Ostebøffer med grove, krydrede ovnfritter og hvidløgsmayo

Det er efterhånden ret lang tid siden, der er kommet en ny opskrift herfra, så nu må det være på tide. Jeg får dog ikke lavet ret meget nyt for tiden, da livet er fyldt af meget andet end madlavning lige nu, så det er min sidste opskrift på lager. Jeg håber dog, at der bliver tid og overskud til at prøve nye ting inden for de næste måneder, så der skal nok komme flere nye opskrifter, når jeg kommer i gang igen.

Opskriften, I får i dag, er på ostebøffer med grove, krydrede ovnfritter og en nem hvidløgsmayo, og det er noget, vi har fået ret jævnligt, siden jeg "opdagede" det helt fantastiske ved ostebøffer. Det smager simpelthen så godt og "lugter lidt af" cheeseburger, som jeg desværre tåler dårligt, men rigtig godt kan lide. Vi har afprøvet hakket oksekød med lidt forskellig fedtprocent, og jeg synes, at det bedste resultat fås ved at bruge hakket oksekød med 15-18 % fedt. Det er noget mere, end vi sædvanligvis bruger, men lige til den her ret køber jeg gerne det. Man kan godt bruge 8-12 % hakket oksekød, men jeg ville ikke gå længere ned i fedtprocent, da det nemt giver en tør bøf. Osten på toppen af bøffen gør den så meget mere spændende end bare en plain hakkebøf. Jeg vil anbefale, at du bruger en toastost (de der single-pakkede osteskiver, man kan købe i supermarkedet), da det smelter nemmest og er dejligt cremet i konsistensen. Vi bruger som regel bare den almindelige, men det smager også dejligt med en cheddarversion, som jeg har set i Lidl og Kvickly.

Tilbehøret består bl.a. af sprøde, krydrede ovnkartofler, som vi spiser ofte, dog kun krydret med salt. Men til den her ret smager det skønt med et ekstra kick af krydderi på kartoflerne. Jeg har selv lavet en lille krydderiblanding, som er angivet nedenfor, som smager rigtig dejligt på. Alternativt kan man bruge et færdigt barbequekrydderi eller pommes frites-krydderi eller lignende, som du synes om.

Derudover får I opskriften på en nem hvidløgsmayo, som er dejlig som dyppelse til kartoflerne. Vi har sædvanligvis et glas salatmayonnaise fra Kraft hjemme, da det smager dejligt med en let syrlighed som dyppelse til stegte kartofler (et udmærket alternativ til bearnaise, som vi er kørt lidt træt i), og jeg spiser det ofte, som det er til kartoflerne, eller dypper kartoflerne i halvt mayo, halvt ketchup. Men her har jeg lavet en hvidløgsmayo med base af salatmayonnaisen, og den er rigtig god som dyppelse med lidt ekstra smag. Mængden i opskriften nedenfor rækker til ca. 1½ person, så jeg ville lave dobbelt portion til to personer, hvis I er helt vilde med hvidløgsmayo.

Ostebøffer med grove, krydrede ovnfritter og hvidløgsmayo (2 personer)

330 g hakket oksekød 15-18%
Salt
Friskkværnet peber
2 skiver toastost (almindelig eller cheddar)

6 store kartofler
2-3 spsk smagsneutral olie (jeg bruger raps)
Salt

Krydderidrys til kartoflerne:
1 tsk sød paprika
1/4 tsk røget paprika
1 tsk løgpulver
½ tsk hvidløgspulver
Lidt frisk hakket persille

Hvidløgsmayo (1-2 personer)
3-4 spsk salatmayonnaise
1-2 fed hvidløg
Salt
Lidt citronsaft

Derudover:
En let salat. 

Start med at lave kartoflerne. Skrub dem rene og skær dem i både. Læg dem med den ene snitflade nedad på en bageplade mad bagepapir, og pensl den anden snitflade med olie. Drys med fint salt og bag de grove ovnfritter ca. 1 time ved 200 grader, til de er gyldne. Har du meget travlt, kan du bage den 25-30 minutter ved 250 grader, men hold for guds skyld øje, for det går virkelig stærkt. De færdige fritter taget af bagepapiret og lægges i en dyb tallerken eller skål, hvor de overhældes med krydderiblandingen og persillen, og vendes lidt rundt, så krydderierne fordeles over kartoflerne.

