Crazy catlady-gear 2014

Det her er et indlæg, der har været lang tid undervejs. Det handler nemlig om tilføjelsen af crazy catlady-gear til min samling i 2014 :) Nu er det jo efterhånden længe siden, det var 2014, men der er sket meget det sidste år, så jeg har ikke fået samlet mig om at få snuppet billeder af det indtil for nogle måneder siden. Vi er efterhånden snart halvt igennem 2015 (synes virkelig, at tiden flyver), så det må være på tide at få skudt det indlæg af ;)

Vi er begge ret kattegale herhjemme og har huset fyldt med kat. Vi har jo, som I ved, to katte pt., og deres tilstedeværelse i huset er til at få øje på. Hvert rum har noget katterelateret, f.eks. utallige kradsetræer, legetøj og senge. Men kattegalskaben kommer også til udtryk på andre måder. Jeg har f.eks. en fin, udskåret karton-kat hængende i et vindue i stuen. Den har min veninde, Christina, lavet til mig for en del år siden nu. Derudover har vi en del kattefigurer, kattekopper, billeder osv. Det er ikke noget, der som sådan har taget overhånd og fylder alt, men det er til at få øje på, at vi er glade for katte :) En stor del af de her pynteting er nogle, som vi har fået af Christians forældre. De er selv ret glade for katte, og kan ikke stå for sådan en fin figur eller kop. Vi har dog ikke plads til at sige ja til alt men vi har mange fine ting, de har fundet :)

Når vi er ude på ture, f.eks. i Tivoli, på museum eller den slags, falder øjnene også hurtigt på katterelaterede ting, og sidste år var et virkelig stort katteår i indkøb af kattesouvenirs. Sædvanligvis køber jeg ikke så mange katteting i løbet af et år, men fandt mange fine ting sidste år, så dem skal I have lov at se. Ved, der sidder en del andre crazy catladies derude, som læser med på bloggen, som måske kunne synes, det var lidt sjovt og hyggeligt :)

En del af tingene kommer fra en butik i Tivoli, som jeg er nødt til at kigge forbi, hver gang vi er der. De har rigtig mange fine katteting, og vi har efterhånden en del derfra. Jeg har også en katte-urelateret superfin vintage kagedåse med karruselmotiv derfra fra første gang, vi var i butikken. Senere er der kommet mere til. F.eks. fik jeg denne fine kattemagnet af Christian i adventsgave, som han havde købt i butikken.

I samme butik faldt vi på et tidligere tidspunkt for den her fantastiske kattefigur. Jeg er bare helt vild med den. Den er virkelig fint lavet og så ser den bare så venlig og smilende ud. Den koster dog det hvide ud af øjnene, meget mere end vi egentlig havde lyst til at give (det var et fælleskøb), men vi kunne ikke stå for den, så den kom med os hjem <3

Som jeg skrev, har de også fine vintage kagedåser. Da vi kom ind i butikken i december, var der kommet nye dåser, bl.a. den her, som jeg slet ikke kunne stå for. Den er simpelthen så fin. Den er med kattemotiv, modsat den jeg tidligere købte i butikken, og motiver og skrift (på sider og top) er hævet en smule ud fra dåsen. Det er en oplagt kattemadsdåse, når man har kat, og på den måde kan jeg også have den stående fremme og beundre den dagligt.

Kattefiguren ovenfor er ikke den eneste kattefigur, som vi faldt over på en af vores ture ud sidste år. Jeg købte også denne figur af Bast, en gud i egyptisk mytologi, efter vi havde været en tur på Nationalmuseet. Den er ret lille, måske 5 cm høj, men meget tung. Den står lige nu ved billedet af min mor og passer på hende :) Vores tur på Nationalmuseet var dog ikke særlig lang, da det var meget varmt den dag sidst på sommeren, så vi skal helt sikkert tilbage og kigge mere på et tidspunkt.

Det var ikke kun på ture ud langt hjemmefra, at jeg fik købt mine katteting sidste år. Sidst i Christians ferie i august var vi en lille tur nede i vores egen bys gågade, hvor han spottede den her t-shirt. Jeg kunne ikke nære mig for lige at skulle ind og prøve den, og opdagede, at der også var en tanktop med kattemotiv, så den blev hevet med ind. De sad begge rigtig godt, så jeg snuppede dem begge to. Desværre slog vejret ret hurtigt om efterfølgende, så jeg har ikke haft mulighed for at gå med de her lette og ret tynde t-shirts endnu, men jeg glæder mig til at bruge dem her til sommer :) Synes, de er så fine!

Det sidste kattekøb fra 2014, jeg vil vise jer i dag, er også sådan en lidt tilfældig ting, som jeg ikke kunne stå for (det er vist et gennemgående tema for indlægget her, ser det ud til :-3). Da jeg lavede adventskalender til Christian, var jeg forbi Catshop, hvor jeg fandt nogle søde små magneter til ham. Jeg skulle naturligvis også snuse lidt rundt i alle de andre fine katteting, de har på siden, og faldt for det her flotte forklæde. Det er lavet i plastik ligesom forklæderne, man brugte til formning i folkeskolen :D Skulle jeg vælge om i dag, havde jeg måske valgt en stofversion, som også findes, bare ikke lige på Catshop endnu, for det er noget stift. Til gengæld slipper man for at få ødelagt det fine forklæde med pletter, der ikke vil gå af i vask, for det her kan lige tørres af. Jeg var i øvrigt virkelig godt tilfreds med at købe hos Catshop, da de har en virkelig flot service. Jeg fik tingene hurtigt og i pakken lå et håndskrevet brev samt en gave (en hel stak af fine kattepostkort). Det er virkelig noget, man aldrig oplever hos andre netbutikker, så jeg var meget overrasket og glad for deres gestus. Indlægget her ikke på nogen måde sponseret af Catshop, må jeg lige tilføje, så der er ingen bagtanke med al rosen. Synes bare, at de fortjener den :) Her kan du se det fine forklæde:

Forklædet i brug :)

Dagene flyver virkelig forbi herhjemme for tiden. Der er meget at se til og hele tiden noget at planlægge, synes jeg. I maj havde jeg travlt med at forberede Christians 40 års fødselsdag med kagebordet, jeg lavede til ham på dagen, og i denne måned går forberedelsen ud på at planlægge og købe ind til en grillfest, vi holder sidst på måneden for at fejre hans 40 års fødselsdag sammen med familien. Jeg er så småt gået i gang med at købe ind til det, og menuen ligger også ret fast efterhånden. Men der er meget at lave, og meget der skal gå op. Heldigvis har jeg nu fået min fine, nye bil hjem, så jeg kan selv køre ud og købe lidt ind.

Desværre skal jeg en tur forbi forhandlerens værksted senere på ugen, fordi der er bøvl med den :( Er så træt af, at intet bare kan glide let og som det skal. Bilen har en raslende mislyd og en rysten, og derudover har vi opdaget fire grimme ridser på den, som kun kan være lavet, før vi fik bilen. Jeg har nemlig ikke kørt ret meget i den, og det er tydeligvis fra en børste eller andet, da de er synkrone. Jeg er også meget øm over den, så jeg holder ikke i nærheden af andre her i starten i hvert fald, hvis jeg kan undgå det, og passer rigtig godt på den. Er virkelig ked af de ridser, og jeg håber, at de påtager sig skylden og ordner det for mig. Har ærlig talt lidt ondt i maven over at skulle derud alene, for jeg er så bange for, at de afviser mig eller det i det hele taget ikke går godt. Det er naturligvis med baggrund i, at jeg lider af angst og er noget nervøs omkring andre mennesker, men jeg håber, det kommer til at gå godt, og min angst bliver gjort til skamme. Vi har i øvrigt fået taget billeder af skønheden, så dem får I at se på bloggen, når alt lige er faldet på plads, og jeg har overskud til at få lavet billederne færdige. Ellers er jeg rigtig glad for at være kørende igen. Det giver en frihed, som jeg virkelig sætter pris på, og bilen er virkelig flot og kører generelt godt.

