.

Grill benene, til saucen karamelliserer og benene får farve.

Til spareribsaucen varmes barbecuesaucen i en gryde. Tilsæt fløde lidt efter lidt og smag til, til du har den styrke sauce, du ønsker. Jeg brugte vist omkring 1/4 liter fløde 18%. Server den som dyppelse til de grillede spareribs.

De forkogte ben smøres med barbecuesauce og sættes i køleskabet til næste dag.

Benene grilles. Smør dem evt., før de ryger på grille, eller lige før de er færdige, med
ekstra barbecuesauce.

Close-up af de færdige barbecue spareribs serveret med spareribsauce,
hjemmelavet kartoffelsalat og en god salat.

Benene her var et stort hit, da vi grillede. De blev stornydt af dem, der er til sådan noget. Jeg fik selv en smagsprøve af dem, bare en lille bid, for jeg tåler det ikke rigtigt, og smagen var rigtig skøn. Christian fik rester af dem dagen efter, og der var også lidt marinerede ben, som er lagt i fryseren, til vi skal grille igen. Dem, ved jeg, han glæder sig meget til :)

Det har været en meget intens uge, den seneste uge. Pyha. Dyrlæge i mandags med Ozzy for at få taget prøver, som jeg skrev om sidst, og derefter sad jeg klistret til telefonen onsdag, torsdag og fredag for at få resultatet på blodprøverne, der ikke alle var klar samme dag. Det har været voldsomt stressende for mig, og jeg har ikke fået sovet ret meget. Heldigvis var de fleste af prøverne rigtigt pæne, og hverken dyrlægen eller vi tror, at Ozzy fejler noget af alt det, vi har testet ham for. Om han har noget med hovedet, ved vi ikke, for det kan vi ikke teste for i blodprøver umiddelbart, men vi må bare håbe det bedste. Han er sig selv det meste af tiden og en sød og god dreng, så vi håber, vi har ham mange år endnu. Det var en stor lettelse at få svar på hans prøver i hvert fald.

I lørdags var vi så med min far og hans kæreste på den årlige tur til Tivoli Friheden. Jeg havde glædet mig rigtig meget, men det var utrolig hårdt at skulle afsted oven på en uge, hvor jeg ikke har sovet ret meget og været stresset. Vi havde dog en god dag, og jeg fik taget mange gode billeder af os, som jeg skal have lavet, når jeg engang får overskuddet. Det er en særlig dag for mig, den årlige tivolitur, og jeg vil gerne gemme minderne fra den, så jeg havde kameraet med.

Christian insisterede på også at tage et par billeder af mig, da vi var i Friheden, selvom det var mig, der havde kameraet med. Der
var mange fine blomster i parken i lørdags, bl.a. de her flotte lyserøde, der udgjorde en smuk baggrund for billedet.

 
Men det var en lang dag. Christian skulle endda op og arbejde først, så vi var oppe fra omkring kl 8 og først hjemme over midnat. Min mave er stået totalt af efter maden i Friheden, hvilket er rigtigt nedslående, for jeg spiste ikke noget, der burde være særligt farligt. Og jeg har netop overstået en 14 dages periode med meget stram kost for at få maven i bedring, efter vi havde gæster til grill. Så jeg havde glædet mig til at kunne spise lidt mere normalt igen, når vi havde tivolibesøget overstået, men nu må jeg altså tilbage på den meget indskrænkede og kedelige kost. Det efterlader ikke meget håb for, at jeg kan klare at spise ude, når vi har ferie om 14 dage :( Hvilket virkelig besværliggør vores ture væk hjemmefra. Det er jo umuligt at tage ud og opleve noget, og så skal nå hjem til spisetid, når der er mindst 1-2 timers transporttid hver vej for os. For ikke at snakke om at skulle finde energien til at lave mad, når man har været væk en hel dag. Så jeg er ærlig talt noget ked af det lige nu.

