Forårsfornemmelser i haven

Selvom jeg er syg pt., kan jeg ikke helt holde mig væk fra haven, for vejret er helt fantastisk derude for tiden. Jeg sørger bare for at få klædt mig godt på. Kattene elsker også, når jeg er med dem i haven, og selvom man er syg, kan man jo have godt af lidt frisk luft. Så jeg har luftet kameraet lidt de sidste dage på et par kortvarige ture i haven.

Det summer derude nu, hvor bierne er begyndt at komme frem. Der er ikke så meget for dem at spise endnu, men vores store rebis er sprunget ud, så den er velbesøgt. Derfor har jeg også stået med kameraet der de sidste dage. I går fangede jeg de her billeder af et par bier i rebisen:

Jeg har også stået med kameraet fremme ved rebisen i dag, men fik mere lyst til at bruge min 50mm og tage lidt kattebilleder. Der er fine påskeliljer i flere farver oppe i bedet omkring æbletræet, hvor kattene godt kan lide at være, så det skaber jo en god baggrund til billederne. Ozzy og Phoebe var også et par tålmodige modeller i dag :) Putte har jeg ikke noget nyt af, for han går i røven på mig hele tiden, og stiller sig ikke så gerne op til fotos, så det er svært at få taget et ordentligt billede af ham derude. Men det kommer nok :) Han nyder i hvert fald vejret og selskabet derude lige så meget som de to andre.

Der hvæsses kløer på stammen.

Bagefter hænger man ud.

Hun er en kæmpekat efterhånden, Phoebe. Hun er længere end drengene nu, og jeg har i dag vejet hende. Hun vejer 1 kg mere end Ozzy nu, hvilket er lidt vildt. Ozzy er dog også en meget slank kat, så det gør ikke noget, at hun har lidt mere sul. Og hun er jo større end ham. Men hun er en stor maskine efterhånden :D Det er også pænt svært at sove, når der lægger sig over 5 kg kat på tværs af en midt om natten, skulle jeg hilse og sige ;) Det var lidt nemmere, da hun var mindre og ikke fyldte helt så meget.
Hun er 10½ måned nu, men der går jo nogle år, inden hun er fuldt udvokset, så vi må se, hvad det ender med. Hun er ellers rimelig madglad, men interessen er ikke helt så stor, nu hun kan løbe ude så meget, som hun næsten gider. Det er jo meget heldigt :)

Jeg fik også et billede af Ozzy i perlehyacinterne ved hegnet, inden jeg gik ind. Legede igen med live view for at kunne få det mest slørede billede, men alligevel skarpe billede som muligt. Det er meget sjovt at tage billeder på blænde 1.4, og Ozzy er heldigvis en tålmodig model :)

Ellers er jeg jo stadig sat ud af spillet pga. sygdom, så der sker ikke så meget herhjemme. I dag skal Christian lave noget på sit arbejde, der tager lang tid, så han er noget senere hjemme, end han plejer at være. jeg har heldigvis lasagne, jeg kan varme, og så bager jeg en lækker pizza til ham, når han kommer hjem. Jeg tror godt, at jeg lige kan svinge mig op til at lave en pizza dej og lave pizzaen, selvom jeg er sløj. Det hjælper, at jeg ikke skal tænke på at lave mad til mig selv.

Jeg kunne dog godt have ønsket mig ikke at være syg sådan en dag, hvor jeg er lidt længere tid alene, for her trænger til at blive støvsuget og sådan, men det kan jeg ikke holde til, når jeg er syg. Så det må vente. Jeg laver det, jeg kan klare at have hovedet opad til, og det, der er mest nødvendigt, og så må resten passe sig selv. I aften har jeg Christian lidt mere hjemme end i går, da han jo var i fotoklubben der, så det bliver rart. I hvert fald når han engang er færdig med det, han skal lave på arbejdet. :)

Oksegryde med kartoffelmos og dampet broccoli

Så ramte det også mig >:-( Sløjheden altså. Som jeg skrev i mit sidste indlæg, var Christian sløj, efter vi havde været til konfirmation i fredags, og det var altså ikke pga. for mange våde varer ;) Han blev ret skidt tilpas, efter vi kom hjem, med løbende næse og øm krop. Han er dog så heldig, at han har det vildeste jernhelbred, så i løbet af lørdagen var han helt på toppen igen. Sådan fungerer det desværre ikke med mig. For mig tager det noget længere at komme mig over sygdom.

Mandag begyndte jeg at føle mig lidt skidt tilpas, og inden jeg sov, kunne jeg mærke, at der vist var noget på vej. I går ramte det så med konstant løbende næse og skidt tilpas-hed. Øv! Men eftersom maden var planlagt og kødet taget op af fryseren, syntes jeg, at jeg burde lave det, vi havde på madplanen, selvom energien virkelig var knap. Men en god gryderet med blød kartoffelmos virkede også tiltalende, som jeg havde det i går. Og Christian hjalp med at få styr på køkkenet efterfølgende, så det gjorde det lidt nemmere.

Den her ret er en selvkomponeret en i mangel på en god gryderet uden hakkede tomater, som jeg jo desværre ikke tåler ret godt mere. Den har en rigtig god smag, synes jeg, og det er dejligt at kunne få kartoffelmos til, for det spiser vi ikke særlig tit. Det er dog noget, jeg holder rigtig meget af. Samtidig er retten lavet på meget få ingredienser, og der er ikke så meget arbejde i at lave selve gryderetten, hvilket jo er dejligt :) Vi fik dampet broccoli til i går, hvilket passer rigtig godt til, synes jeg. I det hele taget passer broccoli rigtig godt sammen med oksekød. Alt i alt en rigtig god ret, som jeg klart kan anbefale :)

Oksegryde med kartoffelmos og dampet broccoli (2 personer)

300-350 g skært oksekød (bov, klump, eller "gullaschkød" f.eks.)
1 lille løg
2 fed hvidløg
½ liter oksebouillon (½ liter kogende vand og 1 oksebouillonterning)
Lidt fløde (jeg brugte et par spsk madlavningsfløde)
Madkulør
Salt og friskkværnet peber

½ stor broccoli eller 1 hel lille 

Kartoffelmos
6-7 mellemstørrelse bagekartofler (eller lidt flere almindelige, store kartofler)
Smør
Mælk
Salt og friskkværnet peber

 
Skær kødet ud i mindre tern. Læg det på en tallerken for sig.

