Men jeg havde i forvejen planer om at bage foccaciabrød til vores aftensmad i aften. Vi har fået ovnstegte kyllingebryster med ovnkartoffelbåde, bearnaise og salat, og så havde jeg til Christian bagt foccacia og lavet tzaziki. Her nedenfor er der opskrifter på både brødene og tzazikien.
Brødene er noget af det, jeg helt sikkert vil anbefale jer at prøve. De smager simpelthen bare så godt! Og sammen med tzazikien, der er virkelig nem at lave, så er det bare heaven!
Brødet indeni. :) |
Foccacia med rosmarin og salt (6-7 stk.)
25 g gær
3 dl vand
1 tsk salt
1 spsk olie
100 g durummel
340 g hvedemel
Til pensling:
Olivenolie
Tørret rosmarin
Fint salt
Rør gæren ud i vandet og tilsæt olie og salt. Rør durum i og derefter hvedemelet. Ælt grundigt og stil dejen til forhævning tildækket i 45 minutter.
Del dejen i 6-7 stykker. Rul hver stykke dej til en bolle og tryk bollen flad, så den er ca. 1 cm tyk. Læg de flade brød på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket i 10 minutter.
Tryk huller i dejen med fingrene og pensl med olivenolie. Drys med salt og rosmarin.
Bag brødene midt i ovnen ca. 15 minutter ved 200 grader, til brødene er let gyldne ovenpå. Afkøl på rist.
Del den forhævede dej i 6-7 stykker og rul hver til en bolle. |
Tryk bollerne flade og læg dem til efterhævning på pladen. |
Efter efterhævningen trykkes huller i brødene. |
Pensl med olivenolie og drys med frint salt og rosmarin. |
De færdigbagte foccaciabrød. |
Brødet indeni. :) |
Tzaziki (til ca. 4 personer)
1 bøtte græsk yoghurt (ca. 400 g, 4%)
1 agurk
2 fed hvidløg (eller mere hvis man kan lide den meget stærk)
Groft salt
Græsk yoghurt er i bund og grund en form for yoghurt naturel, der er udvandet. Man kan uden tvivl også bruge almindelig yoghurt naturel, hvis man selv udvander den, f.eks. i et viskestykke. Det er bare så meget arbejde, så brug græsk yoghurt ;)
Riv agurken groft og læg den i en dyb tallerken, Drys godt med groft salt og lad det stå og trække i 10 minutter.
Hæld yoghurten op i en skål. Vrid vandet ud af agurken og bland den i yoghurten.
Pres hvidløgsfedene ned i yoghurten. Jeg plejer kun at putte to i, for jo længere det står, før man spiser det, jo stærkere bliver det. Så du skal forestille dig, at det bliver noget stærkere, før du skal spise det, hvis du laver det lidt tidligere på dagen. Eller dagen før.
Opbevar det på køl. Det kan holde sig et par dage i køleskabet.
Ingredienserne - det er så simpelt! |
Groftrevet agurk drysses med groft salt. |
Den udvandede agurk blandes med græsk yoghurt. |
Den færdige tzaziki. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar