Tomatsalat med frisk mozzarella

Så kunne jeg endelig finde tid til bloggen igen. Vi har haft ferie de sidste 2½ uge, så der har ikke været så meget tid til at blogge. Jeg har i stedet brugt tiden på at nyde mine dage sammen med Christian og arbejde på et renovationsprojekt herhjemme. Det vil jeg vende tilbage til og fortælle lidt mere om senere i indlægget.

I indlægget her får I den sidste opskrift fra Christians 40 års fødselsdag, som vi afholdt i slutningen af juni. Opskriften er på tomatsalat, der er ultra simpelt at lave, og som smager skønt som et sommerligt tilbehør til mange retter. Tomatsalaten er et perfekt miks af smag og konsistens, da den indeholder både sødme fra tomaterne, syrlighed fra dressingen og skarphed fra løgene, og derudover indeholder den en behagelig blødhed i biddet i mozzarellaen og tomaterne, og knasende friskhed fra løgene. Hvis man vil, kan man også kombinere den med lidt blade af frisk basilikum. Jeg nøjedes med at bruge lidt til pynt.

Dressingen er på ca.-mål. Smag den til. Det kan være lidt forskelligt, hvor syrlig og skarp man ønsker sin dressing. Mængden er i øvrigt rigelig, da tomatsalaten ikke skal sejle i dressing, dvs. at den ikke skal være dækket af den. Resten kan bruges over en grøn salat, eller du kan vælge at lave en mindre portion dressing. Opskriften på dressingen har jeg fra God Mad, Let At Lave.

Som tilbehør vil jeg tro, at mængde af færdig tomatsalat rækker til 4-6 personer alt efter, hvor hårdt folk går til den.

Tomatsalat med frisk mozzarella (4-6 personer)

4-5 gode tomater
3 kugler frisk mozzarella
Ca. 2 mindre løg eller 1 stort
Evt. lidt frisk basilikum til pynt

Dressing:
1½ dl olie (jeg bruger rapsolie, som er smagsneutral)
Ca. ½ dl hvidvinseddike
Ca. 1 spsk dijonsennep (start med at putte lidt mindre i)
Salt og friskkværnet peber

Vask tomaterne og skær dem i tykke skiver. Tag mozzarellakuglerne ud af poserne og ryst det værste væde af. Skær dem i tynde skiver. Pil løgene og skær dem i tykke skiver. Læg tomat- og mozzarellaskiver skiftevis i en skål med flad bund eller lignende. Læg evt. flere lag i højden. Slut af med at fordele løgringe over tomatsalaten.

Hvis du ønsker det, kan du også lægge løgringe over det nederste lag (i tilfælde af at du laver flere lag), før du lægger endnu et lag tomater og mozzarella ovenpå. Du skal dog bare være opmærksom på, at sprødheden godt kan gå af løgene i dette lag, når de ligger klemt inde mellem de fugtige lag og måske også er dækket af dressingen.

Pisk olie og hvidvinseddike sammen. Smag til med dijonsennep, lidt ad gangen. Måske skal der lidt mindre i end 1 spsk, alt efter hvor stærk din sennep er. Smag dressingen til med salt og friskkværnet peber. Måske vil du også smage til med lidt mere olie, hvidvinseddike eller dijonsennep, om nødvendigt. Fordel noget af dressingen over tomatsalaten. Der skal en del på, men det må ikke dække tomatsalaten. Vil skyde på, at jeg hælder så meget på, at salaten er ca. 1/3 - 1/2 dækket. Brug evt. resten til en grøn salat.

Opbevar den færdige tomatsalat i køleskabet, til den skal spises. Løgene er sprødest på dagen, den er lavet, men den kan holde et par dage i køleskab. Pynt tomatsalaten med frisk basilikum før servering. Ønsker du mere basilikum i end kun til pynt, vil jeg anbefale, at du også venter til serveringen, før du drysser det over af hensyn til konsistensen af krydderurten.

Den færdige tomatsalat pyntet med lidt frisk basilikum.

Da vi i foråret vidste, at Ozzy skulle starte op på interferon i sin behandling af mundbetændelse, vidste vi godt, at vi ikke kunne komme nogen steder i sommerferien. Derfor tog vi en lille Jyllandstur i vores forårsferie i år, og fik også set lidt her på Sjælland i løbet af ferien. Jeg er håbløst bagud med at lave billeder fra den ferie, fordi der er så meget andet at tænke på, men på et tidspunkt kommer de her på bloggen.

Hans opstart på daglig medicin betyder, at vi er nødt til at være hjemme hver dag for at give ham det. Derfor bestemte vi os for, at vi så kunne komme videre med et projekt herhjemme, som vi har ønsket os at få gennemført i flere år. Vi har soveværelse i et lille rum, som hænger sammen med stuen via en foldedør, men har flere andre værelser i huset, som ikke rigtigt er i brug. De kræver dog en seriøs overhaling, før de kan blive til noget ordentligt, så vi vidste, at det ville blive et stort arbejde. Vi brugte den første uge samt lidt af uge nr. 2 til at starte op på projektet. Indtil nu har få fået tømt rummet, fjernet et stort skab, pillet loftet ned og fjernet tapet og div. lister i rummet. Vi har også fået købt lidt ting ind til det. Nogle meget tunge gipsplader, som Christian og jeg havde et hyr med at få båret op til huset. Shit, det var tungt arbejde! Men nu er de oppe. Desværre fandt vi ud af, at gasbetonen over vinduet er revnet, og da vi gerne vil have det skiftet på et tidspunkt, skal vi i gang med at reparere det. Vi har købt noget "lim" til gasbeton, så det er måske det næste, vi skal i gang med.

Vi har også fået bestilt et vindue, som vi nu går og afventer, for det virker dumt at skulle pille lister og alt af igen for at skifte vindue i fremtiden. Huset kommer dog til at se lidt asymmetrisk ud, til vi i fremtiden skifter de to andre vinduer på den side af huset, da det nye har en sprosse igennem midten af ruden på tværs, hvor de andre ikke har. Men sådan må det bare være. Vi må få afsluttet et projekt ad gangen. Vi har først vinduet om omkring 5 uger, så der er lidt tid, til vi kan komme i gang med at sætte det i.

En anden ting der sinker processen lige pt. er strømmen i rummet. Vi skal have ført stikkene ud gennem gipspladerne, der skal op, så det kræver måske noget elektrikerarbejde. Christian skal se på det, og vi skal finde ud af, om det er noget, vi selv kan skifte. Vi skifter selvfølgelig kun det, man må gøre selv. Vi har også fået ført ledninger gennem loftet til antennekabel, satelitkabel og internetkabel, som vores tv skal sluttes til i fremtiden. Det var dog kompliceret at lave, da væggen der ikke var hul, så det kunne føres igennem, så Christian har hugget en mindre fuge i væggen, som kan indeholde det elektrikerrør, som kablerne løber igennem. Smart, synes jeg :) Men det er så status på vores projekt so far. Vi valgte at holde lidt ferie også, at slappe af, for det havde vi også brug for. Vi har mest været hjemme, især pga. Ozzy, som jeg vil komme mere ind på nedenfor.

Sådan ser rummet ud nu. Det er gipsplader, der står foran vinduet.

Siden foråret har Ozzy haft et tilbagefald med sin mundbetændelse. Derfor startede vi ham op på interferon, men det har ikke gjort nogen forskel på ham. Faktisk opdagede vi tidligere på måneden, at han også var rød i gummerne nu (før var det kun bagerst i munden i bøjet). Jeg snakkede med Jens Ruhnau, og vi aftalte at se tiden an til efter hans ferie, og hvis det blev værre i ferien, skulle vi give ham en antibiotikakur igen. Det blev desværre værre, og Ozzy mistede nærmest helt appetitten. Vi fik derfor først taget blodprøver, som var overraskende flotte, og startede ham derefter op på antibiotika. Kuren har gjort en stor forskel for ham, men vi ved også, at det bare er et spørgsmål om tid, før der kommer et nyt tilbagefald, når noget stadig holder betændelsen i gang. Så jeg har haft fat i Jens, efter han er kommet tilbage fra ferien, og vi har fået lavet en aftale om, at Tanddyreklinikken tager Ozzys sidste tænder i næste uge :( Det er virkelig hårdt at skulle sige farvel til dem, for de er så stor en del af hans personlighed, hugtænderne, og jeg er sikker på, han har det på samme måde. Men hvis det er det, der skal til, for at han har det godt og har mindre ondt, må man jo gøre det. Vi fortsætter derudover på interferonen, som måske skal sættes op i dosis. Vi skal have en ny portion med hjem i næste uge efter operationen.

Ozzy spiser nogenlunde. Han kan godt selv, men nogle dage håndfodrer jeg ham lidt for at holde ham i gang og vægten oppe. Desværre har antibiotikaen gjort ham meget lysfølsom, hvilket har resulteret i en slem forbrændt næsetip ("knappen") i sidste uge. Det var ret skræmmende at finde ud af og endnu mere skræmmende at læse om, da det jo kan føre til kræft. Han var ude i skyggen de efterfølgende dage, men jeg syntes ikke, det helede godt nok, så siden har han været inde for nedrullede gardiner, til solen næsten er gået ned om aftenen. Det er en noget deprimerende situation for både kattene og os, men han skal helst komme sig oven på skoldningen, så andet er ikke for. Jeg kan da også konstatere, at den ser bedre ud, men vi fortsætter sådan her lidt endnu, til huden er helt pæn og god igen. Når han skal opereres, skal han alligevel holdes inde i 7-10 dage, vil jeg tro, så han bliver jo vant til det, måske... Han får i hvert fald ikke lov til at komme ud til et stykke tid efter antibiotikakuren næste gang, så vi forhåbentlig kan slippe for endnu en solskoldning.