Jeg håber, at maven kommer i form hurtigere end sidst. Vi valgte netop også at presse besøget i Jylland ind i den her weekend, fordi vi vidste, at der var en risiko for at blive så syg af maden der, som jeg er blevet, så der var lidt luft op til vores egen ferie. Men man håber jo, at det ikke sker. Jeg døjer pt. med mavesmerter, der forværres, når jeg spiser, og smerterne stråler opad mod mavesækken. Det er noget frustrerende. Men vi havde trods alt en god tur, og det betyder meget for mig. Nu skal jeg bare have noget ro den næste tid uden for mange planer og sociale ting. Trænger til at samle nogle kræfter igen oven på den her utroligt hårde uge, så jeg kan blive klar til at kunne noget i vores ferie. Vi har faktisk ikke haft ret meget weekend denne weekend, hvor vi har kunnet slappe af, for vi var afsted hele lørdag, og i går måtte Christian køre på arbejde (1 time hver vej), da noget var brudt sammen. Så han var først hjemme til spisetid. Så vi glæder os noget, til det bliver weekend igen og også til ferien.

Nu er varmen også vendt tilbage. Vi har ellers nydt det, da det var køligere en overgang. Kattene er også påvirkede af det. Ozzy har en god appetit, heldigvis, mens Phoebes er ret nedsat. Hun plejer dog at få indhentet indtaget i løbet af dagen. Men hun er ude hele dage i haven for at fange insekter og ligge i skyggen, og de kommer først ind ved skumringstid, når vi skal lukke døre og vinduer. Der ligger hun og er totalt bevidstløs på gulvet og snorker, til vi går i seng. Og de sover også næsten natten igennem pt., hvor de ellers plejer at bede om mad i løbet af natten. Hun var dog lige en tur oppe hos mig ved 6-tiden i morgen for at få en nussetur. Det er jo dejligt, men jeg kunne godt have brugt, at det havde været på et andet tidspunkt. For jeg sover generelt dårligt om natten pt. pga. varmen. Men det er jo hyggeligt, trods alt.

Tak, fordi du lagde en pude ud på min stol, mor!

Ozzy får en slurk vand i varmen. De har vandskåle med i haven, så de husker at få drukket lidt ekstra i varmen.

Lang tunge :)

Jeg vil stoppe her, så jeg kan komme lidt videre med madplanen. Det er lidt af et puslespil, når jeg har så store problemer med maven, så det tager noget tid at få den på plads. Gad godt, at Christian var hjemme, så vi kunne tage på stranden og få en kold dukkert, for jeg er noget fanget her i varmen. Men det må vist vente til weekenden eller hans ferie, hvis vi stadig har behovet. Eller hvis jeg har. Det er nok mest mig, der gerne vil afsted. Her er bare alt for varmt. Glæder mig til køligere vejr.

Billeder fra haven og lidt om den seneste uge herhjemme

Der har virkelig været et omslag i vejret her, som vi har gået og sukket efter. De sidste to dage er der endelig kommet regn for første gang i halvanden måned, tror jeg. Det var virkelig tiltrængt! Vandtønden er blevet fyldt op, og haven er blevet godt gennemfugtet. Vi håber, det hjælper lidt på vores døde græsplæne og de andre steder, der desperat trængte til vand.

Regndråbe fanget på et rosenblad i går efter et kæmpemæssigt regnvejr.

Vi har haft en meget rolig weekend, hvilket vi begge havde brug for. Vi går og er bekymrede for Ozzy, som jeg skrev i mit sidste indlæg, og skulle have ham til dyrlægen i går for at få ham kigget på og for at få taget blodprøver. Det var en meget slem tur for ham, både turen frem og tilbage og undersøgelsen. På turen derover kastede han op, og på vej hjem måtte han af med noget den anden vej :( Ikke rart for en ultra renlig lille mis. Undersøgelsen gik okay. Der var ikke noget fysisk at se på ham, og vores dyrlæge har taget nogle prøver for at lave en endnu større blodprofil end sidst. Hun tester også for stofskiftesygdom, for det har vi ikke fået tjekket ham for før. Nu kan jeg så sidde og afvente, at der kommer svar på prøverne, som i dag er røget afsted til deres tyske laboratorium. Det er ikke særligt rart at sidde og vente, for man frygter jo det værste :( Men vi tager ingen chancer, når han begynder at opføre sig lidt sært. Vi har været igennem for meget med de to andre katte, vi har mistet, til at vi tør tro på, at de små tegn ikke betyder noget. Jeg håber på at få de første svar på prøverne i morgen, men må nok vente lidt længere på at få det fulde svar, da nogle af prøverne tager længere tid at lave.