Pil løg og hvidløg, og skær dem i små tern.

Varm lidt olie eller smør/margarine op i en gryde og brun kødet af. Krydr med lidt salt og friskkværnet peber. Tag kødet op af gryden igen.

Varm lidt mere olie/fedtstof op i gryden, og svits løg og hvidløg, til de er klare. De må ikke brune! Hæld kødet tilbage i gryden sammen med den ½ liter oksebouillon. Læg låg på gryden og lad retten simre i 1 time.

Kartoffelmos
Skræl kartoflerne og skær dem i små tern. Til os plejer jeg at have en gryde, der kan indeholde ca. 2 liter, fyldt op med kartoffeltern. I går brugte jeg 7 mellemstørrelse bagekartofler. Dæk kartoffelternene med vand og hæld lidt salt ved. Kog kartoflerne helt møre i ca. 20 minutter. Hæld vandet fra og sæt gryden tilbage på den slukkede kogeplade. Rør i kartoflerne, mens det sidste vand damper af.

Sæt gryden på en varmebrik og tilsæt et par gode store spsk smør til kartoflerne. Rør/hak lidt rundt med grydeskeen, til smørret er helt smeltet ind i kartoflerne. Pisk med en håndmikser, til kartoflerne bliver til et lidt mere sammenhængende masse. Tilsæt mælk lidt ad gangen og pisk grundigt med håndmikseren, så du får en klumpfri kartoffelmos, til du har den tykkelse mos, du ønsker. Smag til sidst mosen til med salt og friskkværnet peber.

Når retten har simret en times tid, skal den jævnes lidt, f.eks. med sovsejævner eller lidt maizenamel rørt ud i koldt vand. Hvis for meget af væden er kogt væk, kan du spæde op med lidt koldt vand fra hanen og lade det koge op. Men tilsæt ikke for meget, for så bliver smagen for tynd. Efter jævningen kan du tilsætte lidt fløde. Det runder smagen godt af, synes jeg. Jeg bruger bare et par spsk madlavningsfløde (18%). Tilsæt lidt madkulør og smag til med salt og friskkværnet peber.

Broccolien deles i store buketter, lægges på siden i en gryde med en cm eller to vand i bunden. Tilsæt lidt salt og lad broccolien dampe under låg ca. 8 minutter, når vandet koger. Prøv undervejs at prikke i stilken med en kniv. Der skal være lidt modstand, ellers er broccolien kogt ud (hvis det føles som at stikke i smør ;)).

Min tallerken i går. Det smagte rigtig dejligt :)

I dag har jeg det ikke meget bedre. Næsen løber stadig, og jeg føler mig skidt tilpas. Har heller ikke sovet så meget i nat, da næsen har holdt mig vågen, og vågnede tidligt og kunne ikke sove igen. Pænt irriterende :( Håber, det snart går fremad. Egentlig burde vi spise suppe, for det er typisk syge-mad, men min mave er ikke særligt glad for suppe, og den er ikke på toppen for tiden, så det vil jeg ikke lige udsætte den for. I aften står den på en omgang lasagne, tror jeg. Det vil min mave vist godt have.

Jeg sidder og venter på den årlige test af sirenerne. Det er en rigtig slem dag for mig, fordi det giver mig så meget angst. Ja nu startede de :( Jeg tror også, at jeg skrev om det sidste år. Det er en tilbagevendende ubehagelig oplevelse for mig hvert år. Føler, at halsen snører totalt sammen og får hjertebanken. Jeg vil tro, det hænger sammen med, at sirenerne blev testet hver onsdag, da jeg var barn. Lyden er uhyggelig og ubehagelig, når man ikke ved, hvorfor den er der. Det forstår man jo ikke nødvendigvis helt, når man er et lille barn. Jeg husker at have hørt dem hos min gamle dagplejemor, da jeg var helt lille. Der gemte jeg mig under bordet, når den lød. Den gjorde mig bange. Den frygt kan jeg ikke rigtigt ryste af mig i dag. Når man så forstår den, ved man også, at det er lyden af, at der er fare på færde (også selvom det her kun er en test), hvilket ikke ligefrem hjælper. Jeg syens i hvert fald det er rigtig ubehageligt :( Nu må det gerne snart være overstået!

Mens jeg sidder og prøver at samle mine nerver, kan jeg vise jer et par billeder, jeg har taget, før sygdommen rigtig slog igennem. Jeg har fået gang i mit makroobjektiv igen, efter der er kommet mere liv i haven. Det begynder efterhånden at summe lidt derude, og der kommer liv i blomsterne også, så det giver lyst til at gå ud og prøve at fange det. Der er dog stadig ikke så meget endnu, så man må tage til takke med de motiver, man nu kan finde på det her tidspunkt.

For nogle dage siden fangede jeg fluen på det første billede herunder, mens jeg sad og tog (ikke så frygteligt interessante) billeder af blomster i vores lille bed bagerst i haven. Det andet billede er fra i går, før jeg måtte opgive pga. løbende næse, og er af en meget smart edderkop, der havde lavet et spind hele vejen rundt inde i en påskelilje. Den havde dog endnu kun fanget pollen, men jeg syntes, det så meget sjovt ud :) Edderkoppen var kun et par mm stor.

Nu stoppede sirenerne, så jeg kan vist godt tørre øjnene og prøve at trække vejret roligt igen. Puha. Nu er der heldigvis et år, til de skal teste igen. Det er trods alt rart, at de ikke tester hver onsdag længere.

I dag har jeg ikke de store planer ud over at passe min dyne. Har den med ind på sofaen. Jeg håber, at det snart er slut med løbende næse, for på trods af Kleenex med balsam, så bliver man totalt hudløs af al den pudsen næse :s Heldigvis er der stadig en del dage, til Christian har fødselsdag (det har han i næste uge), så jeg regner med at være rask til at kunne invitere ham ud og spise, som vi plejer :) Mangler bare at vide, hvor herren ønsker at spise henne. Gætter dog på, at det bliver i Roskilde. Der er ikke så mange gode spisesteder her i nærheden, så vi plejer at køre til Roskilde, når vi skal ud og spise. Det skal nok blive hyggeligt.