Så Ozzy bliver mis totalt tandløs i næste uge :| Heldigvis er det ikke den eneste titel, han får den næste tid, for jeg fik i går besked fra Zooplus, at han bliver en stjerne i deres nye 2016 dyrekalender! Jeg har indsendt lidt billeder til dem af Ozzy og Phoebe, da de søgte modeller til deres kalender, og de har valgt et af mine billeder til kalenderen. Det er en stor ære, for der er jo mange forskellige dyr og ikke kun katte i kalenderen, og Ozzy er valgt ud mellem mange katte, er jeg sikker på. Han bliver mis vinter (hvilken måned ved jeg så ikke), kan jeg se af valget af billedet, da det er et snebillede, de har valgt. Herunder kan du se mit oprindelige billede. Zooplus har dog lov til at redigere i det, hvilket jeg også kan se, de har gjort i det billede, de har sendt til mig i dag (for at få afklaring på, hvilket af kattene der er på billedet). Deres udgave har fået mere knald på farverne og mindre kontrast, så sneen er knap så hvid. Derudover et det også beskåret lidt tættere, så han fylder mere på billedet. Som tak har jeg fået et gavekort på 25 euro til Zooplus' hjemmeside, hvor vi handler rigtig meget, så det er jo dejligt. Kan vi nemt få brugt. Vi skal snart bestille mere vådkost til Phoebe, og så forsvinder pengene jo hurtigt. Ozzy har sin egen lille belønningssnack herhjemme, hvor vi pt. er i gang med at afprøve, om han tåler et nyt mærke gærtabletter, efter hans favorit er blevet stenhårde og ikke længere kan brækkes i stykker, han kan spise. Endnu går det heldigvis godt (7-9-13).

Jeg har så meget, jeg gerne vil fortælle jer, men det bliver for meget på én gang, så resten må vente til en anden dag. Nu skal jeg i gang med madplan, for det er blevet hverdag igen. Ferien har været næsten helt uden madplan, hvilket både har været befriende og stressende. Ser frem til lidt strammere planlægning den næste tid. Håber at se Ozzy fremme og spise noget igen inden alt for længe, for han har ligget og sovet under sengen, siden han fik sin medicin ved 11-tiden. Tror dog godt han ved, at han ikke skal nogen steder i dag (dyrlæge f.eks.), men man må jo hellere være på den sikre side, tænker han nok.

Nu vil jeg komme i gang. God dag til jer :)

Grøn pastasalat

Før jeg starter dagens indlæg, vil jeg gerne sende en varm tak ud til alle jer, der har sendt mig søde, støttende hilsner her på bloggen og på Facebook efter mit seneste indlæg. Det betyder så meget mere, end I aner, så tusind tak!

Det er efterhånden noget tid siden, vi holdt Christians 40 års fødselsdag, så nu må det være på tide at fortælle lidt om den mad, der blev spist. Vi havde bestemt os for at grille, og regnede bestemt med, at vi kunne sidde i haven. Vi havde fået vasket alle havemøbler af og fået dem stillet op i haven, så alt var klart. I slutningen af juni forventer man jo naturligvis at kunne sidde udenfor. Sådan blev det dog ikke, for den her sommer har været en af de koldeste og vådeste, og den dag blev ikke meget anderledes. Faktisk var det en af de vådeste i lang tid! Men vi fik stillet en indkøbt pavillon op over terrassen, så der kunne grilles i tørvejr, og så sad vi ellers indenfor og spiste.

Menuen stod på:

Velkomstdrink: bestående af hyldeblomstsaft, hvidvin, danskvand og danske jordbær.
Kød: barbecuemarinerede nakkekoteletter, ribeyebøffer, hakkebøffer, hotwings og forskellige slags pølser.
Tilbehør: grøn pastasalat (som I får opskriften på i det her indlæg), hjemmelavet kartoffelsalat med dild, tomatsalat med mozzarella, majskolber, der havde været på grillen, stor salatbar, samt div. brød, dressinger og kryddersmør, som dog var indkøbt for nemheds skyld.
Dessert: hjemmelavet strawberry cheesecake ice cream, Hansens vanilleis, hjemmebagt brownie med store stykker lys chokolade og hakkede valnødder, lidt indkøbte vafler.
Derudover: lidt forskellige snacks og slik.

En del af opskrifterne kender I allerede, men jeg vil i det her indlæg give jer opskriften på den grønne pastasalat, og vender senere tilbage med opskriften på min tomatsalat med mozzarella.

Pastasalaten her har jeg lavet i mange år efterhånden. Den går fint som tilbehør til alt kød, eller man kan spise den, som den er, med tilbehør af godt brød. Er vild med det grønne tema i salaten, som også passer godt sammen smagsmæssigt. Jeg lavede knap en dobbeltportion pastasalat til festen (hvor vi var 13), men det var mere end rigeligt, når der også var meget andet tilbehør. Så en almindelig portion som angivet i opskriften rækker nok til en 3-4 personer, hvis der ikke er meget andet tilbehør, er min vurdering.

Grøn pastasalat (3-4 personer)

300 g pastaskruer
2 dl frosne ærter
1 broccoli
Feta i tern (bruger en med forskårne tern i saltlage, da Puck-typen bliver lidt for blød og salt til denne pastasalat)

Dressing:
2 dl yoghurt naturel
2 tsk dijonsennep
1 potte frisk dild
Salt

Kog pastaen. Hæld den i en si, og skyl den med koldt vand. Lad den dryppe af og køle helt ned.

Del broccolien i mindre buketter og put dem i en gryde. Put lidt vand i gryden (skal ikke dække broccolien, bare lidt i bunden, uden den kan koge tør). Tilsæt salt (ca. 1 tsk). Bring gryden i kog, og lad broccolibuketterne dampe, til de er næsten møre, men stadig har bid (tjek med en kniv undervejs i stilken. Der må gerne være lidt modstand). Hæld den dampede broccoli i en si, og skyl den straks med koldt vand, så den beholder den flotte grønne farve. Køl den af, mens du laver resten af pastasalaten.

Put ærterne i en skål og overhæld dem med kogende vand. Gentag. Hæld vandet fra.

Rør yoghurt sammen med sennep. Skyl og hak dilden og vend den i dressingen. Smag til med salt. Den må gerne være stærk i smagen af sennep, for det udjævner sig, når den fordeles over pastaen. Så er den slet ikke så stærk.

Put pastaen i en stor skål eller bøtte. Vend den sammen med dressingen. Del broccolien i mindre buketter, hvis de er til den store side, og vend dem i pastasalaten sammen med ærter og feta. Det er en smagssag, hvor meget feta man ønsker i sin pastasalat, men jeg bruger ikke mere end en bøtte. Du kan i øvrigt selv eksperimentere med andre grønne grøntsager, hvis du får lyst til at supplere eller skifte ud i fyldet, f.eks. agurk eller dampet, grøn asparges :)

Stil pastasalaten på køl nogle timer, før den serveres, så den får mulighed for at trække og suge dressingen. Server til f.eks. stegt kød eller frikadeller med godt brød til.

Kæmpeskålen med pastasalat til Christians 40 års fødselsdag :)

Puha, vi lever med et konstant forhøjet angstniveau herhjemme pt. Ozzys appetit er helt i bund, hvilket bekymrede os så meget, at vi har haft ham til dyrlægen for at få tjekket blodprøver. Vi har været gennem hele møllen med nyresvigt med Putte, så dårlig appetit er noget, vi ikke tager let på. Vi er stoppet med at give ham aloe vera, fordi vi vurderede, at der var en risiko for, at det påvirkede hans appetit, men den er ikke blevet meget større, siden vi stoppede. Så i går tog vi altså en tur til dyrlægen.

Vores dyrlæge kunne ligesom vi konstatere, at Ozzys mundbetændelse er blevet betydeligt værre. Nu sidder det også i gummerne, og hun mente også, at han måske var lidt hævet ved tungen. Han kan dog godt spise, når han kommer i gang, men lysten til mad er ikke så stor. Vi fik taget en blodprøve, som jeg har siddet og afventet svaret på i dag. Det er et angsthelvede for mig at vente på, og jeg har haft det rigtig skidt. Vågnede også alt for tidligt og lå med angst længe, før jeg opgav og stod op. Nu har jeg så netop modtaget hans prøvesvar pr. mail, og det fik pulsen til at falde fra skyhøj til næsten normal, mens jeg læste det. Han svar er nemlig utroligt pænt. Faktisk er det den pæneste blodprøve, han nogensinde har fået lavet! Simpelthen utroligt. Men det er jo kun dejligt, for så ved vi, at det ikke har noget at gøre med hans lever eller nyrer, at han har det sådan, og det er en kæmpe befrielse at få at vide. Virkelig. Selv hans hvide blodlegemer er steget på trods af interferonbehandling og infektion, så det er i det hele taget meget overraskende. Men dejligt.

Til gengæld skulle man synes, at han burde have det meget bedre med sådan en flot blodprøve. Men det har han ikke. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvor meget hans hårde mave påvirker hans appetit, men han er i hvert fald nødt til at få kattemalt dagligt for at kunne have gang i maven. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Men det er blevet værre, mens han fik aloe vera. Også sært, for sidst, han startede op på det, fik han lidt blød mave af det, så ingenting giver rigtig mening mere, som I nok kan se. Men nu ved vi i det mindste, at hans appetit ikke hænger sammen med sygdom i nyrer eller lever.

Ozzy holder udkig fra klatretræets 3. platform (1.5 meter oppe) og nyder køligheden en aften for nogle dage siden.

Jeg har haft snakket med tanddyreklinikken og fået dem til at udskrive en tabletkur (anbefalet af Ruhnau, hvis Ozzy skulle få tilbagefald i hans ferie) med samme antibiotika, som Ozzy fik for 14 dage siden som pasta. Dengang fik han ikke meget ud af den, hverken i virkning eller i indtag, fordi noget røg ved siden af hver dag, da det skummede ud af munden på ham. Håber, at pillerne kan gøre en forskel, til Jens Ruhnau kommer hjem fra sin ferie, og vi kan snakke med ham om at få taget de sidste tænder på Ozzy. For det virker til at være det, der skal til. Det ser ikke ud til, at der er en anden løsning. Desværre ved vi ikke, om det overhovedet gør nogen effekt, men man er jo nødt til at prøve et eller andet. Og så må vi prøve at starte ham op på aloe vera igen, når hans mave er blevet lidt bedre.

I weekenden havde vi egentlig planer om at skulle i tivoli med min far og Marianne, men jeg har skrevet til dem om Ozzy, og vi har aftalt at snakke sammen dagen før, vi havde planer om at skulle afsted, så vi kan se, om vi kan køre fra Ozzy en hel dag. Han spiser nemlig stadig ikke ret pænt. I går efter dyrlægen har han dog spist rigtig pænt, men vi ved, at sådan en dag er helt anderledes end andre, fordi turen gør, at han får en enorm appetit. Jeg afventer stadig og ser, om han får så meget appetit i dag. Håber det virkelig. Er dog endnu ikke særligt imponeret over hans appetit i dag. Vi har en aftale med Christians forældre om, at de kommer op og er hos kattene, mens vi er væk, så kattene kan komme i haven, og så kan de også holde lidt øje med Ozzy. Hvis vi ender med at tage afsted, håber jeg, at han får spist noget, mens vi er væk.

Pyha. Sikke en omgang. Men nu har vi da en slags afklaring, og det er rart. Så må vi se, hvad antibiotikakuren gør for ham.

Ozzy er jo ikke husets eneste kat, selvom det efterhånden ser sådan ud i mine indlæg. Vi har jo også Phoebe, den dejlige lille pipfugl. Hun pipper lystigt i køkkenet nu, så jeg skal vist snart forbi madskålen med noget til hende. Hun er (som jeg) lidt skuffet over mængden af sommerfugle i år. Vores sommerfuglebuske i haven har ellers aldrig været større eller flottere, men de er ikke særligt besøgte. Phoebe er en "dygtig" sommerfuglejæger, og hun sidder troligt under busken hver dag for at se, om der ikke skulle være lidt at snuppe. Det er der dog ikke rigtigt, for de få sommerfugle, der er, er meget sky, og sidder højest oppe i busken, hvor hverken Phoebe eller mit kamera kan komme til, før de flyver. Jeg har dog haft en enkelt rigtig heldig dag, hvor jeg fangede den her virkelig specielle sommerfugl. Jeg havde ikke set den før, og kunne se, at den var lidt anderledes end nældens takvinge, som den minder om. Da jeg havde fået billederne i kameraet, kunne jeg ved at slå den op se, at den hedder "det hvide C", sommerfuglen. Virkelig sært navn for en sommerfugl, men som du kan se på billedet, er der en grund til det. Den har nemlig en aftegning i form af et hvidt c på undersiden af vingen :) Så jeg var noget stolt, da jeg fik set, hvor særlig en sommerfugl, det var, jeg havde fanget. Den har før været meget sjælden, men er vist begyndt at blive mere almindelig i Danmark.

Hvor bliver de sommerfugle dog af?!

Det bliver alt for i dag fra mig. Jeg skal i gang med at lave lidt, selvom jeg ærlig talt hellere ville gå i seng igen. Kan desværre ikke finde ud af at sove i løbet af dagen, ellers havde en middagslur været dejlig. Men akvariet trænger meget til at blive ordnet, så det skal gøres i dag. Alting står lidt stille rundt om os, når vi er i sådan en krisetilstand, så nogle ting har måttet vente en ekstra uge. Bl.a. rengøringen af akvariet. Vi har lige fået en masse filtermateriale hjem, så jeg skal i gang med at have kigget på, hvad jeg vil skifte i dag. Ellers forventer jeg en rolig dag. Skal helt ned i stressniveau (så meget man nu kan komme, når Ozzy stadig ikke spiser pænt), så prøver at lade være med at lave for meget. Maden er nem. Lasagne til mig (en nedfrossen portion fra fryseren) og min hjemmelavede kødsovs med frisk pasta og hjemmebagt brød til Christian. Lavede en portion kødsovs den anden dag som en overraskelse til Christian (som I, der følger bloggen på Facebook allerede ved). Han havde haft en lang dag på arbejdet, så jeg tænkte, at han kunne bruge noget godt at komme hjem til. I dag kan han så få rester af den, da jeg lavede nok til at fryse ned af. Det er dejligt smart med den slags i fryseren. Faktisk har han også nydt godt af mine fluffy, amerikanske pandekager de sidste dage, da jeg også tog en pakke op fra fryseren samme dag, jeg lavede kødsovsen. Det er fire måneder siden, de blev lavet og frosset, men smager stadig helt fint. Skønt, at de kan holde sig så længe i fryseren. Det er jo nemt lige at tage op, når man bliver lækkersulten ;)

Rigtig god weekend til jer :)

Mit personlige kaos

Det er en dramatisk titel, men det er sådan, jeg lidt oplever livet lige nu. Det er lidt af et puslespil at få alting til at gå op i en højere enhed, og det er lidt svært at følge med fysisk og psykisk for mig for tiden.

Efter Christian kom hjem fra Irland, havde vi en relativ rolig weekend. Weekenden efter gjorde vi klar til, at jeg kunne får besøg af min gode veninde, Christina, fra mandag til onsdag i den følgende uge. Vi havde nogle rigtig hyggelige dage, men det var også hårdt. Jeg bliver så hurtigt træt, og var noget skidt tilpas flere gange i løbet af de dage. Men det var rigtig hyggeligt, og vi var en tur på Bakken i tirsdags. Jeg nød at have hende på besøg, for jeg ser ikke rigtigt nogen mennesker efterhånden... Ville dog ønske, at hun eller jeg boede tættere på, så vi kunnes ses, uden det nødvendigvis skulle være mange dage ad gangen. Det er vi nødt til, som det er, hvis vi skal have noget ud af det og nå at snakke sammen og sådan. For turen tager over tre-fire timer hver vej. Især nu hvor færgen fra Kalundborg til Århus ikke sejler mere. Er rigtig taknemmelig for, at hun stadig har lyst til at ses, selvom vi ikke snakker så meget sammen eller ses, som vi gjorde engang. Det betyder rigtig meget for mig at have en veninde. Og denne gang tog hun turen, selvom det var min tur til at tage til Århus, fordi jeg har svært ved at skulle tage væk fra Ozzy pga. hans spiseproblemer og behandling. Rigtig sødt af hende.

Det var faktisk rigtig rart, at vi lige havde fået aftalt, at hun skulle komme i de dage, for fredagen før fik jeg en rigtig træls besked fra min læge. Jeg har gået og ventet på svar på den test for livmoderhalskræft, jeg fik taget i starten af juli, og den fredag var der svar. Den viste atypiske celler, lette celleforandringer. Det var lidt af et chok for mig, for jeg har altid haft fine prøvesvar i fortiden, og som 22-årig mistede jeg min mor til kræft (anden type, dog). Derudover har vi meget kræft i familien, så det var virkelig et skræmmende svar. Fik at vide af sekretæren, som jeg snakkede med, at dem, der har lavet testen, ikke ville anbefale mig at blive testet igen før om tre år, og det kunne jeg bare slet ikke forstå. Sekretæren foreslog, at jeg fik en tid til at snakke med lægen den efterfølgende fredag, og det takkede jeg ja til. Det var ikke rart at gå og vente på den tid, så det var rart, at Christina var her, så jeg kunne tænke på noget andet.

Nældens takvinge. Sommerfuglene er så småt begyndt at opdage sommerfuglebuskene i haven. Det har jeg ventet på længe. Jeg
nyder at komme lidt ud og bruge kameraet om sommeren, og det er en god adspredelse fra tankerne. Billedet her er dog taget for
omkring en måned siden, da lavendelen stod i fuldt flor.