Vi er nu i uge tre af Ozzys behandling med interferon. Vi håber at kunne se en positiv effekt på ham efter ca. en måned, som jeg før har skrevet her på bloggen. Der skal vi snakke sammen med Tanddyreklinikken om hans (forhåbentlige) fremskridt. Han har indtil nu tolereret interferonen godt. Vi er dog usikre på, om det er den, der påvirker ham lige nu. Den sidste halve til hele uges tid har hans appetit været mindre, og han har haft lidt problemer med maven de sidste dage. Jeg kan ikke helt gennemskue, om han har hård mave eller blød, da det kan give samme udtryk, men vi ser lige tiden an, før jeg giver malt eller mælkesyrebakteriepasta. For de ting kan forværre tilstanden, hvis jeg gætter forkert. Vi synes også, han går og smasker mere end normalt, så måske har han lidt kvalme. Vi håber, at hans appetit snart vender tilbage til normalen igen. Hvis den ikke gør, vil vi have taget en kontrolblodprøve tidligere end forventet i hvert fald. Interferonen kan påvirke mange ting i kroppen, så vi vil være sikre på, at det er noget, han kan tåle. Lige nu håber vi bare, at det er hårboller, der driller ham. Vi holder øje med ham i hvert fald.

Det bliver alt herfra i dag, for det er blevet tid til frokost til mig og til Phoebe. Hun pipper lystigt i køkkenet, så jeg må hellere stoppe og komme afsted derud :)

Katten Monty

Det sker ikke så tit, at jeg deler sider her på bloggen, der ikke er madrelaterede, men det gør jeg i dag. Jeg ved, at mange af jer, der læser bloggen, er rigtig glade for katte, så jeg tænker, det er et fint sted at skrive om Monty.

Nogle af jer kender ham helt sikkert allerede. Han er en flot hankat, som er født med en kromosomfejl, der betyder, at han ikke har nogen næsebro (knoglen i næsen), hvilket giver ham et lidt særpræget udseende. Han er adopteret fra et internat og bor hos sin menneskefamilie sammen med to andre katte, hvoraf den ene er trebenet. Hans menneskefamilie har oprettet en Facebookside for Monty for at skabe opmærksomhed omkring "skæve" katte, der måske ser lidt anderledes ud end gennemsnittet, stadig er skønne og fantastiske væsner. De har endda merchandise med hans søde fjæs på, som de sælger, og alle pengene går til internater. De har f.eks. doneret en stor sum penge til Kattens Værn på den måde. Her kan du læse lidt mere om Monty: Om Monty.

Jeg synes, at det er fantastisk, at nogen vælger at adoptere katte som Monty, og her tænker jeg ikke på, at han ser lidt anderledes ud end andre katte. Faktisk er han utroligt nuttet og dejlig at se på. Men der følger også andre ting med at have en kat med kromosomfejl. Det besværer hans vejrtrækning og gør, at man oftere skal til dyrlægen med ham, og han har derudover også en smule ufrivillig vandladning, når han sover, dog kun få gange om måneden. Det er noget, man ikke kan lave om på, og det er noget, man skal kunne acceptere at leve med. Det kan hans familie heldigvis, så det er jo rigtig dejligt.

Monty har et meget blidt sind, fortæller hans familie, og det går også igen i de videoer, de lægger ud af ham. Han er virkelig en, der går lige i hjertet hos en. Samtidig minder han os begge herhjemme om vores savnede Putte-dreng, som også var lidt grov i sin bygning ligesom Monty (Putte havde dog ingen medfødte misdannelser). Jeg opdagede Monty via mine katteglade Facebookvenner, der også er rigtig glade for ham. Siden har jeg selv fulgt ham, og han spreder virkelig glæde hos os katteelskere med billederne fra hans dagligdag, og det luner også mit hjerte, hvordan hans familie samler penge ind til internatkattene. Du kan se hans Facebookside her: Monty på Facebook.

Her til formiddag spurgte Christian mig, om jeg har stemt på Monty. Det havde jeg ikke og kendte ikke afstemningen. Jeg følger det link, jeg får fra Christian, og ser konkurrencen. Montys menneskefamilie ønsker sig et kamera, så de kan blive ved med at poste en masse dejlige billeder og videoer af Monty til glæde for rigtig mange mennesker verden rundt, som følger ham, for de har faktisk været nødt til at låne af venner og bekendte for at få gode billeder af ham. Nu er det snart ferietid, og så tager folk jo deres kamera med på ferie, hvilket betyder "Monty-billede-tørke" for os, der er vilde med ham. Det må være på tide, at de får deres eget kamera til Monty, og via konkurrencen kan den drøm gå i opfyldelse. Du kan hjælpe Monty ved at gå ind og stemme på ham her: Kamera til Monty. Præmien i konkurrencen er 15.000 kr og meget mere, end et godt kamera koster. Derfor donerer Montys menneskefamilie resten af pengene (ca. 10.000 kr) til Kattens værn, som du kan læse på linket her Kattens Værn.
EDIT: konkurrencen er slut, og Monty vandt desværre ikke :( Det er bare så ærgerligt. De penge kunne virkelig have gjort gavn, både for Monty og Kattens Værn :(
 

Det vil glæde mig meget, hvis han vinder den konkurrence :)

Vi har jo selv en mis, der ser lidt anderledes ud end de fleste katte med Ozzy, der mangler et øje. Han er dog ikke født sådan, og det har været vores beslutning at fjerne det, da han fik konstateret kræft i 2011. Det er dog ikke noget, vi overhovedet lægger mærke til mere, og jeg har hørt fra flere, at de slet ikke ser det, når de ser billeder af ham. Ozzy klarer sig rigtig godt med sit ene øje. Han har bare en smule besvær ved at bedømme afstande, når han kun har ét øje, og har et par gange banket mod havedøren og andre ting, der stod i vejen i hans blinde vinkel, når han kommer fræsende gennem haven. Det sker heldigvis ikke så tit. Han er stadig 100% perfekt i vores øjne <3

Ostebøffer med grove, krydrede ovnfritter og hvidløgsmayo

Det er efterhånden ret lang tid siden, der er kommet en ny opskrift herfra, så nu må det være på tide. Jeg får dog ikke lavet ret meget nyt for tiden, da livet er fyldt af meget andet end madlavning lige nu, så det er min sidste opskrift på lager. Jeg håber dog, at der bliver tid og overskud til at prøve nye ting inden for de næste måneder, så der skal nok komme flere nye opskrifter, når jeg kommer i gang igen.

Opskriften, I får i dag, er på ostebøffer med grove, krydrede ovnfritter og en nem hvidløgsmayo, og det er noget, vi har fået ret jævnligt, siden jeg "opdagede" det helt fantastiske ved ostebøffer. Det smager simpelthen så godt og "lugter lidt af" cheeseburger, som jeg desværre tåler dårligt, men rigtig godt kan lide. Vi har afprøvet hakket oksekød med lidt forskellig fedtprocent, og jeg synes, at det bedste resultat fås ved at bruge hakket oksekød med 15-18 % fedt. Det er noget mere, end vi sædvanligvis bruger, men lige til den her ret køber jeg gerne det. Man kan godt bruge 8-12 % hakket oksekød, men jeg ville ikke gå længere ned i fedtprocent, da det nemt giver en tør bøf. Osten på toppen af bøffen gør den så meget mere spændende end bare en plain hakkebøf. Jeg vil anbefale, at du bruger en toastost (de der single-pakkede osteskiver, man kan købe i supermarkedet), da det smelter nemmest og er dejligt cremet i konsistensen. Vi bruger som regel bare den almindelige, men det smager også dejligt med en cheddarversion, som jeg har set i Lidl og Kvickly.