Nu får I ikke mere fra mig i dag, vil krybe under dynen igen :)

Salat med hindbær, ost og avocado

For omkring halvanden uges tid siden lavede jeg en skøn salat med hindbær, ost og avocado til en langtidsstegt barbequekylling. Det er en rigtig lækker salat, på trods af at det måske kan lyde som en lidt underlig sammenblanding af ingredienser. Men giv den en chance. Den smager helt fantastisk, og er dryppet med en lækker hindbærdressing, der binder det hele sammen. Opskriften har jeg fundet inspiration til hos Karolines kogebog, men jeg har ændret lidt på ingredienserne, og jeg synes, at resultatet er rigtig godt.

Salaten passede perfekt til den langtidsstegte kylling (hvortil vi også fik bagte kartofler med kryddersmør), og jeg tror, den vil være rigtig god som tilbehør til sommerens grillmad. Jeg er selv helt vild med den hindbærdressing, man laver til salaten, og den går rigtig godt sammen med osteternene. Mængden af hindbærdressingen ser ikke ud af så meget, men den er ret intens i smagen og rækker ret langt.

Det var ret svært at støve hindbær op her i byen, da jeg lavede salaten, så jeg købte lidt blåbær, som jeg overvejede at bruge, hvis jeg ikke fik fat i friske hindbær, og så bruge lidt frosne hindbær til dressingen (husk, de skal skoldes, hvis du bruger frosne), men jeg fandt heldigvis friske hindbær til sidst, og salaten blev, som den skal. Men smed lidt blåbær ved, da jeg nu havde dem. De passer måske ikke lige så godt til salaten som hindbærrene, men blåbær smager jo meget godt. Resten af blåbærrene brugte jeg i nogle muffins, jeg lavede i går. Dem vil jeg komme tilbage til i et andet indlæg. Sådan så vores salat ud:

Salat med hindbær, ost og avocado (2 personer)

1 håndfuld friske hindbær (en lille bakke er rigeligt)
1 god håndfuld mellemlagret ost skåret i mindre tern
1 moden avocado
2 hjertesalater
(Evt. lidt blåbær)

Hindbærdressing:
5 friske hindbær (bare tag nogle af den ovenstående mængde)
1 spsk koldt vand
½ spsk hvidvinseddike
½ spsk sukker
1/4 tsk fint salt
1 spsk smagløs madolie (vindrue-, solsikke- eller rapsolie)

Start med at røre hindbærdressingen sammen. Mos de skyllede bær let (det skal ikke være puré) med hvidvinseddike, vand, sukker og salt. Pisk til sidst olien ind i dressingen.

Vask salaten grundigt, pluk den i mindre stykker og læg den i en skål eller på et fad. Befri avocadoen fra skal og sten, og skær den i forholdsvis tynde skiver. Skær osten i tern og skyl hindbærrene (kasser de grimmeste). Fordel avocado, ost og hindbær oven på salaten (du kan tilsætte lidt skyllede blåbær, hvis du synes). Dryp til sidst salaten med hindbærdressingen.

Aftenens tallerken.

Det har været en lidt fyldt weekend, synes jeg. I fredags var vi til konfirmation det meste af dagen, så vi var noget trætte resten af weekenden. I lørdags var jeg ude og handle nogle småting selv, da Christian var sløj, og jeg ville lave en god steg til os til aften. Men culotten, jeg havde fået købt, var desværre blevet kedelig i lugten, trods den var helt nykøbt. Jeg tog chancen og stegte den, men den smagte surt, så vi endte med at sidde og spise rester af hveder fra tidligere på ugen og havregryn til aftensmad. Temmelig kedeligt :( Især fordi jeg bruger ret megen energi til at lave sådan en middag

I går måtte vi så en tur i Kvickly for at få et bedre stykke kød, og fik da også både en culotte, som vi spiste i går, og en enorm fersk oksemørbrad på tilbud, som jeg skal have skåret ud til bøffer inden for den nærmeste fremtid. I aften står den på rester af culotten.

Som jeg skrev ovenfor, havde jeg en del blåbær i overskud fra salaten, og jeg havde en ide om nogle muffins, jeg kunne tænke mig at lave med dem, så jeg sammensatte min egen opskrift i går på nogle lækre blåbærmuffins med marcipan og hvid chokolade, og de blev superlækre, så det er en keeper, den opskrift :) Christians forældre kom op til en kop kaffe i går eftermiddags og mine nybagte muffins. Jeg vil, som lovet, vende tilbage med opskrift og billeder i et fremtidigt blogindlæg :)

Ellers har det jo været skønt vejr en del dage den sidste uge med at par undtagelser. Christian har været i haven og lave lidt. Sidste weekend, mener jeg, det var, ordnede han terrassen med at fjerne ukrudt, og han har gået og fjernet mos fra græsplænen og klippet sommerfuglebuskene og den slags. Så haven ser noget bedre ud nu. Kattene var naturligvis en stor hjælp derude imens. Ikke mindst Phoebe, der "hjalp" med at hoppe rundt i alt det, Christian havde fjernet på terrassen.

Drengene holder øje med, at "far" nu gør det godt nok og nyder den ekstra plads på terrassen.

Phoebe viser "far", hvor riven står :D

Man fandt en fjer :)

Inden for den nærmeste fremtid skal vi have klargjort havemøblerne. De skal vaskes og gives olie, så de bliver pæne igen. Vi er også i år i gang med at kigge efter et hegn, der kan erstatte det gamle, meget grimme på terrassen, men det er stadig virkelig svært at finde et hegn, der er 120 cm højt. Det er, som om det slet ikke laves mere. Vi vil gerne kunne kigge ud i haven, så det skal helst ikke være højere, men hvis det er lavere, giver det ikke læ nok, og der er for åbent omkring terrassen. Så vi må se, hvad vi kan finde.

I dag er jeg i gang med at bage surdejsflutes til Christians fødselsdag, som han holder om nogle uger. Jeg havde egentlig opgivet min surdej, men efter at have givet den en pause på en dags tid eller to, hvor jeg ikke rørte i den, lugtede den fint og klar til at bage med. Så det er jo dejligt, for så slipper jeg for at starte en ny surdej op. Ellers er jeg i gang med den obligatoriske madplan. Jeg er heldigvis godt med og mangler kun at planlægge en enkelt dag eller to. Men nu vil jeg videre med planlægningen, så I får ikke mere fra mig i dag :)

Rugboller med mørk chokolade

Jeg har i lang tid fulgt Cute Carbs, der er en blog med mange skønne lækkerier. Det er en af mine favoritter, da den indeholder mange lækre opskrifter på især det søde køkken med virkelig gode billeder, hvilket jeg sætter særlig stor pris på. Det kan man vist efterhånden også godt se i de kogebøger, jeg har stående, da det primært er bagebøger med lækre billeder :)

Anyway.. for nylig så jeg denne opskrift på på rugboller med chokolade på hendes blog, og jeg vidste bare, at jeg måtte afprøve dem. Jeg har hørt en del om Lagkagehusets angiveligt fantastiske chokorug (rugbolle med chokolade), og så bliver man jo nysgerrig. Vi har ikke lige sådan en forretning i nærheden, så hvordan de originale er, ved jeg ikke. Men jeg syntes, at Cute Carbs' rugboller lød lækre, så jeg gav dem et forsøg.