Ozzy i haven for tre uger siden.

I dag havde jeg så fornøjelsen af at kunne åbne havedøren med det samme, jeg stod op, så Ozzy vidste, at han ikke skulle afsted til noget i dag. Vi har været en tur i haven i formiddag, kattene og jeg, for jeg fik lige lyst til at gribe kameraet, da jeg så noget interessant derude. Jeg nåede da også at tage et par billeder, inden Ozzys hale skulle komme og sno sig om blomsten og ryste den, så det blev umuligt at tage billeder af den ;)

Et af billederne, jeg fangede med kameraet i formiddag.

Det er også lidt gråvejr i dag, hvilket er helt fint med mig. Og kattene. Phoebe er naturligvis i fuld gang med at jage insekter derude. Hun holder virkelig bestanden nede, især af sommerfugle, hvilket gør lidt ondt i hjertet på mig, fordi jeg elsker sommerfugle. Ozzy kan dog også godt være med, for han har lige været inde og prale med en græshoppe, han havde fanget (han kom ind med den i munden og åd den her på gulvet i stuen, yrk). Phoebe har haft skadet sig selv i munden efter at være kommet af med en hårbolle i sidste uge, så hun havde et par dage, hvor hun måtte leve af vådkost. Det havde hun naturligvis ikke noget imod ;) Men nu kan hun heldigvis spise normalt igen. Hun måtte også lige have et bad i weekenden, fordi hun var så dum at få lagt sig oven i en myrelokkedåse. Så hun måtte have en afvaskning på den ene side. Hun tog det dog pænt, selvom hun absolut syntes, det var ubehageligt.

Smukke, smilende Phoebe.

Se lige det der spændende insekt uden for indhegningen, mor! Det er lige derovre!

Jeg har ikke så mange planer for den her uge, for jeg prøver at spare på kræfterne. Det varer ikke længe, inden vi skal i tivoli med min far og Marianne, så der skal helst være lidt overskud, energimæssigt. Så den her uges hverdage er primært sat af til at få Ozzy undersøgt og afvente svar. Det i sig selv koster en del energi, selvom jeg ikke rigtigt laver noget, fordi jeg går og er så nervøs for svarene på blodprøverne. Heldigvis er Ozzy sig selv det meste af tiden, så man kan jo kun være glad for, at han sådan generelt virker til at have det godt. Vi håber bare, at hvad end der måtte være med ham, at det ikke er noget, der bliver værre. For han er lidt ved siden af sig selv.

Jeg får dog lavet en smule, primært det mest basale ting herhjemme. Får vasket lidt tøj; i dag er det sengetøjet. Tror, det trænger en del oven på den varme tid, vi lige har haft. Og så er madplanen faldet på plads, så vi kan få handlet lidt ind. Det kniber lidt med energien, men Christian er heldigvis sød til at hjælpe mig med maden og hvad jeg ellers har brug for hjælp til. Glæder mig til, at overskuddet er større, så jeg kan folde mig lidt mere ud i køkkenet. Fik dog bagt lidt for første gang i et stykke tid i lørdags, hvor Christian fik lov at vælge en kage, som jeg kunne bage. Han ønskede sig en wienerbrødsstang, så det fik han. Så den har han gået og nydt de sidste dage.

Hjemmelavet wienerbrød.

Nu vil jeg gøre klar til at komme endnu en tur i haven med kattene. Synes, tiden går ufatteligt langsomt i dag. Det virker som om, der er uendeligt lang tid, til Christian kommer hjem. Det er der nu også. Han er først hjemme mellem 17 og 18, regner jeg med. Kunne godt bruge lidt flere af de der weekenddage, hvor vi laver absolut ingenting sammen. Glor film og slapper af. Men der er stadig noget tid, til han har ferie, så vi må nøjes med weekenderne lige pt. Glæder mig ret meget, til han har et par ugers ferie. Det trænger vi virkelig til begge to.