Tilbehøret består bl.a. af sprøde, krydrede ovnkartofler, som vi spiser ofte, dog kun krydret med salt. Men til den her ret smager det skønt med et ekstra kick af krydderi på kartoflerne. Jeg har selv lavet en lille krydderiblanding, som er angivet nedenfor, som smager rigtig dejligt på. Alternativt kan man bruge et færdigt barbequekrydderi eller pommes frites-krydderi eller lignende, som du synes om.

Derudover får I opskriften på en nem hvidløgsmayo, som er dejlig som dyppelse til kartoflerne. Vi har sædvanligvis et glas salatmayonnaise fra Kraft hjemme, da det smager dejligt med en let syrlighed som dyppelse til stegte kartofler (et udmærket alternativ til bearnaise, som vi er kørt lidt træt i), og jeg spiser det ofte, som det er til kartoflerne, eller dypper kartoflerne i halvt mayo, halvt ketchup. Men her har jeg lavet en hvidløgsmayo med base af salatmayonnaisen, og den er rigtig god som dyppelse med lidt ekstra smag. Mængden i opskriften nedenfor rækker til ca. 1½ person, så jeg ville lave dobbelt portion til to personer, hvis I er helt vilde med hvidløgsmayo.

Ostebøffer med grove, krydrede ovnfritter og hvidløgsmayo (2 personer)

330 g hakket oksekød 15-18%
Salt
Friskkværnet peber
2 skiver toastost (almindelig eller cheddar)

6 store kartofler
2-3 spsk smagsneutral olie (jeg bruger raps)
Salt

Krydderidrys til kartoflerne:
1 tsk sød paprika
1/4 tsk røget paprika
1 tsk løgpulver
½ tsk hvidløgspulver
Lidt frisk hakket persille

Hvidløgsmayo (1-2 personer)
3-4 spsk salatmayonnaise
1-2 fed hvidløg
Salt
Lidt citronsaft

Derudover:
En let salat. 

Start med at lave kartoflerne. Skrub dem rene og skær dem i både. Læg dem med den ene snitflade nedad på en bageplade mad bagepapir, og pensl den anden snitflade med olie. Drys med fint salt og bag de grove ovnfritter ca. 1 time ved 200 grader, til de er gyldne. Har du meget travlt, kan du bage den 25-30 minutter ved 250 grader, men hold for guds skyld øje, for det går virkelig stærkt. De færdige fritter taget af bagepapiret og lægges i en dyb tallerken eller skål, hvor de overhældes med krydderiblandingen og persillen, og vendes lidt rundt, så krydderierne fordeles over kartoflerne.

Rør imens hvidløgsmayoen. Mål 3-4 store spsk. salatmayonnaise af, og put det en i skål. Smag til med presset hvidløg, salt og citronsaft. Husk på, at salt gør hvidløgssmagen kraftigere, og at jo længere mayonnaisen trækker inden servering, desto stærkere bliver den. Så nøjes evt. med et enkelt hvidløg, især hvis du laver den et par timer i forvejen. Mængden passer ca. til 1 person, hvis man går godt til mayoen, men da vi også spiser ketchup til de her grove fritter, rækker den til to personer. Vil tro, at mængden generelt rækker til ca. 1½ person.

Nu skal bøfferne laves. Jeg plejer at dele en pakke hakket oksekød med 500 g i tre portioner, altså til tre bøffer, og så fryse den ene ned. Det giver en ret stor bøf, så de kan sagtens laves mindre, hvis du synes. I opskriften her laver har jeg angivet den størrelse, vi sædvanligvis laver.

Del de 330 g oksekød i to lige store dele. Ælt hver del godt sammen og form den til en stor, ret flad bøf. Steg bøffen på en pande med lidt fedtstof (eller tørsteg, hvis du har slip-let), først ved hård varme, til bøffen har fået farve, og derefter ved middelvarme, til den er gennemstegt. Du kan evt. prikke et lille hul i bøffen og klemme lidt på den. Er kødsaften klar, er den gennemstegt. Er den stadig rød, skal den have lidt længere. Når bøfferne er færdige, krydres de godt med salt og rigeligt friskkværnet peber. Læg dem derefter på en mindre tallerken og læg en skive toastost på hver bøf. Sæt bøfferne i mikroovnen ganske kort ved fuld effekt (vores får ca. 40 sekunder ved fuld effekt), til osten er smeltet. Har du ikke en mikroovn, kan du give bøfferne kort tid i ovnen ved grill.

Server ostebøffer, fritter og hvidløgsmayo med en grøn salat on the side :)

Nu er vi inde i uge 2 i Ozzys interferonbehandling. Endnu har vi gudskelov ikke set, at han har bivirkninger af medicinen, så vi håber, at de bliver væk, og at det virker. Det skal det bare, for han skal af med den mundbetændelse. Endnu tror jeg dog ikke, der har været den store effekt, men jeg håber, at vi om en måned, når vi skal snakke med tanddyreklinikken igen, kan fortælle dem, at vi kan se fremskridt. Christian skal forbi dem i morgen for at hente flere sprøjter. De mente ellers, at vi godt kunne genbruge, men jeg vil helst have en ny hver gang, da den skal ind i munden på Ozzy og jeg, når jeg fylder sprøjten op med medicinen, er nødt til at køre den lidt frem og tilbage mellem flaske og sprøjte for at eliminere den luft, der meget gerne vil komme med ind i sprøjten. Vi håber bare sådan, at behandlingen virker, så vil I ikke være søde at krydse fingre for ham?

Han var i øvrigt ikke særligt glad for Christian i weekenden, hvor Christian slog græsset i haven. Ozzy har i det nedlagte højbed et område med højt græs, hvor han kan lege tiger i skjul, og han har rigtig nydt det. Desværre er tægerne helt vilde med at leve i græsset, så jeg har efterhånden pillet mange af ham allerede i år. Derfor havde vi snakket om at få det slået ned, fordi vi gerne vil slippe for, at han bliver angrebet af tægerne, så det gjorde Christian i søndags. Da Ozzy opdagede det, kiggede han på Christian og mjauwede! Hvordan kunne du gøre det?! Mit favoritsted i hele haven :'-( Det skulle jo til, men det er rigtig synd for ham og hjerteskærende, at han blev så ked af det. Senere klokkede Christian endnu engang i det ifølge Ozzy, da han kom ud i haven, mens der gik en skade på græsplænen, som Ozzy lå på lur efter. Christian havde ikke set Ozzy, så han vidste slet ikke, at han var ved at ødelægge Ozzys spionering af fugle. Skaden fløj og Christian fik øje på Ozzy, som sendte ham er "really"??-blik :|
Christian har dog slået græs ind under sommerfuglebusken i højbedet, så vi håber, at det kan blive en ny plads for Ozzy, når den lige åbner sig lidt. Jeg nåede at fange lidt billeder af missen i sit elskede høje græs, før den onde far kom og ødelagde det for ham:

Tigermis i skjul.

*Snif* - Jeg elsker dig, græs!

Ellers har weekenden stået på oprydning af garagen. Jeg får jo snart en bil (yay!), så der skal være plads til den. Der stod meget dernede, som vi har skullet sortere ud i, og der er kørt en masse på genbrugspladsen og også noget ud på loppetorvet, hvor Christians forældre arbejder. Det var virkelig hårdt arbejde, og vi mangler at få placeret nogle af de ting, vi har fået med op i huset, men ellers er vi færdige, og der er klar til, at min bil kan rykke ind. Glæder mig så meget og havde håbet, at jeg allerede havde haft den i dag, men jeg har desværre ikke hørt noget til, at den skulle være klar. Fik ellers at vide, at den nok ville være klar i starten af denne uge, men starten af ugen er mig bekendt mandag eller tirsdag, så jeg burde høre fra den i dag. Det har jeg dog ikke gjort endnu, så jeg tvivler på, at vi kommer til at skulle hente den i dag. I morgen bliver det ikke, for Christian skal til Måløv (tanddyreklinikken), hvilket giver en ekstra times kørsel for ham, så vi kan ikke nå det inden lukketid hos bilforhandleren. Håber bare, at vi når at få bilen i denne uge. Men er nu glad for, at vi har fået ordnet garagen. Så er vi i hvert fald klar til at modtage den.