Resultatet var rigtig godt, kan jeg hilse at sige. Christian har fået en bolle med de sidste dage på arbejde, og hans forældre fik også en del af bollerne. Christian elsker bollerne, hvilket jo er dejligt, og jeg har fået at vide, at det er nogle, jeg meget gerne må bage igen :) Så de er populære. Samtidig indeholder de mange kerner, hvilket er en god ting, og lidt mørk chokolade i mindre mængder er også godt for helbredet ;) Nedenfor kan du læse opskriften på de skønne boller. Har tilføjet lidt tips til arbejdsgangen, hvilket forhåbentlig vil gøre processen lidt lettere for jer :)

Rugboller med mørk chokolade (ca. 25 stk)

Fordej:
10 g gær
3 dl koldt vand
200 g hvedemel
200 g rugmel

150 g knækkede rugkerner (jeg brugte skårne, da det var det, jeg kunne få fat i)
100 g hørfrø
65 g solsikkekerner
5 dl kogende vand

220 g mørk chokolade, grofthakket
15 g havsalt
5 g maltsirup (jeg købte min i Helsam)
2 tsk kakao (usødet)
350 g hakkede hasselnøddekerner

Rør gæren ud i det kolde vand og ælt melet i. Lad fordejen stå tildækket (jeg dækkede med vitavrap for at holde på fugten i dejen) ved stuetemperatur natten over (mindst 10 timer).

Næste dag blandes frø og kerner i en skål. Overhæld med kogende vand og lad det stå i 1½ time. Kernerne skal udblødes, da de ellers er stenhård og kan knække en tand. Kernerne vil suge det meste vand, mens de trækker.

Ælt fordejen sammen med kerner, salt, maltsirup og kakao. Bruger du en køkkenmaskine, vil jeg anbefale, at du bruger den flade krog, k-spaden, da dejen er mere som en kagedej end en brøddej. Tilsæt til sidst chokoladen og ælt dejen kort, til chokoladen er godt fordelt i dejen.

Hak hasselnøddekernerne. Det skal ikke være helt fint pulver, men en blanding af nøddestykker og lidt finere hakkede nødder. Det, syntes jeg i hvert fald, fungerede bedst. Du kan ikke undlade at bruge nødderne, da de er vigtige for, at man kan lægge et viskestykke over bollerne, uden det gror fast, når de skal efterhæve, og så smager ristede hasselnødder jo også fantastisk :) Du kan bruge mandler, hvis du hellere vil det.

Gør nogle bageplader klar med bagepapir, og hæld de hakkede nødder op på en tallerken eller lignende for nemheds skyld. Fugt din venstre hånd (eller højre, hvis du er venstrehåndet), og brug en spiseske til at forme bollerne med. Det, syntes jeg, var det nemmeste. Jeg formede dem bare, ligesom når jeg laver frikadeller :D Brug en god spiseskefuld dej pr. bolle. Vend hver formede bolle rundt i de hakkede hasselnødder, og flyt dem forsigtigt over på den klargjorte bageplade. Fortsæt, til du har lavet alle bollerne.

Dæk bollerne med et rent viskestykke og lad dem efterhæve 2 timer.

Sæt ovnens bradepande ind nederst i ovnen og tænd på 250 grader. Når ovnen er varm, skruer du ned på 200 grader og sætter en plade boller ind midt i ovnen. Hæld et glas iskoldt vand i bradepanden, og luk straks lågen, så dampen ikke suser ud. Bag bollerne 30-35 minutter (opskriften foreskriver 40-45 minutter, men mine skulle ikke have mere end lige over 30 minutter).

Hold øje med bollerne. Tag dem ud, før nøddestykkerne ovenpå bliver sorte ;) Det må de helst ikke blive. Bruger man meget fint hakkede nødder, kan man sikkert bage bollerne længere tid, men det er ikke nødvendigt. De er gennembagte efter 30-35 minutter. I hvert fald i min ovn :) Lad dem afkøle på en rist. Opbevar dem i en lukket plastikpose.

Bollerne formes, vendes i nødder og sættes til efterhævning.

De færdige boller.

(Jeg ved godt, at resten af mit indlæg nedenfor er meget langt, men jeg håber, at I alligevel vil læse med og se indslaget i Aftenshowet, som jeg linker til nederst i indlægget).

Jeg havde egentlig troet, at jeg skulle blogge den her opskrift i går aftes, da jeg var alene hele aftenen, fordi Christian var med sin fotoklub ude og fotografere i Korsør, men sådan gik det ikke lige. Efter jeg havde spist og ryddet op efter eftermiddagens bagning (jeg bagte nogle chokolademuffins til Christian og hans fotoveninde, de kunne få med til Korsør), havde jeg sat mig for, at jeg ville lære at lave krøller i mit hår med mit glattejern. Jeg har også et krøllejern, men eftersom mit hår er meget langt, er det svært at lave krøllerne helt oppe fra hovedet. Så det kunne være rart at kunne teknikken.

Derfor satte jeg mig ned og så en bunke videoer om emnet på Youtube, og gik så ud og forsøgte. En af de første totter, jeg prøvede med, fik faktisk lidt krøl, men så var det også slut. Jeg stod og kæmpede med glattejernet en hel time (!), hvor jeg ind imellem gik ind og kiggede på videoerne igen, for jeg måtte jo have misforstået et eller andet, men alligevel dukkede ingen krøller op >:-( Efter en time og flere brandsår på fingrene gav jeg op. Føler mig så utrolig dum, når jeg ikke kan finde ud af noget, der ser så let ud i de videoer, for jeg synes, jeg gør som dem. Anyway så endte jeg med at være i vildt dårligt humør over fiaskoen, og så gad jeg bare ikke blogge.