Mors hjemmelavede kartoffelsalat med dild

Da vi havde gæster til grill sidste fredag, lavede jeg bl.a. den her fantastiske kolde kartoffelsalat med dild. Det er en opskrift, jeg har fra min mor. Har altid været vild med den her kartoffelsalat, fordi den ikke er så fed som dem, man køber, og så smager den bare rigtig godt.

Jeg har ændret en lillebitte smule på ingredienserne i hendes opskrift, fordi der i hendes originale opskrift skulle dildeddike i. Det er eddikelagen fra nogle agurker, hun selv syltede sammen med dildskærme. Det er efterhånden en del år siden, jeg selv har syltet den slags agurker, og det er heller ikke så nemt lige at opstøve dildskærme her i byen i forhold til på landet, hvor jeg voksede op, så derfor nøjes jeg med at smage til med eddikelagen fra de (købte - Beauvais appetitagurker - ) syltede agurker, vi har stående i køleskabet, og så efterfølgende tilsætte frisk, hakket dild. Det giver den helt autentiske smag, som jeg husker.

Derudover har hun angivet et bæger creme fraice i opskriften. Siden hun gav mig opskriften for over 10 år siden, er der kommet andre størrelser af creme fraice i bæger, så jeg måtte smage mig til i stedet. Jeg brugte ca. 200 g creme fraice 18%.

Kartoffelsalaten gjorde stor lykke på vores grillaften. Selv Christian gik ret godt til den med kartoffelsalaten, hvilket er ret overraskende, for han bryder sig egentlig ikke om kartoffelsalat. Men han var helt vild med den her, og den fik mange roser fra ham, både den dag vi grillede og dagen efter, hvor han spiste rester af grillmaden. Den er også virkelig lækker. Og nem, ikke mindst, hvilket altid er et plus :)

Mors hjemmelavede kartoffelsalat med dild

1 kg kolde, kogte nye kartofler
Ca. 200 g creme fraice 18%
2 spsk mayonnaise
1 tsk salt
Eddikelagen fra syltede agurker
1 løg
1 potte frisk dild

Rør creme fraice sammen med mayonnaise og salt. Smag til med eddikelagen fra syltede agurker. Vi har ofte et glas appetitagurker i køleskabet, så det bruger jeg, men jeg tror, at man fint kan bruge lagen fra andre syltede agurker. Eddiken skal afbalancere fedmen i dressingen.

Hak et mellemstort løg og vend det i dressingen. Skyl og hak dilden og vend den ligeledes i dressingen. Smag dressingen til en sidste gang.

Skær kartoflerne i tern og vend dem i dressingen. Lad kartoffelsalaten trække nogle timer i køleskabet, før den serveres.

Den færdige kartoffelsalat. Nåede lige at snuppe et par enkelte billeder, før
gæsterne kom.

Det var superhyggeligt at have gæster til grill i fredags, selvom det altid bliver sådan lidt, som når vi har gæster til fødselsdag, at vi altid har lidt for travlt med mad og alt muligt til rigtigt at nyde det. Sådan var det også for mig den dag. For mange forberedelser og en grill, der skal passes, så var også meget træt bagefter. Derudover tog min mave ret dårligt imod maden, så jeg har været på en streng kost siden for at få den i bedring. Det har været lidt hårdt, men jeg synes, det går lidt bedre. Også selvom der røg popcorn indenbords, da vi var i biografen i går. Det kunne jeg ikke helt undlade, for jeg har fået og glædet mig til at komme i biografen og se en film og spise biografpopcorn i en del måneder efterhånden, så det er dejligt, at jeg ikke er helt ødelagt i maven af det i dag.