I går havde vi Christians forældre oppe til spisning. Vi har for noget tid siden fået et virkelig stort stykke oksetyndstegsfilet hjem, som jeg ville lave i søndags til os som forkælelse oven på vores hårde arbejde i lørdags. Da det var et meget stort stykke, ringede jeg til Christians forældre for at høre, om de ville spise med, men de skulle selv have gæster i søndags, så det blev først i går, de kom op. Nu smager sådan en steg også skønt koldt, så det gjorde ikke så meget. Som tilbehør fik vi sprøde ovnkartoffelbåde (denne gang bare med salt som krydderi), en stor salatbar og to slags sovs (en brun lavet på stegeskyen og favoritsovs, som vi helst foretrækker til sådan en steg). Som en overraskelse havde jeg bagt hindbærsnitter, som er i utrolig høj kurs hos dem alle, hvilket var en taknemmelighedslækkeri for deres hjælp til, at jeg kan blive kørende igen. Det rækker jo ikke så langt i forhold til deres gavmildhed, men det var noget, de blev rigtig glade for, og kagerne blev rigtig nydt. I dag har vi stadig rester af stegen, og det er jo dejligt, så jeg kan nøjes med at supplere salaten op og lave nye kartoffelbåde.

I dag skal jeg vist have kigget lidt på en madplan for ugen. Det er ellers lidt af en sløv dag, for jeg er lidt træt oven på at have haft gæster i går, og vejret er gråt, blæsende og regnfuldt. Ozzy kom da også ret hurtigt ind efter sin morgentur og ligger nu på sin taske her i stuen og sover til middag. Phoebe har indtaget hængekøjen i kradsetræet i stuen, hvor hun ligger rullet sammen og snorksover. Nu er det vist tid til, at jeg skal have lidt at spise, så jeg vil stoppe her og få lidt mad og komme i gang med ugens madplan. Rigtig god dag til jer alle derude. :)

Store beslutninger

På trods af, at der er lidt mere stille på bloggen for tiden, fortsætter livet i fuld fart ude bag skærmen. Maj har været en intens måned for os, for der har været mange arrangementer, vi har skullet til, og samtidig har vi været i gang med at forberede Ozzys opstart på ny behandling. Derudover har vi også fortsat jagten på en lille bil til mig, og alt i alt har det været virkelig udmattende og stressfyldt.

Nu ser det dog ud til at lysne lidt for os, for i går fik vi endelig det med bilen på plads. Det blev dog meget anderledes, end jeg havde forventet. For i første omgang kiggede vi på biler, der var omkring 10 år gamle, og vi har været lidt hjemmefra for at kigge på nogle forskellige i løbet af de sidste måneder. Vi er dog blevet klogere gennem forløbet på, hvad det er, vi gerne vil have ud af en ny bil, og hvad vi kigger på, så kravene er blevet skærpede gennem forløbet. F.eks. fandt jeg ud af, at jeg er nødt til at finde noget med aircondition, selvom det er en luksusfeature og noget, der ikke var i min gamle, elskede potte (som blev skrottet, da jeg flyttede sammen med Christian i 2010). Men vi var ude og prøve nogle biler på varme dage, og jeg oplevede, hvordan jeg blev virkelig skidt tilpas af varmen. Derudover har jeg siden 2010 udviklet eksem i ansigtet, der slår ud på temperaturændringer, enten megen varme eller kulde, med et meget smertefuldt resultat. Så derfor begyndte vi at kigge på noget med aircondition.

Det ændrede dog også prisen noget, og vi begyndte at kigge på lidt dyrere brugte biler. Pga. tilskuddet fra Christians forældre kunne det bedre lade sig gøre. Alligevel har det været svært at finde den rigtige bil. Vi har prøvet biler, der overhovedet ikke havde noget motorkraft tilbage, selvom de var af nyere dato (under 5 år), andre biler, der kørte godt, men var ret rustne, og en enkelt med tegn på seriøs slid og en virkelig sur lugt i airconditionen. Så det har bestemt ikke været nemt.

Til sidst endte vi ret højt i priserne for at skulle få en bil, der ikke var noget rusten og med de få features, vi gerne ville have. Meget langt fra udgangspunktet. Det var faktisk lige før, jeg var ved at opgive det med at finde den rigtige bil, for det virkede bare umuligt. I fredags modtog Christian så en mail fra Peugeot, en reklamemail. Reklamer ryger hurtigt ulæst i papirkurven, men denne valgte han dog at læse. Mailen var en reklame for Peugeots nye slagtilbud på deres små biler, hvor der er skåret 15.000 kr af prisen. Efter en lang overvejelse kom vi frem til, at det måske var en bedre investering at købe en ny lille bil, selvom det så blev meget dyrere, fordi man fik så meget mere for det sidste beløb, der blev lagt oven i prisen. Både en nyere bil, men også mere sikkerhed (den er vurderet mere sikker end forgængerne), og så vil vi også kunne få mere for den, hvis den skal sælges i fremtiden. Så i weekenden har vi været i overvejelser omkring købet.

Lidt forårsstemning fra haven (dog genbrugsbillede). Alt blomstrer derude lige nu, og det tiltrækker en masse insekter. Vi havde
dog besøg af en ret ubuden gæst den anden dag, en mere end 5 cm lang KÆMPEhveps! 0.o Der var også en inde sidste år, så det
er åbenbart noget, vi skal til at vænne os til. Jeg er rædselsslagen for hvepse, så det er noget skræmmende. Denne gang var
Christian dog hjemme, så han ved selvsyn kunne se, hvor stort det her kræ faktisk var. Uha! De må gerne holde sig ude af haven.
Ville helst ikke stikkes af sådan en i hvert fald. Sidste år blev Phoebe stukket i munden af en almindelig hveps, og jeg vil slet ikke
tænke på, hvis hun fik fat i sådan en krabat her.

Det har været en lidt svær beslutning at tage for mig, for selvom Christian betaler en stor del af bilen, så jeg ikke selv kommer til at stå med hele udgiften, og vi også har et flot tilskud fra hans forældre, betyder købet af bilen, at jeg mister omkring 1/3 af hele min opsparing. Det er mange penge for mig som førtidspensionist, og selvom jeg har råd, er det noget, der gør lidt ondt. Især fordi vi har tænkt os at renovere huset senere på året, når vi nu ikke kan komme nogen vegne i sommerferien alligevel pga. Ozzys behandling, så der er også fremtidige udgifter, der venter. Og også fordi jeg før har levet virkelig knapt og vendt hver en femøre, så at bruge så mange penge på én gang, når der er mange andre ting at bruge pengene på, giver mig lidt ondt i maven. Det er lidt et fattigdomssyndrom efter at have levet på den måde, tror jeg.

Vi har snakket noget om det herhjemme, og Christian har sagt en masse fornuftige ting om det, som jeg kan se, han har ret i. Selvom pengene kan bruges anderledes, har vi forhåbentlig råd til det hele, for vi sparer jo op fremadrettet. Min egen opsparing har bare været gået mere eller mindre i stå over de sidste to år, fordi vi har skullet betale så meget for kattenes sygdomsforløb. Så jeg vil gerne snart se den rykke sig igen. Men som han siger, så kan man ikke sætte nogen pris på frihed. Og det er det, jeg får med en bil hjemme. Jeg ved, han har ret, og efter vi havde været kørt forbi Peugeot her i byen og luret på 108'erne ca. en gang om dagen siden i fredags, endte vi derude i går, hvor vi bestilte en bil til mig! Jeg er simpelthen så spændt og glad. Og taknemmelig for at have så støttende en familie omkring mig, der hjælper mig økonomisk med at få den drøm til at gå i opfyldelse. For Christian og hans forældre er i dén grad min familie. Jeg er i det hele taget blevet modtaget med åbne arme af hele hans familie, og det er virkelig en dejlig følelse.