Min aften endte dog lidt bedre, efter Christian kom hjem. Jeg fik lidt at spise (han varmede en bolle til mig - jeg havde ikke spist så tung en aftensmad), og vi sad og så Gran Torino (kan jeg anbefale, god film), en nyere Clint Eastwood-film, til vi gik i seng. Det hjalp noget på humøret.

Nu er resten af ugen næsten overskuelig, da det jo er stor bededag i morgen, og Christian har fri. Det er altid rart at have ham mere hjemme. En af weekendens dage går dog med en konfirmation, vi skal til, så der ryger en dag på den bekostning. Men så er det jo ekstra rart med en ekstra fridag her i weekenden :)
Jeg håber, det kommer til at gå okay til konfirmationen. Det er jo altid med en vis anspændthed, at jeg deltager i sociale arrangementer, der indebærer spisning, pga. mine problemer med maven. Jeg håber bare, at der er noget, jeg kan tåle at spise. Vil helst ikke sidde og se ud, som om jeg er kræsen, især ikke når det er i Christians familie, og vil helst heller ikke ende med at blive syg af at skulle deltage.

I går aftes så jeg i Aftenshowet på DR1 et interview, der virkelig ramte mig. Det var en kvinde, der lider af histaminintolerance, der var inde og fortælle om, hvordan det er at leve med den (desværre ikke herhjemme anerkendte, så vidt jeg forstod) sygdom. Det var virkelig som at sidde og høre om mit eget liv, når hun fortalte om, hvordan hendes problemer med at tåle helt almindelige fødevarer og deraf følgende problemer med at deltage i sociale arrangementer og de symptomer, der fulgte med at være syg på den måde.

Intervieweren spurgte på et tidspunkt,om hun overhovedet havde nogen livskvalitet, når hun næsten ikke kunne spise noget. Puha, et hårdt spørgsmål. Der er ingen tvivl om, at det virkelig påvirker ens livskvalitet negativ retning, når noget, der er så basalt for at leve, er så besværligt. Især fordi man bliver afskåret fra at kunne en masse, bl.a. sociale ting og at tage ud og rejse og den slags, der indebærer mad, man ikke selv har stået og lavet.
Men den menneskelige overlevelsesvilje er ret utrolig. Det er vildt, hvad man kan lære at leve med, hvilket jeg vist efterhånden er et bevis for. Jeg har rigtig meget, både fysisk og psykisk, som jeg kæmper med hver dag, men alligevel prøver man jo at få det bedste ud af det liv, man nu har til rådighed.

Det handler nok om at acceptere, at man er syg. Det betyder ikke, at man nødvendigvis bare skal give op, for der er jo med nogle sygdomme en mulighed for at forbedre ens liv gennem medicin eller anden behandling, men man er nødt til at få det bedste ud af det, man nu er givet, hvis man skal kunne holde ud at være til. Så må man prøve at tage de hensyn, der er behov for, og acceptere, at man ikke kan lige så meget som alle andre mennesker.

Det kan være ret svært nogle gange, synes jeg. Jeg er god til at "glemme", at jeg skal tage hensyn til mig selv, så nogle gange gør jeg bare det, jeg gerne vil, hvilket i den grad ofte hævner sig efterfølgende. Men det kan være svært at acceptere og leve med de begrænsninger, man nu har.
For mig hjælper det dog en del, at jeg har Christian. Han er god til at passe på mig og tage over, når jeg ikke kan holde til mere. Og også til at minde mig om, at jeg skal passe på mig selv. Det er en stor hjælp. Jeg synes dog, at det er svært at være den, der begrænser vores fælles udfoldelser pga. min sygdom, hvilket jeg også har skrevet om herinde nogle gange før. Det har jeg noget dårlig samvittighed over, selvom det ikke er min skyld som sådan, da jeg ikke har valgt at være syg. Men jeg ville da elske at kunne meget mere sammen med ham. Jeg håber bare, at vi med tiden finder ud af en måde, så vi kan komme ud og rejse lidt. Det må tiden vise.

At høre om sygdommen, som kvinden i Aftenshowet led af, histaminintolerance, har da sat nogle tanker i gang. Jeg synes, at nogle af symptomerne lyder bekendte, mens andre ikke passede så godt. Jeg er henvist til en allergolog for at blive udredt for allergi (vist primært fødevare-), så jeg tror, jeg vil snakke med dem om det, når jeg skal ind (hvilket bliver i starten af juni). Det er dog tvivlsomt, om de kan sige så meget, da det jo ikke er en anerkendt sygdom herhjemme, men det skader jo ikke at spørge ind til det.
Jeg synes, I skal sætte jer ned og se interviewet fra i går. Det varer knap 10 minutter, og kan ses her på DR's hjemmeside (det er første indslag). Vil I vide mere om histaminintolerance, kan I læse mere på foreningens hjemmeside her.

Det var et lidt tungere emne at skrive om her fra starten af dagen, men hendes beskrivelse af, hvordan det påvirker hendes liv, og sammenfaldet med, hvordan min egen sygdom udarter sig, kunne jeg ikke rigtigt undlade at kommentere på. Jeg kunne håbe på, at det ville give en indsigt i, hvordan det er at leve med en lidelse, der påvirker kroppens mest basale funktioner. Også selvom jeg ikke nødvendigvis lider af det samme. Så er konsekvenserne af lidelserne ret sammenfaldende.

Nu vil jeg slutte mit maratonindlæg og få lidt at spise. Jeg tager en rolig dag i dag, så jeg kan lade op til weekendens familiefest, og vil bare slappe af, tror jeg, og nyde duften af min nyudsprungne gardenia, hvis duft fylder hele stuen. Det er virkelig en af mine favoritblomster :)

Stor bede(hvede)dag er lige om hjørnet

Lige om lidt er det stor bededag, hvilket i vores familie betyder varme hveder. Uhm, jeg elsker den tradition! I min familie har vi oftest spist hvederne til aftensmad stor bededagsaften (dvs. dagen før stor bededag), men de sidste år har vi, Christian og jeg, valgt at spise dem til aftenskaffen efter en let aftensmad, da min mave ikke rigtigt kan med så meget brød og krydderi på én gang (kardemommen og hvad der måtte være i pålægget).