Ellers sker der ikke ret meget her pt. Ud over at vi er i Helvede, rent ud sagt. Sådan føles det i hvert fald, temperaturmæssigt! I går var temperaturen oppe på knap 32 grader i skyggen udenfor her, og indenfor et stykke over 32. Da vi var i biografen i går, havde vi Christians forældre oppe som kattepassere, så de kunne få lov at være ude, mens vi var væk, og så alle vinduer ikke skulle lukkes imens. Det var en stor hjælp for både os og kattene, der nød selskabet i haven, virkede det til. Efter vi kom hjem, havde vi alt åbent til næsten halv tolv, hvor vi måtte have kattene ind, fordi det blev for mørkt. Og så begyndte myggehelvedet. De vælter ind i huset, så snart det bliver mørkt. Vi fik kun lige temperaturen ned under 28, da vi skulle sove, hvilket har været ret normalt de sidste mange dage, at vi har måttet sove i en sauna, fordi huset bliver så varmt. Så vi har været noget skidt tilpas herhjemme alle sammen. Ikke mindst kattene med deres lange pels. Jeg render og skifter deres vandskåle mange gange om dagen, og de har også skåle med ude i haven, som skiftes jævnligt. Desværre er der lang udsigt til mere behageligt vejr, temperaturmæssigt. Så vi må lide lidt endnu.

Vi går og er lidt bekymrede for Ozzy. Vi synes, han opfører sig lidt.. sært eller anderledes, end han plejer. Det er sådan nogle små ting, og vi kan ikke umiddelbart finde ud af, hvad der er med ham. Af og til ligger han i buskadset og gemmer sig og har ikke lyst til at komme ud, men det er ikke hver dag. Han har hvæst, uden vi ved, hvorfor. For nogle uger siden gjorde han det, da han kom rundt om sofaen for at spise af sit madbræt, men vi tænkte, at han var kommet til at træde på det der lidt specielle tæppe, som jeg havde lagt ned på gulvet for at kunne sidde i sofaen der, så han havde fået et chok over, at det lå der. Så vi har ikke tænkt så hårdt over det. Ikke før i går, hvor han efter at være kommet ind og have spist lå i vindueskarmen og ville vaske sig. Da han stoppede med det, hvæsede han ud i den blå luft. Rigtig sært, for der så ikke ud til at være nogen grund til det. Og jeg måtte gerne ae ham efterfølgende. Han går i øvrigt fint, spiser fint og kommer i bakken. Og tonser rundt efter græsstrå i haven, når vi leger med ham. Når han har lyst altså...

Der er lidt andet også, men i det hele taget er vi bekymrede for ham. Han virker ellers ret meget som sig selv og spiser pænt og sådan, men han er bare ikke helt sig selv. Jeg har haft ringet til dyrlægen i dag for at snakke med Ozzys dyrlæge, men hun har ferie og er først tilbage på mandag, så jeg må vente med at snakke med hende til efter weekenden. Det vil være rart lige at have hendes syn på sagen i hvert fald. Men vi tænker, at vi skal have ham afsted og i hvert fald have taget nye blodprøver på ham og have hende til at lave en helbredsundersøgelse på ham. Det falder lidt træls sammen med, at vi måske skal noget senere næste uge, for jeg ved, at det bliver stressende for mig at skulle snakke med dyrlæge, have Ozzy afsted og afvente prøvesvar. Vi kunne måske godt have fået en tid allerede mandag til ham, hvilket vi stadig overvejer, men det ville også være rart lige at snakke med dyrlægen først. For det er bare rigtig slemt for Ozzy at skulle afsted.

Der er altid et eller andet at bekymre sig om :| Men jeg tager ikke let på det, når vi ser en ændret adfærd hos kattene, for vi har været igennem nogle forfærdelige forløb med de katte, vi har mistet, så vi ved, at de første små tegn kan være vigtige at opfange.

Ozzy "in the zone". Han synes lidt, at den her hulahopring er en slags seng og vælger tit at ligge midt i den. For et par uger siden lå
han ret sjovt i den, så det ser ud, som om han løber i den :D Altså som i et hamsterhjul.

Jeg har ikke de store planer i dag. I går vaskede jeg to vaske, for det var det eneste, sådan en hede kunne bruges til. Så det behøver jeg ikke at tænke på i dag. Skal vist bare slappe lidt af, for det var en hård dag i går med varmen, og så påvirker bekymringen om Ozzy mig også en del. Jeg håber, vi finder ud af, hvad der er med ham, og at det er ret harmløst og nemt at behandle. Vi trænger til lidt held på det område efter de forfærdelige forløb, vi har været igennem med Phoebes tungesår i vinters og med de to, vi nu har mistet.