Nu kan jeg så sidde og vente på, at det bliver i næste uge, hvor jeg kan afhente min nye bil. Det er en fin, koksgrå Peugeot 108 Active, og jeg kan slet ikke vente. Dog er det meget godt, at der lige er lidt tid at løbe på, for vi skal have ryddet den halvdel af garagen, hvor bilen skal holde.


At købe bil er ikke den eneste store beslutning, der er taget herhjemme i den seneste tid. Vi har nemlig også bestemt, at Ozzy nu skal starte op på interferon. Han har fået et tilbagefald med munden efter at have fået en rift i sit følsomme område, og har nu igen ondt, når han gaber. Derfor har vi haft ham til egen dyrlæge for at få taget blodprøver, så vi kan se, at alt er, som det skal være før opstarten (og efter vaccinationen i marts), og i sidste uge hentede Christian interferonen på Tanddyreklinikken. Vi ville vente med opstart til denne uge, så vi har nogle buffer-dage, hvis Ozzy skulle blive dårlig, men valgte alligevel at starte ham op i går, der var en helligdag. Jeg ville gerne have, at der var en bil hjemme, hvis Ozzy skulle blive dårlig akut, men det er heldigvis gået okay. Jeg ved ikke, hvordan hans mave har taget interferonen, for han bruger mest "den udendørs kattebakke", men vi håber, at han undgår for mange gener af den. Og at den vil hjælpe ham af med den sidste betændelse i munden. Til gengæld smager det virkelig dårligt, synes han, så jeg er lidt spændt på, hvordan det kommer til at gå med at få givet ham det fremadrettet. Selvom aloe vera'en heller ikke ligefrem var noget, han gad drikke frivilligt, smagte det tilsyneladende betydeligt bedre end det her :|

Vi har en aftale om at snakke sammen med Tanddyreklinikken igen om en måneds tid for at vurdere interferonens effekt. Så vi håber sådan, at det kan hjælpe ham og han i øvrigt tåler det godt. Planen er umiddelbart, at han skal have det i mindst et halvt år, men vi må se, hvordan effekten er. Forhåbentlig god! Vi følger ham med blodprøver gennem forløbet for at se, hvordan hans krop tåler stoffet. Det kan nemlig godt give forhøjede levertal, og det vil sandsynligvis påvirke hans hvide og røde blodlegemer, så vi vil holde øje. Det er dog noget, som helst skulle gå tilbage til normalen igen, når han er færdig med behandlingen. Vi må se. Han har heldigvis rigtig flotte levertal som udgangspunkt, så vi håber, at det ikke bliver kritisk.


På trods af Ozzys tilbagefald er han en glad dreng, og hans og Phoebes kattekunster giver os en masse at smile af i dagligdagen. For et par uger siden kom Phoebe ind med en virkelig flot gave til mig en eftermiddag: en musvit! 0.o Hun bar den endda med ind gennem kattelemmen! Jeg har det anstrengt med de der drab på små, nuttede væsner, så jeg er generelt ikke særligt glad for den slags gaver, men hun havde taget den med ind uskadt (så uskadt som den nu kan blive af at blive fanget af Phoebe og båret ind i munden - men den blødte ikke og var ret frisk). Fik hurtigt losset Phoebe ud i bryggerset, og så gik den vilde fuglejagt! Musvitten forstod jo ikke, at jeg prøvede at hjælpe den. Fik den til sidst fanget og tog den med udenfor, hvor den fløj fra min hånd og over i naboens have. Pyha! 0.o

I sidste uge fandt Ozzy så sin tidligere faste plads i fuglehuset på terrassen. Ved ikke, om han tror, der kommer små lækkerbiskner og flyver direkte ind i munden på ham der :D Men han kan godt lide udsigten derfra, tror jeg. Han er også begyndt at være mere på klatretræet, og har nogle gange været øverst oppe, 2 meter over jorden, på øverste platform. Han har jo kun ét øje, så det kniber lidt med hans afstandsbedømmelse. Det er da også to år siden til sommer, at vi byggede klatretræet, så det er dejligt endelig at se, at han bruger det :) Her til sidst får I min billedserie fra sidste uge, hvor Ozzy var i fuglehuset, den tosse :)

Fuglehuset er fyldt med frø, som han bliver fedtet ind i, når han går derop, tOzzen.
På billedet her kan man se et frø på næsen af ham :D

Dejlig udsigtspost.

"Hvad laver du deroppe, Ozzy? Jeg er sikker på, at det er min plads, du sidder på
der!". Phoebe er en rigtig copy-cat, der gerne vil stjæle alle Ozzys gode pladser.
Er han glad for dem, må det jo lige være en plads for hende.

Smukki ( [småggi] )

Stort fødselsdagskagebord med opskrifter og billeder

Livet går virkelig hurtigt herhjemme for tiden, og der er meget at se til, så det er begrænset, hvor meget tid og overskud jeg har til bloggen for tiden, men det kommer nok igen, når der bliver lidt mere ro. Men der sker alligevel lidt på madfronten, især sidste weekend, hvor Christian blev 40.

Det er jo en stor dag, og jeg ville gerne have, at den var lidt ekstra særlig og god for ham. Ikke mindst fordi hans 30 års fødselsdag absolut ikke var noget særligt, da han på daværende tidspunkt netop havde mistet sin bror. Så den blev forbigået lidt i stilhed. Vi har snakket længe om, hvad vi skulle gøre den dag. Han endte dog med at beslutte, at han ikke ville ud og lave noget hele dagen, men gerne ville have en relativt rolig dag. Vi har flere gange snakket om kagebordene, man kan opleve i København, for han er glad for kage, men han syntes, der var for langt derind, og visse steder holdt også lukket, fordi det var en søndag. Derfor besluttede jeg mig for i hemmelighed, at jeg ville lave mit eget kagebord til ham med alle hans livretter.

Det var dog ikke en hemmelighed, jeg kunne holde længe, for jeg tænkte, at det også var godt at have noget at gå og glæde sig til. Især fordi vi har skåret alt det gode og usunde fra i ugerne op til for at komme tilbage i form efter ferien. Han fik dog ikke at vide hvilke kager, der ville blive serveret. Og det var fra min side også et eksperiment i forhold til frysning af en del af kagerne, da jeg ikke har prøvet det med dem alle før. Men det gik rigtig godt, så jeg vil i fremtiden ingen betænkning have ved at fryse disse kager.
 
Langt de fleste kager, jeg bagte, er mine klassikere, som I også kender her fra bloggen. Det var et valg, jeg tog, fordi jeg gerne ville bage alt det, jeg ved, Christian elsker. Der var dog også et par nye, men jeg skal have finpudset opskrifterne, før de bliver lagt herind, så det bliver først, når jeg får bagt dem igen ved en senere lejlighed eller eksperimenteret med ingredienserne (på lagkagen), at de kommer herind. Vi afholdt kagebordet om eftermiddagen, hvor Christians forældre kom op og nød det sammen med ham. Rigtig hyggeligt :) De var alle meget imponerede over det, og der var rigelig kage. Jeg synes også selv, det var ret vellykket :) Jeg havde bagt syv forskellige slags kage. Mht. pynt og udseende på kagerne kørte jeg en slags "guldtema", som man måske kan fornemme. Derudover var det mit første forsøg med fondant (gulerødderne), og det gik rigtig fint, så det tør jeg godt igen ;) Her kan du se billederne af mine kager. Nedenfor vil jeg samle opskrifterne til jer og fortælle mere om de enkelte kager.

Øverst: banankage med karamelglasur. Chokoladepynt med guldstøv.
Nederst: triple chocolate brownies med valnødder. Pyntet med guld.

Close-up af banankagen, hvor man bedre kan se guldstøvet i pyntet.

Til højre: nybagt, lunt wienerbrød med marcipanremonce.
Til venstre: napoleonshatte med chokoladeovertræk.