I år bliver det på samme måde, altså hveder til aftenskaffen, men jeg regner med, at vi allerede spiser dem i morgen, såfremt min mave vil være med til det. Vi skal nemlig til et familiearrangement i weekenden, og min mave skal helst fungere der. Af hensyn til mit stressniveau køber vi hvederne i år, har jeg bestemt mig for. For jeg er ikke så meget ovenpå for tiden. Men det skal ikke hindre mig i at give jer en supergod opskrift på hjemmebagte hveder :)

Jeg bagte selv sidste år, og de var suveræne! Det er en opskrift fra Claus Meyers Meyers Bageri-bogen, hvor jeg dog har skåret ned på mængden af kardemomme, da jeg ikke bryder mig om, at den er altoverdøvende. Resultatet var en supergod smag, der minder meget om smagen i de hveder, man kan købe ved bageren :) Så prøv dem endelig! Du kan finde opskriften her: Stor hvededag.

Jeg havde egentlig troet, jeg skulle blogge noget af det mad, jeg har lavet for nylig, da jeg både har lavet en skøn salat, som jeg gerne vil dele med jer, og afprøvet en opskrift på nogle gode og forholdsvis sunde snackboller, som jeg også gerne vil give jer opskriften på. Men det har været et hårdt døgn for mig, så jeg har ikke kræfter til at få tømt kameraet (det kræver lidt ekstra, for jeg har snart harddisc'en fyldt op af billeder, så der skal nok flyttes lidt rundt) og redigere billederne, og jeg har heller ikke den store lyst til at tænke på mad.

Det ligner mig ellers ikke, da jeg oftest tænker på mad i en eller anden form (opskrifter, billeder, nye projekter eller hvad jeg bare har lyst til at spise) ret meget i løbet af dagen. Men sådan er det bare ikke i dag, for min mave er stået helt af for mig :( Jeg må have spist noget, den absolut ikke gad i weekenden. Måske for meget feta? Jeg ved det ikke. I hvert fald har jeg rigtig ondt i maven og er også lidt øm i mavesækken, og jeg har haft en rigtig hård nat, hvor jeg har været vågen flere gange og haft det rigtig elendigt. I dag har jeg det ikke meget bedre, og det var ubehageligt at spise min morgenmad (der ellers er mild nok; det er bare havregryn med rosiner og lidt mælk). Jeg håber, at den når at komme i orden, før vi skal til et familiearrangement i weekenden. Ellers må jeg jo blive kørt hjem under dynen :( Det er bare ikke så sjovt.

Jeg vil vende tilbage med lidt opskrifter til jer i den nærmeste fremtid på den gode salat og snackbollerne, når jeg lige har fået kigget og redigeret billeder, og har det lidt bedre.

Jeg har siddet og ventet på en pakke, der skulle ankomme i dag med UPS. De har åbenbart forsøgt at levere den i fredags, står der på søgningen på pakkenummeret, men jeg var hjemme hele dagen og hørte ingen banke eller ringe på. Måske er det også meget godt, for jeg var noget groggy efter at have sovet (eller "sovet") med en plastikpose om hovedet natten til fredag, da jeg afprøvede at give mit hår kokosolie som hårkur. Så jeg lignede også en, der ikke havde været i bad i det her årtusinde, da jeg stod op (pga. det olierede hår ;)). Sådan vil jeg helst ikke have åbnet døren, hvis jeg skal være helt ærlig, haha ;)

Men pakken er vel ankommet i dag og med det indhold, jeg havde bestilt, så det er jo dejligt. Det er en del af Christians fødselsdagsgave, så det er ikke lige noget, jeg fortæller mere om på det her tidspunkt, men jeg skal nok vende tilbage til den senere :) Han er dælme svær at købe gave til! Manden ønsker sig ikke rigtigt noget, så det er jo ikke så nemt, når man gerne vil have ham en supergod gave. Jeg har fået købt lidt og har andre ting under overvejelse, men det ville være fedt med en revolutionerende god ide. Tvivler dog på, at den dukker op, Men han får nok en god dag alligevel :) Der er heldigvis nogle uger endnu at løbe på, så jeg må vride hjernen lidt ekstra.

Nu skal jeg til det ikke så sjove: at lave madplan. Det har jeg virkelig ikke lyst til, når maven sådan er i udu, og jeg ikke rigtigt kan holde ud at tænke på mad, men den skal jo laves.. Så jeg må vist bide tænderne sammen.

Jeg vil slutte af med en bunke billeder til jer, som jeg rent faktisk har fået lavet. Det er billeder af kattene fra haven i sidste uge, hvor vejret var superlækkert :)

Phoebe spionerer på en fugl.

Åh, lunt forårsvejr i haven!

Katte-wrestling (Phoebe og Putte).

Ozzy og Putte leger med den samme pind. Putte prøver at fange den, når Ozzy trækker den hen ad jorden.

En smuk model :)

Putte og Phoebe efter endnu en wrestle-kamp. Phoebe er gået i gulvet :D

Smukke Ozzy i frøperspektiv og modlys.

Mørbradbøffer i sennepssauce med hasselback kartofler og dampet broccoli

Fordi jeg var i Århus i weekenden, havde jeg ikke lige fået planlagt denne uges madplan, så jeg vidste ikke, hvad vi skulle spise i mandags. Men efter et kig i fryseren konstaterede jeg, at det vist skulle være noget med svinemørbrad. Da jeg ikke kan tåle tomater, var det ikke så oplagt med en gryderet, men jeg kom til at tænke, at jeg måske kunne lave en gryderet baseret på bouillon i stedet for tomater, og jeg brugte denne opskrift som inspiration for at lave min egen opskrift på mørbradbøffer i sennepssauce.

Resultatet blev rigtig godt, så det er helt sikkert noget, vi skal have igen. Jeg havde ingen svinebouillon hjemme, så jeg brugte okse, men en anden gang vil jeg bruge svine- eller grøntsagsbouillon, tror jeg, for oksebouillonens smag var meget gennemtrængende.

Vi havde en rest broccoli i køleskabet, så derfor blev det grønne tilbehør dampet broccoli. Jeg vil tro, at andre letdampede grøntsager som f.eks. gulerødder eller måske asparges kunne passe godt til. Derudover lavede jeg hasselback kartofler til, som passede rigtig godt til retten

Mørbradbøffer i sennepssauce (2 personer)

1 svinemørbrad
1 lille løg
2 fed hvidløg
3 dl bouillon (jeg vil anbefale svinebouillon eller grøntsags-)
Ca. 2 spsk dijonsennep
Lidt madlavningsfløde (jeg brugte ca. 3 spsk)

Skær løg og hvidløg i tern. Afpuds mørbraden og skær den i tykke skiver. Bank skiverne lidt fladere.