Rør imens hvidløgsmayoen. Mål 3-4 store spsk. salatmayonnaise af, og put det en i skål. Smag til med presset hvidløg, salt og citronsaft. Husk på, at salt gør hvidløgssmagen kraftigere, og at jo længere mayonnaisen trækker inden servering, desto stærkere bliver den. Så nøjes evt. med et enkelt hvidløg, især hvis du laver den et par timer i forvejen. Mængden passer ca. til 1 person, hvis man går godt til mayoen, men da vi også spiser ketchup til de her grove fritter, rækker den til to personer. Vil tro, at mængden generelt rækker til ca. 1½ person.

Nu skal bøfferne laves. Jeg plejer at dele en pakke hakket oksekød med 500 g i tre portioner, altså til tre bøffer, og så fryse den ene ned. Det giver en ret stor bøf, så de kan sagtens laves mindre, hvis du synes. I opskriften her laver har jeg angivet den størrelse, vi sædvanligvis laver.

Del de 330 g oksekød i to lige store dele. Ælt hver del godt sammen og form den til en stor, ret flad bøf. Steg bøffen på en pande med lidt fedtstof (eller tørsteg, hvis du har slip-let), først ved hård varme, til bøffen har fået farve, og derefter ved middelvarme, til den er gennemstegt. Du kan evt. prikke et lille hul i bøffen og klemme lidt på den. Er kødsaften klar, er den gennemstegt. Er den stadig rød, skal den have lidt længere. Når bøfferne er færdige, krydres de godt med salt og rigeligt friskkværnet peber. Læg dem derefter på en mindre tallerken og læg en skive toastost på hver bøf. Sæt bøfferne i mikroovnen ganske kort ved fuld effekt (vores får ca. 40 sekunder ved fuld effekt), til osten er smeltet. Har du ikke en mikroovn, kan du give bøfferne kort tid i ovnen ved grill.

Server ostebøffer, fritter og hvidløgsmayo med en grøn salat on the side :)

Nu er vi inde i uge 2 i Ozzys interferonbehandling. Endnu har vi gudskelov ikke set, at han har bivirkninger af medicinen, så vi håber, at de bliver væk, og at det virker. Det skal det bare, for han skal af med den mundbetændelse. Endnu tror jeg dog ikke, der har været den store effekt, men jeg håber, at vi om en måned, når vi skal snakke med tanddyreklinikken igen, kan fortælle dem, at vi kan se fremskridt. Christian skal forbi dem i morgen for at hente flere sprøjter. De mente ellers, at vi godt kunne genbruge, men jeg vil helst have en ny hver gang, da den skal ind i munden på Ozzy og jeg, når jeg fylder sprøjten op med medicinen, er nødt til at køre den lidt frem og tilbage mellem flaske og sprøjte for at eliminere den luft, der meget gerne vil komme med ind i sprøjten. Vi håber bare sådan, at behandlingen virker, så vil I ikke være søde at krydse fingre for ham?

Han var i øvrigt ikke særligt glad for Christian i weekenden, hvor Christian slog græsset i haven. Ozzy har i det nedlagte højbed et område med højt græs, hvor han kan lege tiger i skjul, og han har rigtig nydt det. Desværre er tægerne helt vilde med at leve i græsset, så jeg har efterhånden pillet mange af ham allerede i år. Derfor havde vi snakket om at få det slået ned, fordi vi gerne vil slippe for, at han bliver angrebet af tægerne, så det gjorde Christian i søndags. Da Ozzy opdagede det, kiggede han på Christian og mjauwede! Hvordan kunne du gøre det?! Mit favoritsted i hele haven :'-( Det skulle jo til, men det er rigtig synd for ham og hjerteskærende, at han blev så ked af det. Senere klokkede Christian endnu engang i det ifølge Ozzy, da han kom ud i haven, mens der gik en skade på græsplænen, som Ozzy lå på lur efter. Christian havde ikke set Ozzy, så han vidste slet ikke, at han var ved at ødelægge Ozzys spionering af fugle. Skaden fløj og Christian fik øje på Ozzy, som sendte ham er "really"??-blik :|
Christian har dog slået græs ind under sommerfuglebusken i højbedet, så vi håber, at det kan blive en ny plads for Ozzy, når den lige åbner sig lidt. Jeg nåede at fange lidt billeder af missen i sit elskede høje græs, før den onde far kom og ødelagde det for ham:

Tigermis i skjul.

*Snif* - Jeg elsker dig, græs!