Napoleonshattene.

I forgrunden: rådhustærte. En af de opskrifter, som vil komme på bloggen, når jeg
engang har fået afpudset opskriften.

Mini-gulerodsmuffins med cream cheese frosting. Pynt: gulerødder lavet af fondant.

Lagkage. Bundene: lyse valnøddebunde. Fyld: nougatmousse. Pynt: finthakkede valnødder og chokoladespåner (på toppen).

Så kom der lys i lagkagen :)

Jeg bagte alle kagerne over en uges tid, og de blev opbevaret i fryseren til fødselsdagen. Dagen før tog jeg kagerne op og tøede dem op i køleskabet. Nogle blev dog tøet op over to dage, da de dagen før fødselsdagen skulle pyntes eller overtrækkes med chokolade.

Banankagen blev lavet med glasuren på og frosset, efter glasuren var stivnet lidt. Jeg var lidt bekymret for udseendet af kagen, da jeg tog dem op, for karamellen så lidt kedelig ud, men den fandt sit eget fine udseende efter optøningen, så det gik rigtig fint med at fryse den med glasuren. Opskriften på banankagen med karamelglasur kan du finde her: Banankage med karamelglasur. Pynten lavede jeg dagen før Christians fødselsdag af tempereret chokolade, som jeg satte en klat af på bagepapir og straks derefter hurtigt kørte fingeren igennem for at lave faconen. Da det stivnede, og det gør det hurtigt, når det er tempereret korrekt, penslede jeg pynten med guldstøvet, før det blev lagt i en lufttæt boks og opbevaret ved stuetemperatur (eller lidt køligere, men bestemt ikke i køleskab!). På selve dagen skar jeg en lille ridse i kagestykkerne og stak herefter pynten forsigtigt ned heri.

Brownien blev på bagedagen puttet i en frysepose, før den var kølet helt ned, da den på denne måde sætter sig bedre og bliver mere lækker. Herefter kølede ned lidt i køleskabet, før den røg i fryseren. På dagen blev den skåret ud og pyntet med små guldblade. Opskriften på min triple chocolate brownie med valnødder kan du finde her: Triple chocolate brownies med valnødder.

Som et forsøg i år prøvede jeg at fryse min wienerbrødsstang ned før bagning, da jeg gerne ville have, at den var så frisk og lækker som muligt. Derfor placerede jeg den ubagte stang på et fast underlag (noget pap overtrukket med sølvpapir), da jeg i opskriften nåede til punktet, hvor man ruller dejen ud til en stang og putter fyld i. Den blev herefter pakket ind i et par fryserposer og lagt i fryseren. Det fungerede virkelig godt, og det er noget, jeg helt sikkert vil gøre i fremtiden. Kagen tøede op i køleskabet som de andre kager, taget op dagen før, og herefter efterhævede den 1½-2 timer på en bageplade, før den blev bagt. Da den kommer lige fra køleskabet, når den skal efterhæve, tager det lidt tid, før den er stuetemperatur, så efterhævningen tager lidt ekstra tid. Fyldet i stangen bestod af en remonce med marcipan i, og kagen er en af Christians største favoritter. Jeg tror også, at det på dagen var hans fars favorit. Den var også virkelig lækker, ikke mindst fordi den var friskbagt. Opskriften på wienerbrødsstangen kan du finde her: Wienerbrødsstænger med marcipanremonce.

Napoleonshattene havde jeg tidligere forsøgt at fryse, og da det jo (bl.a.) består af kransekage, bliver de kun bedre ved nedfrysning :) Napoleonshattene tog jeg op, inden vi gik i seng om fredagen (kagebordet var om søndagen), da de skulle overtrækkes med chokolade om lørdagen. Om lørdagen tempererede jeg mørk chokolade til banankagepynten og napoleonshattene. Efter overtrækningen røg napoleonshattene igen i køleskabet. Før serveringen om søndagen fik de lov at stå lidt ude ved stuetemperatur, så de ikke var iskolde ved serveringen. Opskriften på napoleonshattene kan du finde her: Napoleonshatte.

Nu kommer vi så til en af de kager, I ikke får opskrift på i dag. Jeg satser på, at opskriften kommer senere her på bloggen, når jeg lige har pudset den af. Det er en rådhustærte, en superkage for en rigtig marcipangris :D Der er virkelig meget marcipan i den her kage, og det var også en af Christians favoritter. Derudover er der hindbærmarmelade på toppen.

Jeg prøvede at lave kagestykkerne, som blev serveret, relativt små i det, fordi jeg vidste, at appetitten ikke følger med lysten sådan en dag, og derfor lavede jeg gulerodskagen til minimuffins. Jeg lavede en halv portion kagedej, som blev til 14 minimuffins og 6 store almindelige muffins (som nu er i fryseren til en anden god gang). Jeg lavede dog fuld portion af frostingen, for der går lidt mere til, når man skal sprøjte den ud til et fint mønster. Pynten er gulerødder lavet af fondant. Jeg købte dog fondanten færdig (en hvid), men jeg indfarvede den selv med mine pastafarver og formede de små gulerødder. De fik lov at ligge i en lufttæt bøtte i 1½ uge før fødselsdagen, så de kunne blive lidt hårdere i konsistensen. Gulerodsmuffinsne blev taget op fredag, før vi gik i seng, og lørdag lavede jeg frostingen og pyntede kagerne med den. Gulerødderne blev først lagt på ved serveringen, og det er måske meget godt, for de "smeltede" en smule på bagsiden ved kontakten med frostingen, kunne man se, når man pillede dem af. Men de holdt sig flotte under hele kagebordet :) Opskriften på gulerodskage og frosting kan du finde her: Gulerodskage med cream cheese frosting.

Rosinen i pølseenden er en lille lagkage, som der jo altså hører sig til på en fødselsdag. Jeg bagte lyse valnøddebunde (i en lille bradepande, så det blev firkantede bunde; skar bunden over på midten, så jeg fik to) og lavede nougatmousse efter Mette Blomsterbergs opskrift. Jeg er generelt ikke den store Blomsterbergfan, men jeg syntes, det lød meget lækkert med nougatmoussen. Og så kan en mousse med husblas jo fryses, hvilket var årsagen til, at jeg ikke lavede en af mine egne kager, der oftest består af en creme lavet på chokolade og fløde alene uden husblas. Moussen blev rigtig lækker (i hvert fald efter jeg selv tilføjede ekstra smeltet nougat, for jeg syntes, at det blev for meget flødeskumssmag efter Blomsterbergs opskrift), og jeg syntes, kagen blev pæn. Den blev også taget godt imod, men Christian foretrækker mine egne lagkager (eller "mormorlagkagen", som han selv laver). I fremtiden vil jeg nok droppe valnøddebundene og eksperimentere lidt med moussen. Tror, jeg kan få et bedre resultat på den måde. Som med de andre kager lavede jeg mindre portioner, så kagen ikke blev så stor. Den blev også pyntet med nødderne, før den blev frosset, og det fungerede helt fint. Chokoladespånerne (som jeg syntes, ville gøre det godt som pynt på kagen) lagde jeg dog først på lige før servering. Den blev opbevaret i en bøtte med låg i fryseren og taget op til optøning i køleskabet fredag, før vi gik i seng. Der stod den uden låg (af hensyn til kondens) og tøede op, til den blev pyntet søndag eftermiddag.

Kagebordet nydes i strålende solskin, som det var hele dagen :)

Christian havde en rigtig dejlig dag og nød alle kagerne. Hans favoritter den dag var dem, der indeholdt marcipan (napoleonshatte, wienerbrød og rådhustærte). Jeg ved, han elsker marcipan, og derfor var der også flere kager med den slags indhold :) Der var rigelig kage, og jeg er, set i bakspejlet, glad for, at jeg ikke bagte flere slags, selvom jeg havde overvejet det, for det var rigeligt, hvis de skulle smage alle kagerne.Da det jo er fødselsdag, skulle der naturligvis også serveres varm kakao med flødeskum. Vi sprang dog fødselsdagsbollerne over i denne omgang, for ellers var der slet ikke plads til at smage alle kagerne.