 

Da hun var taget hjem, begyndte nervøsiteten dog at melde sig igen. Gik rundt med en knude i maven, til jeg selv fredag eftermiddag kunne læse svaret på sundhed.dk og snakke med lægen. Jeg kunne læse, at de atypiske celler var blevet testet for HPV, og der ikke var fundet højrisiko-HPV i vævsprøven. Den type HPV giver større risiko for, at det kan udvikle sig til svære celleforandringer og i sidste ende kræft, så det var jo godt nok. Men der var ingen forklaring på, hvorfor jeg så havde celleforandringer, og det kunne lægen heller ikke fortælle mig. Vi fik en god snak, og han henviste mig næsten med det samme til en gynækolog for at blive udredt yderligere. Jeg har nogle symptomer, der gør, at han gerne vil have mig til sådan en, så det kan jeg gå og vente på nu. Når jeg engang får samlet mig om at få bestilt en tid. Har absolut ikke lyst, for det er ekstremt smertefuldt for mig, og jeg har nogle trælse oplevelser med den type læge i bagagen, men jeg tager ingen chancer, når jeg ved, hvor slemt det kan gå, hvis det ikke bliver opdaget i tide. Må se, hvad vedkommende gynækolog synes, der skal ske.

Midt i alt det her kan vi konstatere, at den kur med antibiotika og smertestillende, som Ozzy fik for et par uger siden, slet ikke har haft nogen positiv effekt på ham. Jeg har hørt fra Jens Ruhnau, Ozzys tanddyrlæge, at vi skal ringe og bede om antibiotika i pilleform, hvis tingene blive værre i hans ferie. Han er nemlig gået fra på ferie nu, og vi kan først snakke med ham igen 17. august. Så nu ser vi tiden an. Desværre ser det ikke ud til at blive bedre med Ozzy; tvært imod faktisk, for jeg har set, at han nu også er ved at blive rød i gummerne. Det er meget skræmmende, for udbredelsen af hans betændelse er nu faktisk større, end den var, før han fik trukket en eneste tand ud! Det havde måske været endnu værre, hvis vi ikke havde gjort det, som Christian siger, så det forholder jeg mig til. Vi har dog valgt at starte ham op på aloe vera igen og håber, det kan gøre noget godt. Desværre påvirker det hans appetit noget, kan jeg se. Eller jeg håber, det er derfor. For han har ikke spist så godt de sidste dage. Han kan dog godt, når han først kommer i gang, så jeg tror (og håber) på, at det ikke har noget med munden at gøre. Følte, at vi var nødt til at gøre bare et eller andet nu, for jeg er bange for, hvor slemt det bliver :( Vi skal snakke med Jens, når han kommer fra ferie, og jeg er næsten sikker på, at han vil sige, at Ozzy skal have de sidste fire tænder ud (hugtænderne). Det er jeg ret ked af, og vi ved ikke, om det gør nogen stor effekt, men man er jo nødt til at gøre noget.

Ozzy foran mit bed, hvor jeg lige har plantet tre nye, flotte hortensiaer.

På lørdag starter Christians ferie, og det er midt i ferien, vi kan snakke med dyrlægen. Såfremt Ozzy har det okay, venter vi til efter ferien (der kun er 14 dage + 2 dage i efterfølgende uge) med operationen, hvis vi skal have Ozzy igennem sådan en nu. Det kommer an på, hvad Jens siger til det hele. Men det giver 2-3 ugers hårdt arbejde efterfølgende for mig med at håndfodre Ozzy med vådkost i de første 7-10 dage, og sandsynligvis også med medicin. Derefter skal han holdes skarpt øje med mht. tørkosten og suppleres op med vådkost om nødvendigt. Vi har jo været igennem det to gange nu, så vi ved præcis, hvordan det går. Vi kan nok ikke få ham opereret før slutningen af august, og det kommer til at gå virkelig helt til grænsen med, at han efterfølgende når at komme sig, før vi i midten af september skal til min fars og Mariannes 60 års fødselsdag. Det er i Jylland, og Christians forældre skal også med. Det betyder, at der ikke er nogen til at passe Ozzy imens :| Det gør de ellers gerne, når vi er væk i længere tid. Så jeg håber, han når at være ovenpå inden.

Og så er der hele situationen med min henvisning. Den undersøgelse vil jeg helst ikke have lavet lige op til hverken fødselsdagen eller Ozzys evt. operation, da jeg ved, den bliver slem for mig, og jeg kan risikere at bløde meget og ikke må noget lidt tid derefter, hvis gynækologen vælger at lave en større undersøgelse. Det er virkelig svært at få puslespillet til at gå op, synes jeg. Så alt passer tidsmæssigt.

Det hjælper heller ikke på situationen, at jeg har haft det virkelig dårligt, siden Christina tog hjem. Har været ekstremt træt og skidt tilpas. Svimmel, kvalme og smerter. Det hænger desværre ved endnu, og jeg har det rigtig dårligt i dag. Senere på ugen skal vi sammen med min far og Marianne i tivoli, og jeg er oprigtigt bange for, hvordan det skal gå. Min mave er virkelig skør og smertefuld, og vi er nødt til at spise ude den dag, hvilket jeg er meget bange for. Derudover er jeg virkelig energiløs og dårlig, så jeg frygter, at jeg ikke kan noget hele vores ferie, fordi jeg skal have det sådan her hver dag, når jeg ikke passer bedre på mig selv. Men det er en tradition, som jeg gerne vil blive ved med at have, og jeg vil også gerne se min far og Marianne. Så vi kommer nok til at gennemføre det. Det er svært at skubbe det, for deres ferie slutter nu.

Synes, at livet er totalt kaos lige nu. Har svært ved at overskue, hvordan alting skal passe sammen og gå op i en højere enhed, og jeg er frustreret over at være plaget sådan af mit helbred. Kæmper også med smerterne fra mit piskesmæld, som lige har haft 10 års jubilæum. Hurra, eller noget... Det er deprimerende, at jeg nu har måttet leve med de smerter i 10 år, næsten en tredjedel af mit liv, fordi en ung mand tog en virkelig dum beslutning en aften :(

Close-up af Ozzy ved hortensiaerne. Han er en tålmodig lille model, min søde kattedreng <3

I dag kunne min mor være blevet 58 år. Savner at kunne forkæle hende sådan en dag, eller i det mindste bare komme forbi kirkegården med en lille blomst. Vi bor desværre meget langt væk, så det er ikke lige en smuttur, man bare lige tager. Men håber, at jeg kan samle energi til, at vi kan komme forbi senere på ugen, når vi skal i tivoli. Må se, hvordan det kommer til at gå. I år har jeg levet en tredjedel af mit liv uden min mor. Forstår slet ikke, hvordan tiden kan gå så hurtigt. Livet er sært og uretfærdigt, synes jeg. Savner hende hver dag, og nogle dage er det værre. Som i dag, f.eks.. Eller bare i det hele taget for tiden, hvor jeg ville ønske, at jeg havde hende at snakke med og støtte mig til midt i alt det her med celleforandringerne. Der er dog også meget i livet at være taknemmelig for, men de ting slår ikke så hårdt igennem de dage, hvor jeg har det værst og i det kaos, som livet er lige nu. Men prøver at huske på dem alligevel. Er sikker på, at personlig indstilling gør meget for, hvordan man har det. Nogle dage har man bare ikke overskuddet til at kæmpe for at se lyspunkterne eller at være påtaget positiv i håbet om, at det får vendt det til noget, der ikke er påtaget, men ægte.

Livet stopper ikke op, selvom alting ramler for mig pt., heldigvis måske, så jeg prøver at tage en dag ad gangen og få lavet det mest nødvendige. Derfor er der også snart en maskine tøj klar til at blive hængt ud i haven. Det er høj solskin i dag, og det skal udnyttes til at få styr på noget vasketøj. Maden er nem i aften, rester af culotte. Det er dog ikke noget, jeg kommer til at spise, hvis ikke jeg i løbet af dagen får det bedre mht. mavesmerterne, men ellers har vi lasagne i fryseren, jeg kan tø op. Så det er der relativt styr på.

Nu vil jeg slutte og gå i haven for at se, om jeg kan få Ozzy til at spise noget. Han er meget bagud med dagens indtag allerede, så jeg må holde ham lidt i ilden mht. mad. Måske skal han have lidt kattemalt, for jeg håber, at det er aloe vera'en, der driller hans mave med ekstra pelsindtag. Må se. Nu vil jeg i hvert fald i gang. Vender tilbage inden længe med opskrifter fra Christians 40-års fødselsdag, så hold øje med bloggen, hvis du er nysgerrig for at se menuen :)

Smørrebrød med flæskesteg

Da Christian kom hjem fra Irland sidste weekend, lavede jeg en rigtig lækker langtidsstegt svinekam. Det var et godt stort stykke, så der var til flere dage i den. Det er dog begrænset, hvor mange dage i træk man gider spise det samme, så derfor valgte jeg en af dagene at lave lækkert smørrebrød af noget af flæskestegen.

Jeg har før i tiden gjort en del i smørrebrød, især nytårsaften. Det er en tradition fra min familie, hvor min mor lavede mange fade super lækkert smørrebrød, som vi spiste af, efter vi havde været ude og skyde fyrværkeri af over midnat, og der var rigeligt til de næste dage også, så der var nem, lækker mad, når man var træt i hovedet og ikke orkede noget. Det er en tradition, jeg har ført med mig videre som voksen, men efter jeg er blevet syg med mave-tarmsystemet, har jeg måttet lægge den tradition på hylden. Ind imellem nu spiser jeg dog en smule rugbrød, så jeg fik lyst til igen at lege lidt med smørrebrødstemaet.