Pulled chicken

For nogle måneder siden så jeg, at Rema1000 havde tilbud på kyllingelårfilet, så jeg skyndte mig at hamstre et par pakker, for jeg har længe haft lyst til at prøve at lave pulled chicken. Jeg valgte at bruge lårfilet, fordi det er en udskæring af kylling, der ikke lige så nemt bliver tørt, som brystkød nogle gange kan gå hen og blive. Det er dog ikke en udskæring, det vrimler med her i byen. Ofte ser man den allerede formarineret eller betegnet som kyllingespareribs (måske med ben i?) eller i de forberedte pakker til pulled chicken. Men det er altså ikke umuligt at finde kyllingelårfilet (uden ben), for Rema1000 har lige haft det på tilbud igen, så jeg vil tro, at det er en udskæring, der med tiden vil indgå som en fast del i sortimenter rundt omkring.

Det var som sagt første gang, jeg prøvede at lave pulled chicken, men det bliver absolut ikke den sidste! Det smagte simpelthen bare så godt! For mig faktisk bedre end pulled pork, hvilket ikke siger så lidt. Christian foretrækker dog stadig pulled pork frem for pulled chicken, men han var enig i, at det smagte rigtig godt :) Jeg lavede min egen marinade, som jeg plejer, ud fra en barbequesauce, som jeg smagte til med lidt forskellige krydderier. Jeg undlod at putte røget paprika i den her marinade, fordi jeg ikke selv tåler det så godt. Men jeg synes ikke, den manglede noget. Det smagte bare vildt godt. Vi spiste det i burgerboller, som var de supergode og luftige, jeg plejer at bage til pulled pork. Opskriften kan du finde her: burgerboller. Der var en rest, som blev frosset ned sammen med lidt af væden fra kyllingen. Det brugte vi senere i en salat, hvilket fungerede rigtig godt. Det kan jeg i hvert fald godt anbefale, at man gør.

Fordelen ved pulled chicken frem for pulled pork er, at det skal ikke have nær så lang tid i ovnen. 2 timer kan man nøjes med. Så det er jo rigtig hurtigt at lave. I må endelig prøve at lave det her, for det er virkelig en gudespise! :)

Pulled chicken (2-3 personer)

800 g kyllingelårfilet (uden ben)
1 flaske barbequesauce (jeg brugte en fra Rema1000 på 380 g)
3 spsk brun farin
3/4 spsk salt
1 tsk paprika

Tilbehør:
Burgerboller (købte eller bag selv)
Salat
Barbequesauce 

Kødet marineres dagen før, det skal spises. Jeg gjorde det bare aftenen før.

Rør barbequesaucen sammen med farin, salt og paprika. Put lårfileterne i en frysepose sammen med saucen og slå knude på. Vend det hele godt sammen. Læg kødet i køleskabet, til det skal tilberedes.

Hæld kød og sovs i et ovnfast fad. Sæt det i ovnen ved 125 grader i ca. 2 timer. Hæld evt. lidt af væden i fadet over kødet undervejs i stegningen. Tjek med et stegetermometer efter ca. 2 timer, om temperaturen er min. 79 grader.

Pil kødet fra hinanden med to gafler. Læg det i en skål og hæld lidt af væden over og vend rundt. Server med burgerboller (evt. hjemmebagte), salatblade og evt. en let salat til. Dryp kødet med lidt barbequesauce, når du samler burgeren, hvis du har lyst.

Det marinerede kød lægges i et fad og stilles i ovnen.

Så blev kyllingen færdig i ovnen.

Kødet trækkes fra hinanden med to gafler.

Spisetid, mums!

Det har været en lidt hård uge, synes jeg. Jeg har gået og ventet på, at der skulle komme en pakke, og nogle unger i nabolaget har spillet musik og larmet helt ekstremt til kl 3 om natten en dag, så det har været lidt småt med søvnen. I går var jeg nede i byen for at blive klippet og købe nogle småting, så det kniber lidt med energien. I nat har jeg dog fået sovet omkring 9 timer, så forhåbentlig vender energien snart tilbage.