Brun mørbradbøfferne af på en pande, krydr med lidt salt og tag dem af panden.

Svits løg og hvidløg i en gryde med lidt fedtstof, til det er klart. Tilsæt bouillonen og lad det koge op. Tilsæt herefter senneppen lidt ad gangen og smag til. Smagen må godt være lidt kraftig. Tilsæt derefter fløde lidt ad gangen og smag til. Fløden må ikke overtage retten, senneppen og bouillonen skal kunne smages. Jeg tilsatte kun lidt for at afrunde smagen lidt.

Put mørbradbøfferne ned i sovsen og lad retten simre i 20 minutter. Herefter kan du jævne sovsen lidt, hvis du synes, og smage den til.


Hasselback kartofler

2-3 meget store kartofler pr. person eller 4-5 lidt mindre
Olie
Salt
Paprika eller barbequekrydderi

Skræl kartoflerne. Skær riller i hver kartoffel, undgå at skære helt igennem kartoflen. Er man ikke så øvet, kan man sætte en kødnål tværs gennem den nederste del af kartoflen.

Læg kartoflerne på en bageplade med bagepapir. Pensl kartoflerne med olie og drys godt med salt.

Bag kartoflerne midt i ovnen ved 225 grader i 30-45 minutter (alt efter størrelsen på kartoflerne). Tjek med en kniv, om de er møre indeni. De vil også være gyldne udenpå, når de er færdige.

Drys kartoflerne med lidt paprika eller barbequekrydderi, inden de serveres.


Dampet broccoli (2 personer)

½-1 broccoli (alt efter størrelse og andet tilbehør)
Vand
Salt

Del broccolien i mindre buketter (ikke alt for små) og læg dem på siden i en gryde. Hæld vand ved, så der er et par cm. i bunden. Det må ikke dække broccolien, men der skal være nok til, at vandet ikke fordamper undervejs. Put lidt salt i vandet, en lille tsk er nok. Læg låget på.

Når vandet koger, skrues ned til mediumvarme, og broccolien dampes, til den er mør, men stadig har bid. Ca. 8 minutter. Tjek undervejs med en kniv. Broccolien skal stadig have lidt modstand, når du stikker en kniv i stilken på den.

Min tallerken. Det smagte rigtig dejligt :)

Vejret har været fantastisk de sidste dage, og både kattene og jeg har nydt det. Jeg har fået vasket nogle maskiner tøj, som har været ude at hænge, for der er intet som duften af tøj og sengetøj, der har lufttørret. Kattene har også nydt vejret og mit selskab i haven. Putte er også lidt mindre sur gammel mand, når han er i haven, for han har taget et par wrestle-ture med Phoebe derude de sidste dage. Her er billeder får gårsdagens wrestling :D Det er så dejligt, at Putte er hvid (på undersiden i hvert fald) og Phoebe er grå, for så kan man da næsten finde hoved og hale på dem ;)

Men så gad Putte ikke mere. Æv, han er kedelig, synes Phoebe.

Jeg har taget mange flere billeder af kattene, men de får en indlæg for sig selv en anden dag.

I aften er jeg alene hjemme, da Christian er i fotoklubben. Drengene er stadig i haven, selvom det er ved at være tid til at komme ind (de er ikke ude, når det er mørkt), men Phoebe er inde hos mig. Hun ligger og snorker i vindueskarmen, mens jeg blogger og ser Spise med Prices sidste afsnit for denne sæson, der handler om ost. Uhm, ost! Jeg har faktisk planer om at lave en salat med ost og bær senere på ugen som tilbehør til en langtidsstegt kylling. Den glæder jeg mig til. Opskriften kommer muligvis på bloggen senere.

Whoopie pies med chokolade

Da vi havde Christians forældre oppe før påsken, serverede jeg enebærgryde med bagt kartoffelmos, som jeg har skrevet tidligere. Til kaffen havde jeg lavet chokolade-whoopie pies med luftigt vanillefyld, hvilket har været et af mine ventende køkkenprojekter. Jeg har villet afprøve dem længe, men har ikke lige fundet lejligheden til at lave dem. Men nu skulle det være.

Det er en kage med lidt mere fast konsistens end en chokoladekage, som man bager, ligesom man bager cookies: i klatter på en bageplade. Over- og underdelen lægges sammen med sødt fyld, hvilket er nødvendigt, da kagen indeholder en del kakao. Mit fyld bestod af marshmallow fluff (det minder en del om fyldet i flødeboller, så kan du ikke få fingrene i marshmallow fluff, kan du vælge i stedet at lave flødebolleguf og vende i smørcremen - men marshmallow fluff fås efterhånden mange steder på nettet, og jeg har købt det her) rørt sammen med en smørcreme.

Det var sjovt at prøve at lave dem. Det er jo noget helt andet, end mange af de andre ting, jeg går og bager. Og så er det jo en smuk kage :) Opskriften stammer fra The Hummingbird Bakery - Kagedage-bogen, som jeg varmt kan anbefale. Der er mange skønne opskrifter og flotte billeder i bogen. Jeg brugte mere marshmallow fluff, end opskriften foreskriver, da jeg syntes, at smørcremen smagte for meget igennem for min smag, så jeg vil anbefale at prøve jer frem.

Fyldet og kagen komplimenterede hinanden godt, og fyldet kunne absolut ikke undværes. Jeg synes, at kagen i sig selv var noget tør, så cremen var nødvendig. Måske fordi det skal være en ret fast kagedej, for at den ikke flyder ud over hele bagepladen, når man bager den, men bliver til små, nydelige runde toppe og bunde. Men smagen var god. :) Jeg lavede 3 kæmpe-whoopies (dvs. 6 kagestykker i alt) af en halv portion af opskriften, da det kun var de andre, der skulle have kage (jeg smagte den dog), og jeg vil anbefale, at man følger anvisningen i opskriften og laver i hvert fald 8 ud af den fulde portion, da den fylder godt i maven.

Whoopie pies med chokolade (8-10 stk)

1 stort æg
150 g sukker
1 1/4 dl yoghurt naturel (jeg brugte en blanding af græsk yoghurt og mælk, da det var, hvad jeg havde hjemme)
1/4 dl mælk
1/4 tsk vanillesukker
75 g smeltet margarine (eller usaltet smør)
200 g hvedemel
80 g kakao
1/4 tsk natron
1/4 tsk bagepulver

Fyld
170 g smør (opskriften skriver usaltet, men det har ikke den store betydning, synes jeg. Jeg brugte saltet)
280 g flormelis
220 g marshmallow fluff med vanillesmag (jeg brugte knap det dobbelte, men prøv jer frem)

Rør æg og sukker grundigt sammen med en håndmikser eller køkkenmaskine, til det er lyst og luftigt.