Smørrebrød med flæskesteg er en af mine store favoritter, når det kommer til smørrebrød. Men det skal have den rette sammensætning. Det er for mig med fyld af god rødkål, sprød agurkesalat og appelsinsmagen fra springeren (som sådan en appelsinskive, sat på toppen som en spiral, hedder). Og så skal der selvfølgelig være sprøde svær på. Det fås jo nemmest ved at lave sin egen steg. Jeg putter sædvanligvis to store, flotte skiver steg på hvert stykke smørrebrød, men skal det være ekstra luksus og over the top, kan man putte tre på.

Alternativt fyld (eller ekstra fyld) kan være f.eks. svesker og/eller syltede asier. Der kan også bruges drueagurker i stedet for agurkesalat. Det kan man gøre, som man vil. Men herunder får du min opskrift på min personlige favorit, når det kommer til smørrebrød med flæskesteg :) Enjoy!

Smørrebrød med flæskesteg

Rugbrød, f.eks. skovmandsbrød
Smør

Hovedsalat (eller krølsalat)
Et stykke helstegt svinekam med sprøde svær (ribbenssteg kan også bruges)
Rødkål
Agurkesalat, syltede agurker eller drueagurker
Appelsin
Evt. lidt karse

Skær stegen i tynde skiver. Beregn 2-3 skiver steg pr. stykke smørrebrød alt efter stegens størrelse.

Smør smør på det antal skiver af rugbrød, som din steg rækker til. Del skiverne i to.

Skyl salatbladene og dup dem tørre med køkkenrulle. Del dem evt. i mindre stykker, så de passer på den øverste halvdel af rugbrødet. De skal stikke lidt ud over til siderne og i toppen. Fordel salatstykkerne på den øverste del af rugbrødsskiverne.

Fordel 2-3 skiver steg på hver halve stykke rugbrød. Tag et stykke køkkenrulle og fordel agurkesalaten på. Dup den tør med et andet stykke køkkenrulle. Fordel tre skiver agurkesalat på øverste halvdel af stegen.

Fordel rødkål midt på stegen. Klem evt. væde fra rødkålen, før du putter den på kødet, da nogle typer har en tendens til at safte meget.

Skær en appelsin i mellemtynde skiver. Skær en ridse ½-2/3 igennem skiven og sæt den på som en spiral over rødkålen. Slut af med at placere lidt af stegens svær forrest på smørrebrødet. Hvis du har lyst, kan du tilføje en lille dusk karse på hvert stykke smørrebrød. Det smager dejligt :)

Da vi spiste smørrebrødet, er det første gang siden mit store tilbagefald med maven (som jeg var i udredning for på Hvidovre hospital i 2012), at jeg spiste noget, der var syltet med eddike (agurkesalaten og til dels rødkålen). Det gik heldigvis godt, så det var en fin lille succes for mig. Dog ved jeg, at min mave pludseligt bestemmer sig for at reagere dårligt på noget, jeg ellers tåler udmærket, så jeg er ikke overoptimistisk. Men alligevel glad for oplevelsen :)

Puha, vi går godt nok med ondt i maven og hjertet oppe i halsen herhjemme for tiden. I forgårs fik Ozzy antibiotika og smertestillende for sidste gang i sin kur, og i går fik vi et kig i munden på ham for at se, hvordan det er gået med betændelsen under behandlingen. Vi havde håbet at se en lille bedring, når han nu så ud til at have mindre ondt, men der var slet ingen forskel :( Vi har gået og gruet for, hvordan det mon skulle gå ham, nu han kom af medicinen, og vi kan efterhånden se, at medicinen er ude af kroppen på ham nu. Han er mere tilbageholdende over for at spise, især større portioner, og han vil gerne have mig til at håndfodre ham lidt og hjælpe ham lidt i gang. Så det gør jeg jo selvfølgelig.. Vi er bare bange for, at det bliver værre med hans mund, end det var før kuren her nu, så han får et egentlig tilbagefald (ud over det, som han har været i siden slutningen af foråret). Så det er med hjertet oppe i halsen, at vi ser tiden an her bagefter hans kur. Vi håber, at det ikke bliver værre, end det er nu, og at han kommer i gang med at spise bedre selv, når han lige har vænnet sig til, at munden skal gøre lidt mere ondt nu. Har rigtig ondt af den stakkels dreng. Det er bestemt ikke nemt :(

Hans antibiotikakur er jo ikke gået så godt, som jeg har fortalt herinde. Han vil gerne skumme det ud af munden, så jeg tror ikke, han har fået den rette dosis. Det er frustrerende, når det nu skulle hjælpe ham :( Det har tydeligvis ingen forskel gjort for ham i hvert fald. Det har med al sandsynlighed været de smertestillende, der har gjort en forskel for ham, mens han har været på medicinen. Dog ikke så meget, at hans betændelse er blevet mindre, selvom de er inflammationsdæmpende, pillerne.
Jeg har mailet billederne fra i går til Tanddyreklinikken, og jeg håber, at Jens får en mulighed for at kigge på dem, inden han efter på fredag går på ferie. Det er virkelig et uheldigt sammenfald, at han går på ferie nu, hvor Ozzy risikerer at få det værre, men vi må omkring egen dyrlæge, hvis det bliver værre i mellemtiden. Vi har også overvejet at starte op på aloe vera igen, men vi vil helst heller ikke ændre for meget på variablerne, så vi ikke ved, hvad der har en effekt, og hvad der ikke har. Jeg håber at nå at høre fra Jens, før han går på ferie. Må se, hvor travlt han har.

Ozzy elsker sko. Man kan se hans glæde over dem her, hvor de får et skub med overlæben. Det er et tegn på, at han er ivrig og
glad. Billedet er taget i weekenden. Håber, han igen snart må få det så godt.

Han var lidt pivet i går aftes. Vil tro, at medicinen der helt var holdt op med at virke. Han havde ikke lyst til at gå i gang med maden, selvom han var sulten, så han kaldte nogle gange i nat, og jeg har været oppe og håndfodre ham en gang, hvilket går helt fint, og en gang siddet hos ham, mens han spiste. Jeg håber, at han hurtigt får vænnet sig til, at tingene er sådan nu. Vi havde sådan håbet, at interferonen kunne gøre noget godt for ham, men det ser ikke ud, som om det overhovedet har nogen effekt :( Vi skal snakke med Jens efter hans ferie, og så må vi se, om vi skal igennem endnu en operation med Ozzy. Hvis vi så bare vidste, at det ville virke...


Jeg håber virkelig, at han kommer i gang med at spise lidt bedre. Jeg skal snart have besøg af min veninde og navnesøster fra Århus, som kommer og overnatter nogle dage i næste uge, så jeg håber, at Ozzy selv lærer at kunne spise og ikke får det værre. Ellers er vi ret bundet til huset i hvert fald. Jeg er så småt gået i gang med at tænke over menuen de dage. Måske griller vi en dag, og så spiser vi måske ude en anden dag, hvis vi tager hjemmefra. Den sidste dag har jeg ikke helt på plads endnu, dog. Men det kommer nok. Det er svært at sige, hvor meget min mave kan være med på, men jeg håber, den opfører sig ordentligt. Og at jeg kan gøre det samme. Det er nemt at falde for fristelser, når de står lige fremme under næsen på en, desværre. Jeg skal bare helst kunne tåle at spise ude, hvis vi skal det, så den skal være i nogenlunde form, maven...

Men jeg glæder mig rigtig meget. Ser ikke ret mange mennesker og har efterhånden ikke rigtigt nogen venner tilbage, som jeg snakker med, så det er dejligt, at hun stadig har lyst til at komme og besøge mig, selvom det er blevet lidt sværere, efter jeg er blevet syg, og efter jeg er flyttet langt væk. Faktisk var det min tur til at tage til Århus, men hun foreslog selv, at hun kunne komme herover, hvis det var nemmest. Jeg havde håbet, at Christian kunne overtage Ozzys medicinering, men det er så skrøbeligt med ham, så jeg valgte at takke ja til tilbuddet. Jeg håber, vi får nogle rigtig hyggelige dage, og jeg glæder mig. Meget!

I dag prøver jeg at lave lidt alternativ mad til det, vi cykler rundt i hele tiden. Sådan er det meget i perioder. Opdager vi noget, vi godt kan lide, og som er nemt at lave, spiser vi det gerne en gang om ugen i lange perioder. Det kan dog blive kedeligt, så jeg prøver at variere lidt. Det er dog problematisk, fordi min mave er så sart, og fordi overskuddet ikke har været ret stort til at stå i køkkenet den sidste lange tid. Men prøver at holde mig selv lidt i gang. Nu vil jeg i hvert fald trække ud i køkkenet :)

Weekenden i billeder (og opskrifter)

I fredags fik jeg endelig Christian hjem igen, efter han i en lille uges tid havde været i Irland i forbindelse med arbejdet. Det er godt nok dejligt at have ham hjemme igen. Det har været en hård uge uden ham, især fordi jeg har svært ved at slappe af i mit eget selskab og får lavet alt for meget, når han ikke er her.

Han kom først hjem omkring midnat i fredags efter en uendelig lang rejse (der går ikke noget direkte til Galway, hvor han har været, så det er en lang tur for ham), og jeg havde, til han kom hjem, bagt nogle lynboller, som vi nød med god, stærk ost fra ostehuset og min hjemmelavede æblemarmelade med kanel. Imens fik han fortalt lidt om sin tur, og jeg fik også set lidt billeder, han havde taget.