Ellers har weekenden stået på oprydning af garagen. Jeg får jo snart en bil (yay!), så der skal være plads til den. Der stod meget dernede, som vi har skullet sortere ud i, og der er kørt en masse på genbrugspladsen og også noget ud på loppetorvet, hvor Christians forældre arbejder. Det var virkelig hårdt arbejde, og vi mangler at få placeret nogle af de ting, vi har fået med op i huset, men ellers er vi færdige, og der er klar til, at min bil kan rykke ind. Glæder mig så meget og havde håbet, at jeg allerede havde haft den i dag, men jeg har desværre ikke hørt noget til, at den skulle være klar. Fik ellers at vide, at den nok ville være klar i starten af denne uge, men starten af ugen er mig bekendt mandag eller tirsdag, så jeg burde høre fra den i dag. Det har jeg dog ikke gjort endnu, så jeg tvivler på, at vi kommer til at skulle hente den i dag. I morgen bliver det ikke, for Christian skal til Måløv (tanddyreklinikken), hvilket giver en ekstra times kørsel for ham, så vi kan ikke nå det inden lukketid hos bilforhandleren. Håber bare, at vi når at få bilen i denne uge. Men er nu glad for, at vi har fået ordnet garagen. Så er vi i hvert fald klar til at modtage den.

I går havde vi Christians forældre oppe til spisning. Vi har for noget tid siden fået et virkelig stort stykke oksetyndstegsfilet hjem, som jeg ville lave i søndags til os som forkælelse oven på vores hårde arbejde i lørdags. Da det var et meget stort stykke, ringede jeg til Christians forældre for at høre, om de ville spise med, men de skulle selv have gæster i søndags, så det blev først i går, de kom op. Nu smager sådan en steg også skønt koldt, så det gjorde ikke så meget. Som tilbehør fik vi sprøde ovnkartoffelbåde (denne gang bare med salt som krydderi), en stor salatbar og to slags sovs (en brun lavet på stegeskyen og favoritsovs, som vi helst foretrækker til sådan en steg). Som en overraskelse havde jeg bagt hindbærsnitter, som er i utrolig høj kurs hos dem alle, hvilket var en taknemmelighedslækkeri for deres hjælp til, at jeg kan blive kørende igen. Det rækker jo ikke så langt i forhold til deres gavmildhed, men det var noget, de blev rigtig glade for, og kagerne blev rigtig nydt. I dag har vi stadig rester af stegen, og det er jo dejligt, så jeg kan nøjes med at supplere salaten op og lave nye kartoffelbåde.

I dag skal jeg vist have kigget lidt på en madplan for ugen. Det er ellers lidt af en sløv dag, for jeg er lidt træt oven på at have haft gæster i går, og vejret er gråt, blæsende og regnfuldt. Ozzy kom da også ret hurtigt ind efter sin morgentur og ligger nu på sin taske her i stuen og sover til middag. Phoebe har indtaget hængekøjen i kradsetræet i stuen, hvor hun ligger rullet sammen og snorksover. Nu er det vist tid til, at jeg skal have lidt at spise, så jeg vil stoppe her og få lidt mad og komme i gang med ugens madplan. Rigtig god dag til jer alle derude. :)

Store beslutninger

På trods af, at der er lidt mere stille på bloggen for tiden, fortsætter livet i fuld fart ude bag skærmen. Maj har været en intens måned for os, for der har været mange arrangementer, vi har skullet til, og samtidig har vi været i gang med at forberede Ozzys opstart på ny behandling. Derudover har vi også fortsat jagten på en lille bil til mig, og alt i alt har det været virkelig udmattende og stressfyldt.

Nu ser det dog ud til at lysne lidt for os, for i går fik vi endelig det med bilen på plads. Det blev dog meget anderledes, end jeg havde forventet. For i første omgang kiggede vi på biler, der var omkring 10 år gamle, og vi har været lidt hjemmefra for at kigge på nogle forskellige i løbet af de sidste måneder. Vi er dog blevet klogere gennem forløbet på, hvad det er, vi gerne vil have ud af en ny bil, og hvad vi kigger på, så kravene er blevet skærpede gennem forløbet. F.eks. fandt jeg ud af, at jeg er nødt til at finde noget med aircondition, selvom det er en luksusfeature og noget, der ikke var i min gamle, elskede potte (som blev skrottet, da jeg flyttede sammen med Christian i 2010). Men vi var ude og prøve nogle biler på varme dage, og jeg oplevede, hvordan jeg blev virkelig skidt tilpas af varmen. Derudover har jeg siden 2010 udviklet eksem i ansigtet, der slår ud på temperaturændringer, enten megen varme eller kulde, med et meget smertefuldt resultat. Så derfor begyndte vi at kigge på noget med aircondition.