Rør yoghurt og mælk i æggeblandingen sammen med det smeltede, let afkølede smør.

Bland mel, kakao, natron, bagepulver og vanillesukker, og sigt det i deje a to omgange. Pisk det hele godt sammen, til massen er ensartet, og stil dejen i køleskabet i ca. ½ time.

Tænd for ovnen på 170 grader, og klargør to bageplader med bagepapir. Når dejen har hvilet, formes dejen til 16-20 (der skal være et lige antal) kugler. Læg dem på bagepladerne med god afstand, da de flyder ud under bagningen. Jeg trykkede dem lidt flade, da jeg havde lagt dem på bagepladerne. Diameteren er ca. 3-5 cm pr kugle inden bagningen.

Bag kagerne 10-13 minutter midt i ovnen, til de er gennembagt. Man kan mærke det på dem, for så vil de virke spændstige, når man trykker på dem og "springe tilbage" og ikke efterlade et hul i kagen efter ens finger :) Lad kagerne køle af på en rist.

Fyld:
Pisk smør og flormelis godt sammen. Tilsæt marshmallow fluff'en og pisk det hele sammen, til det er lyst og luftigt. Opskriften foregiver, at man stiller det i køleskabet i 30 minutter, før man fylder kagerne, men det er mest, hvis man skal spise kagerne med det samme. Skal du ikke det, kan du fylde kagerne med det samme og opbevare dem i en lufttæt dåse i køleskabet. Meget gerne med en ekstra pose eller to udenom, da køleskabets kulde suger fugten ud af kagerne. Jeg lavede mine kager dagen før og opbevarede dem i køleskabet, til de skulle serveres. Brug evt. en sprøjtepose til fyldet, da det giver et pænere resultat. Jeg brugte en stor, glat, rund tyl til mine kager.

En færdigsamlet whoopie pie :)

Jeg er netop vendt hjem (i går eftermiddags) efter en weekend hos min veninde Christina i Århus. Vi havde egentlig snakket om at komme ud og opleve et eller andet, mens jeg var der, men energien manglede for mit vedkommende, da sidste uge var ret hård for mig, og jeg ikke fik sovet ret meget den første nat, jeg var der. Så vi nøjedes med en tur i Bruuns galleri for at kigge lidt i butikkerne, og lejede Argo med hjem på blu-ray, da vi gik hjemad, som vi så om aftenen. Jeg havde set den før, men gensynet var godt. Det er en god film.

Jeg kom derover fredag aften og var der til i går over middag, hvor jeg tog toget hjem. Det har været nogle hyggelige dage, og det var dejligt at se hende igen.

Jeg havde en lille hjemmelavet gave med til hende i form af mine chocolate chip cookies med mandler, som jeg ved, hun elsker, og min æblemarmelade med kanel, som vi selv er vilde med. Det blev hun glad for, og kunne også lide marmeladen, så det er jo dejligt :) Den er nu også bare rigtig god.

Jeg er træt i dag. Meget træt. Det kræver virkelig meget energi for mig at tage afsted alene og være væk hjemmefra i flere dage, så jeg er temmelig kvæstet, og jeg forventer, at det vil vare noget tid. Sådan plejer det at være. Min krop er heller ikke ret glad for mig. Jeg har meget ondt i ryggen efter at have båret en meget tung taske, jeg havde med (selvom Christina gav et nap med og bar tasken i den ene side), og min mave er også lidt i undtagelsestilstand. Christian har haft fat i min ryg i går, og jeg håber, det har hjulpet lidt. Det var i hvert fald rart at få den masseret. Jeg ved, at jeg ikke bør bære så tungt, da jeg har dårlig ryg, men det er jo lidt svært, når man gerne vil have kamera og alt muligt med. Det vejer jo godt til.

Christian hentede mig ved toget i går. Han havde også forberedt vores mad, så vi ikke skulle lave så meget for at få noget at spise. Vi hyggede med racletten i går med lidt kogte kartofler, kylling, tortillachips (og ost naturligvis - revet mozzarella), hjemmebagt brød (fra fryseren) og en hvidløgsolie til pensling. Som tilbehør spiste vi en salat. Det var rigtig lækkert, og det var dejligt ikke at skulle tænke så meget på at forberede maden. I stedet brugte vi tiden på at sidde og slappe lidt af sammen og spille på Wii'en, og senere så vi et afsnit af Glee og The Simpsons. En dejlig rolig aften.

Kattene sad og tog imod os, da vi kom hjem fra toget (i hvert fra Phoebe og Putte). Putte plejer at komme hen og sidde ved døren, når vi kommer hjem f.eks. fra at handle, men i går sad han og bare kiggede på afstand noget tid, før han kom hen og hilste. Han ville vist lige gøre det klart, at han ikke var tilfreds med, at jeg havde været væk hjemmefra. Han har en ret stor personlighed ;) Men han tøede da op og kom hen og hilste, og ville også gerne snakke i løbet af aftenen. Phoebe var også oppe og ligge tværs hen over benene på os om aftenen, klisterkatten. Så det var jo dejligt at vide, at man var savnet.

Jeg har prøvet at lege lidt mere med mit kameras live view-funktion for at få skarpe billeder, selv på helt lave blændetal (med min 50mm f/1.4 - den kræver lidt tålmodighed), og fangede det her billede af Ozzy foran akvariet, før jeg tog afsted til Jylland. Synes selv, det blev helt godt :)

I dag skal jeg i gang med de sædvanlige hverdagsting. Jeg skal have lavet vores madplan, måske skal vi handle, hvilket afhænger af, hvad der kommer på madplanen, og hvad vi har hjemme, og der skal laves mad. Jeg har taget en svinemørbrad op, som jeg vil bruge i en gryderet. Jeg har dog ikke endnu bestemt, hvad jeg laver med den, for jeg overvejer stadig, om det kun er Christian, der skal have det (så kan jeg bruge hakkede tomater), eller jeg også skal spise med (i så fald bliver den lavet med bouillon som base). Men det må tiden vise. I hvert fald vil jeg i gang med madplanen nu, så jeg kan få planlagt ugen lidt nærmere :)