Mine super bløde lynboller - opskriften: Lynboller

Jeg havde faktisk også lavet en jordbærtærte, som er en stor favorit herhjemme, men der var ikke rigtigt plads oven på bollerne. Dagen efter tog vi halvdelen med ned til hans forældre, som vi kørte på visit hos i løbet af eftermiddagen. Derudover var vi også et smut på kirkegården. Jeg kan godt mærke, at jeg er i seriøst energiunderskud, for jeg blev simpelthen så dårlig efter den tur ud. Heldigvis var vi nu to hjemme, og efter et godt måltid, som Christian ordnede opvasken efter, slappede vi af med en film, mens jeg fik en masse fodmassage, ah! I går, søndag, havde vi en helt stille og doven dag, hvor vi spillede spil og så serier. Derudover var der mad tilovers fra lørdag, så maden var også nem. Det var lige, hvad vi trængte til, tror jeg.

Min jordbærtærte. Sprød bund, mazarinmasse, tyndt lag chokolade, flødecreme og danske jordbær! <3
Opskriften: Jordbærtærte

Det har været hårdt at undvære ham i løbet af ugen. Ikke mindst fordi jeg jo har været i kontakt med Tanddyreklinikken og skulle starte Ozzy op på ny medicin. Det har ærlig talt været lidt skræmmende at stå med selv, og tankerne har fået lidt for frit løb, så jeg har haft nogle dage med virkelig slem angst. Sædvanligvis, når jeg har det sådan, er Christian god til at få snakket mig lidt ned igen eller f.eks. sørge for, at vi får lavet maden, eller hvad der nu skal til, når jeg er lammet af angst, så det har været slemt at stå med selv. Ozzy startede behandlingen med antibiotika og smertestillende op i torsdags. Det er heldigvis umiddelbart gået godt med at tåle medicinen, bedre end den sidste slags, han fik, og i morgen er sidste dag, han skal have det. Han får stadig interferon, dog, og skal fortsætte på det. Efter i morgen skal vi så den næste tid vurdere, om behandlingen har været med til at sætte skub i hans interferonbehandling, så han forhåbentlig kan komme af med den dumme mundbetændelse, eller i det mindste blive symptomfri.

Ozzys problemområde kan anes bagerst i munden ved kæbeledet, i bukket
bagerst mellem øverste og nederste del af munden.

Kæmpegab fra Ozzy i weekenden. Vi håber, at han vil kunne blive ved med at gabe så
højt uden smerter, også når han kommer af den smertestillende og antibiotika efter
i morgen.

Det har dog ikke været en dans på roser at give ham medicinen. Jens Ruhnau har udskrevet antibiotikaen i flydende form, og det skulle han aldrig have gjort! Jeg har et værre hyr med at få Ozzy til at indtage det. Det er tykt, gult og lugter skidt, så jeg er sikker på, at det er ækelt at få i munden. Ozzy smasker meget af det og får det til at skumme ud af munden. Så jeg er ærlig talt bange for, at han ikke får nok af medicinen, når noget af det jo kommer ud igen. I dag var skummet endda lige ved at komme op i hans (eneste tilbageværende!) øje, så det er virkelig noget møg. Jeg vil aldrig have det som flydende medicin igen! Det skal være i pilleform, hvis han skal have det igen. Det er bare ærgerligt, hvis han ikke får fuld dosis af medicinen, når det nu er den, der skal vise, om han skal have taget de sidste tænder eller ej :| Håber, han slipper, men det kommer an på, hvordan det går her bagefter, han er stoppet med smertestillende og antibiotika. Om nogle dage tager vi et kig i munden på ham for at se, om der kan ses en forskel. Også så vi har et sammenligningsgrundlag, når vi om nogle uger igen skal vurdere, hvordan det går med hans mund. Vi skal snakke med Jens om en måneds tid, hvor vi skal vurdere, hvordan det går med Ozzy, og om han skal have taget de sidste tænder ud. Det bliver en lidt nervepirrende tid den næste måned (eller bare den næste uge til to, hvor vi kan risikere at se tilbagefald hos Ozzy). Jeg håber sådan, at Ozzy kan slippe for endnu en operation, og medicinen bare virker og bliver ved med det. Det er mit største håb lige nu.

Ozzy ser dog ud til at forstå tingenes sammenhæng lidt, til trods for at han ikke er verdens klogeste kat. I hvert fald ligger han pænt og venter en time foran havedøren, mens medicinen bliver optaget, før han kommer ud hver dag. Det er ellers en lidt skræmmende oplevelse for ham at skulle have medicin hver dag på den måde og ikke må blive lukket ud bagefter, som han plejer efter interferonen, men han tager det i relativ stiv pote og gemmer sig ikke. Det er jeg nu lidt stolt af. :)

Ozzy under æbletræet i weekenden med sommerfuglebusken i baggrunden.

Det er dejligt at være tilbage i hverdagen igen, synes jeg. Altså sammenlignet med min alene-uge sidste uge. I dag skal jeg have kigget på ugens madplan og have forberedt vores aftensmad, som i aften står på hjemmelavet, højtbelagt smørrebrød med flæskesteg (resten fra weekenden) og derudover en æggekage med pølser (ikke lavet som smørrebrød dog). Lidt sær blanding, men det er det, vi har lyst til, og stegen skal ikke gå til spilde, når man kan lave noget så lækkert ud af den :) Kommer dog nok ikke uden om en tur i Rema, for vi har ikke noget rødkål hjemme.

Ellers skal jeg have vasket mit store hår og nyde mit bad ekstra meget, for fra i nat kl 4 til natten efter kl 4 er der lukket for fjernvarmen her = ikke noget varmt vand! Så det bliver etagevask i morgen :| Synes godt, at de kunne lægge sådan noget arbejde på nogle andre tidspunkter, ærlig talt, og så over lidt flere dage. Det er da træls at skulle undvære badet, og ikke have varmt vand til f.eks. håndvask. Men sådan er det bare, så det må vi leve med.

Dagen mest overraskende oplevelse indtil nu har været at opdage, at vi havde en slange i haven (ikke en haveslange ;) ). Eller i haven er måske så meget sagt, for det var foran køkkenvinduet, der ikke er en del af den indhegnede have. Da jeg skulle tage morgenmad, så jeg en stor, sort slange derude! Det var noget overraskende. Den var nok i hvert fald ½ meter lang. Ville snuppe et billede af den, og tænkte, at sådan nogle slanger er langsomme dyr, men da jeg kom ud, tog den seriøst benene på nakken (eller hvad en slange nu gør, når den ikke rigtigt har ben) og fræsede afsted op i buskadset. Så ingen billeder til mig. Det var højst sandsynligt en snog. Vi bor tæt på et stort naturområde med en sø, og på den anden side af vejen er der skov. Snogen her lå og hyggede sig på de varme sten ude foran, så jeg er helt ked af, at jeg fik den skræmt væk. Vi har før set snoge i område, så jeg er ret sikker på, at det er sådan en. Du kan se billeder af og læse om dem her: Snog - Naturstyrelsen.

De kan åbenbart blive et godt stykke over 1 meter i længden, hvilket jeg er noget overrasket over. De spiser bl.a. snegle uden hus, så det er lige før, jeg ville ønske, at her var mange flere snoge. I hvert fald er vi meget plagede af dræbersnegle. For nyligt måtte jeg f.eks. vaske (under tvang) og barbere Ozzys pels af, da han kom ind med sådan en på ryggen, der havde totalt ødelagt hans pels. De er fyldt med bakterier og kan indeholde æg til lungeorm, så det sneglesnot skal bare væk fra vores kattes pels!

Nu vil jeg stoppe igen, for jeg skal i gang med dagens opgaver. Rigtig dejlig dag til jer :)

Opdatering om Ozzy

Jeg er græsenke i de her dage, da Christian er i Irland i forbindelse med arbejdet. Så jeg har en masse tid for mig selv nu. Alenetid kan være rar, men for meget - for mig - er stressende, fordi jeg har svært ved at slappe af i mit eget selskab. Sædvanligvis går mine dage med at gå og lave noget herhjemme, praktisk eller gå i køkkenet, og så slapper jeg af med Christian, når han kommer fra arbejde. Men når han ikke kommer hjem i de her dage, slapper jeg ikke af på samme måde. Det er muligvis noget, man kan lære igen, for jeg har jo før boet alene. Jeg foretrækker dog hans selskab, så jeg glæder mig, til han kommer hjem senere på ugen.

Min udfordring er at mærke efter, hvad jeg kan holde til, for når jeg har uanet tid alene og er rastløs og gerne vil foretage mig noget, har jeg en tendens til bare at køre på, og ender så med at have det rigtig skidt. Når Christian er hjemme, kan han godt prikke til mig, så jeg lige får overvejet, hvad jeg kan holde til, og nu skal jeg så selv huske det. Jeg øver mig på at blive bedre til det.
I dag har jeg handlet lidt ind (mad) og gået og ordnet lidt udenfor. Har fået fjernet ukrudt på terrassen og foran huset, flyttet havebordet tilbage på terrassen (vi har haft det stående i haven under æbletræet siden Christians fødselsdag). Derudover har jeg fået vandet haven. Selvom det ikke er så varmt pt., er haven jo stadig tørstig, og det har ikke regnet nogle dage nu. Satser dog på, at den godt kan vente nogle dage nu, før den skal vandes igen.