Det ændrede dog også prisen noget, og vi begyndte at kigge på lidt dyrere brugte biler. Pga. tilskuddet fra Christians forældre kunne det bedre lade sig gøre. Alligevel har det været svært at finde den rigtige bil. Vi har prøvet biler, der overhovedet ikke havde noget motorkraft tilbage, selvom de var af nyere dato (under 5 år), andre biler, der kørte godt, men var ret rustne, og en enkelt med tegn på seriøs slid og en virkelig sur lugt i airconditionen. Så det har bestemt ikke været nemt.

Til sidst endte vi ret højt i priserne for at skulle få en bil, der ikke var noget rusten og med de få features, vi gerne ville have. Meget langt fra udgangspunktet. Det var faktisk lige før, jeg var ved at opgive det med at finde den rigtige bil, for det virkede bare umuligt. I fredags modtog Christian så en mail fra Peugeot, en reklamemail. Reklamer ryger hurtigt ulæst i papirkurven, men denne valgte han dog at læse. Mailen var en reklame for Peugeots nye slagtilbud på deres små biler, hvor der er skåret 15.000 kr af prisen. Efter en lang overvejelse kom vi frem til, at det måske var en bedre investering at købe en ny lille bil, selvom det så blev meget dyrere, fordi man fik så meget mere for det sidste beløb, der blev lagt oven i prisen. Både en nyere bil, men også mere sikkerhed (den er vurderet mere sikker end forgængerne), og så vil vi også kunne få mere for den, hvis den skal sælges i fremtiden. Så i weekenden har vi været i overvejelser omkring købet.

Lidt forårsstemning fra haven (dog genbrugsbillede). Alt blomstrer derude lige nu, og det tiltrækker en masse insekter. Vi havde
dog besøg af en ret ubuden gæst den anden dag, en mere end 5 cm lang KÆMPEhveps! 0.o Der var også en inde sidste år, så det
er åbenbart noget, vi skal til at vænne os til. Jeg er rædselsslagen for hvepse, så det er noget skræmmende. Denne gang var
Christian dog hjemme, så han ved selvsyn kunne se, hvor stort det her kræ faktisk var. Uha! De må gerne holde sig ude af haven.
Ville helst ikke stikkes af sådan en i hvert fald. Sidste år blev Phoebe stukket i munden af en almindelig hveps, og jeg vil slet ikke
tænke på, hvis hun fik fat i sådan en krabat her.

Det har været en lidt svær beslutning at tage for mig, for selvom Christian betaler en stor del af bilen, så jeg ikke selv kommer til at stå med hele udgiften, og vi også har et flot tilskud fra hans forældre, betyder købet af bilen, at jeg mister omkring 1/3 af hele min opsparing. Det er mange penge for mig som førtidspensionist, og selvom jeg har råd, er det noget, der gør lidt ondt. Især fordi vi har tænkt os at renovere huset senere på året, når vi nu ikke kan komme nogen vegne i sommerferien alligevel pga. Ozzys behandling, så der er også fremtidige udgifter, der venter. Og også fordi jeg før har levet virkelig knapt og vendt hver en femøre, så at bruge så mange penge på én gang, når der er mange andre ting at bruge pengene på, giver mig lidt ondt i maven. Det er lidt et fattigdomssyndrom efter at have levet på den måde, tror jeg.

Vi har snakket noget om det herhjemme, og Christian har sagt en masse fornuftige ting om det, som jeg kan se, han har ret i. Selvom pengene kan bruges anderledes, har vi forhåbentlig råd til det hele, for vi sparer jo op fremadrettet. Min egen opsparing har bare været gået mere eller mindre i stå over de sidste to år, fordi vi har skullet betale så meget for kattenes sygdomsforløb. Så jeg vil gerne snart se den rykke sig igen. Men som han siger, så kan man ikke sætte nogen pris på frihed. Og det er det, jeg får med en bil hjemme. Jeg ved, han har ret, og efter vi havde været kørt forbi Peugeot her i byen og luret på 108'erne ca. en gang om dagen siden i fredags, endte vi derude i går, hvor vi bestilte en bil til mig! Jeg er simpelthen så spændt og glad. Og taknemmelig for at have så støttende en familie omkring mig, der hjælper mig økonomisk med at få den drøm til at gå i opfyldelse. For Christian og hans forældre er i dén grad min familie. Jeg er i det hele taget blevet modtaget med åbne arme af hele hans familie, og det er virkelig en dejlig følelse.