Jeg har gået og planlagt og skal i dag i gang med at forberede, at vi skal have gæster til grillhygge i morgen. Det er længe siden, vi har været sammen med Christians forældre, så vi inviterede dem op til spisning i den her uge. I morgen bliver vejret varmt og solrigt, så det var den bedste dag at grille på. Vi har også inviteret Christians faster med, som er hjemme fra København. Vi skulle ellers have været med hos noget af familien på lørdag for at fejre hendes fødselsdag, men det har vi meldt fra til, fordi det på lørdag er 10 år siden, jeg mistede min mor. Det påvirker mig ret meget, og har kostet nogle tudeture den sidste tid. Jeg forstår simpelthen ikke, hvor tiden er blevet af. At det er 10 år siden, jeg sidst så hende. Det er næsten 1/3 at mit liv, jeg har måttet undvære hende, og jeg er "kun" 32.

Det har været virkelig hårdt at undvære hende i den tid, der er gået. Der sker jo meget, når man er så ung. Når man skal blive voksen. Og hun lærte mig aldrig at kende som et rigtigt voksent menneske. Det er jeg rigtig ked af. Og hun har heller aldrig mødt Christian. Min mor var kun 45 år gammel, da hun døde af kræft, hvilket jo ikke er nogen alder overhovedet. Hun skulle have haft så mange flere år sammen med os her. Der har også været mange tidspunkter i mit liv, hvor jeg virkelig godt har kunnet bruge en mors omsorg og støtte, ikke mindst når det kommer til al den sygdom, jeg er blevet ramt af og nu skal kæmpe med. Eller da jeg måtte afsted med fuld udrykning efter min fejloperation og var bange for, at jeg skulle dø. Livet er tomt uden hende. Efter jeg flyttede hjemmefra, skrev eller snakkede vi sammen hver dag. Det var så underligt og tomt, efter hun forsvandt, og telefonen blev helt stille. Jeg har stadig hendes nummer liggende i mine kontakter på min telefon, selvom jeg godt ved, at jeg aldrig vil få en sms eller et opkald fra hende igen. Det er bare svært at give slip på.

Men hun er med mig i alt, hvad jeg gør. På en måde. Christian synes, vi ligner hinanden, og der er vist noget med øjnene, hvor jeg ligner min mor en del. Tror også, at jeg har en stor del af hendes måde at bevæge sig på. Og så har hun helt sikkert en stor del af æren for, at jeg i dag er så interesseret i madlavning. Jeg syntes altid som teenager, at det var skørt, at hun gad sidde og læse opskrifter og den slags. At det kunne være så spændende. Men i dag gør jeg det samme. Og jeg har været en del med i køkkenet derhjemme. Jeg er dog nok mere interesseret i bagning, hvor hun var i madlavning, men det begrænser sig jo også, hvor meget jeg kan udfolde mig med mad, når der er så meget, jeg ikke kan tåle at spise.
Jeg savner hende hver eneste dag. Og det er særligt hårdt på sådan nogle mindedage, som der kommer på lørdag. Så vi tager en stille og rolig dag der. Det er faktisk også ret hårdt at skulle have gæster på fredag, for humøret er ret påvirket af alle de tanker om tabet af min mor og al den tid, vi har haft sammen, men jeg glæder mig nu alligevel til at se folk og hygge lidt. Håber, jeg har energi til det, når jeg har været så meget i gang i køkkenet med at forberede det hele.

Min mor med mig på armen.

Jeg satser på, at der kommer et par opskrifter med tiden fra vores grillaften i morgen. Der er i hvert fald et par gamle klassikere inden for grillmad, som jeg endnu ikke har givet jer opskriften på, så det kan I godt glæde jer til. Den ene er faktisk en, jeg har fra min mor, så det er en gammel opskrift i min familie. Mere herom senere :)

Nu vil jeg få mig lidt at spise og så i gang med forberedelserne til i morgen.