Mens jeg gik og vandede haven, ringede Jens Ruhnau fra Tanddyreklinikken. Jeg har ventet i et par uger på at høre fra ham, da vi skulle snakke sammen om Ozzys tilstand. Ozzys mund er desværre ikke blevet meget bedre i løbet af den første måned, han har fået interferon, og det var Jens ikke tilfreds med. Derfor forsøger vi nu med en antibiotikakur og noget smertestillende i en lille uge for at slå betændelsen ned, og så håber vi, at interferonen efterfølgende kan holde det nede. Virker det ikke, skal Ozzy have trukket de sidste tænder ud. Det, håber vi ikke, bliver nødvendigt, for de betyder rigtig meget for ham, er jeg sikker på. Og jeg har bestemt ikke lyst til, at han skal igennem endnu en operation. Derudover er vi slet ikke sikre på, at det vil gøre nogen særlig forskel, for de sidder i den helt anden ende af munden i forhold til hans betændelsesområde, der er i bøjet i kæbeledet bagerst i munden. Jens mener ikke, de burde have den store effekt på området, når det er så langt væk. Han synes i det hele taget, at Ozzy er en lidt usædvanlig patient, fordi han ikke reagerer ordentligt på interferonen, og han reagerer voldsomt, smertemæssigt, i forhold til hvor relativt lille et område, han er ramt i. Det samme hørte vi fra Skovlunde dyrekliniks tanddyrlæge. Men han er åbenbart bare ekstra sart, og så er han en kat, der gaber meget. Måske kan det også have en indflydelse.

Min smukke, smilende dreng <3

Jeg tror umiddelbart bare, at vi som minimum håber, vi kan få Ozzy derhen, hvor han var i foråret. Der var han stadig rød i områderne men uden blæner/blærer, og kunne gabe fint. Hvis han kan blive symptomfri, vil jeg være tilfreds med det. Så må man tage evt. tilbagefald hen ad vejen. Det ville være skønt, hvis vi kunne få det til at gå helt væk, men jeg tør ikke håbe. Jeg husker ikke på noget tidspunkt i forløbet, at han har været uden betændelse i områderne i munden, selvom han har fået antibiotika før. Så jeg tror ikke på, at antibiotika i den her omgang kan fjerne det helt. Vi må bare se, hvilken effekt det har på ham.
Jeg er lidt spændt på, hvordan han tager antibiotika og smertestillende nu, for den antibiotika, vi fik sidst, slog hans mave totalt i stykker, og vi var bange for, at han havde udviklet mavesår. Så det er med lidt bekymring, at vi skal starte op igen. Jens har dog udskrevet noget andet (eller tredje, faktisk, for det, han fik i Skovlunde, stoppede med at virke efter hensigten), som jeg kan læse, katte oftest ikke har bivirkninger af, så vi håber, det kommer til at gå godt.

Nu starter Cirkus Mis så igen.. Ozzy skal nemlig helst have noget at spise, før han må få smertestillende og antibiotika, så jeg skal lokke lidt vådkost eller tørkost i ham, før jeg kan give ham det hver morgen. Det er besværligt, for han ved godt, at noget er under opsejling, og så gider herren bare ikke noget! Derudover er det lidt meget at skulle give ham tre forskellige slags medicin på én gang. Hans tålmodighed er ikke stor, og han stresser meget, så det bliver hårdt. Heldigvis er det kun en uges tid, det må vi bare huske på.

Vi kunne virkelig godt bruge nogle krydsede fingre og poter for Ozzy, for det her skal bare virke! Og virkningen skal ikke forsvinde, efter vi stopper med antibiotikaen, men gerne vare ved og støtte interferonen med at få has på den fæle sygdom. Så vil I ikke nok krydse fingre for ham?

Ozzy vil forhåbentlig igen kunne gabe helt op uden smerter og samtidig beholde sine sidste tænder.

Ellers er der vist ikke sket så meget siden sidst. Vi har haft en rolig weekend, frem til Christian tog afsted mod lufthavnen søndag middag. Jeg har også været lidt i gulvet pga. den forkølelse, der ikke vil give helt slip på mig, så energien har været lav. Dog fik jeg mig samlet om at bage en portion boller og lave varm kakao i torsdags, som jeg kørte ned i byen med til nogle venner, der var i gang med at flytte for hendes mor. Det er hårdt arbejde, og af forskellige årsager er situationen lidt skrøbelig, så jeg ville bare gerne bidrage med lidt, også selvom det så bare er boller og varm kakao. Det er min reaktion på "krise": at gå i køkkenet :-3 Det er det, jeg kan (jeg lytter dog også gerne og tilbyder en skulder at græde ved, hvis det er), og man skal jo have noget at spise, selvom det måske ikke er det, man tænker mest på i en stresset situation. De blev glade for bollerne og kakaoen, så det er jo dejligt :)

Nu er endnu en dag snart gået, og så er der en dag mindre, til Christian kommer hjem. Det ser jeg nu frem til. Det er kedeligt at være alene hjemme, men jeg har heller ikke pt. energien til at skulle ud og være social, så jeg ser frem til at få ham hjem. Der er også den ulempe, at vi begge er store seriefans, så vi ser alle vores tv-serier sammen. Derfor kan jeg ikke bare smide en serie på og ligge og se en sæson eller to, mens han ikke er hjemme. Det gør ikke det hele mindre kedeligt. I går faldt jeg over Driving Miss Daisy i tv, og den var udmærket underholdning. I aften blogger jeg. Hvad de næste aftener (og dage for den sags skyld) skal gå med, ved jeg ikke, men jeg finder jo nok på noget.

I morgen skal jeg på apoteket efter medicinen til Ozzy. Regner dog ikke med at starte den op før onsdag morgen. Vil helst have medicinen overstået på én gang, så han ikke skal fanges ind til piller mv. mere end én gang om dagen.
Nu vil jeg slutte og bruge de sidste timer, inden jeg skal sove, på at komme lidt ned i gear. Måske glo lidt tv, hvis der er noget, der er værd at se på. Prøver at vedligeholde min døgnrytme, selvom Christian ikke er hjemme og skal relativt tidligt i seng, for jeg har det bedst, når jeg går i seng og står op, som jeg plejer. Så det bliver alt herfra i dag. Det var godt endelig at få snakket med Jens om Ozzy, også selvom det ikke var så opløftende en samtale. Vi må bare håbe det bedste for Ozzy.

Hyldeblomstsnaps

Sikke et uvejr! Her stormer det en halv pelikan og vælter ned med regn, og det har været sådan siden i går aftes. Det er svært at forstå, at det sidste weekend og dagene op til var så varmt i vejret, at vi nærmest ikke kunne trække vejret her på Vestsjælland. Vi nåede en makstemperatur i haven på knap 33 grader i weekenden. I dag er historien en anden, for man må godt nok sige, at vi har fået det køligere vejr, vi har gået og sukket efter! I dag målte vi lige over 20 grader i køkkenet midt på formiddagen, hvor jeg stod og klargjorte Phoebes "morgenpose" (hun får ½ portionspose hver morgen og aften). Jeg sidder da også placeret i sofaen under mit elskede lilla uldtæppe, som jeg fik af Christian i fødselsdagsgave. Det er for koldt andet i dag.

På sådan en kold dag kan man godt bruge noget at varme sig på, så i dag vil det være passende at tage sig et lille glas af den hyldeblomstsnaps, jeg lavede i sidste uge. Den smager også skønt af sommer, og det kan jo være en kærkommen reminder om, at det stadig er sommer på en dag, hvor det nærmest ser ud til, at det er blevet efterår. Snapsen er en af de nemmeste, jeg har lavet, og den har en dejlig smag af hyldeblomst og en afrunding af smagen, der gør den blød og behagelig. Derudover er det en af de hurtigste og nemmeste snapse, jeg har lavet. Den trak kun i to dage, hvorefter jeg smagte den til med lidt koncentreret hyldeblomstsaft. Jeg brugte min egen, der har en intens smag af hyldeblomst og indeholder en masse af det gode støv.

Snapsen blevet lavet som en gave til Christians faster, som vi var til fødselsdag hos sidste weekend. Den nåede lige at blive færdig dagen før, hvilket var meget godt, da det var en spontan ide, at det var det, hun skulle have. Der var bare for mange gode hyldeblomster i år til at lade det gå "til spilde" (helt spildt er de jo ikke, for de klaser, som ikke bliver plukket nu, giver hyldebær til god, varmende hyldebærsaft i efteråret), og jeg ved, at hun kan lide en god snaps. Hun blev også rigtig glad for snapsen :) Jeg lavede den med 1-2 ekstra dl vodka ud over den flaske, jeg havde købt, så hyldeskærmene kunne blive helt dækket. Det gav en lidt større portion i sidste ende, nemlig omkring 0.75 liter færdig snaps. Der går lidt til spilde i produktionen, så regn med, at du får lidt mindre snaps ud i den anden ende i forhold til, hvor meget vodka eller snaps du hælder over blomsterne. Sørg endelig for at få dækket blomsterne med snapsen, da de ellers kan blive kedelige og give dårlig smag til den færdige snaps under trækketiden. Christians faster fik ½ liter snaps, og resten (ca 1/4 liter snaps) kan Christian nyde hen over sommeren.