Han kan også glæde sig over, at der er lidt ekstra lækkerier i fryseren, som ligger og venter på ham, for jeg lavede en god portion napoleonshatte, og serverede kun halvdelen til fødselsdagen. Derudover er der, som jeg nævnte ovenfor, også ekstra gulerodsmuffins. Det er dejligt at have ekstra kage i fryseren, som man kan servere, når der kommer gæster :)

Vi stod relativt tidlig op den dag, og jeg lavede hans morgenmad klar med rundstykker (som hans far havde været med) og lækkert pålæg. Jeg havde været ved slagteren for at få den berømte Røsnæspølse (en rigtig lækker spegepølse), som Christian rigtigt nød. Derudover var der en god, stærk ost, min hjemmelavede æblemarmelade med kanel og lidt andre slags pålæg. Vi havde en god, rolig morgen, hvor han kunne sidde og slappe af med morgenmaden og åbne sine gaver fra mig. Bagefter lavede jeg kagebordet klar. Det tog noget tid, men jeg var glad for at have bagt alle kagerne på forhånd og også pyntet en del dagen før, så der ikke var så meget arbejde i det på hans fødselsdag.

Han fik nogle rigtig fine gaver både af mig og hans forældre, og min far og Marianne havde sendt vin til ham, og venner af familien var også forbi med et par flasker. Derudover havde andet familie også sendt ham en gave, så der var masser af pakke ud og glæde sig over :)
Om aftenen tog vi ud at spise og inviterede hans forældre med. Jeg tror, at vi alle havde en rigtig hyggelig og god dag. :)

Tilbagefald

I weekenden fejrede vi Christians 40 års fødselsdag. Han havde en rigtig dejlig dag og blev forkælet, ikke mindst med det store kagebord, som jeg lavede. Det blev rigtig fint og blev taget godt imod. De sidste rester er i dag sendt afsted til Christians forældre, der kan nyde dem med deres venner og naboer, som de nu har lyst til. Jeg skal nok vende tilbage og fortælle om kagebordet, når jeg har fået hentet de billeder, jeg fik taget, og finder energien til at skrive om det.

I dag er det dog noget andet, der fylder. Siden vores ferie sluttede for omkring tre uger siden, har vi spist pænt herhjemme for at komme lidt ned i vægt igen. Det betyder, at maden har været mere skånsom for min mave, og jeg har da også kunnet mærke en bedring, selvom det dog er noget kedeligt at spise på den måde. Op til Christians fødselsdag i søndags har jeg gjort mig ekstra umage med at spise pænt, så jeg kunne tåle at komme ud at spise. Det er desværre alligevel ikke gået for mig, for jeg har simpelthen haft det så dårligt siden. Havde meget ondt og kvalme i går, og i dag fortsætter det.

I dag har jeg været tidligt oppe og afsted med Ozzy til blodprøvetagning, og det var virkelig slemt at skulle afsted. Ikke kun for ham, men også for mig pga. kvalmer og smerter. Kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har haft så ondt i mave og tarme. Faktisk var jeg så dårlig på hjemturen, at jeg svingede mellem at føle, at jeg skulle kaste op eller besvime :-| Var også nervøs for at skulle dratte om, da jeg skulle bære Ozzy op til huset, men det gik heldigvis. Jeg havde håbet, det ville hjælpe, når jeg fik noget at spise, for det nåede jeg ikke i morges, men det har kun gjort ondt værre :( Har mere ondt i tarmene nu. Det er ikke videre opløftende, for jeg bliver jo bekymret for at udvikle tarmbetændelse igen, som jeg havde det i 2010. Det var nogle af de værste smerter, jeg har haft (og det siger ikke så lidt), og jeg kunne næsten ikke spise noget uden at kaste op igen, fordi det simpelthen gjorde sindssygt ondt at få mad ned i tarmene :(

Nu er planen så igen skånekost. Christian lavede lasagne i går, som jeg skal spise de næste to dage. Måske skal han så have noget andet, men det kommer meget an på, hvad mit overskud er. Har slettet ugens madplan, efter jeg fik det dårligt, for der skal noget mere skånsom kost på menuen. Desværre er det svært at vide, hvad det er, så vi tager en dag ad gangen.

Det er desværre ikke kun mig, der har tilbagefald pt. Siden Ozzy kom til skade med at tygge på en knas, er det kun gået tilbage for hans tilstand :( Derfor har vi haft fat i tandklinikken, som skal stå for Ozzys forløb med interferon. Jeg har hørt tilbage fra Jens Ruhnau, Ozzys tanddyrlæge, og han foreslår, at vi starter op med interferon, når Ozzy er generet af munden. I dag har jeg så været til vores egen dyrlæge for at få taget kontrolblodprøve på Ozzy, så vi kan se, om han er rask nok til at starte behandlingen op. Dyrlægen og jeg fik et kig i munden på ham og kunne se, at han desværre i sit slemmeste område, der er blevet mere rødt, igen har en blære/blæne, og at han også har en revne tværs over området. Det så jeg selv i weekenden, da Ozzy i kælenhed åbnede munden en smule. Det er der, han har været revnet derinde, så det blødte, sidst vi kiggede ham i munden, efter han lavede skaden med tørknasen. Han har også noget mere ondt, når han gaber nu, så der skal altså ske noget. Det er så synd for ham.

Heldigvis er han stadig en glad kat, der endnu (7-9-13) kan spise noget, og det håber vi, han bliver ved med at kunne. Han var ellers kommet så langt fra sit problem sidste år, men det er bare gået galt her sidst på foråret :( Vi håber, at interferonen kan få ham på rette kurs igen, og at han vil kunne tåle at få det. Skal have snakket med tandklinikken om, hvordan hans opstart skal ske, og så skal vi også have hentet det hjem.
Lige nu ligger han og hviler på sofaen. Det har været en hård dag for ham. Han er så bange for at skulle afsted til dyrlægen. Vi vil helst ikke stresse ham for meget, for det indvirker også negativt på hans helbred, men det var simpelthen nødvendigt at få lavet de her prøver, for at han kan komme i gang med interferonen. Så vi kender udgangspunktet. Hjælper interferonen ikke, eller hvis han ikke tåler den, må vi så se, hvad vi så kan gøre for ham. Måske skal han så af med de sidste tænder og/eller starte op på aloe vera igen. Men forhåbentlig kan interferonen hjælpe ham, så han bliver helt rask igen. Vi krydser i hvert fald fingre!

Her er et billede af ham fra april. Jeg er begyndt at sætte mig ud på terrassen lidt på de lunere dage for at få lidt ekstra d-vitamin (som jeg jo desværre ikke får nok af via kosten), og når jeg så forlader min plads, er der kø til at overtage. Ozzy elsker at ligge der og nyde aftensolen på hynden (eller bare på stolen, når jeg ikke har haft hynden med ud), og Phoebe ligger der også jævnligt. Når jeg selv sidder på stolen, vil de gerne ligge i nærheden og holde mig med selskab. Her på billedet har Ozzy dog overtaget pladsen til sig selv :)

Mindedage

Det går lidt sløvt med indlæggene her for tiden, men der sker heller ikke så meget nyt i køkkenet. Jeg har haft travlt med at forberede kagebord til Christians fødselsdag, men derudover sker der ikke rigtigt noget spændende på madfronten. Faktisk er det ret kedeligt for tiden, fordi vi prøver at få formen tilbage efter vores ferie, hvor vi har gået lidt hårdt til den med snacksene, og der blev spist en del rugbrød. Nu er alt brød og snacks skåret fra i en periode, men jeg må indrømme, at jeg glæder mig voldsomt til at kunne spise en rugbrødsmad igen. Drømmer om store rejemadder og æggekage med pølser. Det skal der på bordet, når vi har fået formen tilbage :)

Det er blevet forår for alvor herhjemme nu, hvor hækken og buskadset springer ud, og alt er lysegrønt. Det er en af mine favoritårstider. Elsker den frodighed, der vælter frem. Det gør ukrudtet desværre også, så vi har været i gang med at ordne lidt i haven i weekenden. I dag har jeg ordnet bedene ved opgaven til huset. De trængte virkelig.