Nu kan jeg så sidde og vente på, at det bliver i næste uge, hvor jeg kan afhente min nye bil. Det er en fin, koksgrå Peugeot 108 Active, og jeg kan slet ikke vente. Dog er det meget godt, at der lige er lidt tid at løbe på, for vi skal have ryddet den halvdel af garagen, hvor bilen skal holde.


At købe bil er ikke den eneste store beslutning, der er taget herhjemme i den seneste tid. Vi har nemlig også bestemt, at Ozzy nu skal starte op på interferon. Han har fået et tilbagefald med munden efter at have fået en rift i sit følsomme område, og har nu igen ondt, når han gaber. Derfor har vi haft ham til egen dyrlæge for at få taget blodprøver, så vi kan se, at alt er, som det skal være før opstarten (og efter vaccinationen i marts), og i sidste uge hentede Christian interferonen på Tanddyreklinikken. Vi ville vente med opstart til denne uge, så vi har nogle buffer-dage, hvis Ozzy skulle blive dårlig, men valgte alligevel at starte ham op i går, der var en helligdag. Jeg ville gerne have, at der var en bil hjemme, hvis Ozzy skulle blive dårlig akut, men det er heldigvis gået okay. Jeg ved ikke, hvordan hans mave har taget interferonen, for han bruger mest "den udendørs kattebakke", men vi håber, at han undgår for mange gener af den. Og at den vil hjælpe ham af med den sidste betændelse i munden. Til gengæld smager det virkelig dårligt, synes han, så jeg er lidt spændt på, hvordan det kommer til at gå med at få givet ham det fremadrettet. Selvom aloe vera'en heller ikke ligefrem var noget, han gad drikke frivilligt, smagte det tilsyneladende betydeligt bedre end det her :|

Vi har en aftale om at snakke sammen med Tanddyreklinikken igen om en måneds tid for at vurdere interferonens effekt. Så vi håber sådan, at det kan hjælpe ham og han i øvrigt tåler det godt. Planen er umiddelbart, at han skal have det i mindst et halvt år, men vi må se, hvordan effekten er. Forhåbentlig god! Vi følger ham med blodprøver gennem forløbet for at se, hvordan hans krop tåler stoffet. Det kan nemlig godt give forhøjede levertal, og det vil sandsynligvis påvirke hans hvide og røde blodlegemer, så vi vil holde øje. Det er dog noget, som helst skulle gå tilbage til normalen igen, når han er færdig med behandlingen. Vi må se. Han har heldigvis rigtig flotte levertal som udgangspunkt, så vi håber, at det ikke bliver kritisk.


På trods af Ozzys tilbagefald er han en glad dreng, og hans og Phoebes kattekunster giver os en masse at smile af i dagligdagen. For et par uger siden kom Phoebe ind med en virkelig flot gave til mig en eftermiddag: en musvit! 0.o Hun bar den endda med ind gennem kattelemmen! Jeg har det anstrengt med de der drab på små, nuttede væsner, så jeg er generelt ikke særligt glad for den slags gaver, men hun havde taget den med ind uskadt (så uskadt som den nu kan blive af at blive fanget af Phoebe og båret ind i munden - men den blødte ikke og var ret frisk). Fik hurtigt losset Phoebe ud i bryggerset, og så gik den vilde fuglejagt! Musvitten forstod jo ikke, at jeg prøvede at hjælpe den. Fik den til sidst fanget og tog den med udenfor, hvor den fløj fra min hånd og over i naboens have. Pyha! 0.o

I sidste uge fandt Ozzy så sin tidligere faste plads i fuglehuset på terrassen. Ved ikke, om han tror, der kommer små lækkerbiskner og flyver direkte ind i munden på ham der :D Men han kan godt lide udsigten derfra, tror jeg. Han er også begyndt at være mere på klatretræet, og har nogle gange været øverst oppe, 2 meter over jorden, på øverste platform. Han har jo kun ét øje, så det kniber lidt med hans afstandsbedømmelse. Det er da også to år siden til sommer, at vi byggede klatretræet, så det er dejligt endelig at se, at han bruger det :) Her til sidst får I min billedserie fra sidste uge, hvor Ozzy var i fuglehuset, den tosse :)

Fuglehuset er fyldt med frø, som han bliver fedtet ind i, når han går derop, tOzzen.
På billedet her kan man se et frø på næsen af ham :D

Dejlig udsigtspost.

"Hvad laver du deroppe, Ozzy? Jeg er sikker på, at det er min plads, du sidder på
der!". Phoebe er en rigtig copy-cat, der gerne vil stjæle alle Ozzys gode pladser.
Er han glad for dem, må det jo lige være en plads for hende.

Smukki ( [småggi] )