En af grundene, til at jeg kunne lave snapsen så hurtigt, var, at jeg brugte rigtig mange skærme til den. Sædvanligvis ser man opskrifter med færre skærme, hvor snapsen skal trække fra 4 dage til en uges tid, men det er ikke nødvendigt med den her snaps. Bare man bruger rigeligt med hyldeblomstskærme :) Den flotte, gule farve fås bedst ved at si gennem en nylonstrømpe, da den ikke sier alt det gode støv fra, men kun urenhederne. Jeg bruger altid en nylonstrømpe, for jeg har ikke lige andet ved hånden (man kan ellers bruge et rent viskestykke eller en stofble f.eks.), og jeg godt kan lide, at man hurtigt kan få siningen overstået. Husk dog lige at skolde strømpen først et par gange og skyl den herefter i koldt vand, før den bruges :)

Hvis du er hurtig, kan du måske stadig finde nogle gode hyldeblomstskærme at lave snapsen af. Ellers må du lade det være inspiration til næste års snapsproduktion :)

Hyldeblomstsnaps (ca. 0.60-0.75 liter færdig snaps)

1 flaske vodka eller klar snaps uden smag (+ 1-2 ekstra dl, hvis du har virkelig store blomsterskærme og vodkaen/snapsen ikke kan dække)
15 store, flotte hyldeblomstskærme (eller lidt flere af mindre størrelse)
3 skiver økologisk citron
4 spsk lyst rørsukker
Evt. et par spsk koncentreret hyldeblomstsaft eller lidt ekstra rørsukker

Find et stort sylteglas eller lignende frem, vask og skold det.

Kig hyldeblomstskærmene efter for dyr og klip blomsterne af ned i syltetøjsglasset med så lidt stilk som muligt, da den er bitter. Pres blomsterne godt sammen

Fordel 4 spsk lyst rørsukker ud over blomsterne.

Skyl citronen og skær den i mellemtykke skiver (ikke helt tynde og ikke helt tykke). Læg tre citronskiver ned oven på blomsterne.

Hæld til sidst vodka eller snaps over, så det dækker. Jeg tilsatte en lille slat, måske omkring 1-2 dl, ekstra vodka, da mine skærme ikke blev helt dækket af en flaske vodka. Luk glasset og sæt det på køl i 2-3 dage (min trak i 2 dage). Filtrer herefter snapsen, først gennem en fin si og derefter gennem et klæde, f.eks. et rent viskestykke eller en nylonstrømpe.

Smag snapsen til og tilsæt evt. et par spsk koncentreret hyldeblomstsaft eller ekstra rørsukker, hvis du synes. Jeg smagte min snaps til med lidt hyldeblomstsaft. Hæld den færdige snaps på rene, skoldede flasker. Opbevar på køl.

Glasset fyldes med hyldeblomster, sukker og citronskiver.

Den færdige snaps, der nydes iskold i haven.

Som jeg vist har fortalt jer, har Christian været sløj over en del uger, men nu er han endelig ved at være rask. Utroligt nok har han ikke smittet mig under sin sygdom. Jeg plejer ellers at være god til at fange det, hvis der er noget at fange. Men nu blev det så alligevel min tur. Må have fanget det til fasters fødselsdag i weekenden eller på Roskilde, så jeg har været noget sløj siden i søndags. Det er efterhånden ved at vende, kan jeg mærke, så jeg håber, at jeg snart er ovenpå igen. Det er nu ikke rart at være syg i 30 graders varme, som det var i weekenden. Det er også en hel forkert årstid at være forkølet på!

Det kostede da også alle mine kræfter i tirsdags at lave en lille dekoration til Puttes gravsted, da han kunne være fyldt 11 i tirsdags. Vi glemmer aldrig de katte, vi har haft, og han var noget helt særligt. Vi savner ham (og Mille) rigtig meget stadigvæk. Jeg har for nyligt plantet strandasters omkring deres sten, hvilket ser rigtig fint ud. Havde håbet at kunne sætte roserne igen, men vi har ikke været hurtige nok til at gøde dem i år, så bladene er lidt kedelige i farven, og der er ikke kommet ret mange blomster på endnu. Må se, om de kan bruges næste år i stedet. Men jeg fik lavet dekorationen, og synes selv, den blev meget fin. Jeg brugte blomster og grønt fra haven, bl.a. lavendel, da Putte elskede at ligge op ad lavendelen i haven. Så det skulle der da i :)

I går var en lidt.. træls dag. Dagen startede noget trist. Hver morgen tjekker jeg, om fuglenes fuglebade skal fyldes op, og sørger for, at de har korn. Det gjorde jeg også i går. Da jeg var ude og fylde vand op, var der en lille skovspurveunge, som ikke fløj sin vej, da jeg gik derude, men bare hoppede lidt væk. Syntes, det var sært, men tænkte, at de unger ikke har lært om verdens farer endnu, så de er for uforsigtige. Et par timer efter kigger jeg ud af køkkenvinduet og ser en skovspurveunge ligge på siden, helt stiv. Går ud og kigger, og han er død :( Det bliver jeg ret ked af. Vi fodrer fuglene året rundt, og hele foråret har vi set far- og mor-skovspurv komme og fodre ungerne ved foderstedet, og set ungerne komme og spise selv, efter de har lært det. Så det var trist at se en af "mine" unger ligge der :( Jeg ved ikke, hvad der er sket med ham. Håber, der ikke går flere til lige foreløbigt.
 
I går havde jeg også en lægetid, som var bestilt for nogle uger siden til test for livmoderhalskræft (screeningsprogrammet), og med megen kræft i familien, hvoraf en del er døde af sygdommen, er det ikke noget, jeg springer over. Jeg var dog i tvivl, om jeg ville kunne tage afsted, nu jeg er syg, men jeg havde det lidt bedre i går og kom afsted. Det var første gang, jeg skulle se min nye læge, så det var ærlig talt lidt akavet at starte på den måde, men sådan var det altså bare. Han var heldigvis rigtig flink og lydhør, meget modsat min tidligere læge, som jeg skiftede fra sidste sommer, så jeg håber, det er et tegn på, at jeg har valgt den rigtige. Nu har han bare ikke at gå på pension lige foreløbig!
Undersøgelsen forløb okay, men desværre var der tvivl, om prøven kan bruges, så nu kan jeg gå og vente 2-3 uger på at få at vide, om jeg skal have den lavet igen :-s Det er jeg noget træt af, men hvad kan man gøre? Må bare vente og se.

Jeg havde håbet, at vi kunne sidde og have en rolig aften oven på den lidt trælse dag, men det kom vi ikke til. Da kattene kom ind fra haven, så vi, at nogen havde smidt en dræbersnegl på gulvet ! :-o Yrk! Samtidig gik Ozzy og var lidt sær, og jeg overvejede, om det var, fordi han havde fået lidt prut i pelsen efter en tur i bakken, så gik efter han for at se. Der var dog ikke noget. Til gengæld var hans pels ned ad ryggen helt stiv og slimet! Sneglen havde gået på hans ryg og totalt overslimet ham! Møgdyr! Jeg læste mig til, at slimen kan være farlig, da den indeholder mange bakterier og kan indeholde parasitter, der kan gøre ham syg, og med ham på interferon og dårligt immunforsvar deraf, tager vi ingen chancer. Så jeg brugte over en time på at få ham vasket med en klud og friseret. Det er næsten umuligt, især med ham, fordi han ikke vil håndteres og især ikke berøres under nederste halvdel af ryggen, hvor slimen naturligvis sad, så det var noget af en kamp. Endte da også med at få nogle ordentlige, dybe sår på armen pga. det, og måtte barbere noget af pelsen af, da den indeholdt en ordentlig slimklat! :-o Fik vist det meste af, så nu håber vi bare, at det var godt nok. Det havde været betydeligt nemmere, hvis det var Phoebe, der var blevet slimet, for hun er nemmere at håndtere.

Ozzy en lun aften i haven foran bonderosen.

 
På den måde gik dagen, og jeg var bare slet ikke kommet mig oven på alt det, der var sket. Så havde ikke ro til at sove. Lå til efter kl. 2 og læste i mine madblade, og har ikke sovet ret meget i nat, så i dag skal være en rolig dag, såfremt jeg kan sidde stille til det. Maden er næsten færdig, for Christian lavede salaten i går, og jeg har langtidsstegt en kylling, som vi skal spise de næste dage. Så jeg mangler bare at partere kyllingen og lave et par bagekartofler til os. Easy peasy.

Jeg håber, at i dag er dagen, hvor jeg hører fra Tanddyreklinikken. Skrev til den i sidste uge med billeder af hans mund som aftalt, men Jens har endnu ikke haft tid til at ringe og snakke med os om Ozzys fremadrettede behandling. Det er jeg ret træt af, for det er stressende for mig at sidde hver dag og vente ved telefonen. Så jeg håber, han snart får tid. Ved, han er en travl mand, men vi skal jo helst give Ozzy den behandling, han har brug for. Så det ser jeg frem til at få en plan over, gerne snart.

Nu vil jeg stoppe og få lidt at spise. Derudover har jeg ikke de store planer i dag. Vejret lægger ikke ligefrem op til at foretage sig noget udendørs, så det kan være, jeg skal prøve at passe mit helbred og blive under tæppet i dag.