I dag er det 4. maj, Danmarks befrielsesdag. Jeg er vokset op som så mange med bedsteforældre, der levede under anden verdenskrig, og jeg var meget bevidst om krigen, da jeg var barn. Tænkte tit på, hvordan det må have været at leve under den og måtte gemme sig under bombealarm osv. Samtidig har jeg nok været et lidt ængsteligt barn, så alarmer som f.eks. sirenevarslingen, der var meget hyppig, da jeg var barn, har altid efterladt en ubehagelig følelse hos mig. Jeg gruer også hvert år for testen, der i år sker på onsdag. Den sætter seriøst gang i min angst, og jeg hader det virkelig. Men det er jo trods alt godt, at vi har den, hvis der skulle ske noget. Forestiller mig ikke, at vi bliver advaret om krig i Danmark sådan i den nærmeste fremtid, men sirenerne kan jo også advare om f.eks. udslip af noget giftigt eller andet, der gør, at man bør gå ind og lukke døre og vinduer.

4. maj er også vores gamle Milles fødselsdag. I år er det tre år siden, vi mistede hende. Hun var en fantastisk dejlig kat og er savnet. I dag har jeg lavet en lille dekoration til hendes gravsted i anledning af hendes fødselsdag. Den er lavet i et lille stenhjerte med oasis og pyntet med blomster og grønt fra haven. Synes selv, at den blev helt fin. Christian synes også, at den er fin, men sagde, at hun sikkert hellere ville have haft en pose rejer. Mille elskede rejer højere end livet, og levede generelt for at spise :) Ville ønske, at vi stadig kunne forkæle hende, men det er desværre den smertefulde del af at være katteejer og -elsker, at vores elskede dyr ikke lever for evigt. Men hun var en skøn kat, som jeg fik 15 år med, hvoraf hun de sidste 7-8 år boede hos mig, efter jeg var blevet voksen.

Her kan du se dekorationen, jeg har lavet til hendes lille gravplads. Billederne er taget med telefonen, så kvaliteten kunne være bedre, men det giver alligevel er meget fint billede af, hvordan den kom til at se ud.

I weekenden var vi også ude og kigge efter en bil til mig. For første gang fik vi prøvekørt lidt, men måtte køre forgæves til en anden forhandler, der ikke hverken på hjemmeside eller over telefon (som gik på svarer, hver gang man ringede til dem) havde fortalt, at de holdt lukket den dag (selvom de stod til at skulle have åbent). Det var temmelig irriterende, men vi fik kørt i en hel ny udgave af den bil, som vi gerne ville kigge på, hos en anden forhandler, og det var en fin oplevelse. Det er dog ikke ny bil, vi kigger efter til mig, men det var bare for at få en fornemmelse af størrelsen og motorkraften i sådan en lille bil. Der er nemlig ingen forskel på den måde på de ældre og den nye model. Selvom vi ikke kom hjem med en bil, er vi da blevet klogere på, hvad vi leder efter. Derudover har Christians forældre fortalt, at de giver et tilskud, og det hjælper også en del i forhold til at finde den rigtige bil. De forkæler mig. Har i dag også fået en fin lille buket blomster af dem, da de kom med oasis til min dekoration til Milles gravsted (havde opbrugt alt det, jeg havde hjemme). Nu står den så fin og pynter på spisebordet <3

Den her uge har vi ikke tid til at køre mere ud og kigge på bil, for jeg skal spare på kræfterne, så jeg kan holde til at fejre Christians fødselsdag i weekenden, og jeg har nogle ting, jeg skal have forberedt i den anledning. Derudover skal jeg også til frisøren, så min uge er rigeligt fyldt op. Men glæder mig til at få bilen. Det gør livet noget nemmere og mere frit for mig, når jeg kan komme hjemmefra, når jeg har lyst. Det bliver dejligt.
Det bliver i øvrigt også dejligt at blive klippet. Har ikke haft det store overskud til at skulle så meget hjemmefra, mens Ozzy har været syg, så er faktisk ikke blevet klippet siden sensommeren. Det er alt for lang tid, og jeg har kæmpet noget med håret på det sidste. Længden er lidt irriterende, men det værste er faktisk vægten af det. Jeg lider jo desværre af kronisk piskesmæld, og det er virkelig svært at vaske mit hår for tiden, når det er så langt. Lige så snart det bliver vådt, bliver det så tungt, at jeg næsten ikke kan holde mit eget hoved :( Derudover er det, uanset om det er før eller efter klipning af mit lange hår, svært at have det sat op i f.eks. hestehale eller høj fletning, da det så også bliver meget tungt og jeg får ondt af det. Så oftest hænger det eller sidder i en meget løs knold. Det er nok ikke noget, jeg tror, nogen kan forestille sig at være et problem, men sådan er det altså for mig. Jeg har været korthåret tidligere, men jeg er glad for mit lange hår, og det er også nemmere at holde. Så jeg glæder mig til at få lettet det noget, når jeg skal klippes senere på ugen :)


På søndag er det mors dag. Derfor har det sidste lange stykke tid været fyldt med annoncer om mors dag i tilbudsaviser, blade, Facebook og på tv ikke mindst. Det er en af de værste mindedage for mig i løbet af året. Hverken hendes fødselsdag eller dødsdag er særligt gode dage heller, men her på mors dag får man konstant smidt i fjæset og bliver mindet om, at det er mors dag, dagen, hvor man skal forkæle sin mor og vise hende, hvor højt man elsker hende. Der er intet, jeg hellere ville, men det kan jeg ikke, for min mor døde for 11 år siden, da jeg var 22. Hvert eneste år siden er mors dag et helvede, fordi det føles som at få gnedet salt rundt i såret, når man ikke har nogen at fejre. Boede vi tættere på, kunne vi køre på kirkegården, men der er næsten 3 timers kørsel hver vej, så det gør vi ikke. Vi var dog på kirkegården med en flot dekoration, da vi var i Jylland i sidste måned, så det er da en lille trøst. Ville bare ønske, at hun stadig var her, så jeg havde muligheden for at forkæle hende, som "alle" andre kan gøre med deres mor.

Min mor på vores årlige skovtur, et par år før vi mistede hende til kræften.

Som sædvanligt, når jeg fortæller om, hvor godt det går med Ozzy, skal det gå galt. Han har jo desværre skåret sig på en knas i sit meget følsomme område, hvor der stadig er mundbetændelse, for nogle uger siden. For nogle dage siden opdagede jeg, at han lavede et lille smerte-ryk med hovedet, da han fik gabt for højt, og den anden dag hvæsede han også i et gab :( Det har han ellers ikke gjort siden januar, så det er ikke et godt tegn. Vi håber, at interferonen kan hjælpe ham til at slippe af med den betændelse helt. Heldigvis spiser han endnu pænt, og vi håber, han bliver ved med det. Han er stadig en glad dreng, og det er vi glade for. Fangede lidt billeder af ham i sofaen for et par uger siden. Den er en supergod baggrund til kattebilleder :) Min smukke dreng:

Splat-kat med knurhår foran øjet. Han tager ikke hensyn til knurhårene, når han ligger og sover, og så får de
den sære facon, hvor de drejer ind med næsen og munde, skøre kat.

Nu vil jeg stoppe igen, for der ligger en kæmpekat ved siden af mig og venter på sin eftermiddagskrammer <3 Endnu har hun, Phoebe, dog slået sig ned i sofaen til storvask. Men må jo hellere lukke computeren, så hun kan overtage pladsen på mine ben :)